Grundlaget for denne – skal vi kalde det evaluering i stedet for en regulær anmeldelse - er de mange og til tider hede diskussioner om netkablers indflydelse på lyden. Jeg har gennem det seneste halve år haft en lang række netkabler forbi, som alle har fået lov til at spille på det samme udstyr. Jeg har også haft et par bokse på besøg – dels stabiliserende, men også regulære netfiltre.

Til denne evaluering har jeg dog valgt at tage udgangspunkt i to løsninger, som begge absolut ligger inden for almindelige HIFI-entusiasters økonomiske råderum og som samtidig har effekt på alle bedre anlæg - store som små. Hermed har jeg allerede løftet sløret for halvdelen af den spændende slutning: DE VIRKER – endda særdeles glimrende. Du skal dog ikke stå af her, for der er dog flere facetter i historien !!!

Baggrunden for afprøvningen er vores standardinstallation, som jeg lige vil skitsere:
Al forsyningen til HIFI- og surroundanlæg kommer fra den samme fase på måleren, som ikke benyttes til andet end de to setups og er forsynet med 10 A ”slow fuse” sikringer. De to setups spiller aldrig samtidig, da de befinder sig på forskellige lokationerm, men i samme bygning. Den anvendte fase, som er jordet og forsynet med overspændingssikringer til beskyttelse mod eksempelvis lynnedslag, er trukket ud til to hovedstik, der forsyner hvert sit anlæg. Det betyder naturligvis, at fordelingen lokalt foregår vha. stikdåser. Der er større krav til stereoanlægget end til surroundanlægget af den enkle årsag, at ikke alle apparater i surroundanlægget er jordede via apparatstikkene. Faserne ( plus og minus ) er dog ens til alle apparater.

Grunden til denne opsætning er klart hørbare forbedringer sammenlignet med at benytte én af de fælles faser, som forsyner resten af bygningen. Overgangen fra fælles fase til en dedikeret nedsatte den hørbare indflydelse fra netstøj genereret af køleskabe, gulvvarmeanlæg og andre elektriske elementer og værktøjer, som undertiden er i brug andre steder i bygningen. Denne forbedring tilskriver jeg i overvejende grad en mere stabil forsyning, hvilket er blevet bekræftet af en 1 måned lang monitorering med et opstillet måleapparat foretaget af elselskabet. En anden bidragende faktor er, at støj skal ud til den første fælles bro bag sikringsskabet, før den kan brede sig til ”HIFI-fasen”.

Ormegården
Den første konklusion baseret på utallige lyttetimer er, at sund fornuft også gælder inden for dette område – nemlig placeringen af kablerne i forhold til hinanden. Teorien er for så vidt klokkeklar: Trækker du kabler med høj spænding og strømstyrke direkte op ad små fine liniekabler, får du hørbare ændringer, som kan variere i konsekvens. Selv tungt afskærmede og balancerede linieforbindelser kan give de særeste detaljevariationer, når du flytter rundt på ”spaghettien” bag anlægget.
Desværre er selv meget seriøse producenter generelt temmelig dårlige til at forsyne deres apparater med stik, som er placeret hensigtsmæssig på bagsiden. Alt for ofte bliver du tvunget til at lade kabler komme i en intim nærkontakt, som i det mindste på det teoretiske plan vil være særdeles uhensigtsmæssigt.

Symptomerne på denne type kabelpåvirkninger varierer naturligvis alt efter de aktuelle påvirkninger, men typisk er det højttalerkabler og 220 V kabler, der kommer tæt på liniekablerne.

Prøv at rydde helt og holdent op i dine kabler og træk dem, så de er mindst 10 cm fra hinanden. Skal de krydse hinanden, så forsøg at lade dem krydse vinkelret på hinanden – men stadig med størst mulig afstand. Sæt dig og lyt en dags tid eller to.

