Livet byder på mindst ét kæmpeproblem, som går igennem tilværelsen fra det første bevidste stade til man står og kigger ned i hullet på kirkegården. Problemet er begrebet VALG ! Vi bliver konfronteret med dette begreb tusindvis af gange hver evig eneste dag og skal hver dag forholde os eller træffe beslutninger.

Der er dog TRE valg, der er større end alle andre:

• Hvilken kvinde skal ledsage mig i livet ?
• Hvad skal jeg have at spise i aften ?
• Hvad farve skal lærredet til min hjemmebio have ?

Siden de første to er off-topic, har redaktionen sat sig for at kigge nærmere på livets tredje store spørgsmål.

Til afklaring af denne livets gåde skulle vi bruge:

• 1 stk  Panasonic PT-AE500
• 1 stk Qualityscreen greyscale lærred, gain 0,8, 90” med fast ramme, artikel nr RG2012-0
• 1 stk Qualityscreen mathvidt lærred, gain 1,1 90” med fast ramme, artikel nr. RM2012-0
• 1 stk Pioneer DV-868 AVi
• 6 meter Supra Componentkabel
• 3 stk kalibrerings DVD’er
• 100 stk kanonfede film
• 1 stk Samsung mikroovn
• 100 poser Micro Popcorn
• 80 x 1,5 liter af Aldis billigste Uganda-cola

Efter en del Olsen Banden tricks kom det hele omsider på plads og efter 3 måneder, er redaktionen omsider kommet ud i dagslyset, blege, langskæggede og lykkelige efter store oplevelser både i Himalayas bjerge, rundt om i universets dunkle afkroge og i både L.A., Københavns og Tokyos gader.

Første udfordring var at få lærredet hængt ordentligt op, men heldigvis er Qualityscreens faste lærreder forsynet med en aluminiumsramme, som let lader sig samle. På den øverste aluprofil er lærredet sat fast fra starten, så det er bare at rulle lærredet ned og fæste det med den velcro, der er formonteret på både ramme og lærred. En smule fiksfakseri med et waterpass og en skruetrækker og hele balladen hang nydeligt på væggen på under en time. Skift mellem grå og hvid dug kunne ikke være lettere, da det kun er den øverste profil med lærredet, der skulle udskiftes. Det gik glat på under ti minutter. Til gengæld skiftede vi mange gange i løbet af de tre måneder.
Ideen med de forskellige lærreder er naturligvis at tilgodese den enkelte brugers ønsker. Det grå lærred med en gain på 0,8 reflekterer ikke så meget lys tilbage som det hvide lærred, der i dette tilfælde havde en gain på 1,1.
Det grå lærreds coating betyder en forøgelse af sort-niveauet i billedets detaljer ligesom detaljering i skygger øges. Det er soleklart, at også de andre farver ændrer karakter, men da de alle udsættes for den samme gråtoning, er der i virkeligheden tage om en generel ændring af farvernes saturation, som leder tankerne hen på film. Sidder du i øjeblikket i bogstavelig talt kigger ind i væggen, når du skal se film, så lad være med at male væggen lysegrå – hold den i hvid, hvis det endelig skal være. Magien i et godt, gråt lærred ligger i den optiske coating – ikke i farven. Coatingen sørger bl.a. for, at lyset ikke transporteres rundt i lærredet og bløder kontraster og kanter mellem kontrastfarverne op. Det samme gælder i øvrigt det hvide lærred – her sørger coatingen sammen med farven for, at en større del af det modtagne lys reflekteres. I begge tilfælde er spekteret af det reflekterede lys nøje afstemt.
Sortniveauet på det hvide lærred er i højere grad afhængig af projektorens formåen. Projektorer med et relativt lavt kontrastniveau kan derfor blive en småbleg fornøjelse at kigge på.

Det er i øvrigt præcis i coatingprocessen, at de gode lærreder adskiller sig fra de mindre gode. Store produkcenter med biograferfaringer benytter spektralanalyser af både det tilførte og det reflekterede lys for at opnå den optimale virkning afhængig af lærredets formål.

Selv om det kan omme som et chok for film-afficionados’er, er der faktisk vantro hunde, der benytter tævedyre lærreder udelukkende som en slags computerskærm – oftest endda i 4:3 format !! Jeg har selv set det….. Tja, man tager sig til hovedet !!

Uanset om det er det grå eller hvide lærred, der hænger på væggen, er en grundig kalibrering af både DVD og projektor et must. Det er en langsommelig og krævende proces, der som så meget andet i denne verden også indeholder et element af individuelle ønsker. Som newbee kan det derfor være en rigtig god idé, at få en erfaren hjemmebiorotte til at komme og udføre kalibreringen første gang. Dels har den slags rotter en vis erfaring for, hvor du får det meste ud af detaljerne i filmen, dels springer du selv over den triste proces med at vælge et udgangspunkt for videre eksperimenter. Spørgsmålet om, hvornår billedets lys- og farvebalancer er optimale , vil hele tiden lure i baghovedet. Det er derfor kun, når du har været rigtig glad for din indstillingen gennem en længere periode, at du kan gøre processen til en del af dit erfaringsgrundlag og dermed selv anlægge en ”rottehale”.  Rummets lysreflektoriske egenskaber spiller i lige så høj grad ind i det endelige resultat, som lytterummet kan drille dig, når din hifi-anlæg skal optimeres.

Jaja, jeg ved, du tænker på, hvorfor alting skal være så irriterende kompliceret. Men så er det altså heller ikke værre. Hvis du kan mørkelægge dit lokale, skal du have virkelig kraftige solbriller på, for at ødelægge et billede. Eller sagt på en anden måde: Det er faktisk nemt at blive positivt overrasket..

Nå, men tilbage til vores surroundlab, hvor vi lige havde fået støvsuges tæppet efter at have boret hullerne til rammerne. De næste dage var det det grå lærred, der fik smæk af fotonerne fra Panasonic’en. Vi var heldigvis udstyret med nogle af de bedste kalibrerings-DVD’er verden har skabt, så det tog kun en dagstid at få skruet lys og farver på plads til et aldeles respektabelt billede.
Seven Years In Tibet fik nu et helt andet udtryk, end vi tidligere havde oplevet. Alene størrelsen af billedet er jo vidunderligt, men med det grå lærred på væggen, får netop denne films mange optagelser i de høje Himalayabjerge til at fremstå med en utrolig dybde, hvor du virkelig fornemmer hver en skygge og kontrasterne mellem de skarpt oplyste bjergsider og de dunkle dale. Filmen har fået lagt et let gullig/rødt skær over sig, men det betyder ikke så meget. Ud over den fremragende dybde i billedet fremstår hårdt belyste flader aldrig for hårde eller deciderede overbelyste. Hudfarver er generelt meget afslørende, og det var én af de mange subjektive parametre, vi anvendte i indstillingen af udstyret.

Problemet med moderne film er efter mening, at de er optaget vidt forskelligt. Dvs at de enkelte producere og andre filmfolk har hver deres idé om lys-, farve og kontrastsammensætninger. Matrix er så forskellig fra Seven Years In Tibet, at man skulle tro, de kom fra hver deres planet ( hvilket man egentlig godt kunne argumentere for… ). Det betyder, at den kalibrering, du er kommet frem til, måske slet ikke klæder alle film. Vi affandt os dog hurtigt med vores kalibrering ud fra overvejelsen om, at vi heller ikke indstiller vores TV konstant. Generelt giver det grå lærred en fantastisk behagelig oplevelse med virkelig god dybde, en let tendens til kunstigt forhøjet sort-niveau og en overall saturation, der skal arbejdes med for at kompensere for farveforvrængningerne. På den negative side bør også nævnes, at film med bevidste manipulationer med det lysdynamiske område ikke ydes fuld retfærdighed. Det samme kan siges om dynamikken i skarpe farver og kontraster. I et dunkelt rum, hvor et morderisk knivsblad pludselig rammes af et enkelt, smalt solstrejf, er der ikke helt den samme dynamiske wow-effekt, når scenen udspiller sig på det grå lærred. Ærgeligt vil nogen mene, jeg kan snildt leve med det – og stadig holde Panasonic’ens lampe på lav niveau.

QualityScreen greyscale up-close.
Både struktur og coating er afgørende for lærredets egenskaber.
Dette foto er dog ikke helt farveægte

Det hvide lærred er radikalt anderledes. Området fra det dybeste sortniveau og en smule op ad skalaen virker meget naturligt uden kunstigt tilført sortniveau. Jo højere op i skalaen mod det lyse, man kommer, jo blegere synes detaljerne at blive. Intensive dage med kalibrering kunne ikke forhindre close-ups af kraftig solbeskinnet hud i at blive overdoseret i både lys og kontrast, hvis detaljeringsniveauet i den mørke ende af skalaen skulle bevares. Vi havde faktisk forventet noget andet… 

Dybden i Himalayas bjerge synes knap så markant – bjergene fornemmes ganske enkelt tættere på hinanden. Til gengæld er de dynamiske egenskaber helt fantastiske. Blinket fra kniven blænder dig fuldstændig i et splitsekund og lader hårene på armene hæve sig i skræk. Det samme gælder du farvedynamiske egenskaber. En fredelig horisont fotograferet over Grand Canyon med solen i ryggen forstyrres i et kort øjeblik af en knaldrød Ferrari, der blæser gennem billedet. Solens reflektioner i metallicfarven og kameralinsens refleksioner er bare fulde af liv. Det samme gælder de sædvanlige Hollywood eksplosioner i Pearl Harbour, der er skræmmende tæt på, hvor det grå lærred ligesom lægger en lille smule afstand mellem scenen og tilskureren.

Konklusion

Vi diskuterede i længere tid, hvad vi egentlig helst kunne lide og nåede efter nøje afvejning af de mange parametre til, at det grå lærred i denne omgang forlod arenaen med medaljen på. Den enorme dybde i billedet sammen med god kontrol over superkontrastede områder gav klart den mest uforstyrrede oplevelse. Det er især det hvide lærreds knaldhårde dynamik, der kan virke anstrengende, når der er tale om store, hårdt belyste flader i længere tid.
Har du din PC stående i nærheden og bruger du den ofte til at vise din digitale billeder via projektoren kan sagen måske tage sig lidt anderledes ud.

Men det SKAL jo være svært at vælge…. Ikk ?

Qualityscreen 16:9 greyscale 90”, gain 0,8, 200 x 112 cm. Set til 7.295,-
Qualityscreen 16:9 mathvid 90”, gain 1,1, 200 x 112 cm. Set til  6.395,-

Distributør:

Quality Screen
John Sulsbrück Jensen
Tlf. +45 45 930 832
Fax. +45 45 930 892
Mobil. +45 40 389 862
www.qualityscreen.dk
E-mail salg@qualityscreen.dk