 |
Origin Live Platter Mat |
 |
|
|
|
|
| Origin Live Platter Mat |
Anmeldt af: Torben Poulsen (Forfatter) [22-12-2009] | |
 |
| Den er sort og blank og ligner på afstand enhver anden plademåtte. |
|
 |
I betragtning af hvor meget det koster at investere i et godt anlæg, er det nogle gange forbløffende hvor lidt man behøver at ryste op med for at optimere lydkvaliteten – eller tweake den, som det hedder på nudansk. Nogle billige gummidutter under højttalerne, cd-afspilleren og grammofonen kan udrette små mirakler, og det samme kan en plademåtte af hård plast. I hvert fald hvis man som mig er ejer af en pladespiller med flydende ophæng og en tung glastallerken.
Nej, det handler ikke om overtro eller nedsat hørelse. Eller fup eller fakta, for det er fakta. Plademåtten fra det velrenommerede amerikanske firma Origin Live, som er mest kendt for sine highend-pladespillere, gør en hørbar forskel, og så koster den kun 340 kr.
Der er tale om en supertynd skive på 1,5 millimeter, lavet i hård, "død" plast, som er blank på oversiden og mat på undersiden. Dens diameter er en anelse større end en LP's, og man skal ikke kigge i en brugsvejledning for at montere den. Måtten placeres blot oven på pladetallerkenen, og behold filtmåtten på, for det giver den bedste lyd. Men så skal pladearmen vel justeres? Nej, heller ikke det er nødvendigt, fordi platter maten er så tynd.
Den lydmæssige forskel er åbenbar fra første lyt. Der bliver simpelthen strammet op og tilført dynamik, og så får basområdet et hørbart løft, uden at det på nogen måde kommer ud af kontrol. Musikken bliver ganske enkelt mere nærværende og kropslig, og stereoperspektivet udvider sig og bliver mere præcist og punktformigt.
Efter at have spillet med plastmåtten monteret i fem måneder pillede jeg den af for at høre forskellen, og den var slående, så den kom hurtigt på igen. Nogle vil måske mene at lyden ikke er tilstrækkelig neutral, og at der er detaljer der går tabt i dynamikken, ikke mindst når det gælder klassisk musik, men jeg synes platter maten er meget musikalsk i sin måde at ”farve” musikken på, og det betyder mere for mig end pedantiske frekvenskurver.
Så, kære læser, her er et tweak der er værd at afprøve, hvis du gerne vil sætte lidt skub i din pladesamling, og du bliver ikke ruineret, hvis du skulle fortryde. Der er ikke tvivl om at effekten af plastmåtten varierer, alt efter hvilket underlag den placeres ovenpå, og selvfølgelig også efter de akustiske forhold i rummet (jeg har bløde trægulve og højt til loftet). Så der er ikke andet at gøre end at prøve sig frem som med alt andet grej, og det er da egentlig også ganske fornøjeligt. |
| | Udstyr brugt i forbindelse med test af: Origin Live Platter Mat | JungSon DA-120IA Lux forstærker
Systemdek IIX pladespiller med Goldring G 1042 pickup og Silversonic kabler
Rega Fono MM-forstærker
DLS R-66 højttalere med Silversonic Q-10 kabler
Silversonic Relevation signalkabler
SD-fødder under pladespiller og højtalere
|
|
|
|
 |
Plademåttens styrke vil måske for nogle opfattes som dens svaghed, og man kan sikkert måle sig frem til at lyden ikke er neutral.
|
|
 |
| Origin Live Platter Mat strammer lydbilledet op, tilfører mere dynamik og hæver basområdet, og den gør musikken nærværende og kropslig. Og så er den billig. |
|
|
|
|
|
 |
Øvrige anmeldelser af Origin Live Platter Mat (0) |
 |
|
|
|
| Der er i øjeblikket ingen øvrige anmeldelser af Origin Live Platter Mat |
|
|
|
 |
Flere anmeldelser fra samme
anmelder |
 |
|
|
|
|
|
|
Anmeldelserne i denne sektion er ikke redaktionelt udført arbejde! Anmeldelserne er alene skrevet af brugerne, og er udtryk for den enkelte brugers mening! | |
|
 |
Dine muligheder |
 |
|
|
|
|
|
 |
Produktfoto |
 |
|
|
|
| |
 |
Info og bedømmelse |
 |
|
|
|
Produktkategori: Diverse tilbehør |
Pris: 340 DKK |
Anvendt i: ca. 6 måneder |
| Ibrugtagning/dagligt: |
|
 |
|
| Ydelse: |
|
 |
|
| Pris/kvalitetsforhold: |
|
 |
|
| Overall bedømmelse: |
|
 |
|
Link til producent: Origin Live |
|
|
| |