Jeg tror, jeg har nævnt det nogle hundrede gange, men nu får du den lige for sidste (?) gang:
Kabler er en forbandelse at anmelde. Jeg har i virkelig mange år ikke skænket kabler den store opmærksomhed, i hvert fald ikke i den helt tunge highend klasse, da priserne synes at være helt ude af proportioner. I stedet har jeg brugt lige dele snusfornuft og ører. Hvis kablet så ud til at være konstrueret af relevante materialer, hvis det virkede holdbart, hvis prisen stod i forhold til resten af anlægget, og hvis den endelige lyd passede til min idé om, hvordan musik bør lyde – fint, så ville jeg gerne kaste et par tusinde efter alle snorene i anlægget. Ellers ikke.
I de seneste mange måneder har jeg haft fornøjelsen – eller besværet kan man også sige uden at det på nogen måde er overdrevet – af at afprøve et righoldigt udvalg af både linie-, digital- og højttalerkabler i den helt tunge ende. Her i eftertænksomhedens rationelle fase har disse kabler mindst én særdeles overbevisende evne til fælles: Der sker ikke ret meget, når man skifter fra de ”gamle” kabler til disse nye high-tech kabler, men når man piller dem fra igen og tilslutter de gamle, er det en gruopvækkende oplevelse.
Faktisk blev jeg så nedtrykt af at benytte mine oprindelige kabler igen, at musiklytning for en kort periode gik helt i stå.
For at du lige kan følge med i min oprindelige snusfornuft, har jeg altid ment, at et liniekabel skal opfylde følgende basale krav:
- Stikkene skal være af virkelig god kvalitet og danne den bedst mulige kontakt.
- Lodningerne skal være 1. klasses materialer og håndærk
- Leder og skærm skal være af så rent, relevant materiale som muligt
- Skærmen skal være så effektiv som mulig.
- Den indre modstand skal være så lav som mulig
- Induktansen skal være så lav som mulig
- De isolerende lag skal være så gode som mulig
- Alle punkter, der kan angribes af korrosion, skal være beskyttet
Problemet selv med så basale husmandskrav er, at du rent faktisk ikke har skyggen af idé om det givne kabel nu også tilgodeser disse punkter. Jeg tror nemlig ikke, du kan finde en kabelproducent, der vil sige, at ét eller flere punkter ikke opfyldes med deres kabler.
Producenterne har efterhånden lært, at mange kunder ikke lige sluger hvad som helst i første mundfuld. Derfor er udviklingen begyndt at ligne den udvikling, som vi så på hifi-udstyr for 20 år siden. Nemlig at et hvilket som helst nyudviklet kredsløb fik et smart navn og blev markedsført massivt. Tendensen på elektroniksiden er langt fra slut, og det er til stadighed de store fjernøstlige producenter, der smider om sig med nye terminologier og standarder.
Kabelbranchen har tilsyneladende indset, at det at koble smarte teknologier eller konstruktionsmetoder på kablernes image rent faktisk betyder, at selv særdeles dyre kabler kan sælges. Som forbruger er disse metoder både til gavn og skade. De er til skade i de sammenhænge, hvor mindre erfarne producenter ser en genvej til enorm profit, men rent faktisk kun sælger kablerne på troen og ikke på en avanceret teknologisk løsning. I den anden grøft står de producenter, som rent faktisk forsøger at påvise, at de avancerede teknologier rent faktisk har en indflydelse på den måde strømmen føres igennem kablet. De samme producenter gør desuden et enorm arbejde for at minimere de kritiske tilslutningspunkter, men selv her er der forskellige opfattelser blandt de seriøse producenter. Uanset hvem der i sidste ende viser sig at have ”ret”, skyder de sig selv i fødderne ved ikke at have koordineret denne del af kablets kompromis. Som forbruger bliver jeg nemlig højst skeptisk, hvis kabelproducent A kun anbefaler bananstik, kabelproducent B kun anbefaler spadestik og kabelproducent C leverer kablerne med en pind, der stikker ud. Så kan jeg bedre forholde mig til forskelle i eksempelvis topologierne, materialevalget og dielektrikum mv. Alligevel er det i denne test lykkedes at fange mig med bukserne omkring hælene !
Denne kabeltest startede helt tilbage i september 2003 og har kørt dagligt lige siden. Det betyder, at visse af kablerne har haft et særdeles bredt udvalg af forskelligt udstyr at spille op imod. Det gælder især Nordost og Analysis Plus, mens Bertrams kabler har haft mindre tid at anbefale sig selv i.
Følgende kabler har deltaget i denne test:
Liniekabler:
Supra EFF-ISL, en meter
Nordost Valkyria, en meter
Bertram No 8, en halv meter
Linn Silver, 1,2 meter
Bertram No 4, to meter
Højttalerkabler:
Analysis Plus Silver Oval triwire
Nordost Valkyria, biwire 2 x 3 meter
Bertram No 16, biwire, 2 x 4 meter
Liniekabler
Supra EFF-ISL, 1 meter til 975 kroner
En tusse ?? Dee’ da løwn !!
Dette kabel er Supras bedste liniekabel, som har fået ros over den ganske verden. Alle basale og fornuftsrelaterede hensyn er taget under konstruktionen. RCA-stikkene er af virkelig god kvalitet og er forsynet med en låsemekanisme, der sikrer optimal kontakt og forhindrer, at stikket ryger ud selv under stærkt træk. Skærmen er semibalanceret og der er naturligvis retningsangivelse på signalvejen. Den anvendte loddetin benytter godt 96 % tin blandet med 3 % sølv og 0,5 % kobber – en blanding, som Supra mener er den bedste. Kablet består af to rørformede sølvbelagte, individuelt skærmede kobberledere i forsøget på at begrænse skin-effekten. Inderst ligger der en PE kerne.
Finish er i den sædvanlige is-blå farve, som kendes fra de fleste Supra kabler.
Kablet er meget homogent i sin performance og nærmest uafhængig af det øvrige udstyr. Det er især det kritiske mellemtoneområde og diskanten, der er lagt vægt på og disse områder står virkelig flot med god dynamik og detaljering, som visse dyrere kabler må kigge langt efter. Detaljeringen holder sig i basområdet, som dog ikke er helt så dynamisk, som jeg kunne ønske mig. Det betyder, at instrumenter og dybe stemmer lige mangler den allersidste pondus. Det er dog ikke værre, end at kablet med sine entydige, klanglige egenskaber vil være oplagt at benytte til midrange hifi-systemer, som tenderer til lidt oppustethed i den nederste mellemtone og bas. Men det er naturligvis også svært at være "lillebror" i sådan et udvalg af liniekabler, som denne stortest omfatter.
Et oplagt sted at benytte dette Suprakabel vil være ved analog tilslutning af din DVD-maskine til din surroundforstærker på alle andre kanaler end subwooferen, som skal have et basstærkt kabel. I denne sammenhæng er kablet ganske enkelt ideelt og prisen absolut i den lavere ende.
Soundstage er absolut respektabelt med god afstand mellem instrumenterne og en pæn og loyal optegning af optagerummet. Havde kablet lige haft de sidste point med i det dybe område, ville definitionen af scenedybden have været meget tæt på ny reference i prisklassen. Generelt set er performance i denne prisklasse glimrende.
Konklusion:
Supra EFF-ISL byder på et virkelig fordelagtigt pris / kvalitetsforhold og er på højde med mange meget dyrere kabler i mellemtone og diskantområdet. Til den rimelige hjemmebif er det lige i øjet til alt andet en sub’en. Anbefales af HIFI4ALL.DK
Nordost Valkyrja 1 meter til 19.000 kroner
Neutralitet på godt og ondt
Valkyrja kablet er en lillebror til Valhalla og koster lige lidt over det halve. Det er dog stadig Teflon Micro monofilament princippet, der er benyttet, som sikrer mod korrosion, men også skulle give bedre lyd. Lederne er lavet af ”eight nines” kobber og overtrukket med et sølvlag, mens den dobbelte skærm er af flettet sølv. Stikkene er af rimelig standard og kendes bl.a som Neutrik fra GamuTs liniekabler. Der er direkte adgang til lodningerne, som i dette tilfælde er rigelige.
Valkyrja spiller særdeles neutralt, når det vurderes på sin evne til homogen energifordeling mellem frekvenserne. Der bliver ikke givet eller taget noget fra nogle områder og delt ud til andre. Det er en fornem egenskab, men omvendt skal dit anlæg være i perfekt trim for at udnytte neutraliteten i kablet. Jeg har haft Valkyrja kablet på testbænken i to separate omgange de seneste halve år og spillet virkelig meget på det. Begge gange har jeg haft forventningen om noget ”fantastisk”, men uden at få det. Lidt trist, men måske er det i virkeligheden kablets største force, at det forsvinder i opsætningen. Dynamikken er virkelig god og bidrager til en meget stort soundstage – nogle gange på kanten af, hvad jeg finder realistisk. Især kendte koncertsale kan undertiden blive lidt for brede, hvis jeg kan tillade mig at benytte den beskrivelse - uden der dog bliver tilsvarende bedre plads mellem instrumenterne. Højden og dybden på scenen er lige i øjet… eller øret !
Konklusion:
Til 19.000 kroner skal et liniekabel på en meter klangligt lægge afgørende afstand til billigere kabler. Vores reference, Analysis Plus Silver Oval, klarer langt de fleste discipliner lige så godt som Valkyrja, men kan måske være en anelse mere glansbilledagtig i visse situationer. Til gengæld er jeg bedre kendt med dimensionerne på koncertsalene. Har du et setup med det, du anser for perfekt balance, men med relativt tætstående højttalere, bør du vove forsøget med at afprøve Valkyrja liniekablet, men pas på – det KAN blive en dyr fornøjelse, hvis du får smag for lyden.
Bertram Signalkabel no 8, 0,5 meter til 4.914 kroner
100 % hul igennem
Søren Bertrams kabler bliver til på Falster. Dette liniekabel på 50 cm består af otte individuelle, flettede, finvalsede ledere i 99,99 % rent sølv – altså det, der i daglige tale hedder ægte sølvkabler. Termineringen er – skal vi kalde det – custom made over et forgyldt standardstik og sidder ikke altid lige godt fast. De enkelte sølvledere er ikke individuelt skærmede, men vi oplevede ingen problemer som konsekvens heraf.
De utraditionelle løsninger til trods er der virkelig hul igennem Sørens kabel. De absolut sidste rester af gardineffekt fjernes med hård hånd og efterlades i brændeovnen. Det løfter gengivelsen op til en udtalt nydelse af gennemsigtighed uden antydning af de traditionelle kritikpunkter om skarphed, ægte sølvkabler fik med på vejen for nogle år siden. Det er som om, dine CD’ere er blevet vasket i krystalklart kildevand og serveres på en helt ren baggrund, der bidrager til den samlede oplevelse med en udtalt sort baggrund, der skaber ro i lydbilledet. Kablet er særdeles homogent helle vejen igennem uden antydning af betoninger. Detaljeringen er ualmindelig flot og sætter pludselig prisen på under 5000 kroner i et ganske gunstigt skær sammenlignet med de summer, du ellers kan komme til at ofre ved at indbygge bedre lyd i et allerede højt specificeret anlæg. Bassen er virkelig luftig og flot defineret, mellemtoneområdet, som alle instrumenter og stemmer har grundtoner i glimrer med sin skarpe detaljering og loyale dynamik, mens der bare er hul i gennem i de øvre luftlag.
Formidlingen af scenen er ligeledes i orden. Kender du dine favoritsale, har du ingen problemer med at identificere dem med et No 8 koblet i kæden. Faktisk kniber du dig selv lidt i armen over den forrygende 3D effekt, der tillader dig at identificere enkeltinstrumenter i selv store orkestre. Gode optagelser af en mand med sin guitar som fx Nils Lofgrens famøse skive tager vejret fra dig med sin evne til at hive både mand og guitar ud af højttalerne og placere ham på gulvet foran dig.
Konklusion
Søren Bertram har god grund til at være stolt af sit No 8 kabel. Det gør stort set alting knagende godt og viser en god genvej til overbevisende lyd uden at du skal af med flere månedslønninger. Er en halv meter for lidt, kan du få No 8 op til fem meter. 1 meter koster ca 7000,- . Anbefales varmt af HIFI4ALL.DK
Linn Silver til 2495,- kroner
Kablet, der ligger lunt i svinget
Dette 1,2 meter lange liniekabel blev oprindeligt fremstillet til brug med CD12, Klimax Solo 500 og det elektroniske delefilter i Klimax serien. Nu kan det erhverves i løs vægt. Linn angiver at de tre ledere er fremstillet af meget fint kobber omgivet af et fint lag sølv. Den dobbelte skærm er af kobber. Det ydre lag polymer er ualmindeligt eftergiveligt og lækkert lavet. Termineringen er foretaget med gode, forgyldte standardstik.
Lyden kan bedst karakteriseres som lun på kanten af det det varme. Det klæder mindre klassiske orkestre fantastisk godt og kan samtidig benyttes som trimning af lystklingende udstyr. Vi havde en virkelig positiv oplevelse med brugen af kablet i forbindelse med en Sony STR-50ES receiver, der er en notorisk kold jomfru. Den varme tendens forhindrer på ingen måde kablet i at lukke musikken igennem. Det øverste frekvensområde er klart defineret og righoldigt på både detaljer og dynamik. Det fortsætter nedad og i området subjektivt skønnet til omkring 150 – 300 Hz tilføres en smule ekstra dynamik, der giver den nævnte varme, men også god pondus i rytmisk funderede instrumenter som trommer, men også herrestemmer synes at fremstå med god vægt. I det hele taget klæder kablets egenskaber langt de fleste genrer, men fx Carl Orffs Carmina Burana på DG bliver lige et mulehår for tungt og ved kraftige niveauer kan du i korte øjeblikke miste overblikket over instrumentfordelingen i det tætpakkede nedre mellemtoneområde.
Der er pæn 3D fordeling af optagerummets anatomi, men det er ikke alle særpræg fra koncertsalene, der fremstår lige klart. Det er dog bestemt ikke specielt for dette Linn-kabel, men mere reglen end undtagelsen i prisklassen.
Konklusion
Linn Silver er et utrolig rart kabel at arbejde med – både pga. dets konsistens, men lige så meget for dets rare klanglige egenskaber, som kan give dig lidt rør-fornemmelser. Det vil samtidig være et oplagt valg for den, der har et virkelig godt anlæg, men med en anelse kliniske tendenser.
Bertram Signal No 4, 2 meter til 6.804 kroner
96 % hul igennem !
Selv om finish er en helt anden end det tidligere omtalte No 8, er det de samme principper, der ligger bag dette lidt billigere kabel fra Søren Bertram. Antallet af finvalsede og i øvrigt uskærmede sølvledere er bare reduceret til fire i stedet for otte. Lederne ligger stadig i separate teflonisoleringer og stikkene er de samme på godt og ondt.
No 4 kommer et virkelig langt stykke af vejen i direkte sammenligning med No 8 og vil kunne tilfredsstille langt de fleste kritiske ører med en spillestil meget tæt på No 8. Det siger dog sig selv, at når antallet af ledere halveres og kablet gøres fire gange længere, smutter nogle af mikrodetaljerne. Det betyder dog ikke, at dette kabel er ringe – tværtimod er det imponerende, at så mange detaljer og dynamik kan bevares. Der er stadig flot hul igennem med masser af luft i toppen, herlig, ligefrem mellemtone og pænt styr på bunden. Der, hvor du opdager forskellen først, er den baggrund, hvorpå musikken serveres. Den er ikke helt så kulsort og giver ikke musikken den samme ro som No 8. Et to meter langt, uskærmet kabel, der ligger bag et stort stereoanlæg udsættes da også for en stor indstrålingsrisiko fra alt fra netkabler til digitalkabler. Alligevel kan jeg ikke undgå at blive imponeret over, at der rent faktisk ikke er flere gener. Mange ”store” kabelproducenter, som griber skærmning meget radikalt an, må korse sig over den gode lyd fra disse danske tråde.
Sammenlignet med 0,5 meter No 8 er det da heller ikke lige så nemt at gå på opdagelse mellem instrumenterne i et stort klassisk orkester. Jeg savner sådan set ingen yderligere dimensioner i lydbilledet, men instrumenterne står bare ikke helt så skarpt skåret. Til gengæld kan man sige, at den samlede gengivelse bliver mere… skal vi kalde det ”spiselig”, da musikken mere leveres som en samlet enhed – nogen ville måske gå så langt at kalde musikalsk. Til 6800,- for to meter må mange – rigtig mange - konkurrenter dog se sig slået på næsten alle discipliner. Til sammenligning kan Bertram No 8 i to meter fås for ca. 12.600,-
Konklusion
Har du brug for et prismæssigt overkommeligt kabel i high-end klassen på to meter, går du bestemt ikke galt i byen sammen med Søren og hans kabel. Der er virkelig hul igennem på alle fronter og kablet vil kunne tilgodese behovet for langt de fleste. Kun i direkte sammenligning med No 8 eller andre meget dyrere liniekabler afsløres de meget små begrænsninger.
