HIFI4ALL.DK | ||
Retro test: Audio Alchemy DDE 1.0 Poul Kiilsgaard & Torben Frylund [01.04.2007] | ||
| ||
Introduktion Først lytter Torben på DDE 1.0 holdt op imod en Sony HX1010 harddisk optager for at se, om lyden fra denne kan forbedres i forhold til en investering for under 1000 kr. Herefter mod den langt dyrere Cary Audio Design 306/200. Derefter lytter Poul på DDE 1.0 op imod Classic 01b, der er et produkt med et godt pris/ydelses forhold. Vi har lyttet hver for sig og uden at sammenligne lytteindtryk før vores konklusion. Målet har således været, at ”dobbeltchecke” oplevelsen fra vidt forskellige udgangspunkter. Beskrivelse Hvis vi åbner kassen og kigger efter, venter der en overraskelse. På printet har Audio Alchemy været så flinke faktisk at skrive, hvad det er som entusiasten kigger på – herligt! DAC chippen er en Philips SAA7323GP, en gammel 1-bits sag fra Philips. Torbens lytteindtryk Nu skal der lyttes! Først satte jeg DAC’en til at foretage D/A konverteringen i min Sony HX1010 harddisk optager. Startskuddet var ingen ringere end den oscar belønnede Master and Commander, hvis lydspor jeg sent vil glemme og ofte genser med stor nydelse. Normalt får jeg lyden serveret gennem min Cary CD afspiller, da den har digitale input, men nu står prøven mellem HX1010 og DDE 1.0. HX1010 er ikke nogen prangende lydformidler til trods for, at den praler med en 24 bits konverter med 192 khz opkonvertering. Forskellen i lyden mellem HX1010, kørt gennem min passive forforstærker, og DDE 1.0, kan bedst beskrives som imponerende – i DDE 1.0’erens favør. Langt bedre dybdeperspektiv hvor det var muligt, at placere de enkelte instrumenter i lydbilledet. Ved klassisk musik var især 3D informationer lette og præcise og der var også væsentligt bedre ”drive” over lyden med fylde og dynamik. Anslag på metalslagtøj og strengeinstrumenter lød langt mere naturligt. Den anden test, som jeg var meget spændt på, var om DDE 1.0 kunne gøre et seriøst forsøg på, at vippe min reference af pinden. For at teste dem lige vilkår blev HX1010 brugt som drev, begge DAC’s blev tilført det digitale signal via et coaxial digital kabel, og til slut videre over i min forforstærker. Første lytteindtryk kom fra Rachmaninov, hvor det hurtigt stod klart, at DDE 1.0 bestemt er en god lydformidler. Den lille DAC kvitterede med et lidt lille, men præcist perspektiv, hvor mikrodetaljer og placering af instrumenter matchede fint. Umiddelbart savnede jeg nogle 3D informationer i lydbilledet. Det var som om, at klaveret ikke havde nogen bredde og det akkompagnerende orkester var klemt ind mod midten. Anslag og efterklang var lidt korte i forhold til referencen. Ved store udladninger i musikken savnede jeg dynamik og jeg havde ikke fornemmelsen af at, blive påvirket i samme grad, som jeg plejer. Ved blues og rock savnede jeg mest saft og kraft, idet lilletrommen lød lidt plastisk og stemmer savnede krop og sjæl. Eric Claptons stemme lød hæsere end den plejer, næsten som Joe Cocker, og elguitaren var klemt i perspektivet. Generelt syntes jeg, at DD 1.0’eren klarede sig bedst med klassiske værker og mindre godt jo mere rocket det blev. I de klassiske værker nærmede den sig referencen i ægtheden af gengivelsen af instrumenter. Det gik dog helt galt, da Korn fik lov at få sig et par ture. Bunden og dynamikken var nærmest fraværende. Det mest positive var, til trods for dens mangler, at der ikke manglede noget i præsentationen, eftersom den lille DDE fik afkodet informationerne uden at et slørende tæppe blev spændt ud mellem musik og lytter. Ved skifte til referencen var forskellene særdeles tydelige, faktisk større end forventet og i alle discipliner. Dette kan vel næppe overraske, men