Når et nyt medie indtager markedet vil det som regel føre til en vis tilbageholdenhed for de fleste. Drejer det sig så om medie der er bestemt til at afløse et nyt, kan det rigtig få familien Danmark til at klø sig i håret.

DVD-optageren er et meget godt eksempel. I de seneste år er den blevet kørt i stilling til at afløse videomaskinen, som er danskernes fortrukne optagemedie. Der rejser sig altid en masse spørgsmål ved de store teknologiske udskiftninger fra forbrugerne.

• Er den ikke kompliceret?
• Kan jeg mon finde ud af det?
• Er der forskel på dem osv.

Den store forvirring, der allerede er skabt omkring DVD-optageren, kan skyldes at der fra starten er lanceret flere forskellige formater, der ikke er kompatible med hinanden. Samtidig er det ikke alle, som kan benyttes i alle maskiner. Tænker man 8-10 år tilbage, havde man den samme problematik omkring videomaskinen, der i starten havde 3 forskellige systemer; Betamax, VHS og Video 2000. Selvom der også dengang var en del forvirring kunne man trods alt se forskel på dem. Videobåndene var forskellige rent fysik. Et Betamax videobånd passede ikke i en VHS maskine og omvendt. Med de brændbare DVD disks er forskellen mere abstrakt for den almindelig forbruger, da man ikke umiddelbart kan se forskel. 

HIFI4ALL.DK har kigget på 3 DVD-optagere for at finde ud af, hvor svært producenterne har gjort det at benytte de nye vidundere, samtidig kigge på de muligheder DVD-optageren tilbyder

Til testen blev alle maskinerne blev koblet til en Satellit modtager og et 28´ TV med et par almindelige scartkabler, samt et UHF signal fra tagantennen . Til afspilning af lyd forgik det digitalt med et optisk kabel til et par hundrede kroner.

Panasonic DMR-E60

Den mellemste bror fra Panasonics program var den første som skulle prøves.
Optageren er meget anonym at se på, men alligevel med et fashionabelt design. Finishen er sølv og den indadbuede frontplade er præget af det store display. Basisfunktionerne kan betjenes via de knapper, som er på frontpanelets. På forsiden findes to indsatser til SD - Og PC memory kort, der gør det muligt at vise og redigere digitale billeder fra et digitalt kamera. De fleste typer af lagerkort kan benyttes, dog kræver nogle af typerne en separat adapter. Bag en lille klap findes et S-video indgang samt en composite audio/video indgang. Under klappen findes også et DV stik, hvor man kan tilslutte et digitalt videokamera.
Vender man maskinen om finder man et pænt udvalg af tilslutningsmuligheder; To scartstik, stik til antennesignalet, en S-video /composite indgang, en S-video / composite udgang. En enkelt optisk udgang giver mulighed for digital overførelse af lyd til en A/V receiver.

Maskinen leveres med et audio/video kabel, en adapter samt en fjernbetjening. DVD-optageren leveres ikke med et scartkabel, hvilke virker lidt sparsomt, da man nu skal hive signalet begge veje ved afspilning og optagelse.

Nå, på med den. Selve tilslutningen er meget simpel og brugsvejledningen giver en god forklaring på tilslutningen til fjernsynet og andre apparater. I med en brændbare disk, og så var banen kridtet.

Panasonic's DVD-optagere bruger et format, kaldet DVD-ram, som kvalitetsmæssigt er meget højt og fleksibelt, da DVD-ram kan både indholde PC data og video data. En DVD-ram disk kan overspilles ca. 100.000 gange, imod ca. 1000 gange for DVD-RW diskene. Ulempen ved DVD-ram er, at man ikke kan afspille formatet på en almindelige DVD-afspiller.
Panasonic DMR -E60 kan desuden afspille DVD-video, DVD-ram, DVD-A (stereo), VCD , audio CD og MP3 disk. Skiven, jeg brugte til at optage på, var en enkeltsidet DVD-ram skive med 4,7 Gb lagerplads. Når strømmen sluttes til optageren, går den straks i gang med at lede efter kanaler. Efter ca. en halv kop kaffe havde den fundet kanalerne, og den tillod derefter indstilling af uret og dato.
Et tryk på knappen og en skærmmenu kommer frem. Den er opbygget med nogle blå ikoner, der indeholder maskinens mange funktioner. I set-up menu'en kan man indstille alt, hvad der går ud og ind gennem DVD-optagerens tilslutninger.
Via skærmmenuen kan du give din skive en overordnet titel, ligesom du har mulighed for at navngive de enkelte programmer som optages. Står du lige og mangler du en tom disk ? Kein problem, så formater du bare en af dem og vupti….så er den god som ny.
Med brugsvejledningen foran mig, begyndte jeg at optage løs. Det skulle snart vise sig at være en simpel sag. Man kan optage med 4 forskellige kvaliteter; XP (1 time) SP (2 timer) LP (4 timer) EP (6 timer) Jo højere kvalitet, man vælger, jo mere skærer man af den tid, der er til rådighed til optagelse. Vælger man med den laveste kvalitet, EP - Ekstra long recording mode - har man til hele 6 timer optagelse, hvorimod man må nøjes med ca. 1 times optagelse i den højeste XP - High picture quality recording mode. Hver enkelt program kan optages i hvilken som helst af de 4 kvaliteter.
Jeg startede med at optage en bid af et program fra forskellige stationer. Noget med mange farver, kontrast og naturligvis lyd. Derfor var det også naturligt at optage fra MTV, hvor der som bekendt er meget musik. Hvert program blev optaget 2 gange efter hinanden, en i XP -mode og en i EP - mode. En af fordelene ved DVD-optageren er,, at du ikke skal lede efter plads at optage på, hvis du hurtigt skal optage et program. Det er bare at trykke på record - knappen, så finder maskinen selv frem til enden af det sidste program på skiven.

Hvad så med optagekvaliteten? Ja, den er ganske enkelt fremragende. Dette gælder for både lyd og billedet. I XP - mode er billedet stort set identiske med det originale, både farvenuancerne og kontrasten bevares meget godt og indspilningen gengives faktisk uden nogen form for flimmer. Lydsiden bliver her optaget i digital stereo (Dolby Digital). I EP- mode kan man godt se, at det hele bliver komprimeret noget mere. Billedet ser mere fladt i ud . Især farverne er ikke så skarpe mere. Lyden falmer på samme måde. Alt i alt er det lidt bedre end det, en VHS maskine kan levere, tilgengæld er der 6 gange mere plads på skiven…og det et faktisk ikke så ringe endda.
Her er det smarte så, at man optage sin ynglingsfilm i en god kvalitet og derefter optage det 3 timer lange debatprogram på DR2 i en knap så god kvalitet, hvor det kan være lige meget om de brune manchetknapper står superskarpt. Gider du ikke tænke på det, kan du overlade det til maskinen. I FR-mode (fleksible recording) optager maskinen i den højst opnåelige kvalitet udfra den indtastet tid og den ledige plads, der er til overs på skiven. 

Er du en af dem, der er irriteret over at filmen konstant bliver afbrudt af en reklameblok?
Så er der på DVD-optageren en mulighed for redigere alle sine optagelser. Så når du optager en film, kan du skære reklameblokken ud og sætte filmens ender sammen igen. Det er simpelthen smart. 
Det gøres ved hjælp af en afspilningsliste. Man kan lave op til 9 afspilningslister, hvor man kan sammensætte programmerne vilkårligt. Har du f.eks. optaget et program imellem to afsnit af en god serie, kan du klippe de to afsnit sammen i en afspilningsliste, så de hænger sammen. Man kan også tage de enkelte optagelser og "klippe" dem sammen i vilkårlig rækkefølge. Man har derudover mulighed for at navngive dem, flytte dem eller slette dem igen.

Hvis du har sat maskinen til at optage et program og du kommer hjem 20 min inde i programmet, kan du startet med at se det selvom maskinen er i gang med at optager det. Funktionen kaldes "timeslip". Mens du ser programmet fra starten kan du følge med i, hvad der optages lige nu i et lille vindue på skærmen. Har du ikke fået set sidste episode, kan du i stedet se det samtidig med at det nye optages.
Har man et digitalt video kamera, kan optagelserne vises og redigeres på Panasonic DVD-optagere. Den funktion kunne jeg desværre ikke afprøve, men hvis Panasonic har gjort det lige så let som at optage på maskinen, tror jeg at de fleste vil kunne gøre det uden at kigge ret mange gange i brugsanvisningen. Fjernbetjeningen er overskuelig og er lavet, så man nemt kan "nå" alle knapperne. Eneste minus er, at knapperne virker en anelse skrøbelige, og de kunne godt havde ofret noget lys i den, så man kunne finde rundt i knapperne i mørke.  
DMR E60 optageren kan andet end at optage. Den er samtidig både en CD og DVD-afspiller. Optageren kan håndtere Dolby Digital og DTS via et optisk digitalkabel.

Der må jeg sige at begejstringen lagde sig en anelse. Både bas og mellemtoneområdet blev gengivet  noget anstrengt. James Sampsons flødestemme kom ikke til sin ret og det var svært at følge Mark King fra Level 42, når han mishandler sine basstrenge med tommelfingeren på "Runing in the family". Udover det blev det meste af musikken, jeg udsatte maskinen for, gengivet med en god dynamik. Både Metallica og orkestermusikken fra "Titanic" blev formidlet med fin intensitet og dybde.
Meget af det samme skinner igennem ved flerkanals-lyd. Maskinen har en tendens til at miste kontrollen, når det går stærkt. Lydbilledet i de talrige kampscener i "Black Hawk Down" blev derfor ofte noget grødet, ligesom dialogen (uden undertekster) til tider bliver svær at forstå.
Ved stemningfyldte og ikke så heftige passager bevares kontrollen derimod ganske godt. Lyden blev flyttet præcist mellem kanalerne og bandt lyd sammen med det der forgik i og udenfor skærmen.

Pris: 5.995,-

Panasonic Danmark
 
Web:  www.panasonic.dk 
Email: dvd_ram@panasonic.dk
Email: dvd@panasonic.dk

Pioneer DVR-3100-s

Den DVD-optager, jeg lånte, er den mindste af de to modeller Pioneer har i deres program. Det første, der slog mig, var størrelsen. Den er søreme ikke er ret høj. Kun godt 7 cm er det blevet til. Noget der springer i øjnene er en stor drejeknap på frontpanelet. Den laver lidt ridser i et ellers nydeligt silverdesign, som passer til ind i det meste af nutidens boliginteriør. De aflange solide betjeningsknapper på frontpanelet, der stilfuldt flugter med skuffen, giver mulighed for at styre basisfunktionerne, samt aktivering af selve skærmmenuen. På frontpanelet har du ligeledes mulighed for at tilslutte et digitalt kamera via DV indgangen. Pioneer har gemt en S-video/ composite udgang bag en lille klap. Tilslutningerne på bagsiden er talrige; 2 scartstik, et S-video/ composite indgang, et S-video/ composite udgang, en optisk digital udgang og antennestik til UHF.

Til maskinen er følger et compositekabel(stereo, video), antennekabel, netstik og fjernbetjening - ikke noget scartkabel….
DVR-3100-s kan afspille DVD -R/-RW, DVD-video, CD, VCD og SVCD, MP3 og VMA audiofiler, samt FotoCD'er fra Fuji og Kodak.
Efter at havde sluttet strømmen til begyndte maskinen straks at finde alle kanalerne. Opsætningen sker også her via en skærmmenu. Selve hovedmenuen er lavet som ikoner, men går man ind i undermenuerne ,får man en række muligheder i venstre side. Når man vælger een, kommer der en submenu frem i en kolonne ved siden af. Lidt i stil med det man kender fra "menu start" i Windows. Menuen er meget enkel og logisk bygget op.  
Som ved testen af  DVD-optageren fra Panasonic, optog jeg her programmer fra forskellige kanaler, fra både satellit og almindelig antenne, i den bedste (FINE) og ringeste kvalitet( EP). Skiven jeg optog på var en DVD-RW skive med 4,7 Gb.
Man kan vælge en af de 4 forudbestemte kvalitetsniveauer til optagelse eller man kan justere kvaliteten manuelt. Så kan man helt selv tilpasse kvaliteten efter hvor meget tid, man har tilbage på skiven. Det at optage er yderst simpelt. Et tryk på en knap og den optager, nøjagtig som på en videomaskine.

Og kvaliteten? Det er igen fremragende, hvad der kommer ud af det. Det gælder både optagelserne fra satellit og almindelig antenne. Optagelserne i FINE - mode er faktisk en tro kopi af originalen. Jeg kunne ikke se forskel på mit fjernsyn. Intet flimmer eller uro i billedet. Farver, sortniveau og kontrast blev bibeholdt meget fint. Det kan tænkes, at man kan se forskel på en større skærm. Lyden er ligeså. Optages der i FINE - mode, bliver lyden lagret som 16 bits PCM format. Optagelserne fra MTV's music awards blev gengivet klart og overbevisende. Jeg kunne ikke høre nogen forskel fra det, jeg lige havde hørt.
Optagelserne i EP er derimod ikke så skarpe. Farverne bevaret meget godt, men billedet er noget grynet og personers omrids kan ofte skimtes. Lydkvaliteten falder i samme målestok. Der er noget mere støj, og det hele bliver noget mere anstrengt. Det minder meget om det, man opnår på sin VHS-maskine. Det er ikke så slemt, at det bliver irriterende og det er jo et kompromis med kvaliteten for at få mere kapacitet. Det er selvfølgelig en temperamentssag, hvor god en kvalitet man ønsker, men  skal man blot optage et eller andet, som ikke skal gemmes, kan kvaliteten i EP bestemt accepteres.
Du har mulighed for at redigere dine optagelser med "disk navigator", hvor du kan navngive dem, klippe i dem eller slette dem igen. Pioneer's DVD-optagere give også mulighed for at lave en afspilningsliste, hvor du kan vælge de enkelte optagelser ud og sætte dem sammen, så kun de afspilles. F.eks. Hvis man har optaget en masse afsnit fra en serie imellem nogle andre programmer, kan man pille dem ud fra originalen og lave en afspilningsliste kun med de afsnit, man ønsker. Det hele kan gøres fra sofaen via fjernbetjeningen og det satte ikke min tålmodighed på nogen prøve. 
På denne DVD-optager er det også muligt at optage og se programmet samtidig. "Chasing play" som Pioneer kalder det, giver ligeledes mulighed for at se et andet program på disken, mens der optages. For at få glæde af det, skal man benytte en DVD-skive, der kan håndtere 2x speed optagelse.
Det kunne den DVD-skive jeg havde fået fat i ikke, så det kunne jeg ikke prøve. Da jeg var nede hos forskellige forhandlerne var det ganske enkelt umuligt at finde en ekspedient, der anede noget om det. Enten anede de ikke, at der fandtes en disk der kunne det eller også var de mere eller mindre ligeglade.
Derimod havde jeg en foto-CD fra Fotocare, som maskinen velvilligt spiste. Det er en meget god måde at vise feriebillederne frem på. Så kan alle i familien sidde omkring kaffebordet og kigge billeder på en stor fjernsynsskærm.

Som musik formidler er 3100'eren ganske hæderlig. Musikken gengives meget dynamisk , med en fin gengivelse af både mande- og kvindestemmer. Madonna blev formidlet med en fin ro og autoritet, mens Jeff Hayley's rock stemme var rå og energisk. Bassen virker noget dæmpet, men er præcis.
Der er fin luft mellem instrumenterne og maskinen bevarer en god kontrol selv ved en relativ høj lydintensitet.
Til filmbrug DVR-3100-s ligeledes gode egenskaber, hvad dialogen angår. Så længe lytteniveauet og infomationstætheden ikke bliver for stor, har afspilleren god kontrol over tingene. Ved passager, hvor der sker mange ting på en gang -  dialog - musik - effekter, kan kontrollen ikke opretholdes, og det går ud over lydbilledet, der bliver lidt "uskarpt". Indledningenscenen fra "Amagedon", hvor New York bliver bombarderet med meteorer, er et godt eksempel. Scenen har god dynamik, og der sker mange ting på en gang - plus at der er mange transiente effekter. Detaljeringen og præcisionen falder lidt i takt med at lytteniveauet stiger. Generelt er lydbilledet dog fint balanceret med udmærkede detaljer. I "Black Hawk Down" er der en scene (Kap. 8) hvor en soldat står og skyder løs med et maskingevær fra en helikopter. Fra maskingeværet falder der en masse patronhylstre ned og rammer jorden. Klangen er lidt forskellig fra hver af hylstrene og det gør gengivelsen er meget intens og overbevisende.

Pris: 4.999,-

Pioneer Danmark A/S
TLF.: +45 4355 5400

Web: http://www.pioneer.dk
Mail: kundepost@pioneer.dk

Sony RDR - GX-7

I format forvirringen har Sony taget konsekvensen og lavet en maskine der kan optage på både +RW og -RW disks. Sony's DVD-optager er derfor meget fleksibel med hensyn til hvilken skive, man skal proppe i den. GX-7 er den dyreste af de testede maskiner. Rent fysisk er maskinen meget dyb. Ifølge Sony skyldes det, at man behøver mere plads for at rumme elektronikken til de forskellige formater, DVD-optageren kan håndtere.

