Lige siden de glade Audioscan dage har Accuphase stået som eksponent for både den gode lyd og det fantastiske design.
Hos Accuphase spares der i dag ikke på noget for at opnå den ultimative lydkvalitet pakket ind i ekseptionelt design assisteret af forbilledlig funktionalitet.

Det var egentlig ikke meningen, at det skulle munde ud i denne lyntest, men en tilfældig aften havde Hans-Henrik Sannerud fra Dynamax sat en kasse af på redaktionen sammen med et sæt balancerede kabler fra Bertram og en løs CD uden hylster.

Det viste sig at være DP-77 fra Accuphase, som jeg ikke på noget tidligere tidspunkt havde forholdt mig til. Accuphase’s officielle distributør i Danmark er ikke just aggressiv for at få disse smukke produkter ud til de danske musikelskere. Det er en skam !!!

Uden videre forventninger listede jeg den lige så forsigtig ind i rack’et og satte en helt almindelig CD på. Hvad der herefter skete, skal jeg vende tilbage til… !

Allerede næste dag forsvandt Dynamax med spilledåsen igen for igen at dukke op med den endnu en dag senere. Denne gang havde DP-77 fået selskab af den nye forforstærker C 2400. Damn, de er et smukt par !! Endnu en dag gik og til sidst var familien Accuphase samlet med deltagelse af 60 watt klasse A trinnet, A60.

Accuphase DP-77 CD / SACD

Topmodellen i Accuphase’s samling af kombinerede, integrerede afspillere af CD / SACD hedder PD-77, men kommer kun når du kalder med 90.000 kroner viftende foran næsen på den. Alene dette faktum begrænser naturligvis populariteten ( selv om du kan få en CD-kombination til over 200.000) , men læs nu bare videre….

Fronten er i vanlig high-class Accuphase-champagne-aluminium-fuck-det-er.lækkert design med den tykke aluminiumsplade som basis for det centermonterede drev lige under et informativt display med tekst i rød / orange farve. Selve drevet er udført i trykstøbt kunststof med afstivninger langs begge sider og besidder ikke et sideværts slør, der er værd at tale om. Det er høj præcision hele vejen igennem. Du har adgang til de almindeligste faciliteter pus omskifter mellem de to digitale indgange på bagsiden. Sammen med en fremragende digital volumenkontrol kan den altså benyttes som digital preamp for to andre digitale kilder. Realistisk nok har Accuphase valgt at udstyre spilledåsen med en optisk og en coaxial indgang.
Bagsiden har derfor naturlig nok de to digitale indgange, et sæt balancerede udgange, et sæt single ended udgange og både coaxial og optisk digital udgang. På bagsiden findes desuden to pladser til udvidelsesmoduler til ét eller evt. to af de syv moduler, Accuphase tilbyder. Remoten er også i champagnedesign, aluminium og følger resten af kvaliteten til dørs.

DP-77 understøtter også afspilning af SACD, men kun i 2-kanaler. Den er dog ikke i stand til at afspille multikanals skiver – heller ikke i stereo. Manualen på engelsk er i øvrigt ganske god.

I første seance blev DP-77 tilsluttet direkte til vores effekttrin i kraft af den digitale volumenkontrol. Herefter husker jeg ikke ret meget, men kom dog ud af min musikalske komatilstand, da den første CD havde været slut et stykke tid. Jeg husker dog stadig, mundvigene stadig sad som klistret fast helt oppe under øjenbrynene.

Herefter gik det slag i slag. Første gang, der røg en SACD på, var det hybriddisken ”Closer To The Music” fra Stockfish Records. Man skal dog lige huske at skifte DP-77 over i SACD-mode, ellers spiller den CD-sporet. Jeg havde en helt klar forventning om, at den selv undersøgte diskens indhold og som udgangspunkt valgte det bedste lydspor. Det er dog også det eneste tilfælde af skuffede forventninger med denne spilledåse.

Alan Taylors ”Beat Hotel” er totalt overbevisende på alle punkter og viser, at SACD i 2-kanal kan sparke benene væk under selv den mest hårdnakkede skeptiker. Detaljeringen er i særklasse og begrænses kun af det resterende udstyr i afspillekæden. Lydbilledet er ganske enkelt overvældende stort i alle tre dimensioner. Samtlige detaljer – uanset om det er en eksplosiv dybbas, mikrodetaljer på kanten af det hørbare område eller ruminformation – står med en skarphed og integration i musikken, som jeg ikke mindes at have hørt før. De milliarder af detaljer som musikken består af lever deres eget isolerede liv i et samlet univers af medrivende musikalitet, der kun kan sprede dyb, dyb glæde og tilfredsstillelse, der overgår alt – også fantastisk s..  øhh… MAD…. !