Højttalerkabler
Analysis Plus Silver Oval triwire, 2 x 3 meter til 21.500 kroner
Forskernes eget kabel
Dette kabel har gennem det seneste halve år været én af vores faste referencer. Alene det faktum, at det her er i en triwire udgave, har gjort det anvendeligt til de højttalere med tre sæt terminaler, der har været slagteofre på testbænken.
Analysis Plus var oprindeligt en forskningsvirksomhed, som analyserede strøms opførsel i en lang række kritiske applikationer som fx sikkerhedsudstyr til bremser. Analysis Plus har været foregangsmænd for avancerede løsninger på utallige områder, hvor strømmens opførsel var af kritisk karakter. Derfor lå det lige til højrefoden at kaste sig over audiokabler, da en del af firmaets avancerede måleudstyr kunne genskabe grafiske fremstillinger af strøms opførsel i givne kabelkonfigurationer. Ud over ligefremme parametre som impedans, induktans osv., var det især løsningen på skineffekten, der lå Analysis Plus på sinde. Store mængder forskning resulterede i den såkaldte Hollow Oval geometri, som (ifølge Analysis Plus) tillader et enormt flow af elektroner gennem kablet uden af deres negative ladninger frastøder dem så meget, at de ”spænder ben” for hinanden. Det betyder et rent laminært flow gennem kablet. Kablet er et sølvovertrukket kobberkabel i lighed med mange andre high-end kabler og er i dette tilfælde termineret med spadestik i sølv.
Om det vitterlig er fordi geometrien et langt stykke hen ad vejen eliminerer skineffekten eller ej, så er det åbenlyst for enhver, der lægger øre til kablet, at her er der virkelig tale om en forskel fra andre kabler i prisklassen, der er til at tage og føle på. Kablet kan leveres i mange konfigurationer, men i denne udgave er det især den uforlignelige præsentation af soundstage, der kan gøre kablet til din kæledægge. Alt står på plads og der er absolut ingen problemer med genkendelse af koncertsale. Selv på lagkageindspilninger i kendte studier kan musikere med daglig færden i studiet nikke genkendende til indretning og akustik. Dynamikken er ligeledes på første klasse, men kan undertiden synes at få et let dunlag over sig, som med visse typer udstyr er helt fantastisk lækkert, mens andet udstyr synes at fremhæve tendensen, hvis udstyret besidder den samme tendens. Det skal dog kraftigt understreges, at tendensen er absolut minimal og kun i direkte A/B sammenligning med endnu dyrere kabler, får du et lille hint om det.
Konklusion
Analysis Plus Silver Oval er et fantastisk kabel, som gør alting virkelig godt. Triwire udgaven kræser virkelig for dine ører. Det kan bestemt sammenlignes med de andre kabler i denne test, og eftersom prisen kun er i retning af det halve sammenlignet med Nordost Valkyrja og Bertram No 16, er der i virkeligheden tale om et BEST BUY !
Nordost Valkyrja, biwire, 2 x 3 meter til ca. 52.000 kroner
Filosofi på godt og ondt
Valkyrja kablet er faktisk et Valhalla kabel, men knap så overdådigt specificeret. Den grundlæggende konstruktion er dybest set den sammen med den specielle og hundedyre fremstillingsproces, der ifølge Nordost giver den ekstrem gode lyd. Konstruktionen betyder i hvert fald, at kablet er mere eller mindre uforgængeligt, hvis det behandles ordentligt, da korrosion af sølvovertrækket skulle være udelukket under den specielle teflonbelægning.
Der er ingen tvivl om, at fremstillingsprocessen er særdeles avanceret og omkostningsfuld. For den kræsne bruger handler det imidlertid også om value for money og 52.000 kroner er unægtelig mange penge for et biwirekabel på 2 x 3 meter.
Som med liniekablet er den frekvensmæssige håndtering af signalet særdeles homogen. Kablet virker ualmindelig hurtigt og dynamisk breder sig helt enormt i de øvre områder og slanker sig ned i gennem nedre mellemtone og bas. Denne specielle egenskab betyder, at bassen synes fastere end ellers mens den gradvise øgede bredde i lydbilledet opadtil giver luft og stor scenebredde.
For mig at se, har Nordost dermed taget en realistisk holdning til, hvordan både elektronik og højttalere opfører sig i praksis uanset prisklasser og designet lyden derefter. For at simplificere min påstand: Hvis en basgengivelse er mindre god kan det enten skyldes manglende bas eller rigelig / svampet, upræcis eller på andet måde ustram gengivelse. Ved at slanke kablets håndtering af basområdet, slipper i forvejen flot, stram basgengivelse i gennem, mens lettere oppustethed så at sige trimmes på vej gennem kablet. I den anden ende af frekvensområdet ekpanderes dynamikken nærmest og tiltager sig øget bredde og højde i lydbilledet. Om du bryder dig om denne egen egenskab er i høj grad et spørgsmål om egenskaberne i resten af dit anlæg, og dine egen oplevelse af, hvordan musik skal reproduceres, når der er tale om detaljer. Én ting kan man dog ikke komme udenom. Ved kraftige niveauer er der en tendens til en smule skingerhed, som jeg ikke kan genskabe med andre af de kabler, der var i laboratoriet gennem de mange måneder, Valkyria var på besøg.
Personligt er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt jeg bryder mig om det, da den samlede oplevelse er meget afhængig af kildematerialet og det øvrige udstyr. Ikke fordi det i sig selv er nyt uanset hvilke kabler, man benytter, men den dynamiske betoning kan på den måde forstærkes og give symptomer, som beskrevet i diskanten. I denne prisklasse ville jeg måske sætte større pris på fuldstændig dynamisk neutralitet og mindre filosofi. Frekvensliniariteten fejler dog ikke noget.
Konklusion
Til 52.000 for 2 x 3 meter mener jeg, man skal have et helt klart defineret mål for kablernes betydning i et på forhånd veldefineret anlæg, inden Valkyrja bør tages under overvejelse. Personligt finder jeg kablet for dyrt set i forhold til mine krav, men Nordost er helt klart et firma med en filosofi, som de forfølger til sidste detalje.
Bertram Model No 16, biwire, 2 x 4 meter til 44.100 kroner
Klokkeklar krystallyd
Igen er Bertram med fremme på kabelfronten med dette pragtstykke af et kabel. Hele 4 meter biwiring med 8 sølvledere i hver danner grundlaget for kablets evner. Desværre er der ingen anden terminering end en…. pind ? Bevares, pinden kan da komme ind alle vegne, men der er andet i livet end triste praktikaliteter. Til over 44.000 kroner må det også være på sin plads at forlange lidt lækkerier – om ikke andet så for at give den glade ejer indtryk af en god overgang mellem kabel og terminaler.
Kablet benytter det samme, rene, finvalsede sølv i separate teflonisoleringer, som de andre kabler.
Når du endelig har fået dine højttalerterminaler til at bide sig fast i pinden forstummer kritikken. Igen er det den fantastiske klarhed i lydbilledet, der fanger opmærksomheden med det samme. Selv det mest grovmaskede myggenet er væk og du overlades forsvarsløs i musikernes varetægt. Anne Sophie Mutters zigøjnermelodier på DG fortæller alt om kablets evner i den øvre mellemtone. Her kan du virkelig høre, hvornår hun sidst har skiftet strenge på violinen. Overtonerne afslører nemlig alle detaljer om instrumenternes beskaffenhed. I denne disciplin minder kablet meget om Analysis Plus. Undertiden kan den dybeste bas stå en smule skarpt skåret, men der er stadig masser af luft og god kontrol.
Også de tredimensionelle egenskaber er fremragende og giver dig de bedste muligheder for at gå rundt mellem musikerne i et lydbillede, der står fuldstændig fast og roligt uanset om dirigenten er ved at vride armene af led.
Savage Rose´s Black Angel er en god skive at lytte højttalerkabler med. Den formidable musik og Anisettes fuldstændig fortryllende stemme er lagt i et rumligt univers med myriader af detaljer assisteret af en fantastisk bas. No 16 kablet skal nok fortælle dig klar og tydeligt om de detaljer, du endnu ikke har hørt med dit gamle kabel, og det sker på en virkelig rolig, men overbevisende facon uden hårde kanter eller andre ubehageligheder. Det er bare ren fortryllelse !
Konklusion
Ham Søren dér kan altså et eller andet med sine kabler, som er super forfriskende. Prisen på dette kabel er det dobbelte af Analysis Plus, men har du anlægget til det, kan medudgiften meget vel være det hele værd. Anbefales af HIFI4ALL.DK
Distributører