Jeg var lige ved at tro, at A11’eren var blevet væk i for-juleposten, men heldigvis dukkede den langt om længe op. Jeg skal indrømme, at jeg havde ventet på den med længsel, da den på papiret har en lang række af de sidste nye faciliteter og er spækket med  det allernyeste inden for den digitale teknologi til en pris, der umiddelbart ser særdeles attraktiv ud. Humlen er så, hvor taknemmeligt papiret er og hvor meget, der holder i virkeligheden.
Det er meningen, at A11 skal erstatte både DVD-3800, som allerede har forladt markedet og den monsterstore A1 til næsten 30.000,-. Denon DVD-A11 er ikke bare en erstatning, men i virkeligheden får du en hel del mere med, som allerede antydet. A11 afspiller således  SACD, CD-R/CD-RW (Audio/MP3/WMA/JPEG), VCD/SVCD, Picture CD og DVD-R/RW. På videosiden får du progressive scan - også i PAL - med et hav af tilpasningsmuligheder. Kredsen er den kendte DCDi fra Faroudja.

Denne multimaskine er rigtig stor med sine 43 x 14 x 43 cm og vægten på 12,8 kg understreger, at der er tale om solidt konstrueret maskine. Fronten er meget ”japansk” med temmelig mange knapper til den almindelige, daglige betjening samt adgang til et par indstillinger, som ikke kan klares fra den medfølgende remote. Det drejer sig om et SACD-specifikt lowpass filter, der kan sættes til enten 50 eller 100 KHz, du har mulighed for at sætte enten videodelen, den digitale lyddel eller begge dele ud af funktion, mens der er to indstillinger til DVI signalet, som i NTSC kan sætte signalet til 480p / 720p eller 1080p, mens PAL automatisk sættes til 576p. Den sidste mulighed er DVI Black level, som enten kan vælges til ”normal”, hvor den digitale RGB data range kan sættes fra 16 (sort) til 246 (hvid), mens ”enhanced” går fra 0 til 246. Ideen er at tilpasse sort-niveauet til din monitor / TV / projektor.

Nu jeg har taget hul på tilpasningen af billedkvaliteten, kan jeg lige så godt fortsætte… På remoten finder du nemlig en lille knap, der hedder PIC ADJ, som åbner en menu på on-screen-displayet. Kort fortalt har du her muligheden for at lagre 5 forskellige indstillinger hver med individuelle indstillinger af lys, kontrast, skarphed, en ”picture enhancer, sort- og hvidniveau, farvetæthed / ”friskhed”, chroma forsinkelse, som kan justere skiftene mellem lys og farve, når du kører progressive scan, 3D- og mosquito støjreduktion samt CCS, der står for Cross Color supression. Denne funktion fjerner de farvesignaler, hvor farve signalkomponenter er sammenblandet med signalet for lysstyrke, når du benytter progressive scan. Der er også mulighed for gamma korrektion og endelig kan du justere flydende sort og billedets placering på din skærm…

Der er mange muligheder, som kan være lige så nyttige for entusiasten, som forvirrende for almindelig dødelige. Heldigvis er de fleste fabriksindstillinger foretaget fornuftigt, så almindelig dødelige ikke nødvendigvis behøver at gå hele balladen igennem. Har du derimod ofret mange penge på en god skærm eller projektor med et godt lærred, får du her en række muligheder for at trække de sidste potentialer ud af billedet. Menuerne til disse indstillinger er for så vidt overskuelige nok, men kan være svære at se, hvis der er et billede på skærmen. Du bør derfor benytte én af wallpaper farverne, da A/B test med justeringer undervejs er meget lettere. Dyb respekt for disse mange muligheder !

Jeg skal så også lige huske at nævne, at når du kører i progressive scan, får du adgang til fem forskellige indstillinger, som kan vælges afhængig af, hvad det er, du vil se. Videokonverterne er i 12 bit med 216 MHz samplingrate med 8 gange oversampling i progressive scan mode og har Analog Devices’ NSV støjreduktion indbygget. Af mindre ting kan jeg nævne wallpaper, når du spiller kilder uden billeder, valg af TV-type ( 4:3, 16:9 / PAL, NTSC, billedstørrelse, zoom og squeeze)

Nå, tilbage til maskinen. Bagsiden er særdeles veludstyret med præcis de tilslutninger, man med rimelighed kan forlange. Ud over den omtalte DVI-udgang finder du component video med både BNC og RCA terminaler, 2 x SVHS, 2 x coaxial video, 2 x scart, mens lyddelen tilbyder 5.1 ud med dobbelte terminaler til fronten, en optiske og en coaxial digital udgang, firewire og endelig Denons egen digitale Denon-link i ”Second Edition”.  Endelig finder du en RS232 port til kommende udviddelser og et sæt ”room-to-room” terminaler. Når nu Denon har gjort så meget rigtigt undervejs undrer det mig meget, at netstikket ikke rummer en pind til jord. Tyndt ! Til gengæld kan Denon ikke roses nok for sin konsekvente og særdeles solide mekaniske opbygning. Selv låget, der i bedste computerstil kan ”slides” af, er forsynet med ekstra dæmpemateriale, så resonansproblemer herfra er udelukket. Det kunne mange – også dyrere – maskiner tage ved lære af.

Foto: Denon

På lydsiden finder du også en række tekniske specialiteter. A11 er således udstyret med en HDCD dekoder, så du kan få glæde af potentialet i HDCD indspillede CD’ere. Som en fodnote kan nævnes, at Pacific Micronics nu ikke står som rettighedshaver, da Microsoft har overtaget HDCD-roret.

 
Denon har også lagt et kredsløb ind, de kalder AL24, som benyttes til at konvertere lavere bitrates til 24 bit. Konverterne understøtter naturligvis 24 bit / 192 KHz.
Når du benytter de analoge 5.1 udgange har du mulighed for at tilpasse både lytterum og højttalere, som du måske allerede kender det fra din surroundforstærker / dekoder / receiver. Du har faktisk præcis de samme muligheder for at vælge højttalerstørrelser, individuel volumen på de enkelte kanaler, og forsinkelser som kompensation for variationer i højttalerplaceringen. Du kan også styre din subwoofer via det indbyggede Bass Management kredsløb. Til hjælp til indstillingerne får du en indbygget testtone generator. Du får desuden mulighed for at vælge, hvilke typer af digitale signaler, du ønsker at sende via outputs. Minsandten om der ikke også er en ”Virtual Surround” indstilling, som jeg finder fuldstændig overflødig.

Tilbage er der bare at ønske, at den ellers glimrende remote havde været udstyret med baggrundsbelysning.

På med softwaren

Vi havde en lang række titler hjemme i stort set alle formater fra MP3 og WMA op i gennem kvaliteterne til DVD-Audio og SACD. Vi lod A11’eren knokle for føden i både vores stereo- og surroundsetup. Det øvrige udstyr var mage til det, vi benyttede under testen af Linn Unidisk 2.1, som i øvrigt stod som øvre reference undervejs, mens der har været benyttet forskellige liniekabler mellem forforstærker og effekttrin.

Film

Det mest interessante ved afspilning af film er naturligvis billedkvaliteten. Jeg må indrømme, at jeg flere gange fór vild i de mange indstillinger for billede. Ikke i de enkelte parametre eller menuer, men i min jagt på det optimale billede kommer antallet af kombinationer fra progressive scan sammen billedjusteringerne op på adskillige tusinde. Da variationerne er synlige, men ganske små på mange af parametrene tager det laaang tid og kræver evig friske øjne. Hvad angår progressive scan skal Denon roses for de fem indstillinger, der hver har sin målgruppe hvad angår filmtype og genre. Det er faktisk muligt at tilpasse Faroudjas kredsløb til dine favoritgenrer med ganske gode resultater. Efter en uges tid med flittig justering og kigning vedtog vi et fast sæt indstillinger, der syntes som et godt kompromis mellem de forskellige film og koncerter på DVD og det benyttede 52” Thomson TV.
Slutresultatet mundede ud i en enestående billekvalitet med et sort- og hvidniveau på højde med de bedste og dyreste maskiner, vi kender. Farveægtheden er aldeles glimrende, men overgås stadig af eksempelvis Linn-maskinen, som retfærdigvis koster 3 gange mere end A11’eren. Også præcisionen og det ultralave støjniveau sammenholdt med de lynhurtige videokonvertere sikrer et billede i absolut topklasse. A11 har i USA været beskyldt for artifakter i sortniveauet, men i det anvendte setup har vi ikke konstateret problemer. Dermed skal det ikke udelukkes, at anvendelse af A11 i store projektorinstallationer kan afsløre mindre svagheder, men altså ikke hos os ! Vi må nøjes med at konkludere, at Denon DVD-A11’s billedkvalitet med den indbyggede fleksibilitet må danne skole for andre afspillere - både i samme og dyrere prisklasser !!
Surroundlyden, som kan komme fra alle kendte hjemmebioformater, er ligeledes glimrende. Der er styr på både små detaljer og store udladninger, som resulterer i et godt sammenhængende og pænt tredimensionelt lydbillede, der hænger flot sammen med billedsiden. Kun i særdeles komplicerede panorerende scener, hvor en lydkilde i ekspresfart bevæger sig over flere kanaler, kan du på et virkelig klasseanlæg høre forskelle på A11’eren og Linn Unidisk 2.1 i form af nærvær og intensitet, men vi er ude på et detaljeringsniveau, langt de fleste gerne undværer for at spare forskellen på 36.000 gode danske kroner.

