HIFI4ALL.DK | ||
Hjemmebiografen hitter ! BFE [30.09.2002] | ||
| ||
Politikernes tøven på den digitale tv-front, som mange ellers har forventet skulle trække udviklingen fra analogt til digitalt, har bidraget til, at forbrugerne er blevet trætte af at vente. Der er ikke den forventede fremgang i modtagerbokse til digital-tv. Derimod har homecinema nu klart overtaget den gule førertrøje. Den seneste prognose fra BFE MarkedsInformation viser en forventet stigning i omsætningen af tv på 9 procent, og på DVD forventes stigningen at blive på 21 procent. Der er altså gang i salget af apparater, og det skyldes bl.a., at en hjemmebiograf i virkeligheden er simpel at erhverve sig. Ud over et bredformat-tv behøver man blot en DVD-afspiller og et sæt små surround-højttalere. Hele opstillingen er derfor ikke meget dyrere end tv’et i sig selv, og sat i forhold til den glæde man får ud af det, er hjemmebioen rimelig i pris. Vil opleve hjemmebio hos forhandlerne - Der sælges mange integrerede løsninger i form af komplette sæt fra samme leverandør, men der er også kunder, der selv sammensætter hjemmebiografen af forskellige mærker. Desuden kan man sige, at det er et opdelt marked. Der er mange, der køber billige løsninger, men der er også mange, der gerne vil betale mere f.eks. for at få ekstra god lyd. Mikael Lynfort kan ikke sætte eksakte tal på stigningen i salget af homecinema, for tallene gøres op på de enkelte apparater og ikke på de samlede løsninger. Men der er en stor stigning i salget af bredformat-tv og en - ikke helt så markant " fremgang i salget af DVD-afspillere i experts butikker, fortæller indkøbsdirektøren. DVD i stor fremgang Hos Blockbuster Video med 72 butikker og 655.000 medlemmer i Danmark mærker man tydeligt den fremgang, der er for hjemmebioen. Det går strygende med udlejningen og salget af DVD. - Det er helt vildt, så stor fremgangen er for DVD. For øjeblikket udgør 40 procent af vores omsætning på filmudlejning DVD-film, og på salget er det hele 80 procent, siger Jesper Østergaard, adm. direktør hos Blockbuster. Det er især kundesegmentet på 19-34 år, de såkaldte "heavy users", der køber DVD. - Det er ofte film, man har på bånd i forvejen, som man ønsker at få skiftet ud til DVD, fortæller direktøren. - Grunden til, at DVD er så populært, er, at det giver en helt anden oplevelse at se film på DVD. Der er bedre lyd, bedre billede og en hel masse ekstra features med på DVD-filmene, som især gør sig, hvis man oplever dem i en rigtig hjemmebiograf. Og det er rimelig hurtigt efter premieren, vi kan tilbyde filmene. De helt store biografhits som "Ringenes Herre" efter 6-7 måneder og de lidt mindre populære film allerede efter 3 måneder. Samlet set større vækst Når man ser samlet på det totale marked for radio/tv, forventes der en fremgang på 5 procent for hele 2002 set i forhold til 2001. Det er tale om en øget vækst i forhold til tidligere forventninger for 2002, som skyldes en større udvikling i første halvår af 2002 end forventet. | ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |