| eAR 202 |
| Anmeldt af: Gæstekonto - ingen aktiv bruger [04-02-2005] | |
 |
Da forstærkeren ankom med posten, var der en del undren, en relativt beskeden kasse, der næsten kunne gå ind af brevsprækken blev leveret i mine hænder, og vægten på under 3 kg var ikke til at få ”tunge” arme af.
Selve finish´en på forstærkeren er særdeles flot, i princippet kunne man nærmest hænge den op på væggen og bruge den som spejl, men det ville dog være totalt spild, efter som man så ikke får fordel af lyden, som er beskrevet under afsnit 2.
Den sølvfarvede reflekterende overflade er ganske pæn, men personligt ville jeg nok foretrække at man kunne få valget mellem denne farve og sort, som siderne og bunden af kabinettet er lavet i, specielt da resten af mit anlæg er sort.
Fronten er prydet af en enkelt blå lysdiode, som lyser når forstærkeren er tændt, desværre er denne, som også er påpeget af andre, temmelig skarp, man kunne med fordel sætte en modstand på for at dæmpe styrken.
Målene på denne forstærker er ikke ligefrem typiske standardmål, og dog. Med sine blot 21,5 cm i bredden og 7 cm i højden, fylder den ikke meget på en hylde, men stiller man to ved siden af hinanden, får man det normale standardmål på 43cm. Dog er den 35 cm i dybden, hvilket giver den en ganske god kontrast til den relativt beskedne bredde.
På bagsiden finder man en tænd/sluk knap, et sæt højtalertilslutninger i en ganske fornuftig kvalitet som både tager bananstik og spader, samt et sæt phono bøsninger, ligeledes i hæderlig kvalitet, begge dele er selvfølgelig forgyldte.
Desværre er farvemarkeringerne på phonostikkene temmelig utydelige, specielt hvis man som jeg, har sin effektforstærker nederst i sit rack, hvor der i forvejen ikke er meget lys.
Jeg kunne godt have brugt et sæt højtalerterminaler mere, så jeg kunne bi-wire mine fronthøjtalere, men pladsen er som sagt en smule trang på grund af den beskedne bredde.
|
|
 |
Hvis man anvender store, tunge højtalerkabler, så kan man som jeg, godt opleve lidt drillerier med denne forstærker, da den kun vejer beskedne knap 3 kg, men efter forsøg med forskellige placeringer, fik jeg sat den op og tændt for den.
Da jeg først hørte om denne nye semi-digitale forstærkerteknik var jeg mildest talt en smule skeptisk og gjorde mig straks forventninger om at det da umuligt kunne lyde godt, forestillede mig en digital efterklang og hårdhed som fik mine øjne til at rulle og mine ører til at klappe i som østers.
Alligevel kunne jeg godt se nogen idé i at anvende denne type forstærkning, specielt i kombination med switch-mode strømforsyningen, og var så heldig at få lejlighed til at høre eAR Enigma, som i hvert fald umiddelbart ændrede min opfattelse af denne ”digitale forstærker” en del.
Som alt nyt grej, skal man tage de første toner med et gran salt, men selv her, som ganske nyåbnet og totalt utilspillet, sker der noget.
Man kan straks høre den ro der hersker i baggrunden, musikken træder langt mere igennem end på det gamle transistorbaserede forstærker system, hvilket gør at man bemærker detaljer langt mere end tidligere.
De første par dage fik forstærkeren primært lov til at spille noget radio, bare for at komme til sigselv og blive varm, men indimellem tog jeg en lytter og satte nogen cd´er på som jeg kender godt, og lyttede.
Indtrykket var ikke til at komme udenom, der var fremragende kontrol over bassen, masser af hul igennem i mellemtonen, og en diskant som var meget detaljeret, men som efter min mening manglede en smule luft, specielt i bredden af lydbilledet. På intet tidspunkt havde bassen tendens til at buldre, men jo mere tid forstærkeren spillede, jo mere kontrol kom der over bassen, den blev dybere end den nogensinde har været før i mit system, og langt mere kontrolleret og præcis.
Efter at have haft den i snart en måned, har jeg fået lyttet til ganske mange plader under mange forskellige omstændigheder, og efterhånden er den ved at være spillet til.
Indtrykket fra første lyt er der stadig, den spiller på kulsort baggrund, med en stor og bred soundstage, man fornemmer en dybde i musikken som man ellers skal op i prisklasser på +20.000kr for at finde i effektforstærkere, og man kan i mit system, i praksis ikke malke forstærkeren.
Om så man kører med fuld skrue, er lyden ren og uforvrænget, og stadig med lige meget greb om bassen. Til sammenligning med mit tidligere setup, med 2 Linn effektforstærkere i aktiv drift af mine Linn Keilidh, lød stemmerne langt renere når man skruer op, og man får et solidt indtryk af at denne forstærker stort set ikke farver lyden, blot gengiver den hvad man fodrer den med.