CD

DVD-A11 afspiller som nævnt både MP3 og WMA, men vi har kun benyttet A11’erens evner i denne disciplin, når lab’et skulle støvsuges.
CD-gengivelsen derimod tog det lidt tid at blive klog på – først og fremmest af eksterne årsager pga store ændringer i stereoopsætningens kabler, hvor vi skulle igennem en længere referencelytning.
A11'erens overordnede spillestil over de analoge udgange  er behagelig med stor vægt på en nærværende mellemtone med et dejligt rytmisk fundament, der rækker ganske dybt med fuld kontrol. De øvre oktaver klinger frit og luftigt og den samlede spillestil minder på mange måder om Cayin CD-252, som hører til blandt mine favoritter i mellemklassen. Perspektivet og placringen af instrumenter og stemmer på scenen er ganske god, men slår du videokredsene og de digitale udgange fra, detaljeres optagerummets konturer yderligere og bliver rigtig spændende. Der er ingen problemer med at placeres de centrale stemmer, men selv helt små informationer om rummets særpræg kan du også få med, hvis dit øvrige udstyr magter opgaven. Der mangler bestemt ikke engagement og timing, men sammenligner jeg igen med afspillere, der er flere gange dyrere ( unfair eller ej ), savnes lige den allersidste luftighed og brillans i de øverste overtoner og efterlader et lettere lunt indtryk. Samlet set er CD gengivelsen glimrende og matcher du A11 med moderne udstyr i samme klasse, vil du få stor glæde af at benytte A11 som eneste CD-afspiller.

SACD / DVD-A

Selv om der findes multiafspillere i snart alle prisklasser, skal der alligevel noget til at konstruere en maskine, der klarer samtlige discipliner til UG med kryds og slange. Linn Unidisk 2.1 er én af dem, men prisen gør den uopnåelig for de fleste. Som markedet er skruet sammen, må vi almindelige fattige nøjes med at lede efter multimaskiner, der i hvert fald klarer opgaven til UG med et kryds. Sådan  én er Denon A11. SACD gengivelsen i stereo er hurtig genkendt ved sin fornemme opløsning – den enestående luftighed og bredde i frekvensgang og dynamik, der gør instrumenternes overtoner så klokkeklare og tydelige, at selve instrumentgenkendelsen bliver så detaljeres, at du næsten kan høre, hvornår et flygelhorn sidst er blevet poleret. De overordnede klanglige egenskaber via de analoge udgange svarer stort set til CD-gengivelsen – det er primært detaljeringen, du får med. Det betyder ikke, at scenen bliver unaturlig bred eller høj, der er bare mere luft mellem instrumenterne at gå på opdagelse i ligesom du kan fortabe dig i et langvarigt studie af et enkelt instruments eller en stemmes karakteristika. Meget fascinerende. DVD-A er ikke meget anderledes, men med de tilgængelige 24 bit 96 KHz optagelser får vi det samme savn efter den sidste krystallinske gennemsigtighed i de øverste oktaver som ved CD-gengivelsen. Måske er det lidt unfair, da selv DVD-maskiner uden SACD eller DVD-A mulighed i samme prisklasse skal stå tidligt op for at følge A11’eren til dørs. I sidste ende er det maskinens enestående evne til at drage dig med ind i musikkens budskab og stemning, der får dig til at ligge på gulvet og rode rundt i den store samling af god musik, som tæller mest på vægtskålen.

Konklusion

Igennem denne test har jeg flere gange glemt, at der er tale om en maskine, der faktisk kun koster 17.000 kroner.
Denon har med DVD-A11 nemlig skabt en maskine, der i funktionalitet, fleksibilitet, lyd, billede og ikke mindst design er synonym med ægte ejerglæde til en aldeles gunstig pris. Den er skabt til årtiers dagligt slid og kan med lidt tålmodighed i billedindstillingsfasen give dig vidunderlige oplevelser – både hvad angår lyd og billede. Eneste malurt er faktisk, at netstikket ikke understøtter jordforbindelse 

Den får derfor HIFi4ALL.DK’s varmeste anbefalinger.

Specifikationer:

• Fjernbetjening
• SACD kompatibel
• DVD-Audio kompatibel
• DenonLink digital-udgang til audio
• FireWire digital-udgang til audio
• DVI digital-udgang til video
• Spiller CD-R/CD-RW (Audio/MP3/WMA/JPEG), VCD/SVCD, Picture CD, DVD-R/RW
• 2 komponent-video udgange (BNC og phono)
• PAL Progressive Scan
• 5.1-kanal analog-udgang
• 12-bit/216 MHz video D/A-konverter
• Koaksial/optisk digital-udgang
• SCART udgang med RGB
• 2 S-Video udgange
• 2 komposit-video udgange
• SRS TruSurround
• RS-232C port
• 12 V trigger ind/udgang
• Størrelse: 43,4 x 13,9 x 43,4 cm (B x H x D)
• Vægt: 12,8 kg

Pris: 16.995 kroner

Denon forhandles af

Hifiklubben
www.hifiklubben.dk