For nogen tid siden blev GamuT en del af Rossings audiounivers efter en del problemer for GamuT. GamuT har nu været gennem Rossings kyndige forretningshænder i et selskab, der nu hedder GamuT International. I dette regi skulle der være sat en del mere system i både udvikling, logistik og distribution. Om det så betyder bedre produkter for kunderne må tiden vise – GamuT har nemlig altid haft en særdeles høj stjerne i inkarnerede high-end kredse såvel som hos anmelderne overalt på kloden.

GamuTs CD blev oprindelig skabt fordi de tyske distributører ønskede at supplere GamuTs forstærkere med en kilde, da tyskere vil have et SYSTEM. GamuTs ingeniører puslede lidt med konstruktionen uden dog at gå i total forskningsmode, så selve udviklingen af CD1 gik forholdsvis hurtigt. Udgangspunktet var kendt viden om råvarer, der én gang for alle havde bevist deres styrke i en række sammenhænge. Tilbage stod at sætte delene sammen med eget bud på udviklingen af den omgivende elektronik.

Lige fra den første model stod det klart, at GamuT enten havde været umanerlig heldige med konstruktionen eller også har de haft en usædvanlig sans for, hvad der lyder godt sammen.
En CD-spiller, der dybest set skulle være et supplement, gik pludselig hen og satte den internationale anmelderverden på den anden ende. Succes’en betød dog, at GamuT havde svært ved at bygge CD-spillere nok. Personligt ventede jeg næsten to år på min model, men måtte til sidst opgive og i stedet finde et andet alternativ.

Det var dog ikke kun fryd og GamuT med CD-spilleren. Leverandøren af løbeværket lukkede pludselig trods forsikringer om noget andet, og det gjorde livet anstrengende for CD1, da elektronikken skulle ændres til et andet. Historien endte med, at Mk II blev lanceret med nyt drev og små opdateringer. Det er den raffinerede udgave af Mk II modellen, der har fundet vej til testbænken.

CD1 matcher i sit solide aluminiumskabinet effektforstærkerserien og den spritnye forforstærker D3. Men hvor forstærkerne er kendetegnet ved en flad frontplade med nedfældning af informationslamper og knapper, bryder CD1 stilen ved at have nedfældet næsten halvdelen af frontpladen inkluderende display og drev, mens betjeningsknapperne sidder i niveau med den egentlige frontplade. Selv om CD1 egentlig er ganske pæn, bryder den dog med designet på klassikeren D200 og forforstærkeren D3. Det er synd, for i denne klasse lægger kunderne vægt på harmoni – ikke bare i lyd og funktionalitet, men også i design.

Anyway… jeg finder denne CD1 ganske lækker med sin tykke aluminiumsfront og indlagte knapper. Den karakteristiske blå diode er på plads, som den er det på de andre GamuT produkter. Displayet er stort og tydeligt, selv om også farven i det bruder med designet. Dette er dog mindre vigtigt, da displayet kan slukkes fuldstændigt fra den medfølgende remote.

Betjeningsknapper skal man jo altid vænne sig til, men her er placeringen – skal vi sige utraditionel. Det er således én af de midterste knapper, der er EJECT, mens PLAY er yderst til venstre. Ikke ligefrem intuitivt.

Bagsiden er udstyret med både RCA og balancerede stik og den digitale, elektriske udgang er af BNC typen – ikke ligefrem det mest benyttede stik i branchen. Jeg havde ærlig talt hellere set et phonostik, selv om der givetvis kan argumenteres for kvaliteten af det anvendte stik.

På testmodellen er afbryderen placeret i samme stik som du sætter 220V kablet i. Igen er det en sær prioritering, da vi ingen mulighed har for at slukke forstærkeren, når vi anvender Mictor netkabler. En afbryder bør efter min mening aldrig placeres på en bagside – det er at gøre grin med det publikum, der ønsker at placere maskinen i en reol eller stereobænk. Den medfølgende remote er i øvrigt ikke i stand til at sætte CD1 i stand-by selv om der er hele to ”Power” knapper på remoten.
I alt ligger niveauet af brugervenlighed på et usædvanlig lavt niveau – der findes CD-spillere med mere brugervenlighed til under 1000 kroner !!

Men her forstummer kritikken så også med et stille brag.

Musik

CD1 blev i første omgang tilsluttet en Bryston BP25 forforstærker og effekten blev leveret af GamuTs egen D200. Senere kom GamuTs sidste nye skrig af en forforstærker (D3) på, da den lige skulle bruge et par hundrede timer i ”enrum”….

Det generelle indtryk af CD1 er en yderst kompetent gengivelse af alle musikgenrer. Faktisk kan jeg lige så godt røbe allerede nu, at den spiller forbandet godt. Det er især detaljeringen og det fantastiske optagerum, der efterlader dig åndeløst tilbagelænet i lænestolen med et kæmpe smil om læberne. For hvert minut du sidder alene og lytter til denne CD-spiller, ville du ønske at alle med interesse for sublim gengivelse var samlet i din stue, så du kunne dele disse store oplevelser med dem. Det fandt en herre ud af, som arbejder i samme bygning, da han kom brasende ind i stereolaboratoriet og skreg: ”Nå, sidder du nu bare dér igen med en stak gammelt isenkram…?” Han fik dog to servietter – én til næsen og en til at tørre blodet op fra gulvet med !!!

Tears in Heaven med Etta Cameron er en vidunderlig sang i en glimrende optagelse. Der ligger et mindre kor lige bag Etta, som er fantastisk godt defineret. Via CD1 kommer der detaljer frem og luft mellem korsangerne i en grad, som jeg kun har oplevet med Audio Aero Capitole og dCS. Ole Boskovs ”Going Crazy” fra Mr. Romance CD’en byder på sang og akustisk guitar, som gennem CD1 gør dig dybt sentimental samtidig med, at sanserne skærpes. CD1 formår i sjælden grad at styre de milliarder af detaljer i overtoneområderne på umanerlig charmerende og præcis facon. Efterhånden går det op for dig, at hele det øvre område er en sand befrielse at lægge øre til. Ikke alene er det glimrende integreret til mellemtoneområdet, men lydbilledet er kolossalt bredt, dybt og højt – langt ud over rummets fysiske dimensioner og afstanden mellem højttalerne. Denne egenskab er vel at mærke ikke præget af kunstighed på nogen områder, men CD1 er bare i stand til at definere hvert eneste instrument med så meget luft og detaljer, at det samlede vindue til musikken synes endnu større end ellers.

Donizettis Lélisir D’amore i indspilningen på Decca fra 1997 er et fremragende eksempel på, at GamuT CD1 er i magthaverens rolle, når et gælder om at ”dirigere” et stort orkester. Lige meget hvordan musikken hopper og danser i kompositionerne og udtryk, så holdes hvert instrument og dets overtoner samt sangstemmerne i en kærlig, men fast hånd som sikrer, at de konstant præsenteres fra samme uhyggeligt præcist definerede plads i lydbilledet.
Det samme gælder Verdis Don Carlo på Sonys SBM optagelse fra Manhattan Center i New York i 1992. De, der kender salen, vil frydes over den lette genkendelse af rummets akustik og geometri. Det siger sig selv, at det øvrige udstyr skal matche CD1 i performance. ”Stemmen fra Himlen” synges af Kathleen Battle. Hendes stemme synes virkelig himmelsk og igen henrykkes du over detaljeringsgraden.

En god definition af optagerum og koncertsale forudsætter en ligeså god og præcis basgengivelse som resten af frekvensområdet. Det er især evnen til at gengive mikrodynamiske detaljer og placere dem i lydbilledet, der er grundstene i oplevelsen af optagerummet. GamuT CD1 har en glimrende bas i de to nederste oktaver, men den synes at ligge en anelse tilbage i niveau i forhold til vore referencer. Det giver en samlet oplevelse af en lyd, der er en anelse slank. Tendensen er dog yderst afbalanceret, så du fornemmer på ingen måde, at eksempelvis herrestemmer mangler hverken bund eller fylde. Sammen med den eminente kontrol over basområdet og den enorme mængde luft omkring de dybeste toner får du dog en klar fornemmelse af, at der er tale om noget helt specielt. Der er nemlig ingen, absolut ingen tendenser til at puste området op – heller ikke dynamisk. Igen nærmer den fornemme gengivelse sig oplevelserne med Audio Aero Capitole uden dog at være helt så chokerende hudløs i sin afsløring af indholdet i de nederste oktaver på CD’erne.

På ”Reise Reise” af Rammstein ligger der en dyb og lækker bas, som ofte er langt fremme i opmærksomheden. Med CD1 tvinges  bassen tilbage i niveau med resten af orkesteret, men uden at der tabes opmærksomhed på instrumentet. Derved fremstår Rammstein som en anelse mere fersk, men måske også lidt mere naturlig afstemt.

Trisha Yearwoods Songbook indeholder en række af hendes bedste numre i vanlig god kvalitet. Der er som bekendt (?) tale om poppet countrymusik i lækker og dynamisk indpakning. CD1 piner hver eneste detalje ud og afslører optageteknikken ned til det pinlige.

Black Angel med Savage Rose er ren nydelse. De store lydbilleder forkæles af turen gennem CD1 og løfter oplevelserne med Anisettes stemme til fantastiske højder.

Konklusion

GamuT CD1 Mk II er en yderst kompetent CD-spiller, som alene i kraft af sit detaljeringsniveau er i en klasse, hvor kun få andre får adgang. Det er meget svært at forestille sig en musikelsker, der ikke vil falde for lyden fra CD1 – det skulle da lige være Car-fi-freaks, hvis eneste reference er fire stk 18” subwoofere med 4 x 2000 watt monteret i en Morris Mascot !!!

Pris: 28.500 kroner

Nærmeste forhandler oplyses hos

GamuT International A/S
Østerled 28
DK - 4300 Holbaek
Denmark

Phone: (+45) 70 20 22 68
Fax:      (+45) 59 43 97 26
E-mail: gamut@mail.dk