Her er du: Brugeranmeldelser - Læsernes egne anmeldelser 3. september 2010 | 04:31   
Brugeranmeldelser
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Ordbogen
AV-Guide
Hi-Fi
Surround
Billede
Bærbare medier
Interaktivt
Køb Salg Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Brugeranmeldelser
Chatten (0 online)
Services
RSS feeds
WAP / Mobil
Webmaster (gratis)
Annoncering
Information
Jobs
Kontakt
Søgning


Navigation  
Forside    Opret anmeldelse    Opret profil    Søgning    Log ind
Forsiden » Int.forstærkere » Trends TA-10.1
Trends TA-10.1
Trends TA-10.1
Anmeldt af: Michael S Jensen (Den Blå Fisk)   [18-09-2008]
Trends TA-10.1 er en forstærker, der visuelt ikke gør meget væsen af sig. Kassen er i aluminium, med diskrete langsgående riller på oversiden. Et meget neutralt udseende, bortset fra den kraftigt lysende blå diode, der viser at forstærkeren er tændt. Ved siden af dioden sidder en volumenknap med en lille fals, der indikerer hvor meget, der er skruet op.
Det er ikke helt problemfrit at koble CD-afspiller og højttalere til den lille TA-10,1 da vægten og stivheden af kablerne i første omgang fik forstærkeren til at vippe bagover og hælde lidt på skrå. 500 gram er ikke meget, men lidt skruen og retten på kablerne fik til sidst forstærkeren til at røre bordet med alle fire gummifødder på en gang. Forstærkeren får et par hundrede timers musik at vågne op på. Det står straks klart, at de beskedne 10W i 8 Ohm er rigeligt til at spille højt på et lille kontor. Det er også klart fra første tone, at kvaliteten er meget langt over hvad man kan forvente til den pris. Den er så langt over, at jeg kort tid efter tilspilning rykker forstærker, CD-afspiller og højttalere ind i stuen. Bliver nødt til at høre æsken under mere gunstige forhold. De 16 kg Svensker må vige pladsen for 500 gram Kineser.

På med Hospitality Creek (Stan Getz, Billy Highstreet Samba). Guitaren står hvor den skal og gengivelsen af saxofonens overtoner er næsten på højde med referencen. Halvvejs henne i nummeret trækker Getz ned i de dybe toner på saxén og TA-10,1 får ikke helt rummets akustik formidlet. Der mangler lidt timing og hurtighed, men det er i småtingsafdelingen.
Oscar Petersons flygel på I skovens dybe stille ro (NHØP, This is all I ask), kammer en smule over. Flyglers over- og undertoner er komplicerede og TA-10,1 kan ikke helt følge med. Der mangler dybde og punch i anslagene, men forstærkeren formidler stadig flyglet med autoritet og man er ikke i tvivl om, at det er den ægte vare der spilles på. Går vi videre til Summer Song (track 5, samme CD) Står Moniques stemme utroligt klar og ren men hun er trukket en anelse frem i lydbilledet. Spilles der meget højt mister TA-10,1 pusten lidt og perspektivet bliver hørbart mindre. TA-10,1 har godt styr på perspektivet så længe musikken ikke er for kompliceret og man ikke presser den for hårdt. Gør man det, f.eks. på Summer Song kollapser perspektivet fuldstændig og makrodetaljerne mudrer sammen. 10 W har sine begrænsninger, men det er forbløffende nemt at høre, hvis man har været lidt for ivrig med volumenknappen, så risikoen for at futte forstærkeren eller højttalerne af er minimal.
Mandestemmer mangler en smule krop og f.eks. Paata Burchuladzes bas (Mozarts Requiem, Deutsche Grammofon, Polydor 1987) er lidt for tynd og det samme gør sig gældende for den efterhånden aldrende Mark Knopflers stemme på Madame geneva´s (Kill to get crimson). Det er som om forstærkeren her er lidt for klinisk og mangler lige det sidste varme og luft omkring stemmerne, for at give en naturtro gengivelse. Overordnet har TA-10.1 lidt problemer med at formidle store orkestrale værker og korsang. Den har ikke helt overblik over det, sandsynligvis bl.a. på grund af de dynamiske begrænsninger. Man kan sagtens sidde og nyde de store klassiske værker eller Metallicas S&M, men man kan også høre, at selvom TA-10.1 er rigtig god og har pænt styr over lydbilledet, er der grænser for hvor langt 10W rækker. Begrænsningen kan illustreres med en gennemlytning af One og Enter Sandman på S&M. Bomberegnen, guitaren og strygerne står fint og klart tegnet i starten af One, mens det nærmest går galt fra starten på Enter Sandman. Alt roder sammen og perspektivet kollapser i det øjeblik Lars Ulrich og strygerne går i gang, når der spilles med lydtryk i nærheden af hvor forstærkeren når grænsen.