det vigtigste var nok, at indlevelsen i musikken var langt bedre men til en pris, der er langt over hvad der må slippes for en brugt DDE 1.0. Efter et par uger med DDE 1.0, som primær DAC i systemet og med masser af musik og film, vil jeg konkludere, at for under 1.000 kr. er DDE 1.0 fremragende. Især som opgradering til en eksisterende DVD-afspiller i selv et fornuftigt prislag. Det er også muligt, at der kan hives endnu mere ud af den ved at se på nogle af de andre produkter, som Audio Alchemy producerede. Bl.a. produkter til at aflaste for jitter og bedre strømforsyning, men det må blive en anden god gang. Med en aktiv forforstærker kom der lidt mere gang i den mht. dynamik og størrelsen på lydbilledet, men på bekostning af perspektiv og rum. Nu er jeg spændt på at høre hvad Poul fik ud af den i sit setup. Pouls lytteindtryk Efter dette første indtryk var jeg blevet meget imponeret over denne lille kasse, og derfor begyndte jeg at høre en masse af de cd’er, som jeg troede jeg kendte så godt. Jeg fik en del mere ud af dem, end jeg havde fået før. Det var især tydeligt ved klassisk musik, men også ved andre indspilninger, at placeringen at instrumenter i lydbilledet blev tydeligere og mere præcis. Det enkelte instrument kom til at lyde mere naturligt. Dette var specielt udpræget ved guitar, violin og andre strengeinstrumenter, men også et instrument som en hi-hat kom til at lyde mere af metal, som den bør gøre. Alt i alt er jeg meget imponeret over denne lille DAC. Den giver mig virkelig lyst til at høre hele min cd-samling igennem igen, ligesom jeg gjorde, da jeg købte nye højtalere. Jeg kan kun finde to ting, der er negativt ved denne DAC. Det ene er en lidt ubehagelig lyd det giver når jeg sætter en ny cd i afspilleren, mens der er tændt for forstærkeren. Det giver en kort knasende lyd, som hvis man kommer til at træde på coveret til en cd, og jo højere man har skruet op for volumen, jo højere bliver det selvfølgelig gengivet. Derfor hvis du skal prøve denne DAC, så skru lidt ned når du skifter cd. Det skal siges at Torben dog ikke oplevede dette problem. Den anden negative ting er, at jeg skal af med den igen. Den har været fantastisk at have på besøg, den giver dig virkelig lyst til at høre musik og efterlader dig med et lille smil på munden. Konklusion Har du en budget CD/DVD-afspiller, og omkring 1.000 kr. på lommen, samt lyst til at få markant bedre lyd, er det bare at kigge brugt markederne igennem, da Audio Alchemy som nævnt desværre er lukket. Skal det være noget nyt, findes folkene bag Audio Alchemy stadig i branchen. Denne ene Grundlægger, Peter Madnick, har i dag firmaet med det sigende navn Alchemy2, og den anden grundlægger, Mark Shifter, er i dag chef for av123.com. Den tekniske chef bag produkterne, Dusty Vawter, har i dag har firmaet Channel Islands Audio. Links til yderligere læsning Specifikationer Importør Testsetups
Uddrag af musik og film anvendt til test: Rachmanimov: Rhapsody on a theme of Pangini, Dire Straits: On every street, Dream Theater: Awake, Beethoven: 9 synfoni, Josefine Cronholm: Hotel Paradise, Eric Clapton: Reptile, Yanni: Live at the Acropolis, Pink Floyd: The Wall, Roger Waters: Amused to Death, Eric Serra: Fifth Element soundtrack, Korn: Take a Look in the Mirror, Finding Nemo, Star Wars episode 3, Master and Commander – The far side of the world Reference-udstyr:
Musik anvendt til test: Katie Melua: Piece by piece, Josephine Cronholm: Wild garden, Pink Floyd: Første cd fra albummet The wall, Beethovens 9., og en del flere som jeg har glemt i min iver for at høre hvad denne DAC kunne gøre i forhold til andre kunstneres numre. | ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |