HIFI4ALL.DK
C.E.C. TL51X & DA53
Mikkel Gige  [28.07.2007]
Efter at have været væk fra det danske marked i en årrække er C.E.C. nu tilbage igen. C.E.C. har siden Compact Disc’ens fødsel budt på en utraditionel løsning til aflæsningen af de blanke skiver: Remtrukne drev, som er flydende ophængt.

Om et remtrukkent drev i sig selv er en kvalitet, vil jeg lade være op til den enkelte at afgøre, men C.E.C. har holdt fast i det på deres topmodeller siden begyndelsen. I al sin enkelhed går det ud på, at motoren er fastgjort til kabinettets chassis, mens laser og centerspindel sidder i deres eget separate og flydende ophængte chassis. På den måde absorberes vibrationer fra motoren af remmen. Det flydende ophæng betyder desværre også, at afspilleren er rimelig følsom over for stød og vibrationer fra omgivelserne og bør derfor placeres på et solidt underlag eller ligefrem en hylde. Lydmæssigt udgør placeringen ikke nogen forskel. I øvrigt har C.E.C. i mange år før CD’en kom på markedet, produceret komponenter til pladespillere i alle afskygninger, så de har noget erfaring med remtræk og motorer.

TL51X

Selve drevet, TL51X, er tungt og solidt opbygget med interne afstivninger og dobbelt svøb. Der medfølger også en ”puck” i et keramisk materiale til at fastholde pladerne med. Den er rimelig tung for sin størrelse og er med til at sikre et kraftigt inerti i pladen under afspilning.

Selve drevet er en ”toploader”, dvs. ingen skuffe. I stedet er der på toppen et mørkt akryllåg som skubbes fra fronten og ind under svøbet bagtil, og dermed giver adgang til pladebrønden. Nede i pladebrønden kan remtrækket skues gennem tre små aflange åbninger.

Finishen på kabinettet er god, men gør ikke stort væsen af sig. Meget neutralt design med en 5 mm tyk aluminiumsfront og et kabinet af kraftig bukket stålplade. Der er 6 knapper på fronten til de mest basale funktioner, samt en power-knap. Der medfølger en fjernbetjening, som har lidt flere funktioner, om end det ikke er mange.

Inden i derimod, er der brugt krudt på at gøre drevet solidt og resonansdødt. Løfter man det øverste svøb af, ser man to interne svøb med dæmpemateriale i hver side af drevet. De hviler på to stålprofiler, der også fungerer som skinner til akryllåget. Under svøbet i venstre side finder man strømforsyningen med en gedigen ringkerne-trafo. Hvis bunden af pladebrønden også fjernes, har man frit udsyn til motorspindel, rem, laser og centerspindel. Bag selve drevet sidder kredsløbene til styring af laser og motor, samt digitalkredsløb til udgangen. I højre side er kabinettet tomt. TL51X findes nemlig også som en integreret afspiller: TL51XR, der er identisk med drevet, men har kredsløb til D/A-konverter og analog-udgang siddende under svøbet i højre side. Disse kredsløb er i øvrigt næsten identiske med de, som findes i DA-konverteren DA53.

TL51X har fire digitale udgange med stik af rigtig god kvalitet: Toslink, coaxial, AES/EBU (balanceret), samt ”Superlink” som umiddelbart ligner en RS232 forbindelse. ”Superlink" kan benyttes sammen med C.E.C.’s dyrere D/A-konvertere. I denne test er der udelukkende benyttet AES/EBU via et Silver Sonic D-110 kabel.

DA53

DA53 D/A-konverteren adskiller sig fra drevet, både design- og størrelsesmæssigt. Det har fordele og ulemper. På den ene side kan drev og D/A-konverter ikke placeres oven på hinanden, men skal stå separat hver for sig. Det giver rent elektronisk en fordel i form af noget afstand mellem kasserne. Ulempen er, at du skal have en ekstra hylde til den lille D/A-konverter. Størrelsesmæssigt er D/A-konverter'en ca. halv bredde og højde, mens dybden stort set er den samme.

Kabinettet er lavet i aluminium med en 5 mm tyk front, der er skuret og sandblæst. Bund og topsvøb er lavet af bukket sandblæst aluminium. På fronten finder du to stik, til hhv. hovedtelefon og mikrofon, samt to drejeknapper, hvoraf den ene bruges til ind- og udgangsstyrke til stikkene på fronten. Den anden knap bruges til at betjene ”menuen”, som består af en række valgmuligheder af diverse filtre. Der kan vælges forskellige Samplingmodes, Dither on/off, samt Digital Filter Soft/Flat. Jeg prøvede at lege lidt med de forskellige modes, men lydmæssigt var der ikke nogen forskel at høre, hverken via C.E.C. drevet eller referencen, Lyngdorf CD-1, benyttet som digital drev. Sidst, men ikke mindst, er der en power-knap.

Bagpå findes de samme stikforbindelser som på drevet TL51X, undtagen ”Superlink”, her er der i stedet er der et USB-stik. Der er både balanceret og almindelig udgang. Desuden findes en netbrønd til 230 V, da strømforsyningen er indbygget i D/A-konverter'en - ikke umiddelbart smart i et så elektronisk følsomt område, som det digitale er. En separat strømforsyning havde været at foretrække, når der er så lidt plads. Eller i det mindste en afskærmning.

Det er i øvrigt en meget begrænset strømreserve/forsyning, der er til rådighed. Kredsløbene til D/A konvertering og analoglyd er af meget høj kvalitet med rigtig gode komponenter. C.E.C. laver deres egne ”opamps” i form af kredsløb med diskrete komponenter på et par små print. Der er tale om rigtig balancering af den analoge udgang, dvs. dobbelt antal komponenter og kredsløb. Det ses især tydeligt lige før XLR-stikkene, hvor der sidder 4 store kondensatorer. En til fase/modfase i hver kanal. DA53 benytter to Burr Brown PCM1796 D/A-chips, og alle inputsignaler bliver opsamplet og konverteret til 24bit/195kHz, for at ensrette de indkommende signaler. Til hovedtelefon og mikrofon benyttes en Burr Brown PCM2906 D/A & A/D-chip.

Lytteindtryk

Lydmæssigt har jeg valgt at angribe denne test på følgende måde: Først DA53 DAC’en med Lyngdorf referencen som digital drev, herefter DA53 DAC’en med TL51X drevet, og til sidst C.E.C. kombinationen sammenlignet med Lyngdorf CD-1 som almindelig afspiller. Som jeg nævnte tidligere, så findes C.E.C. kombinationen også som en integreret afspiller, TL51XR. Derfor skal der tages forbehold for, at prisen på den testede kombination selvfølgelig er dyrere på grund af det ekstra kabinet, strømforsyning, forpakning osv. Desuden har den separate D/A-konverter også de forskellige indstillinger af filtre, som ikke findes på den integrerede afspiller. Alt sammen noget, der fordyrer de separate produkter. Hertil kommer så prisen for et digital-kabel, men bare rolig, det behøver slet ikke at være dyrt. Forudsat at drev og DAC opfører sig korrekt, så er der ikke forskel på digital-kabler. Køb du bare et billigt et.

Lyngdorf CD-1 & C.E.C. DA53

Forskellene i denne test er ikke store, men de er der. De tydeligste steder det høres, er i bassen og på præcisionen. Med CD-1 koblet på DA53 DAC’en som digitaldrev, fik bassen tilføjet en fylde som jeg ikke er vant til fra CD-1. Her er det DA53, der går ind og tilføjer den ekstra fylde, hvilket desværre også går ud over præcisionen på dette område. Bastonerne flyder over i hinanden, og stortrommen overskygges af de sammenflydende bastoner. Det bliver for voldsomt og massivt, hvis du sidder og nyder lidt god popmusik med Kylie eller SugaBabes, hvor der i forvejen er rigelig med bas på indspilningen. Den ekstra bas ødelægger den gode oplevelse.

Opadtil i mellemtone og diskant skal der virkelig lyttes efter for at finde forskelle mellem DA53 og CD-1’s indbyggede D/A-del. Igen er det præcisionen, der lider lidt. Det er ikke helt så nemt at placere ting i lydbilledet. Stemmer og instrumenter præsenteres naturligt og letflydende, fuldstændigt som jeg er vant til fra Lyngdorf’ens egne kredsløb, men der er dog en lille smule tendens til en ”kant” og skarphed når CD-1 får konverteret sit signal via DA53.