Der er blevet spillet al slags musik, Norah Jones, Dixie Chicks, Steve Gibbons, Jon Strong, John Hiatt, Dire Straits, Meat Loaf, Queen, Ray Gelato Giants (Swing), Claire Martin og over i den mere hårde rock med Metallica, Rage Against The Mashine, Manowar m.m. og jeg må konstatere, at denne forstærker spiller alting med samme engagement og sans for detaljer.
Med stille musik og få instrumenter, får den musikken til at leve på en måde som jeg kun har hørt tilsvarende i en Linn Klimax, som hører hjemme i en ganske anden prisklasse, masser af ro i baggrunden, men masser af sjæl i instrumenterne, men også masser af krop og råstyrke, som jeg personligt godt kunne savne i Klimax i ny og næ. Fodrer man den med komplex swing, så mister den aldrig overblikket over de mange instrumenter, som står klokkeklart i lydbilldet, man kan tydeligt kende dem fra hinanden og placere dem i lydbilledet.
Stemmer står sprødt og klart, med masser af krop og sjæl bag, aldrig havde jeg forventet en sådan gengivelse af en ”digital” forstærker, men jeg forventede så at den måske ville kollapse lidt når den blev fodret med noget tungt rock, eller i det mindste miste overblikket i komplekse passager.
Det var ikke tilfældet, tværtimod. Det blev gengivet med den rå energi man forventer af den type musik, men stadig med masser af fokus på instrumenterne, og totalt greb om begivenhederne, ja faktisk virker denne forstærker som noget af det mest komplette og vellydende jeg har haft mine hænder i, og jeg har trods alt haft hænderne i en hel del forskelligt gennem tiderne.
Acoustic Reality eAR 202 har den en egenskab til ikke at lyde dårligt sammen med mere beskedne systemer, blot gengive hvad man putter i den, men dermed også sagt at den godt kan være ret nådesløs hvis du har svagheder i din signalvej.
Dog lyder forstærkeren aldrig klemt eller anstrengt, og den luft i toppen af diskanten, som jeg følte manglede da forstærkeren var ny, er klart blevet bedre efter tilspilning, men samtidig har jeg eksperimenteret en del med forskellige signalkabler for at se om ikke det kunne give det allersidste.
Konklusion:
Som med stort set alt andet grej, findes der som regel altid noget man kan pege fingre af, men jeg må erkende at eAR 202 har været et særdeles positivt bekendtskab, med kun få kritikpunkter, og ingen af dem drejer sig om lyden, lydkvaliteten, evnen til at gengive musik eller andet.
Forstærkeren er stort set helt fri for forvrængning, og man kan lytte i timevis ved selv meget høj volumen uden at blive træt i hovedet, som man ofte kunne med transistor forstærkere.
De få ulemper der er at finde lydmæssigt, kan nemt løses ved at trimme systemet lidt, eventuelt med andre signalkabler, lydmæssigt skal man i ganske andre prisklasser for at finde noget som hamler op med denne lille sag. |
|
|
 |
Det er svært at finde konkrete svagheder i lyden på eAR 202, men den sætter da nogen krav til ens øvrige udstyr, jo bedre kvalitet det er i, jo bedre lyd får man, men sådan har det for såvidt altid været uanset hvilken forstærker man har.
Dog kunne jeg godt tænke mig hvis man kunne få forstærkeren i sort, samt det ville være ekstremt prisværdigt hvis man kunne nedsætte lysstyrken på den blå diode foran en hel del.
Der kunne også godt drages fordel af bedre phono stik og højtaler terminaler, men dette ville med garanti øge omkostningerne for denne forstærker betragteligt, dog vil den stadig være hver en øre værd, og reelt burde den koste det tidobbelte hvis prisen skulle matche lydkvaliteten! |
|
 |
Lydkvaliteten er uden tvivl det bedste jeg har hørt til prisen, ja selv meget dyrere forstærkere kan dårligt være med her.
Den høje effektivitet og det lave strømforbrug i standby er bestemt også en positiv faktor.
Ligeledes det faktum at forstærkeren virker næsten umulig at malke, dog kunne jeg godt forestille mig at man kunne bruge mere effekt med større og tungere højtalere i større rum, men så er det jo glimrende at eAR 202 har et par storebrødre med mere effekt, men til rum på under 25kvm og med højtalere med en fornuftig følsomhed (89dB og op), er der rigeligt med overskud i en 202, og jeg har fra flere meget kloge hoveder hørt, at det lille icepower modul lydmæssigt er overlegent i forhold til de større, specielt i toppen. |
|
|
|
|
Forside
Opret anmeldelse
Opret profil
Søgning
Log ind
)