Den enestående adskillelse af detaljerne i musikken er så åbenlys og let at idenficere, fordi hver eneste lille selvstændig detaljer er så gennemført i reproduktionen samtidig med, at dens grænser til alle de andre detaljer er knivskarp. I mindre blomsteragtigt sprog betyder det, at du kan vælge dig et vilkårligt instrument eller stemme, trække den frem og betragte den i detaljer fra alle vinkler samtidig med, at den stadig er fast bundet til sin naturlige plads i den samlede musikalske oplevelse. Jeg har ikke tidligere mødt en afspiller – heller ikke til 3 gange prisen – der i den grad er i stand til at tegne kanterne på detaljerne op som DP-77. Heldigvis fulgte resten af vores referenceanlæg egenskaberne helt til dørs. Det i sig selv var en stor glæde.

En anden egenskab, som konstant trækker smilebåndene opad, er gengivelsen af optagerum og instrumenternes eget ”rum”. Ofte er optagerummet jo bare et udtryk for de fysiske rammer, men i dette tilfælde får du virkelig fornemmelsen af, at optagerummet i højere grad bliver en integreret del af musikken. Det betyder samtidig, at de optagelser, der virkelig nyder fordele af gode og relevante omgivelser, får en ekstra dimension lagt til oplevelsen.

Med instrumenternes ”eget” rum mener jeg eksempelvis klangkassen fra en guitar, violin, kontrabas eller kropsklangen fra en veloplagt Fender Stratocaster, kabinet- og rammeklangen fra det store Steinway flygel, kobberklangen fra paukerne i Orff’s Carmina Burana, Pavarottis ”Body Mass Index” indflydelse, de radiale bevægelser i messinglegeringen, når et bækken er blevet ramt at en trommestik osv osv.. Alle disse detaljer, som til daglig ”bare” er en integreret del klangkarakteristikken, bliver nu tydeligvis selvstændige, levende ”væsner” med deres egne veldefinerede grænser og tydelige integrationsevner til resten af instrumentet og videre ud i musikken – vel at mærke UDEN, at du på noget tidspunkt får lejlighed til at tabe det samlede overblik og derved mister fornemmelsen af den unikke, musikalske oplevelse.

Denne oplevelse er egentlig ikke ny for mig, men oplevelsen har været så åbenlys og klokkeklar, at det er relevant at formulere den i parametrisk form. I selskab med mere beskedent udstyr, ville jeg nøjes med at kalde det musikalitet, swing, timing og resten af de mere bløde parametre.
Generelt gælder beskrivelserne både for CD og SACD, men SACD gengivelsen er så overbevisende, at du automatisk vælger SACD’erne fra hylden som første prioritet uden egentlig at tænke nærmere over det.

Konklusion DP-77

Jaja, kan du så tænke – om lidt bliver han ”beamet” op af Scottie. Jeg er derfor nødt til at benytte den gamle kliche: Ord er ikke nok. Hvis du får en chance en dag – så skriv min beskrivelse bag øret og hiv den frem når du sidder ved et veltrimmet anlæg i et veltrimmet rum med DP-77 som kilde. Du får i sandhed en oplevelse, som hører fremtiden til.

Om den så er de 90.000 kroner værd er meget svært at afgøre. Du kan sagtens få store oplevelser for mindre også fra SACD – især når prisen på de resterende komponenter i anlægget snildt kan antage svimlende højder, hvis de skal kunne følge med DP-77 hele vejen til toppen.
Under alle omstændigheder står det (igen) lysende klart, at kvaliteten af kildematerialet er af afgørende betydning for, om den resterende del af anlægget har nogle fornuftige ”råvarer” at arbejde videre med og dermed har CD-maskinen en afgørende andel af den samlede lydkvalitet og oplevelse.

Accuphase C2400 forforstærker

Forforstærkeren C2400 koster det samme som DP-77 – altså for de fleste uopnåelige 90.000 kroner. Også her kan du få en endnu dyrere, C 2800, hvor tælleren syser forbi de 150.000 kroner...

Fronten holder egentlig stilen fra DP-77 hvad angår valg af materialer og tidløst design. Indgangsvælger og volumenkontrol har fået hver deres banehalvdel med et sort display i midten. Under displayet sidder en række funktioner gemt godt af vejen under et panel. Denne type design leder sammen med drejeknappernes udformning og den uskønne hovedtelefonudgang hen på Sony-inspiration. Når C 2400 er tændt afviger designet fra DP-77 ved et grønt Accuphase logo i midten af displayet. I modsætning til DP-77 kan displayet desværre ikke slukkes.
Under låget finder du nok så usædvanligt både tonekontroller, der dog kan udkobles og en balanceknap. Det er også her, du finder en lang række tilpasninger til pladespillerindgangen (option), skift af absolut fase og et par andre småting. Igen virker det underligt Sony-inspireret.

Bagsiden er fornemt udstyret med stort set alt i indgange: 5 linieindgange med RCA stik, to tapeloops, en ekstern preamp (pass through), to balancerede sæt indgange og på udgangssiden finder du et sæt balancerede samt to sæt single ended. Der er ingen DA konverter indbygget, men lavet plads til expansion boards.

For ikke så længe siden havde vi GamuTs nye D3 forforstærker på bænken, som lavede et virkelig flot indtryk og nu indgår i HIFI4ALL.DK’s referencer. På finish og brugervenlighed er C 2400 lysår foran, men der er dog et ret tæt løb, når det drejer sig om at få liniesignaler ekspederet ned til effektforstærkerne.
C 2400 besidder den samme fornemme evne til at isolere sig selv klangligt fra resten af kæden med et par behagelige undtagelser. Den er nemlig ufattelig god til at gøre opmærksom på det rum der omgiver musikken.

Selv om det lyder næsten umuligt, er C 2400 i stand til at præsentere musikken på en endnu mørkere eller mere ”usynlig” baggrund. Derved understreger den DP-77’s unikke evne til at afgrænse og præsentere detaljer på en overraskende god facon.

Desværre tillod tiden ikke dybere studier af C 2400, men selv den ene dag, den var på besøg, var rigeligt til at konkludere, at der er tale om en vaskeægte musikformidler og distributør i højeste klasse. Set i forhold til rå funktionalitet og ydelse i direkte sammenligning med GamuT D3, er prisen et godt stykke ude i skoven, men med produkter i denne klasse, er det ikke altid nok KUN at se på ydelse i forhold til pris. Det er nemlig min fornemmelse, at bliver meget svært at finde et tilsvarende produkt, der både yder bedre, har bedre funktionalitet og giver et bedre kvalitetsindtryk – uanset pris.

Men hvis kriteriet er balancen med ydelse og funktioner på den ene side og pris på den anden, bør du nok kigge andre steder….

Accuphase A60 til 130.000 kroner

Jeg vil omtale A60 ganske kort, da vi kun havde få timer til at lytte til den.
Den er forbilledlig smuk, hvis sådan en term kan bruges på en effektforstærker, der er stor som et sengebord. Der er digital udlæsning af effektafsættelsen, som heldigvis kan kobles fra. Den har variabel gain, så du kan tilpasse den ind i aktive filtrerede systemer ( Bare køb en håndfuld !! ), men overraskelsen kommer, når du skal skrue højttalerkablerne i. Terminalerne minder mest af alt om drejehanerne på blandingsbatterierne på Rigshospitalets fællesbade for 50 år siden – de er nemlig megastore. Her kan man i sandhed sige, at ”de ligger godt i hånden”.

Det generelle indtryk er, at denne klasse A effektforstærker, som kun er specificeret til 2 x 60 watt i 8 ohm er noget af det mest atmosfærefyldte, du kan forestille dig. Det giver ingen mening at analysere sig gul, grøn og blå på få timer, selv om det altid er spændende at få kortlagt hvilke parametre, der udgør grundstenene i gengivelsen.
Lad mig nøjes med at fortælle, at ud over at vinduet til musikken er det klareste virtuelle, visuelle billede, du kan forestille dig, så er det som antydet den atmosfære, der ligger over oplevelsen, som vil være det afgørende sales-point, når Accuphase-sælgerne skal hente ca 130.000 op af lommen på køberen. Samtidig er de 2 x 60 watt så effektive, at du ikke behøver at spekulere over, hvilke højttalere, du benytter. Udgangseffekten fordubles i øvrigt hver gang du halverer højttalerimpedansen ned til 1 ohm !!!
Hvis du elsker timingen fra Naim og Acoustic Research, poweren fra Krells største trin, og overbevisningen fra det bedste Mark Levinsson udstyr sammen med atmosfæren fra de bedste rørkonstruktioner, så kan du få hele pakken i denne 2 x 60 watt dåse fra Accuphase. Selv i lyset af prisen, er det ret imponerende.

Til sidst vil jeg lige sige tak til Dynamax for at have brugt stor energi på at få sat fokus på Accuphase igen på det danske marked. Det kunne distributøren lære lidt af ...

Samtlige Accuphase produkter var venligst stillet til rådighed af Accuphase forhandleren

Dynamax
www.dynamax.dk
Tlf.: 40 84 11 15