I 6Moons test af Trends TA-10.1 noteres det, at TA-10.1 vinder en del ved at blive drevet af batterier i stedet for den medfølgende strømforsyning, uden at 6Moons i den forbindelse kommer ret meget ind på hvorfor og på hvilke punkter, der faktisk er forbedringer. Perspektivet er fint på TA-10.1 fødet af strømforsyningen, men når der kommer batterier på bliver lydbilledet meget større, og det er næsten på højde med referencen her i huset. Mandestemmerne træder mere i karakter, der kommer mere luft og rumklang på messingblæserne og det lidt for kliniske og kolde billede, der kendetegner strømforsyningsdriften på nogle indspilninger, er stort set væk. Xylofonen og guitaren på Private Investigations (Dire Straits, Love over Gold) står klokkeklart og skarpt i et stort lydbillede. Tonerne fra Oscar Petersons flygel står tydeligere og mere roligt i lydbilledet, og klangbunden er igen meget tæt på referencen. For at vende tilbage til Knopfler er Back to Tupelo (Shangri-La, track 5) et af de numre, hvor der virkelig er forskel på strømforsynings- og batteridrift. Accorderne på guitaren i starten af nummeret, Knopflers stemme og trommerne fylder meget mere i rummet, når man skifter til batteridrift. Timingen og placeringen af de enkelte instrumenter er generelt noget bedre med batteridrift, mens den dynamiske formåen og tendensen til at trække kvindestemmer lidt frem, er uændret. Nogle af de numre der virkelig vinder ved at køre batteridrift er f.eks. Ten Years After (Lars Lilholt; Giv det blå tilbage), hvor gengivelsen af tværfløjten på dette live-nummer, simpelthen er forbilledlig. Her er ingen tendens til den lidt metalliske klang, der kendetegner formidlingen af tværfløjter på mange middelmådige anlæg. Igen skræmmende tæt på referencen. Adagio i G mol (Albinoni; Boston Pops Orchestra) fra Philips Digital Classics, har fået en tur gennem vridemaskinen ved mixerpulten, hvilket har resulteret i et lydbillede, mange forstærkere i 5-10.000 kr klassen ikke kan håndtere korrekt. Det kniber også lidt for TA-10.1 tilsluttet strømforsyningen, men med batteriforsyning falder det hele på plads og orkestret og akustikken i salen holdes i et jerngreb. På Vivaldis Concerto i G, RV 532 (Samme CD), sidder de to guitarister næsten på skødet af hinanden, når man kører med strømforsyning, mens de på batteridrift har fået hver sin stol og lidt luft imellem sig ude i venstre side.

Kontrasten mellem det visuelle og det man hører, er enorm. Henne på stereobænken står en meget lille alu. æske ved siden af en endnu mindre plastdims med 8 1,5 V batterier, og ud af højttalerne strømmer et stort og veldefineret tredimensionelt lydbillede, der udfolder sig både i højden og dybden. Det er næsten skræmmende.

Batteridrift kan varmt anbefales, men vil man køre udelukkende på batterier, bør man investere i et 12V batteri og en lader. Min opsætning med 8 1,5 V batterier holder kun 4-5 timer, så det bliver meget hurtigt meget dyrt. Undertegnede har f.eks. brugt 4x8 AA batterier til denne test. Alternativet kunne måske være at investere i en bedre kvalitet strømforsyning, men det forsøg er ikke gjort i denne test.