På trods af det lidt voldsomme chassis er frontpanelet meget diskret. På nær skuffen er det eneste, der er synligt, blot syv små knapper. På hver side af skuffen findes det sorte display, der meget elegant giver en god kontrast til finishen i silver. Hele den nederste del udgør en klap der, udover en composite /S-video indgang, skjuler en håndfuld betjeningsknapper. Det er ikke så ofte at producenten giver så mange betjeningsmuligheder på selve apparatet. Hvis man gad, kunne man faktisk betjene maskinen uden fjernbetjeningen.
På bagsiden tilbydes stort set de samme tilslutningensmuligheder som de andre optagere har. Dog har man tilføjet en digital coaxial udgang, samt en component video udgang. 

Første gang man tænder maskinen bliver man præcenteret for en menu, hvor man med det samme indstiller de basale indstillinger som skærmformat, digital output, ur og dato etc.
Derefter gik maskinen i gang med at lede efter de tilgængelige kanaler. Den grå skærmmenu er meget simpel og overskuelig. Menuen minder lidt om Pioneer version med menuer i venstre side. Når man vælger en kommer sub-menuen frem i en kolonne til højre for menuen. Det er meget enkelt at finde rundt i. Uanset hvor man er henne, bliver funktionen beskrevet i bunden af skærmmenuen med en lille tekst. Til at navigere rundt bruger man et lille joystick på fjernbetjeningen. Det gør betjeningen yderst gnidningsfri, selvom fjernbetjeningen er lidt stor.

Som sagt kan man optage på både DVD-RW og +RW. For at benytte de mange redigeringsmuligheder, kræver det at man bruger DVD-RW formatet. Maskinen kan desuden afspille CD, DVD-video, CD-R, CD+R.
At optage er simpelt. Man fristes til at sige "som sædvanligt". På GX-7'eren kan man optage i 6 forskellige kvaliteter, der giver henholdsvis 60 minutter (HQ-mode) og 360 minutters optagelse (SLP - mode). Inde i menuen kan man få informationer om, hvor meget tid der er tilovers i de enkelte optageindstillinger.
Som i de forgående brugte jeg HQ - mode og EP-mode når jeg optog programmer fra satellit - tv og UHF antenne. Her brugte jeg både DVD+RW og -RW - diske til optagelserne.
DVD+RW formatet ligner DVD-video formatet meget, hvilket gør det meget kompatibelt med en almindelig DVD-afspiller. Formatet giver ikke de samme muligheder for at redigere indholdet, som  -RW formatet gør. En ny DVD -RW disk kan oprettes i to forskellige indstillinger: VR - mode (Video Recording) og Video -mode. Indstiller man skiven til at optage i video-mode, har den et format, der er meget sammenligneligt med dvd-video, mens diske, der er oprettet i VR-mode, gør det muligt at programmere eller redigere indholdet. 
Det er lige simpelt at optage på de forskellige disk, det handler mere om, hvad du kan gøre med indholdet bagefter, der udgør forskellen. Så det var bare om at optage løs og det gjorde jeg så….
Det er ikke fordi der er hak i pladen, men igen er optagekvaliteten ganske fremragende. I HQ-mode optages programmet i Dolby Digital (stereo), og det er en fryd at ligge øre til.

Kvaliteten falder igen en del når, man skifter optageindstilling, men ikke nær så markant.
Især ved optagelse fra almindelig antenne er der ikke meget forskel at spore. Det er faktisk kun TV2 jeg ser via den almindelige tagantenne. Jeg bor kun 7 km fra den stor antenne, så billedet står ret godt her. Alligevel er det selvfølgelig ikke så pænt som fra satellitten, og det er også primært optagelserne fra den, der præsentere de største forskelle på lyd- og billedkvaliteten. En del programmer vises med flere sprog. Eksempelvis Eurosport, der ofte har lagt en dansk kommentator over den engelske. Hvis du benytter -RW skiver, optages begge lydspor, så du har mulighed for at vælge selv sprog efterfølgende. DVD -RW disks giver også mulighed for at oprette en afspilningsliste, hvor du kan tage dine favoritprogrammer fra originalen og samle dem, så kun de afspilles. Du har mulighed for at skære dele fra, som du ikke er interesseret i. Du kan navngive, flytte, inddele, slette programmerne lige efter din egen næsetip.
Alt sammen er godt illustreret i brugsanvisningen der lige i starten godt kan være lidt uoverskuelig. Der er mange informationer på hver siden, men tager man det trin for trin, er det ikke noget problem at finde rundt i maskinens mange funktioner.
På Sony's DVD-optager kan man indstille den til automatisk at optage fra en "programmer" fra eksternt udstyr, der er forsynet med en timer-funktion. Det betyder, at DVD-optageren begynder at optage så snart det eksterne udstyr tænder, og optageren registrerer et signal.