Herefter laver du en regulær ”kluddermor” hvor du lader alle kablerne ligge i en stor bunke som var det et orgie fra en billig pornoproduktion. Det vil typisk betyde nedsat dynamsik formåen i forskellige dele af det hørbare frekvensområde. Lyt især til bredsspektrede instrumenter, som spiller i hele deres frekvensområde. Hvor et flygel tidligere havde en ens dynamisk profil uanset hvilke toner, det spillede, vil du nu med stor sandsynlighed opdage, at der er områder, hvor dynamikken hæmmes og instrumentet så at sige ”falder” mere eller mindre ud. Du kender det sikkert fra koncerter med jazzorkestre i små buler, hvor enkelte toner i en walkin’ bass pludselig dæmpes eller forstærkes af faseudligninger eller resonanser fra rummet. Det er lidt den samme virkning, en ”ormegård” bag anlægget kan inducere – det kan bare være meget sværere at identificere, dels fordi det er på detaljeniveau, dels fordi variationerne kan ligge i store dele af frekvensområdet og give forskellige dynamiske udfald.

Det er derfor meget vigtigt, at du starter med at vænne dig til at lytte mens kabler er lagt så teoretisk ideelt som muligt. Det er nemlig ofte sådan, at du lægger mere mærke til en forringelse af lyden end en forbedring. Vi kender det alle. Det er nemt at opgradere anlægget, men nedtur at trappe ned !!

En anden særdeles vigtig, men meget billig måde at sikre sig optimal lyd på, er at ingen kabler må danne spoler på gulvet – altså være rullet sammen, fordi de er for lange. Spoler er den foretrukne måde at si de høje toner fra fra i et delefilter, og hvis der er noget, du IKKE ønsker, er det at indføre endnu et delefilter – fx mellem forstærker og højttalere. En behagelig, teoretisk undtagelse er netkabler, hvor du i få tilfælde kan filtrere ultrahøjfrekvent støj bort ved at ”spole” kablet.
Det samme gælder liniekablerne. Prøv igen: Tag en særdeles lang ledning, rul den hårdt op til en slags spole med mindst mulige diameter og tilslut enderne til hhv. forstærker og højttaler, spil nogle døgn og klip derefter kablet ned til den mindst mulige længe og lyt igen ! Imponerende, ikke sandt.

Afprøvningen
Lad mig inden gennemgangen af de to forsyningsløsninger slå helt fast, at jeg har deltaget i talløse demonstrationer af hundedyre netkablers mirakuløse virkninger uden nogensinde at være overbevist – selv ikke når speed-snakkende sælgere med højt blodtryk har forsøgt at presse forsamlingen til at opleve den samme enorme forskel, som han selv tilsyneladende oplevede.

Jeg har derfor haft den dovne hunds logik med mig: Jeg skal kunne forstå, at det hjælper inden jeg leder efter forbedringer i lyden. Strøm, som har rejst 500 km fra et svensk A-kraftværk og som uden yderligere tiltag bare ledes til et anlæg gennem en meter ”mirakelkabel”, har aldrig kunnet stimulere mig – uagtet de mange ”overtalelsesforsøg” fra branchen i ind- og udland.
Så er det ligesom sat på plads !

Med disse overvejelser i bagagen tog vi hul på to sæt strømkabler – et fra Mictor og et fra Supra, som bygger på hver sin filosofi. Til lejligheden havde vi en netstøjssensor, som er i stand til at detektere udstråling fra kabler, hvis det er over et vist niveau. Det var faktisk meget interessant. En tur rundt i bygningen med sensoren  afslørede, at alle almindelige kabler er håbløst ”utætte”, så uanset hvilken standardinstallation, der blev testet, hylede og skreg detektoren i takt med lyset fra den indbyggede røde lampe. Samtilige HIFI-dedikerede strømkabler var 100 % tætte og gav ikke udslag på noget tidspunkt.

Mictor High End Cables
Med i opsætningen havde Mictor stillet en fjernøstligt netstøjfilter til rådighed, men jeg kan allerede nu afsløre, at det var filteret, som for alvor fik den store positive indflydelse på den endelige oplevelse af lyden.

Filteret er særdeles brugervenligt med en rimelig størrelse, som tillader dig at benytte helt op til 8 powerkabler. Hver udgang er markeret med hhv ”poweramp”, ”preamp” osv osv, så du har en fornuftig chance for at tilgodese både effekt og filtrering på de enkelte udgange. Selve strømterminalerne tager stik efter både amerikansk og engelsk standard, men ikke fastlandeuropæiske standarder som fx Shuko. Der er dog rigelige muligheder for at købe kabler i alle kvaliteter, som er udstryret med både engelske og amerikanske stik. Personligt finder jeg den engelske standard langt bedre end den amerikanske, som er spinkel og lettere utroværdig, set ud fra husmandsfornuft, mens den engelske standard skaber langt større kontakt og ikke er i risiko for at hoppe ud af stikket med den mindste ændring. Denne tests andet firma, Supra, er faktisk i stand til at levere kvalitetsstik efter engelsk standard.

Mictors 220 volt kabler er mildest talt uhåndterlige. Selv om længden kun er halvanden meter, er kablet særdeles tykt og stift. Det betyder, at hvis de skal krumme sig bag anlægget, har du hele tiden fornemmelsen af, at de enten knækker eller ødelægger terminalerne – mest det sidste, da kablerne er særdeles solide. For at kunne benytte det fjernøstlige filter, har Mictor forsynet kablerne med et amerikansk stik, som kan gå i filteret. Det mener jeg er et uheldigt valg. Kablets sværhedsgrad og det faktum, at kablet skal gå fra en lodret position i filteret op til en vandret i apparatet, tvinger stikket til at sidde skævt i filteret – næsten lige meget hvad du gør. Sammen med den i forvejen spinkle kontakt i det amerikanske stik, tabes meget af de teoretiske fordele alene på dårlig forbindelse, da stikket skal sidde 100 % lodret for bedste kontakt. Heldigvis har vi mange muligheder i vores testlab, så kablerne blev fikserede med strips og ”elefant” kabelholdere på de omkringliggende faste installationer, men det kompromitterer dog blæreeffekten af de tykke kabler betragteligt. Se nu at få stik efter den engelske standard, som sikrer en langt bedre kontakt og passer fint i Mictors netstøjfilter …. !

Der er dog andre gode grunde til at vælge Miktors egne kabler. Der er nemlig tale om såkaldt kryogenbehandlede ledere – dvs at den 4 mm2 store leder i  er frosset ned til tæt på det absolutte nulpunkt. Ifølge Miktor skulle det bidrage positivt til lyden. Mictor forklarer:

Mictor kabler ind- og udfryses i dyre computerstyrede maskiner, og bliver ikke lagt imellem et par tørisblokke, som visse konstruktører har forsøgt sig med. Vi fryser til minus 196 gr. C. Tøris er ca. minus 60 gr. C og har intet med kryogenbehandling at gøre.

Ved kryogenbehandlingen bliver molekylerne, som metallet er opbygget af, sat ca. 40% tættere, hvilket resulterer i en kortere passage gennem kablet af de elektriske impulser. Samtidig bliver kablets overflade, hvor størstedelen af signalet løber, betydelig mere glat og jævn, hvilket medvirker til at give blødhed i kablets lydkarakteristika.

Ved x1000 i mikroskop ses sølvkablets overflade før behandlingen som lignende månens overflade. Efter behandlingen ligner overfladen mere en ishocky bane! Man opnår altså at få et noget hurtigere og blødt lydende kabel, som stadig bevarer sølvets mange fordele i form af bedre diskantgengivelse, en tør, sprød og meget detaljeret mellemtone samt et kort tørt "hug" fra bassen. Dog skal der være tale om et rimeligt godt anlæg, før alle disse fordele træder frem.

Nå, det er sikkert meget godt alt sammen, men hvad får du egentlig for pengene med Mictors pakkeløsning.... ?? , Jo, du får dig en gevaldig overraskelse !!

Vi startede med at lade netfilteret arbejde alene uden Mictors egne netkabler, men med standardkabler med stik efter engelsk standard som direkte afløsning fra en standardkabling. Lad mig beskrive det meget simpelt: Selv om du har et anlæg til 300.000 ved du faktisk ikke, hvad der gemmer sig i det, før end du har prøvet dette ( eller andre lige så gode ) netstøjsfiltre. IUnder testen af Emille rørforstærkeren benyttedes vores standardforsyning, men efterfølgende fik vi lejlighed til at lytte til den med Mictors netfilter på. Overvejelserne om det lidt smallere lydbillede blev nu bragt til skamme, da lydbilledet antog en bredde tæt på referencen og roen i lydbilledet understregedes endnu tydeligere. Det er især en øget fornemmelse af, at musikken spilles på en mere ”sort” baggrund, der dominerer oplevelsen af dette filter. Der er ikke bare tale om en bagatelliseret detalje – det er endog særdeles tydeligt, så selv ikke hifi-trænede ører vil registrere forskellene.