Efterskrift:
Trends TA-10.1 er testet meget positivt mange steder og er allerede ved at blive en legende i HIFI kredse verden over. Ingen tvivl om, at TA-10.1 er uden konkurrence i prisklassen, så derfor er denne test overvejende forsøgt skrevet uden smålige hensyn til, at den ikke koster mere end 6 flasker god rødvin eller en hård aften i byen. En test af Trends TA-10.1 hvor der udelukkende fokuseres på pris/ydelse kan gøres i to sætninger: Den er fremragende. Køb den! Udmærket råd, men man bliver ikke meget klogere på, hvordan og hvorfor den kan begå sig i 10.000 kr,- klassen, uden at falde igennem. For det kan den og dens ry er velfortjent.
Der er blevet lyttet til rigtigt meget forskelligt musik i testperioden. Sådan må det nødvendigvis være, når man knapt tør tro sine egne ører. Udvalgte numre og værker, hvor TA-10.1 har gjort sig specielt heldigt eller uheldigt bemærket, er anført i teksten.
Udstyr brugt i forbindelse med test af: Trends TA-10.1
Udstyr:
Trends TA-10.1 forstærker
Rotel RCD 971 CD-afspiller
Klipsch RB-10 højttalere
VdH The Clearwater højttalerkabler
Linn Black signalkabler
Batteriforsyning: 8 stk. 1,5 V AA batterier

Reference:
Primare I30
Thorens TD 2001 med AT-OC 10
Emilie S-Baby på Audio Magic standere med 3 kg sand i hver.
Tara Labs Helix 8 højttalerkabler
WyreWizard signalkabler

CD-afspilleren blev brugt både på referenceanlægget og på det testede, for at give de to forstærkere nogenlunde ens vilkår. Nogenlunde fordi TA-10.1 ikke kan trække Emilie S-Baby, så den var konsekvent spændt for Klipsch højttalerne, hvilket I30 også var i store dele af testen.
Klipsch RB-10 blev placeret på Audio Magic standerne og hævet ca 8 cm for at få diskanterne op i korrekt lyttehøjde. Højttalerne står ca 2,5 m fra hinanden med 40 cm til bagvæggen og det samme til sidevæggen. Rummet er en stue på ca 3,5 x 5 m, dæmpet med masser af bøger og LP'er og anlægget spiller på tværs i rummet.
Man kommer ikke langt ude i det virkelige liv med 2 x 10W/8 Ohm, så hvis forstærkerens potentiale skal udnyttes, skal dem matches med et par følsomme højttalere. Selv med følsomme højttalere, er der grænser for den dynamiske formåen. Det rækker kræfterne ganske enkelt ikke til. Da forstærkeren kun har en indgang, vil de færreste kunne bruge den som primær forstærker i stuen. Trends TA-10.1 har en snert af de velkendte klasse D unoder, og vil man undgå dem, skal der eksperimenteres med hvilket udstyr den sættes sammen med. Kvaliteten af terminalerne er under middel, men ikke under hvad man kan forvente i prisklassen. Medmindre man har en -isme med at skifte signalkabler hele tiden, er og bliver dette en "legetøjsforstærker", omend en meget fascinerende en af slagsen.
Der er ingenting, der kommer i nærheden af denne lille forstærker hvad angår pris/ydelse. Den kan udkonkurrere langt dyrere forstærkere hvad angår størrelsen af lydbilledet, neutralitet og styr over de dybe toner. Fordi den er så lille, kan den placeres nærmest hvor som helst og kun fantasien sætter grænser for, hvor den kan bruges. Den er oplagt i køkkenet, kontoret eller soveværelset, men vil også være et stærkt kort til f.eks. at trække et par eksterne højttalere fra et TV. Forstærkeren kan relativt let modificeres til at køre som monoblok og man kan efterjustere DC-offset med biaspotentiometrene. Batteridrift kan varmt anbefales.
Øvrige anmeldelser af Trends TA-10.1 (0)
Der er i øjeblikket ingen øvrige anmeldelser af Trends TA-10.1
Flere anmeldelser fra samme anmelder
Klipsch RB-1009-05-2008Vis anmeldelse
Anmeldelserne i denne sektion er ikke redaktionelt udført arbejde!
Anmeldelserne er alene skrevet af brugerne, og er udtryk for den enkelte brugers mening!
Dine muligheder
Udskriv anmeldelse
Send til en ven
Kommentarer (17)
Produktfoto
Klik for stort billede
Info og bedømmelse
Produktkategori:
Int.forstærkere
Pris:
1250 DKK
Anvendt i:
under 3 måneder
Ibrugtagning/dagligt:
Ydelse:
Pris/kvalitetsforhold:
Overall bedømmelse:
Link til producent:
Trends Audio
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2010 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes