ARRRRGGHHH… uhhhmmppff…. Ups.. ( – toilet.. hurtigt)….

Cirka sådan lød det, da jeg skulle bakse dette 30 kg monster ud af den dobbeltsikrede papkasse. Det var også cirka sådan, det lød, da maskinen skulle bakses op på AudioMagic bordet. Selv om det er et solidt bord, knagede det alligevel betænkeligt i både samlinger og rygrad.

Selv om det lagt fra er første gang, at der lander en dåse med en kampvægt på 30 kg, så er Cayin DP12EX ikke bare tung – den er også stor som et badekar... (næsten). Det mest iøjnefaldende er nok højde på 22 cm, men også dybden på en halv meter med et stik bagpå, gør den faktisk umulig at placere andre steder end på øverste hylde i dit rack. I vores surroundlab betød det, at toppen af forstærkeren gik op over lærredets nederste kant, men efter en kraftanstrengelse mere, fik vi placeret dyret nogenlunde hensigtsmæssigt.

Ikke nok med at den er stor. Forsiden i aluminium domineres af et enormt display med en - efter min mening - uskøn, bred, sort ramme omkring. I rammen sider en stor multifunktionsknap, som varetager hovedparten af de funktioner, du har behov for, hvis du ikke benytter fjernbetjeningen. Der er en hovedafbryder, en scan-knap og tre knapper med lidt forskellige funktioner. Den store multifunktionsknap benyttes primært til volumen, men ved at trykke den ind, aktiveres forstærkerens menu, hvor du så kan navigere i mellem de mange opsætningsmuligheder. Menustrukturen er omfattende og navigationen på denne måde bliver derfor langsommelig – også selv om det hele er bygget logisk nok op. Heldigvis er fjernbetjeningen forsynet med et hidtil uset antal genveje til de væsentligste menupunkter, selv om der også er en latterlig knap, der skifter displayets sprog mellem kinesisk og engelsk !! Gem det dog væk i den manuelle betjening, Cayin !! Nu jeg er ved remoten, så er den tæt på håbløs i den daglige, dunkle hjemmebif. Der er intet lys og knapperne sidder ualmindelig tæt på hinanden, da der som nævnt er mange af dem.

Generelt er det en virkelig grum forstærker, der signalerer brutalitet uden at spilde tid på finesse. At det går lidt igen i virkeligheden, vender jeg tilbage til.

På vej gennem forstærkerens menustruktur, som i øvrigt ikke understøtter OSD, er der mange sightseeing steder ud over de indstillingsmuligheder, som du allerede kender fra alle andre surroundforstærkere. Blandt de rigtig gode er det muligt at forudindstille den volumen, som forstærkeren skal starte op med. Blandt de – skal vi kalde det for – kinesiske specialiteter, har du chancen for at vælge ca 100 forskellige visuelle forureningskilder i form af lysshows i displayet, der spiller sammen med musikken. Og kan man vælge dem fra ??? Nul putte – du må nøjes med at vælge den mindst generende, som til gengæld er ret anonym, men alligevel kompromitterer det hele forstærkeren stræben efter et high-end image.

Til gengæld er der under hvert menupunkt en ”help” funktion, som faktisk er en form for indbygget manual, hvor du får forklaret, hvad den aktuelle menusektion kan bruges til og i visse tilfælde hvordan du kan programmere den. Du behøver altså ikke at sidde med manualen i hånden for at indstille ”dyret”.

Der er også et kredsløb, der føler efter på indgangene for at detektere, hvilken kilde der er signal på, når du tænder forstærkeren. Har du flere kilder tændt, kan der opstå lidt forvirring, og tænder du forstærkeren uden aktiv kilde, går den hurtigt i stand-by mode og beder dig om at slukke på hovedafbryderen. Desværre kan du ikke bypass’e denne scanne funktion, så forstærkeren skal igennem processen, hver gang den tændes. Omvendt kan du til enhver tid bede den genscanne inputs..

Efter at have vandret den lange vej om til bagsiden afslører der sig et yderst beskedent antal analoge indgange indgange – nemlig tre sæt ud over en 6.1 indgang. De er foruddefinerede som DVD, CD og AUX – basta !! Ikke noget med TUNER, TV, SAT, TAPE eller PHONO, som jo er de hyppigst anvendte analoge kilder. Til gengæld er der 5 digitale indgange fordelt på tre coaxiale og to optiske. Igen er navngivningen lidt molboagtig: 2 x DVD, 2 x CD og en AUX. I den daglige betjening skal du altså skelne mellem tre forskellige indgange til valg af DVD, det samme til CD og kun to til AUX. Det er ikke smart at skulle hente signalet fra sin tuner på CD Analog Input eller TV’et på DVD Analog Input eller hvordan man nu vælger at koble sit udstyr på. Havde Cayin givet den glade ejer en chance for selv at navngive indgangene, vil det være acceptabelt.  Det positive ved denne molboløsning er, at ingen andre end farmand selv kan finde ud af at vælge inputs fra remoten. Resten af familien må hen og sætte forstærkeren på scan – i værste fald adskillige gange !! Det er dog ikke værre, end at det i bund og grund handler om tilvænning.

Ellers byder bagsiden på seks sæt glimrende højttalerterminaler og to udgange, der kan benyttes til aktive subs og sidst og absolut mindst, (når high-end ambitionerne tages med i betragtning) finder du minsandten en mikrofon indgang til KARAOKE. Lidt bob bob for os europæere, men første gang muligheden blev omtalt i familien, var det det eneste, der blev hængende i mindste juniors (9 år) hukommelse….

Når først du er blevet dus med den sære betjening og har fået nørklet stikkene på plads forstummer kritikken lige så stille og roligt. DP12EX understøtter i øvrigt de almindeligste hjemmebioformater og byder på nogle få DSP-simulationer

Det er ikke kun et spil for galleriet, at forstærkeren er fysisk stor. De indbyggede 6 x 135 watt RMS i 8 ohm kan lyde som en middelsvær udrustning, men der er BARE mange muller bag tallene. De 2 x 600 VA trafoer assisteret af 200.000 uF lytter er ikke sådan lige at malke flade. Det betyder et flot overskud til de vanskeligste passager og jeg gætter på, at dine højttalere skal være ekstremt elendigt konstrueret rent elektromekanisk før forstærkeren kan tvinges i knæ.

Første film i DVD’en var Saving Private Ryan, som afslørede de mange kræfter med nådesløst bombardement af trommehinderne. Selv de sejeste transienter sendes af sted uden hensyn til lytternes sarte ører. Ud over den gode dynamik giver forstærkeren heller ikke slip på højttalerne på noget tidspunkt. Selv komplekse lyde, der udfordrer basmembranernes mobilitet, dirigeres igennem med hård hånd som fra en erfaren dukkefører. Det er bemærkelssværdigt, at du, efter at have afstraffet forstærkeren gennem timer, dårligt er i stand til at registrere varmen fra ”bolcherne”. Noget tyder på lang levetid for komponenterne….

Én ting er, at DP12EX kan levere musklerne til voldsomme oplevelser. Den er faktisk også i stand til at holde lydbilledet homogent og detaljeret. Konsekvensen af disse gode evner er, at der er udmærket sammenhæng i den måde, lyden følger bevægelserne på skærmen. Sammen med detaljeringen opnår du en sammenhængende oplevelse mellem de forskellige kanaler - eksempelvis i scenen i Star Wars II, hvor Yoda farer rundt i grotten med lyssværdet til sidst i filmen.

Også i U571 vil du værdsætte DP12ESX’ evne til at formidle det klaustrofobiske rum i ubåden. Du får virkelig fornemmelsen af at være lukket inde i en konservesdåse, og så meget mere bliver eksplosionerne fra dybhavsbomberne sat i perspektiv. Glimrende.

Så genopdagede jeg Broken Arrow på LD – specielt scenen, hvor Stealth-flyet ryger lige hen over en bjergtop, mens der kæmpes i kabinen. Lydeffekten aflivede i sin tid et sæt ældre baghøjttalere, som bogstavelig talt ”kastede basenheden op”. Heldigvis kunne jeg denne gang nøjes med at dukke mig dybt i sofaen for ikke at få en tæt hårtrimning af Stealth’en. Humlen er igen DP12EX’s kraftoverskud til at give de krævende effekter, hvad de har behov for.

Der er heller ikke noget at komme efter vedrørende dekodningen af surroundformaterne, som er ukompliceret og i høj kvalitet.

Stereogengivelsen nyder naturligvis godt af de mange kræfter – i særdeleshed, når der ikke skal trækkes reserver fra strømforsyningen til andet end to kanaler. Du skal have meget sløve højttalere, hvis DP12EX skal have problemer med at vække dem. Når man tænker på, at DP12EX er en surroundforstærker til 15K, kan jeg ikke lade være med at blive en lille smule imponeret over dens evner som stereomuskelmand. Ud over kræfterne holder den virkelig godt fast på både instrumenter og stemmer, som står klippefast på rette sted i lydbilledet. Trisha Yearwoods indspilninger nyder godt af HDCD kredsløbets gunstige indflydelse og står rimelig detaljeret med et godt engagement i musikken. Men selv et monster som DP12EX har sine begrænsninger. Det er især når det kommer til finesse, atmosfære og andre delikate parametre, som har sit udspring i de allermindste dynamiske mikrodetaljer. Her kommer DP12EX til kort overfor eksempelvis en ældre, overset, men fantastisk forstærker som Pioneer VSA E08, der var én af markedets mest delikate forstærkere med en uovertruffen atmosfære og vidunderlig formidling.  I direkte sammenligning kan DP12EX fremstå en anelse mere grovkornet – en tendens som også går igen ved afspilning af atmosfærefyldte SACD- og DVD-A indspilninger.

Det får nogle konsekvenser i gengivelsen af optagerummet især på klassiske indspilninger, hvor kendte koncertsale kan synes en anelse anonyme. Der er dog stadig god plads mellem instrumenterne, så du kan nemt identificere deres placeringer i orkesteret, men den virtuelle, tredimensionelle vandretur mellem musikerne er – ligesom prisen på maskinen - ikke helt på højde med de bedste. På studieindspilninger af konsummusik inden for pop og rock får det ikke den store betydning, så det er i høj grad dit valg af musikken, der afgører din oplevelse af DP12EX’s evner som seriøs stereoformidler.

Retfærdigvis skal det siges, at på trods af 70 timers tilspilning, løser DP12EX stadig mere og mere op, så måske kommer maskinen tæt på de samme evner om en måneds tid eller to.

Konklusion

Som surroundmaskine er der ikke meget at udsætte på Cayin DP12EX ud over manglende lys i remoten. Der er fuld skrue på hele vejen igennem og styr på alle højttalerne. Som stereoformidler – og for den sags skyld SACD og DVD-A formidler – får du en absolut hæderlig gengivelse igen med masser og saft og kraft, men den mangler lige den allersidste fløjsbløde elegance i formidlingen af de allermindste detaljer. Kan du overhovedet finde plads til dette monstrum, får du samlet set virkelig meget for pengene.

Pris: 14.995,-

Tech Spec:

Udgangseffekt	6x135 watt RMS 8 Ohm, 6x250 watt RMS 4 Ohm
Forvrængning	0,08 %
Strømforsyning	2x600 VA. 200.000 uF. 7 separate
Indgange	3 analoge, 2 optiske, 3 coaxiale, 1 x 6.1 analog for SACD / DVD-Audio
Udgange	1 stereo for subwoofer,  6.1 analog for ekstern effektforstærker
Display	VFD menu skærm for opsætning
Konverter	Burr Brown med HDCD
Processor	DTS, DTS ES, Dolby Digital,  DSP
Equalizer	Digital 7 bånds: 100, 360, 1000, 2100, 6000, 10000 og 16000 Hz
Mål BxHxD	44 x 22 x 48 cm
Vægt	30 Kg

Distribution:

Interceptor Audio ApS

Tlf.: 4827 7979

Mobil (+45) 2620 7979

E-mail: info@interceptor.dk

Web: www.interceptor.dk