Foto: Roksan

Engelsk hifi-grej er i Danmark nærmest synonymt med B&W, Naim og Linn, mens andre mærker lever en lidt mere rolig tilværelse. Det skal der i midlertid laves om på i form af Roksan. Det gamle engelske mærke har ikke gjort meget væsen af sig i Danmark, men smider nu en serie produkter på gaden, som nok skal fange folks opmærksomhed i et pris/kvalitetsforhold, der næsten er opsigtsvækkende godt.

For år tilbage var Roksan primært kendt for pladespillere, men tingene har jo som bekendt ændret sig, og opmærsomheden retter sig i dag primært mod det digitale domæne samt gode forstærkere, og det har resulteret i to serier. Caspian er navnet på topmodellerne og Kandy bør opfattes som entry-level apparater. Fælles for begge serier er, at de ikke er skræmmende prissat og samtidig leverer et kvalitetsniveau, der er over mange af konkurrenterne.

På testbænken finder vi derfor den relativt nye Kandy Integrated mk. III forstærker, der, som navnet antyder, er 3. generation af en serie af integrerede forstærkere, og 3. udgave er bestemt ikke blevet ringere hverken kvalitets- eller specifikationsmæssigt.

Selvom Kandy-serien er Roksan´s entry-level serie, ligger den i 7.000,00 kr klassen, hvor primært de japanske forstærkere har lagt sig trygt og godt – det vil Roksan forsøge at ændre på.

Teknikken

At se og løfte er altid en god indgangsvinkel til førstegangsindtrykket, og Kandy er ualmindelig solid til sin klasse. Forstærkeren vejer solide 14 kilo og er baseret på et chassis i 1,6 mm stål, som både giver en solid base, men samtidig også et vridningsstabilt hus til at værne om godterne. Frontpanelet er en lækkert forarbejdet 6 mm alu-profil i naturfarve med Kandy-logoet fræset ind. Toppladen er ligeledes i 1,6 mm. stål-profil i en flot sort lakering, der virkelig pynter på helhedsindtrykket. I bunden er kabinettet blotter to udskæringer køleprofilerne inde i forstærkeren.

Forstærkeren følger no-nonsense prrincippet, hvilket betyder at man for en gangs skyld er fri for tonekontroller og andet unødvendigt habengut – hvilket bestemt er en undtagelse i en prisklasse, hvor produkterne normalt er klistret ind i alverdens unødvendige funktioner. Flere penge brugt på lyd – det kan vi lide.
Volumenkontrollen lokaliseret til højre er lavet i fræset aluminium, og det gælder og samtlige knapper. Powerknappen er en multifunktionsknap, der ved daglig brug mest  bruges som muting-knap, hvis f.eks. telefonen ringer. Bliver det nødvendigt at slukke, holder man bare knappen inde i ca. 2-3 sekunder.
Indgangsvalget foretages med to knapper til at bladre hhv. frem og tilbage mellem hele syv indgange. Det er fornemt til prisen. To båndoptagersløjfer og en pladespillerindgang, som jeg desværre ikke havde mulighed for at prøve, er en del af herlighederne.

På bagsiden finder vi alt nødvendigt til den daglige drift, og samtlige ind/udgange er forgyldte – desværre er de alt for tæt placerede, hvilket besværliggør brugen af kraftigere kabeltyper. Højttalerterminalerne kunne også med fordel gøres bedre – de kan tage bananstik og afisoleret kabel, men spader er bandlyst, og det var lidt et problem eftersom samtlige mine kabler er af spadetypen. Det var der selvfølgelig råd for, så på med bananerne – om end ikke optimalt, for der skal stadig være så lidt materiale mellem forstærker og kabel som muligt. På den igen, Roksan….

Bagpå finder vi også, en smule usædvanligt, hele to preout terminaler. Dette er f.eks. en fordel for folk, som har en tri-wiret højttaler som f.eks. Audiovector Mi3. Her er den perfekte mulighed for at tri-ampe systemet til en rimelig pris. Dog havde jeg foretrukket at selve kabelføringen internt til preout terminalerne blev udført med bedre kabel – monteringen er klaret med ledning i kaliberen 0,2 mm, og kan med fordel udskiftes med noget bedre. I øvrigt et ganske lille indgreb, som man måske burde få gjort hvis man ejer forstærkeren.

Hopper vi en tur ind i kassen, ser tingene helt anderledes ud. Forstærkeren er dual mono opbygning, og selve effektrinnene er to helt identiske moduler monteret med 4 transistorer pr. kanal. De to effekttrin fødes af en stor customdesignet 500 Va ringkernetransformator, og lagerkapaciteten består af to 80 volts 8200 uF ladelytter, hvilket bestemt ikke er imponerende til prisen. Man skal dog ikke lade sig snyde, for forstærkeren bærer faktisk ikke præg af at mangle noget, men det vender jeg tilbage til om lidt.

Selve printet til indgangene er flot monteret fortrinsvis med SMD-komponenter, og en komponentkvalitet, der for prisklassen ligger over middel. Desuden er der en netbrønd, som muliggør udskiftning til bedre netkabler med tiden.

Kigger vi på selve effektdelen er forstærkeren uhyre kraftigt specificeret med solide 2x115 watt i 8 ohm og 2x220 watt i 4 ohm og er dermed et regulært ”powerhouse” til en pris, hvor alle kan være med. Snakker vi så triamping, sætter det pludselig tingene i et helt andet perspektiv. Effekten dirigeres af volumenkontrollen via en motorstyring, som betjenes med den medfølgende systemfjernbetjening, der kan kontrollere samtlige Roksan-produkter.

Lyden.

En ting er teknikken, men kan den så også yde det, der loves? Jeg fik den sat til og blev mildest talt overrasket, for der er vitterligt nogle muskler i denne noble brite. I testforløbet fik forstærkeren lov til at arbejde med Meadowlark Nighthawk – en højttaler i 50000,00 kr´s klassen, som også var på testbænken i perioden, så den fik lov til at vise hvad den kunne under hele forløbet. CD-delen blev varetaget af en Luxman D-600sM, og kabelvalget var primært JPS-labs´ Superconductor-serie.
Valget af komponenter fik på intet tidspunkt Kandy´en til at være ydmyg – nej, der var en frisk indgangvinkel til alt, der blev serveret for den, og den havde på intet tidspunkt problemer med at håndtere de store Meadowlark højttalere

Kandy har et, til prisen, fornemt detaljeringsniveau, som blandt andet blev demonstreret med gode gamle mr. Slowhand i spillen. Claptons Unplugged er en glimrende plade med masser af atmosfære og liv. Anslagene er rigtigt gode, og man får fornemmelsen af at instrumenterne ”lever” under sessionen. Det er i øvrigt en god plade, som det anbefales at skaffe, hvis man ikke allerede har den. Pladen er god til at demonstrere anlæggets evne til at formidle rum, og Kandy var faktisk overraskende god til at vise instrumentplaceringen under de forskellige numre.
Lytter man med det kritiske øre ryger dog en smule af de små fine nuancer og overtoner på f.eks. en guitar, men det er også i direkte sammenligning med den tidligere testede Pathos Logos.
Mere guitar kan opleves med Hr. Lofgren´s Acoustic Live, der jo som bekendt også er en slider i hifi-sammenhæng. Oplevelsen her er den samme: Masser af liv stort set hele vejen rundt.

Rock gik jeg naturligvis heller ikke udenom, og tyske Giant leverer en overbevisende soundstage med albummet ”Time to burn”, som både brillerer med god kvalitet og rigtige ørehængere. Både Giant, og naturligvis også Dream Theater blev spillet med gejst, og der var god kontrol med basområdet. Kun hvis jeg pressede Kandyén over evne, mistede den lidt af grebet om tingene, og jeg blev mindet om, at det stadig ”kun” er en forstærker til 7.000,00 kr.

John Debney´s soundtrack til Mel Gibson´s barske film “The Passion of the Christ” er også en glimrende plade at få føjet til samlingen. Den repræsenterer et stort udsnit af forskellige instrumenter og et enormt kor med 131 mennesker. Man får god føling med stemningen undervejs i filmen, og Kandy bevarede overblikket stort set hele vejen igennem, medmindre niveauet, som tidligere nævnt, bliver lidt for højt. Kommer man helt derop, kan stemmer godt blive lidt pressede og skingre, men også her skal der altså piskes til sagerne, før det sker. I nummer 11 ”Crucifixion” bliver der spillet på nogle enorme trommer, og kun på det øvre basområde manglende lidt kød – det flød en lille smule for meget og fornemmelsen for de store skinds vibrationer var ikke så tydelig, som jeg har oplevet andre steder, men med prisen i baghovedet har jeg bestemt også oplevet det, der var værre. Nuanceringen på store trommer og guitar kan være drilsk på mange forstærkere, og det er ikke nødvendigvis en ting forbeholdt billigere produkter.

Eagles med Hotel California fra ”Hell Freezes Over” er også et godt eksempel på, hvordan en forstærker kan håndtere tingene, og jeg har faktisk ikke hørt det nummer lyde godt ret mange steder, blandt andet hvis man ser på instrumenter som congas – her flyder de også lidt, og det buldrer lidt mere, end det viser trommernes performance. Man kan så diskutere om pladen er en regulær ”overindspilning” med for meget fokus på basområdet, men de fleste vil nok kunne nikke genkende til netop dette eksempel, og udfaldet var også næsten som forventet. Også dette har jeg dog hørt værre.

Overall er gengivelsen af kildematerialet overraskende god – det er ikke ret tit, at jeg er stødt på en 7.000,00 kr. forstærker, som overrasker mig så meget. Kandy er stille og rolig af væsen – den spiller roligt og kontrolleret, men er naturligvis med på sjov hvis man beder den om det, og dens udprægede charme fik mig flere gange til at trække i luftguitaren, simpelthen fordi den er så engagerende at lytte til. En ting, der var specielt under lyttesessionen var stemmer, specielt i den kvindelige lejr. De bliver gengivet med varme, engagement, og jeg synes egentlig, at fokus på stemmegengivelsen kendetegner engelsk udstyr. I denne prisklasse er der ikke så mange, der gør det ligeså overbevisende.

Konklusion.

Kandy Mk. III har været et interessant bekendtskab. Det er en engagerende forstærker at omgås, og betjeningsmæssigt kan det ikke være meget lettere at have med at gøre.
Som alle andre produkter i denne klasse kan man altid finde småting at sætte fingre på lydmæssigt, og Kandy er naturligvis heller ikke undtaget. I forhold til Denon PMA-2000R, som dog er steget betydeligt i pris siden hen, og det stik modsatte udspil fra danske Thule i form af IA60B, mangler Roksan lige den sidste grad af luftighed og bredde i lydbilledet. Samtidig kunne mikrodynamikken også være en tand bedre. Modsat byder Kandy på en engagerende spillestil, som i kombination med dens enorme kraftreserver, der i prisklassen kun overgås af Cayin 252´s 2x150 watt - aldrig bliver kedelig at høre på. Samtidig får man her en forstærker med mulighed for at sætte ikke mindre end to ekstra effekttrin til – dette blev desværre ikke forsøgt under testen, men resultatet skulle udmønte sig i bedre kontrol og flere ressourcer.

Til 7.000,00 kr er der mange konkurrenter, og kun nogle udfordrende lyttesessions hvor samtlige kombatanter sættes mod hinanden, vil i sandhed vise forskellene. Hos mig er der dog ingen tvivl – Kandy kommer til at i toppen sammen med Cayin 252B. Det er en flot konstruktion med effektreserver og mulighed for udbygning.

Tekniske specifikationer

• Inputs Line Level (x5), Moving Magnet (x1), Tape (x1)
• Input Impedance 47 kOhms
• Input Sensitivity (115W) Line 470mV
• Outputs Speaker L & R (x1), Preamplifier (x2), Tape (x1), Headphone (x1)
• Output Power >115 Watts, into 8 Ohms both channels driven >220 Watts, into 4Ohms
• Power Supply 500VA Ultra Low Noise Toroidal Transformer w. 4 Regulated Supply Rails
• Damping Factor >110 (8Ohms)
• Frequency response (-3dB), <3Hz - >100kHz
• Gain 38dB Overall (Pre & Power), 7dB Preamplifier, 31dB Power Amplifier
• Harmonic Distortion <0.005% 1kHz - 8 Ohms
•  Signal to Noise Ratio Line 100dBa (ref 470mV)
• Power Source 100V - 120V 50Hz / 60Hz, 220V - 240V 50Hz / 60Hz
• Power Consumption Standby <25W, Full Power 2-CH 8Ohms < 330 W, 4Ohms <550W
• Dimension 432 x 380 x 90 (W x D x H) mm, 432 x 380 x 102 (including feet)
• Weigth 14 Kg

Udstyr brugt i testen.

• Roksan Kandy mk. III integrated
• Pathos Logos
• Meadowlark Nighthawk
• Luxman D-600sM
• Kabler fra JPS-labs

Roksan importeres af

Genesis Audio Aps
www.genesisaudio.dk
Tlf. 22 99 88 89

Forhandling

Audio Concept Aps
Reberbansgade 14
9000 Aalborg
www.audioconcept.dk
Tlf 98 16 94 22