GX- 7 er en fin Cd-afspiller. Stort set alt det musik jeg udsatte maskinen for blev gengivet med fin balance og god luft. Stemmerne gengives meget pænt. Der er lidt tendens til at Madonnas kvindestemmen bliver lidt skarp, når hun går op i de høje toner, men generelt var der rimelig styr på hele frekvensområdet.
Jeg kunne godt havde ønsket mere dynamik, da jeg smed Metallica's sorte album på. Noget jeg også savnede lidt mere af var detaljer. Gengivelsen er ikke så nuanceret, som jeg havde forventet af en maskine i den prisklasse.  
Da jeg puttede en DVD-film i vidste den sig at være meget kompetent. Dialogen gengives klart og tydeligt. Den "drukner" sjældent i infernoet at musik og effekter. Som ved musik gengivelsen savner jeg også her lidt mere dynamik og flere detaljer. Men på trods af at det bevares kontrol og balance ganske fint. Det beviste maskinen da jeg udsatte den for det store slag ved Helm' s kløft i "Ringenes Herre; De to tårne".  I de ca. 30 min det store slag varede, blev der holdt godt fat i lydbilledet, fra en af de mest intense kampscener, der endnu er vist på lavet det hvide lærred.

Pris: 9.695,-

Sony Danmark

Tlf.:  4355 7000.
www.sony.dk

Bundlinien.

Med DVD-optagerens fremragende optagekvalitet, spår jeg ikke videomaskinen særligt langt tid tilbage at leve i. Efter at havde haft fingrene i tre DVD-optagere, kan jeg ikke skjule min begejstring over, hvor simpelt og godt det er. Optagelse og afspilningsfunktionerne på en DVD-optager er meget identisk med det man kender fra video maskinen. Er du allerede vant til videomaskinen, vil jeg vove det påstand, at du kan finde ud af det uden at kigge i brugsvejledningen. For at mestre DVD-optagerens mange øvrige funktioner, kræver det selvfølgelig, at man studerer maskinen lidt nærmere. Udover et godt og simpelt optagemedie, er DVD-optageren også en ganske hæderlig entertainer, når det drejer sig om musik og film. De hverken imponerede eller faldt helt igennem, så hvis man ikke stiller så store krav til performance, får du her en fin alt-i-en maskine. Har du derimod en god DVD-afspiller (eller Cd-afspiller) i forvejen, bør den stadig være den fortrukne kilde til hjemmebiografen.
Hvilken maskine man bør vælge er meget afhængig af, hvilke funktioner du har brug for.
Skal du bare havde en erstatning for din gamle VHS-maskine, der blot kan basal optagelse og afspilning, er der næsten frit valg på alle hylder. Stiller du lidt større krav kan det godt betale sig at kigge sig lidt for med hensyn til indgange, finish osv. Har du eller tænker du på at anskaffe dig et digitalt kamera, kan det være en fordel at vælge et med SD/PC indgang. Låner du ofte dine optagelser ud til venner og familie, kan det være en fordel med en optager, der er kompatibel med mange formater.

Der er nok ingen tvivl om at DVD-optageren vil tage forbrugerne med storm, når de først finder ud af, hvor simpelt det er og hvor mange muligheder der er i dem. DVD-optageren vil blive bedre og vil ganske givet få flere muligheder i den nærmeste fremtid i takt med at producenterne får finpudset dem.
Stopklodsen for at DVD-optageren bliver almen eje, er lige nu er prisen. Her er det næsten mere reglen end undtagelsen at de vil falde i pris efterhånden som de bliver udbredt.
En forhindring. der på længere sigt kan det gå hen og blive afgørende, er de forskellige formater, der benyttes i dag. Producenterne er sikkert klar over det potentielle problem og det er nok også kun et spørgsmål om tid før der dukker en løsning op.
De fleste frygter nok den situation hvor deres format bliver overflødigt, lige som de har købt en DVD -optager. Den situation stod ejerne af Betamax og video 2000 overfor, da VHS blev det fortrukne system til videomaskinen.   
For forbrugerne ville det være nummer et, hvis producenterne satte sig sammen og fandt frem til et fælles format, for at undgå at den historie gentager sig. Enten det eller af lave DVD-optagerne, så de kan håndtere alle formater uafhængigt af mærke.
 
Nu er det snart juletid. Har du gået med tankerne om at købe en DVD-optagere i gave, så tøv ikke mere. Det er lidt som at forære et stykke af fremtiden…