Når jeg tænker tilbage på mange af de forskellige mærker, jeg har oplevet gennem tiden, kan jeg ikke mindes mange, der har vækket mere opsigt end italienske Pathos. Pathos er kendetegnet ved et meget specielt design, som har en evne til at dele folk i lige vande - nogle elsker designet, mens andre hader det, men det vender vi tilbage til lige om lidt. Pathos Acoustics er som sagt et italiensk firma. Drager man til de italienske egne vil man rende ind i Sonus Faber og ikke længe efter finder man Pathos som holder til i samme område, nemlig Vicenza, lokaliseret i det nordlige Italien og bl.a. kendt for en række monumenter kreeret af en af Italiens store arkitekter!

Foto: Pathos

Pathos Acoustics blev, som så mange andre firmaer, startet med en god ide, og i dette tilfælde var det en ide til et nyt forstærkerkredsløb kaldet INPOL, som senere blev lanceret i Pathos T.T. (tidligere Twin Towers). Denne forstærker er verdenskendt for sin umiddelbare og meget direkte spillestil og har høstet mange roser på vejen. INPOL-teknikken (Inseguitore a Pompa Lineare = Linear Pump Tracker) går ud på at benytte rør i indgangen og transistorer i udgangen. som udelukkende skal gøre det, transistoren er beregnet til nemlig at levere strømmen. Selve INPOL-princippet går i grove træk ud på at kopiere signalet fra indgangen 100% over til udgangen uden at påvirke det på nogen måde. Som Pathos så pænt udtrykker det "Vi får en forstærker til at lave det, det hele tiden har været meningen at en forstærker skal lave og ikke mere". De mener dog stadig, at man generelt er langt væk fra "straight wire with gain", men det kommer nærmere og er bestemt et lyt værd!

Bag Pathos står 3 italienske mænd med hver deres indgangsvinkel til HiFi-kulturen. Den ene fik ideen til INPOL, og så blev de to andre hurtigt draget ind i projektet der endte med deres første prototype i 1994. Denne prototype viste sig at være så god, at der var grundlag for at stifte Pathos. Den dag i dag er det stadig visionen om at skabe noget ekstra-ordinært, der driver firmaet, og Pathos betragtes af kendere som en slags monumenter i hifi-kulturen. Netop evnen til at genskabe oplevelsen i musikken så naturligt så muligt har været en kraftigt medvirkende faktor til, at firmaet eksisterer i dag. Selve branchen levner ellers ikke meget plads til de små, men Pathos har bevist, at hvis man presser nok på og får budskabet ud, så er der også den plads, der behøves.Samtlige Pathos-produkter er håndlavede fra bunden, og de er skabt med henblik på både at audiofile og visuelle oplevelser - noget der appelerer til alle sanser. Som det ser ud i dag, er Pathos kendt verden over og succesen med skabelsen af nogle unikke produkter har derfor resulteret i opførelsen af en helt ny fabrik, fem gange større end den tidligere og med specifikke afdelinger til forskning og behandling i samtlige af Pathos' områder, dvs. både lyd, behandling af træ, alu etc. Alt er omhyggeligt testet og udvalgt på baggrund af dybdegående lyttetests, og intet forlader fabrikken uden at være godkendt som 100% perfekt.

Teknikken.

Denne anmeldelse omhandler Pathos' seneste kreation, nemlig Logos forstærkeren. Udgangspunktet for denne forstærker er lyden fra specielt T.T og INPOL-teknologien. Men hvor T.T er en klasse-A sag på 2x35 watt i 8 ohm, forholder det sig anderledes med Logos, som har kræfter og rigeligt af dem. Logos-forstærkeren er konstrueret som en integreret forstærker, dvs. for- og effektforstærker i samme kabinet. Forforstærkeren har sin egen kasse i kabinettet med egen strømforsyning og afskærmning. Logos er en hybrid-sag, hvor der benyttes to Sovtek 6922-rør i indgangen. Dette er bestemt intet dårligt valg, da Sovtek-rørene går for at være nogle af de bedste. Da de samtidig er billige at udskifte og har lang levetid, bliver det jo ikke bedre. Nogle entusiaster vil måske forsøge sig med at "tweake" lidt med udskiftningen af rørene til andre typer, men Logos er skabt til det bedste resultat med netop disse rør. Adskillige lyttetimer ligger som baggrunden herfor. Forforstærkeren kører iklasse-A og det er kraftigt medvirkende til selve klangen i forstærkeren, som jeg vender tilbage til lige om lidt.

Effekt-delen er et helt andet kapitel, og her begynder jeg i hvert fald at forstå, hvor overskuddet og kontrollen kommer fra. Opbygningsmæssigt er forstærkeren Dual-mono koncentreret omkring en dobbelt ringkerne på ca. 1.200-1.500 VA. Ladelytterne er custom-made efter Pathos' anvisninger, og der sidder fire stk. 63V 22.000 uF, det vil sige 88.000 uF i alt, og det hele munder ud i seks udgangstransistorer pr. kanal. Disse typer er kraftigere end lagt de fleste man støder på, og er ligeledes custom-made til Pathos. Effektmæssigt ligger Logos ikke på den lade side med 2 x 110 watt i 8 ohm og 2 x 220 watt i 4 ohm. Det vidner om en stærk strømforsyning, men det var jeg nu heller ikke et sekund i tvivl om under hele testen. Forstærkeren er samtidig konstrueret således at op til 2 x 19 watt i 8 ohm kører den i ren klasse A. Man skal derfor være opmærksom på placeringen da den bliver rimelig varm - dog ikke varmere end at man stadig kan røre ved den uden at få forbrændinger. Selve kølingen varetages af udvendigt monterede køleprofiler, og netop disse er et af de bedste eksempler på, at Pathos ikke bare er en hvilken som helst producent. Køleprofilerne er udformet som deres navn, og det er en af de flotteste features, jeg kan mindes at have set på en forstærker. Toppladen er udført i fire mm. stål, og også her er udluftningshullerne utraditionelt udformede i rustfrit net og placeret syv steder på toppen af apparatet.

Hele forstærkeren er kendetegnet ved et meget solidt kabinet, og den vejer da også oppe omkring de ryg-ødelæggende 30 kg.! Heldigvis er den relativt kompakt med 43 cm i bredden, 17 cm. i højden og 39 cm. i dybden, så den er til at få fat i og samtidig let at finde plads til.Forstærkeren er 100% no-nonsense - her er kun det, der er nødvendigt og intet mere. Forsiden er præget af en 20 mm. tyk alufront i flot buet stil, og det specielle kendetegn ved forstærkeren og Pathos som helhed, er brugen af træ. Selve volumenknappen, som utraditionelt er en vippe-knap og ikke dreje-knap, er placeret i en massiv blok af mahognitræ. Det er netop dette utraditionelle design, der skiller folk i lige vande, men personligt synes jeg, det er rasende flot og dejligt anderledes end metervaren. Volumenkontrollen er en digitalt opbygget kreds med 99 modstande udviklet specielt med henblik på minimal påvirkning af signalet. Selve udlæsningen sker ved hjælp af et LC-Display lokaliseret i midten af volumenknappen.  Til højre for selve træblokken finder man to knapper fræset i aluminium, en til at tænde for herlighederne og en til indgangsvalg. Selv her er det utraditionelt - der kan kun køres fremad ved indgangsvalg, men det er naturligvis en vanesag. Der er syv indgange, hvoraf to er balancerede. Alle indgangene kører over specielt udvalgte relæer. Samtidig finder man på bagsiden en ubalanceret pre-out til tilslutning af en ekstra effektforstærker eller aktive subwoofere. Samtlige tilslutninger sidder adskillige centimeter fra hinanden, så der ikke er problemer selv med meget tykke kabler - fornemt! Tilslutningen af højttalere sker med et sæt single-wire terminaler til hver kanal udført i fornem kvalitet, og heller ikke her er det et problem med selv meget tykke kabler. Hele bagsiden er i det store hele præget af et flot layout, hvor det er meget let at komme til.Fjernbetjeningen er også et lille kapitel for sig udført i lækkert, massivt træ med bagside i poleret rustfrit stål og med kun fire knapper til lydstyrke, mute og indgangsvalg. Den er tung og ligger godt i hånden. Af designmæssige årsager har Pathos' ingeniører valgt ikke at skrive tekst på hverken fjernbetjening eller selv forstærkeren.

Lyden!!

Efter en smule ommøblering og tilpasning fik jeg rigget det hele til og tændt op under herlighederne. Forstærkeren starter med at "forvarme" i 60 sekunder, inden relæerne kobler til, men den fik lige lidt mere tid til at falde til, så driftstemperaturen kunne komme lidt i vejret. Dernæst gik der lige 15 minutter hvor jeg skulle høre på underlige bemærkninger fra den bedre halvdel omkring design osv. Ordet "grim" blev hyppigt brugt, men hun kom heldigvis også på bedre tanker som tiden gik - dette gjaldt iøvrigt alle, der kom, så og lyttede til den.

Så kom tiden til den første plade, og Kari Bremnes fik lov at åbne ballet. Allerede fra de første toner kunne jeg høre, at der var tale om noget ganske specielt. Det første, der faldt mig i sinde, var kontrol. Nummeret "Livet som blei borte" fra "Gåte ved Gåte" starter ud med nogle kraftige anslag på stortrommen. Forstærkeren holdt enhederne i et jerngreb med et formidabelt punch helt ned i mellemgulvet. Stemmen stod virkelig flot og nuanceret, og helt ned til de mindste variationer på hendes stemmebånd havde jeg fornemmelsen af finesse og detalje. Oplevelserne blev ikke mindre med Jennifer Warnes' "Somewhere, somebody" fra "The Hunter". Her var vitterligt tale om en dybt engageret oplevelse, som jeg næsten oplevede som spillet personligt til mig. Fornemmelsen af rummet og atmosfæren var virkelig nærværende, og stemningen kom rigtigt i vejret - den effekt har Logos nemlig på de folk der hører den!

Nils Lofgren blev heller ikke overset i denne anmeldelse. Pladen "Acoustic Live" er efterhånden kendt vidt og bredt, og specielt nummeret "Keith don't go" er et udvalgt testemne. På Pathos Logos fik det for mit vedkommende helt nye dimensioner - anslagene er ganske enkelt formidable. Timingen er overvældende god, og helt ned til de allermindste detaljer fornemmer man virkelig arbejdet med guitaren. Ved koncentreret lyt er det faktisk til at høre, at nogle af strengene vitterlig går i selvsving når Hr. Lofgren går til den - så meget i selvsving at man kan høre, det ikke er dem alle, der er 100% stemt. Lyden af guitaren er noget af det bedste jeg har hørt - det lyder virkelig autentisk, og fornemmelsen af at sidde blandt publikum til den dybt personlige koncert er virkelig overvældende.

På nummeret "Nardis" fra Patricia Barbers "Cafe Blue" går trommeslageren amok med hele repetoiret af slaginstrumenter, og det står penslet ud til mindste detalje. Dette nummer kan faktisk godt være en udfordring for mange forstærkere, men ikke for Logos - den mister på intet tidspunkt overblikket. Kontrollen er bevaret og intet stikker af - selv ikke da Hi-hat́en får en omgang høvl, som i en del tilfælde kan være ødelæggende for overblikket på mange konkurrenter, slår den ud af kurs. Nummeret er i netop den sekvens dog stadig øredøvende at lytte til.

Vender vi opmærksomheden på Fourplays glimrende nummer "Chant" fra "The best of Fourplay, kan man virkelig høre, hvad der menes med finesse og detaljering. Fra første slag på stortrommen fornemmer man anslaget og vibrationerne i skindet - på en del forstærkere opleves dette som noget, der kun kører i bassen, men her er der en fornemmelse af, hvad det går ud på. Gennem hele nummeret viser kunstnerne, hvad de hver især kan med et instrument, og specielt klaveret bed jeg meget mærke i. Klaveret er et af mine favoritinstrumenter, som jeg godt kunne ønske mig mere af i meget musik. Logos spiller det vidunderligt frit, og uden betoninger og elektronikklang.

Efter de forskellige specifikke lyttetests på forskellige ting som jeg ved kan knibe for nogle forstærkere, kom jeg til den naturlige fordybelse i musikken.

Jeg har altid nogle bestemte ting, jeg går i lag med for at lære produktet at kende, og selv om det fra første tone tegnede virkelig godt, skulle jeg alligevel møllen igennem. Detaljer er som bekendt kun een ting i det store spekter. Musikalsk set er denne forstærker ikke at komme udenom. Den formidler alt stort set så perfekt, som teknologien tillader - fornemmelsen for rum, detaljer, timing og kontrol er exceptionel. Mellemtonen er i særklasse og stemmer fra især kvinder, som er en udfordring for mange produkter, er klart noget af det bedste, jeg har hørt. Der er virkelig føling med stemningen og humøret i samtlige numre, jeg havde gennem spillen. Der er en dejlig naturlig varme, lækkert fri for betoninger og S-lyde, og selv når tonefaldet bliver højt, spiller Logos aldrig stemmer skingert, medmindre de er sådan på pladen.Instrumenter er ligeledes i særklasse. På samtlige indspilninger var det let at dissekere de enkelte instrumenter fra hinanden og placere dem i rummet. Dette gjaldt i øvrigt også kunstnerne - det bedste eksempel var Roger Waters. Ikke pga. stemmen, men Q-sound mixingen på pladen. Der har altid hersket megen debat omkring hvor de forskellige ting på den imponerende "Amused to death" skal placeres - oftest fordi udstyret måske ikke har klassen til virkelig at vise, hvad det drejer sig om på denne plade. Med Logos er der ingen tvivl om, hvordan det skal gøres - selv ved placering lidt uden for sweet-spot kunne man få fornemmelsen af, hvad der foregår på pladen, men det vidner om en fornem tre-dimensionalitet, hvor det virkelig gælder.

Logos er samtidig analytisk, som langt de fleste dyrere forstærkere er, men det er aldrig på bekostning af musikaliteten og gløden i musikken. Der er derfor ingen tvivl om, at Pathos' konstruktører har fat i noget af det rigtige, både hvad angår princippet i deres INPOL-teknik og ikke mindste teorien bag forstærkerkonstruktion. Gennem hele testperioden har jeg ikke kunnet finde noget som helst, Logos ikke kunne klare, eller i givet fald bare gjorde knap så godt. Der er kræfter, når det er nødvendigt - selv når volumen stod tæt på maksimum, blev den aldrig trættende eller anstrengende at høre på. Bassen blev ikke voldsom selvom der i perioder blev spillet højt og diskanten og mellemtonen stak ikke af og generede. Den udpensler alt på forbilledlig vis, og man får virkelig alt med. Denne forstærker fortæller dig, hvis du har kvalitetsgrej koblet på i begge ender, og den kvitterer med en formidabel oplevelse hvis resten af afspillekæden følger med kvalitetsmæssigt.

Konklusion!!

Det har været vidunderligt at stifte bekendtskab med denne specielle, smukke og virkeligt musikalske spilledåse, og min konklusion er ganske kort - dette er den bedste integrerede forstærker, jeg nogensinde har hørt uanset pris. Vil man have virkelig en engagerende oplevelse i topklasse, synes om det specielle design og leder efter en god integreret forstærker, så er denne forstærker et af de bedste bud, jeg kan komme på. Selv til prisen er det et regulært best-buy!

Denne forstærker får mine allerbedste anbefalinger.

Pris: 30.000,-

Tekniske specifikationer:

• Output-power: 110 W/RMS @ 8 ohm, 220 W/RMS @ 4 ohm
• Frequency-response: 2 Hz - 200.000 khz +/- 0,5 dB
• THD: <0,05% both channels driven
• S/N Ratio : >90 dB
• Input Impedance: 100 Kohm

Anvendt udstyr:

•  Pathos Logos
• Accuphase E-211
• Accuphase DP-55
• System Audio 2070
• Jamo Concert 8
• Gamut XLR
• Kimber 8 TC
• Harmonic Technology Pro-Silway mk. III (ht og signal)

 Importør:

www.genesisaudio.dk 

Forhandler:
Audio Concept Aps
Reberbansgade 14
9000 Aalborg
Tlf. 98169422

www.audioconcept.dk