Næste skridt blev at benytte filteret i vores referenceopstilling, i første omgang uden Mictors netkabler – i anden omgang med. Forsøget blev derefter udført på flere forskellige anlæg helt ned til et sæt bestående af Cambridge Azur 540C CD-spiller over en Cambridge Azur 540A forstærker tilsluttet to højttalere i skotøjsæskestørrelse – Dali Royal. Netstøjfilteret alene er en gave med bredere stereoperspektiv og sortere baggrund, men med Mictors kryogenbehandlede kabler er det også åbenlyst, at det får en betydning for detaljeringen af musikken. Igen er det ikke bare en ”jeg mener at tro at synes at kunne registrere…. ”, men en klokkeklar effekt til det absolut bedre, som ingen kan være i tvivl om. Der kommer en del mere ”hul igennem” eller sagt på en anden måde, så fjernes de sidste rester af myggenettet mellem højttalerne og dine ører. Også i det dybe område opleves bassen at få en nådesløs kontrollant, der som en anden slavepisker sidder og vogter over basenhedernes opførsel. I det anvendte lytterum er der et naturligt peak på 8 dB ved 39 Hz, som egentlig er ret lækkert, men her stod det klart, at selv resonanser som disse, der traditionelt blødgører basoplevelsen, sagtens kunne tegnes endnu skarpere. Et skift til TacT 2.2 forforstærkeren, som er trimmet til at udligne den omtalte og andre mindre resonanser satte lige de sidste porøse frekvenser på plads. Samtidig skiftede vi fra analog til digital overførsel fra CD til forforstærker og igen stod kombinationen af godt udstyr, godt rum og god strømforsyning lysende klart.

Også på den lille opstilling med Cambridge og Royal gik de samme oplevelser igen – dog med den modifikation, at indflydelsen på bassen var nedskaleret svarende til den beskedne bas i de små højttalere. Detaljeringen er der dog ingen tvivl om, og det er faktisk (igen) utroligt, hvad småt udstyr kan bringes til at yde med det rette udstyr foran. Dog skal det lige nævnes, at Cambridge-konstellationen til daglig kører på en almindelig, delt ikke-jordet fase.

Sidste øvelse efter disse opløftende oplevelser var at afdække, hvad Mictors 220 V kabler egentlig kan uden at blive benyttet gennem filteret. Vi fandt 3 stikdåser efter amerikansk standard og fik skruet dem sammen med den faste jordede forsyning, så kablerne kunne benyttes direkte. Jeg må med skam tilstå, at enten var jeg på dette tidspunkt blevet smådøv, eller også var den positive effekt af disse kabler yderst beskeden sammenlignet med vores standardforsyning. Måske kunne jeg forledes til at mene, at der var en anelse bedre opløsning, men det er bestemt ikke så evident eller entydigt, som oplevelserne med kombinationen af filter og kablerne.

En test med vores lille pen, der registrere udstråling fra kablerne viste, at Mictor kablerne er absolut helt tætte – de er yderst godt skærmede.

Konklusion, Mictor
Kombinationen af Mictors netstøjfilter og de kryogenbehandlede netkabler er der ingen grund til at betvivle. Alle fordelene står skåret ud i pap foran næsen på dig – og er du i tvivl i starten, så lad kombinationen spille en uge og sæt så en helt almindelig strømforsyning til anlægget….. Du bliver nemlig overraskende skuffet.
Vil du ikke investere i hele løsningen med det samme – så snup netfilteret og find nogle kvalitetskabler med stik efter engelsk standard. Vi afprøvede nogle færdige kabler fra Mercodan til ca 45 kr / stk, men vores testpen afslørende, at de er mindst lige så utætte som den danske statskasse.

Det allerbedste ved den samlede Mictor løsning er faktisk den latterlig lave pris set i forhold til den kvalitetsforbedring. Netstøjfilteret koster 1500,-, og hvert af Mictors kryogenbehandlede kabler koster en tusse. Med CD, forforstærker og effektforstærker for du en superkvalificeret strømforsyning for 4500,- , men husk at du bør benytte en jordet fase !

Supra LoRad
Supras bud på en jordet løsning består af en strømfordelerboks, Supra MD-06 EU, i aluminium, som kan tage 6 netkabler. Til denne løsning fik vi også medsendt et kabel til forsyning af skinnen samt tre netkabler beregnet til skinnen.
Både skinne og kabler er konstrueret mhp. den lavest mulige udstråling, og der var da heller ingen udslag på vores lille målepen, som dybest set er en AC-sensor.
Ud over en særdeles kraftig konstruktion er Supras skinne forsynet med et mildt transientfilter, der fungerer mod RF-støj, men det er ifølge Supra et såkaldt NIF-filter ( Non-Intrusive Filter ) som ikke lægger hindringer i vejen for lynhurtige strømtræk til musikkens transienter.
De medfølgende kabler hedder Supra LoRad 2.5 CS. Der er tale om skærmede kabler, som benytter en standard OFC leder, mens de svære stik er forsynet med 24 karat guld på kontaktfladerne.

Én af de største fordele ved Supars løsning er den umiddelbare kompatibilitet med den danske standard for stikkene og den noget mindre strømskinne i forhold til Mictors netstøjfilter, som til gengæld har separate kredsløb til alle udgange. I den forbindelse kunne det lige nævnes, at Supras LoRad 2.5 CS kabler rent faktisk kan leveres med stik efter engelsk standard… !

Anyway … De tre netkabler er fremstillet af et blødt og fleksibelt materiale, som sammen med de gode stik sikrer nem tilpasning bag anlægget og sikre forbindelse – ikke noget med strips og kæmpe kabelholdere her.

Et andet faktum, som tiltaler den analytiske hjernehalvdel er, at der ikke er benyttede én eneste form for teknologi, der kan minde om woodoo. I vanlig Supra stil er der udelukkende tale om sofistikeret produktudvikling baseret på supersund fornuft og kolde, klare videnskabelige målinger. Det afspejler sig ikke bare i produkterne, men også i den fornuftige prissætning på pakken. Skinnem koster 1200,-, mens hvert kabel i 1,5 meter med D-mærkede stik koster 600,- altså en samlet udgift på 3000 kroner til et setup med CD. Forforstærker og effektforstærker. Igen får du først det optimale ud af kablerne, hvis du har en jordet kvalitetsforsyning.

Supras filtrering er særdeles velvalgt. Igen oplever vi et øget sortniveau på baggrunden – altså musikken tegnes på en mere neutral eller i virkeligheden mere forvrængningsfri baggrund. Det opleves især godt på komplicerede lybilleder som Orffs Carmina Burana på DG, der faktisk er en spændende skive, selv om den er så udfordrende, at jeg ofte må tage en middagslur efter en halv time… Ca 5 – 7 minutter inde står der en trækbasun ude i periferien, som virkelig trykker den af med den halvforvrængede, jazzede intonation. På Supras forsyning sprang netop denne basun endnu bedre frem, og fra at være en lille couriosum i baggrunden, får du nu sit eget ”rum” at spille i. Det sammen gør sig gældende med resten af orkesteret, når man går fra musik-mode (jeg flyder ind i musikken og er helt ligeglad med rumdefinition og frekvenser mv) til analyse-mode ( hvad er den fysiske baggrund for det, jeg hører ). Den bedre baggrund at præsentere musikken på giver hvert enkelt instrument en anelse bedre definition, selv om Supras opsætning ikke udvider bredden på lydbilledet helt så meget som Mictors setup. Det er faktisk ret lækkert at genkende sit sædvanlige lydbillede og alligevel få øget definitionen på de enkelte elementer i orkesteret !

Supras sammensætning er i mindre grad i stand til at øge detaljeringen på de mikrodynamiske detaljer. Om det skyldes filter (skinne) eller kabler skal jeg ikke afgøre, men forøgelsen af detaljerne opleves ikke som helt så voldsom. At der er en forbedring vil du dog ikke være i tvivl om, og ind i mellem spørger jeg mig selv om, hvorvidt jeg bedre synes om den ene løsning i forhold til den anden. Selv om der er forskel, ligger den på bagatelgrænsen, hvor det mere er din aktuelle dagsform på lytning, der afgører resultatet end din egentlige evne til at differentiere de to setups og kvalificere dem i forhold til din egen præference. Eller sagt på mere almindelig dansk: Jeg ved sgu ikke rigtig, hvad der er fedest for mig !!

Supras løsning er mere i tråd med det, jeg kender, mens Mictors samlede løsning mere er en WOW-oplevelse. Så jeg må tilbage til min snusfornuft, som fortæller mig, at hvis en ændring i 220V forsyningen kan give en WOW-effekt, så kan det nok ikke skyldes, at forsyningen bliver FOR god....

Igen er det nemt at spore forbedringerne også på det lille Cambridge anlæg, der til daglig sørger for underholdningen ved PC’en. ( Nej, de er ikke koblet sammen !!) Der bliver ligesom ”ryddet op” mellem de myriader af relevante toner, som udgør musikken, så alt står klarere og, men kan næsten sige, lettere forståeligt.

Konklusion Supra
Når jeg tænker på de mange demonstration af kabler til flere dusin af tusindekronesedler, som har fejlet i overbevisning, er dette snusfornuftige sæt fra Supra lige noget for en som mig, der skal have tingene skåret ud i styrpor, så de er til at forstå. Det er naturligvis altid en fordel at lytte i kendte omgivelser på kendt udstyr over lang tid, men alligevel..  Supra løser opgaven flot, der er vitterlig hørbare forbedringer med mere sort baggrund og bedre detaljering, selv om wow-effekten ikke er så udtalt som ved Mictor-sættet.

Som du sikkert har gættet, ville Mictors samlede sæt trække det længste strå, hvis du sendte mig i byen for at handle strøm til dit anlæg. Det er i høj grad det effektive filter, der trækker stikkene hjem. De avancerede, kryogenbehandlede kabler kommer faktisk først til ære og værdighed sammen med filteret, hvorfor jeg varmt kan anbefale den samlede pakke, som nu bliver HIFI4ALL.DKs referenceforsyning.

Det skal dog bestemt ikke udelukke Supra, som virkelig gør en forskel og som både er mindre, billigere og meget lettere at håndtere i dagligdagen. Fælles for de to løsninger er dog en ualmindelig attraktiv prislap, når man sammenligner med de mere eksotiske kabler på markedet – og så får du i begge tilfælde en løsning, hvor du ikke behøver at acceptere en manglende forklaring på virkningerne !!

Hvad skal jeg bruge det til ?
Du kunne nu med rette stille dig selv det spørgsmål: Hvor godt skal mit anlæg være, før der er idé i at investere i disse kabelpakker ?

Et friskt svar lige fra hoften ville være, at man kan opnå forbedringer på alle anlæg, men det er jo en sandhed med flere perspektiver.
For det første bør du kigge dit anlæg efter i sømmene. Har dine komponenter tilslutning for jord – dvs er de forsynet med det, der i dag kaldes apparatstik med tre pinde, eller det forsynet med et almindeligt + / - stik, som det f.eks ses på de billigere produkter ? Inden du hopper ud i disse strømløsninger, vil det nemlig være rimeligt at forudsætte, at alle de involverede apparater kører med jordede stik.
Har du koblet dit anlæg op med en god og sikker jordforbindelse, har du allerede brugt krudt nok på dit anlæg til at overveje én af de afprøvede løsninger, men det siger næsten sig selv, at jo bedre dit anlæg er, jo mere kan du forvente, at forbedringerne vil slå igennem.

Endelig skal jeg ikke afskrive eventuelle kvaliteter ved de mange kabler, der afregnes i hele og halve månedslønninger, men nøjes med at nævne, at personligt ville jeg først kigge på dem, når både anlæg, lytterum og tegnedreng er i Lamborghini-klassen ( og Lambo’en står i den opvarmede garage).

Du kan nemlig komme langt for 3- 5000 kroner !

Mictor Highend Cable
Søbrinken 11
7700 Thisted
Tel. 97 91 16 01
www.mictor.dk

Note fra distributøren:

Den testede netfilterbox tager ud over amerikanske og engelse stik også danske og Schukostik, da der er tale om såkaldte universal sockets i netfiltret, men  for danske og Schukostikbliver det uden jord mulighed. Der er dog en Schukoversion af filtret på vej med deciderede brønde. Mictor powerkablerne kan leveres med Schukostik og engelske stik om ønskeligt til samme pris.

Supra distribueres af
AudioSale
www.audiosale.dk
E-mail: info@audiosale.dk
Tlf.: 26 22 26 05