Perspektivet og rummet er stadig stort og af samme størrelse som via CD-1’s egen D/A-del, dog med et lille ”men” på dybden. Det er ikke helt så nemt at placere bagvæggen i rummet pga. den manglende præcision. På detaljeringen savner jeg ikke noget - her er der ingen forskel.

C.E.C. TL51X & DA53

Med TL51X drevet koblet til DA53 DAC’en sker der en opstramning af bassen, dog uden at vi helt når CD-1’s præcision som integreret afspiller. Dette betyder så også, at TL51X som drev hælder mod et slankt lydbillede, fordi den netop fjerner noget i bassen.

Opadtil præsenteres stemmer og instrumenter ligeledes naturligt og letflydende, men der er mere luft i lydbilledet. Jeg har oplevet samme fænomen med andre afspillere stillet over for Lyngdorf’en. De giver mere luft i rummet bag højtalerne, men må desværre give afkald på præcisionen for at opnå denne ekstra luftighed. Med TL51X høres det især på dybden, som bestemt er der, men bagvæggen står diffust og kan ikke klart placeres. Lydbilledet er stort, og der er stadig en god rumfornemmelse med god bredde og højde. TL51X formår ligeledes at hive lige så mange detaljer ud af materialet som Lyngdorf’en.

C.E.C. vs. Lyngdorf CD-1

Sammenligner man TL51X/DA53 kombinationen med Lyngdorf CD-1 som integreret afspiller, så er forskellene altså ikke store. Går man fra C.E.C. kombinationen til Lyngdorf’en, bliver rummet en anelse større og mere præcist, og der sker en opstramning af bassen og den generelle præcision i lydbilledet. Instrumenter og sangere bliver også placeret tydeligere i rummet mellem højtalerne. Stemmer og instrumenter præsenteres naturligt og letflydende lige meget hvordan drev, DAC og afspiller sættes sammen. Det er ikke her, forskellen skal findes. Fraseringer og bilyde på stemmer høres lige tydeligt, uanset sammensætningen af grejet. Detaljeringsniveauet er ligeledes det samme. Alle mikro/makro-detaljer er med uanset sammensætningen.


Konklusion

Det er ikke altid lige nemt at teste produkter, når forskellene er så små, som man oplever her. Jeg oplevede det samme under testen af Raysonic CD128. Samtidig fortæller det også noget om, hvor moden teknikken efterhånden er blevet, og at konstruktørerne er blevet dygtige til at udnytte dette.

Jeg vil mene, at det testede sæt primært henvender sig til dem, der ønsker at opgradere deres afspiller med en separat D/A-konverter eller ønsker at udskifte enten drev eller D/A-konverter i et eksisterende setup. C.E.C. kombinationen gør det samlet set lige så godt som referencen, men koster næsten 1½ gang mere. Det er et spørgsmål om egen smag, som afgør om man vil have det ene eller det andet. Ønsker du lyden fra denne kombination til en lavere pris, så er det den integrerede version, TL51XR, du skal gå efter.


Specifikationer:

  • Dimensioner: DA53: 22 x 6 x 26 cm. TL51X: 43,5 x 10 x 29,5 cm (B x H x D).
  • Vægt: DA53: 1,8 kg. TL51X: 10 kg.
  • Farve: Sølv.

Pris: DA53: 7.999,-. TL51X: 12.999,-.

Importør:

Radioactiv
Kirkegade 150
6700 Esbjerg

Tlf.: +45 2097 4721
Web: www.radioactiv.dk
Mail: info@radioactiv.dk


Testudstyr som deltog i testen:

  • Audio Analogue Bellini, forforstærker

Reference-udstyr:

  • Lyngdorf CD-1, CD-afspiller
  • Onkyo P388F, forforstærker
  • Nakamichi PA5 MKII, effektforstærker
  • Xavian XN360, højtalere
  • Silver Sonic Revelation og Q10, kabler
  • Netstøjsfilter, selvbyg

Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Anlægget spiller på tværs af rummet med 2 meter mellem højtalerne, ½ meter til bagvæggen, og 2 meter fra højtaler til lytteposition. Rummet er dæmpet med absorbenter fra Foamzorb.


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.