Her er du: Anmeldelser - Gruppetest af økonomiklasse CD-afspillere 28. marts 2024 | 23:34   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Gruppetest af økonomiklasse CD-afspillere
Anmeldelse af: Anders Fournais  [07.09.2007] Print testen
De seneste år har det danske hifi-marked kunne byde adskillige nye producenter fra Østen velkommen. HIFI4ALL.DK tester 6 CD-afspillere fra Østen og Vesten og ser om de etablerede mærker kan stå distancen.

Red Book-CD’en har 25-års fødselsdag i år. Fra Philips’ første CD-afspiller og til i dag er der solgt over 200 mia. compact discs, men teknologien på de blanke 16-bit skiver er stadig den samme, hvad enten man kan lide det eller ej. Faktum er dog, at CD’en som medie er truet af transportable plastic-afspillere og andre produkter, som mest af alt er en sand trussel mod den gode lydkvalitet. På trods af mp3-afspillerne står producenterne på spring i denne klasse fra 4-10.000 kr. En kæde er som bekendt ikke stærkere end sit svageste led, og skal det nogensinde lykkes os hifi-tosser at overbevise det mobile mp3-folk om, at rigtig gengivelse af musik foregår i dagligstuen, ja, så starter udfordringen med den digitale signalkilde.

Classic, Cambridge, Audiolab, C.E.C., Jungson og Xindak har taget kampen op med HIFI4ALL.DK som dommer!

Classic No18
Lad det være sagt med det samme: Rent konstruktionsmæssigt ligner Classic No18 en langt dyrere CD-afspiller. Udefra giver den 9 mm tykke topplade i sort og fintbørstet aluminium et fremragende kvalitetsindtryk og er med til at trække vægten op på imponerende 8,6 kg. Dertil kommer små, lækre features, som gør CD-afspilleren lidt sjovere, f.eks. højdejusterbare fødder, det lille oplyste hul i toppladen, som giver øjnene et kig ned til den spindende skive samt en hovedtelefonudgang, som sidder på siden og som kan justeres med en drejeknap på fronten.

Indeni ser det hele også ganske fornuftigt ud – og det sagt på Jysk! Chassiset er monteret på undersiden af toppladen, således at man kan udnytte toppladens stabilitet internt i kabinettet. I strømforsyningen har Classic anvendt en trafo af en pæn størrelse, som er hermetisk isoleret for at holde støjen væk fra de følsomme kredsløb. Generelt er der en for prisen imponerende komponentkvalitet.

DAC’en er en 4398 fra Cyrus Logik og drevet er fra Sony. Den ultratynde og lette plasticskuffe skæmmer dog noget, selvom Classic med en aluminiumsfront til skuffen også her har gjort sit for at kvalitetsindtrykket skal være i orden. Til Classic’ens fordel skal det retfærdigvis siges, at alt for mange CD-afspillere lider under den elendige plastickvalitet, som langt de fleste drev har i dag. I regnskabet tæller det også på minus-siden, at signalvejen ikke er balanceret hele vejen, men blot i udgangen. På undersiden af det lille print til den balancerede udgange sidder en Analog Devices Ballanceret line drivers (SSM2142) op-amp, der tilføjer et fasevendt signal, som dermed gør signalet balanceret.

RCA-udgangene benytter et enkelt 6922EH rør, som kan skiftes ved blot at fjerne den lille metalkappe. For øvrigt lyder Classic’en bedst når man benytter de fine RCA-stik og kører single-ended. På den balancerede transistor-udgang er definitionen af instrumenter og stemmer lidt bedre, men til gengæld spiller No18’en via rørudgangen med større rum og har lidt blødere lyd allround, hvilket passer bedre til afspillerens generelle lydmæssige karakteristik, jf. nedenfor.

Fjernbetjeningen er i samme robuste og let rustikke stil som CD-afspillerens udvendige design: Den er rektangulær og tung! Pga. vægten ligger den solidt i hånden. Gummi-dupperne på undersiden gør dog at man også kan stille den på sofabordet og bruge fjernbetjeningen nærmest som et tastatur!

Alt i alt en yderst overraskende byggekvalitet, som indikerer en højere pris end 4.200,-.
Kan kineseren indfri dette på lydsiden?

Lyden
For at starte med det positive først, er Classic No18’s største force, at den får utrolig mange informationer med over hele linien. Navnlig i det vigtige presensområde i øvre mellemtone er der mange detaljer med. En udklingende vibrato på mande- og kvindestemmer eller en blæser bliver gengivet med akkurat så mange små nuancer, at man som lytter føler sig til stede i musikken.

Den informative mellemtone har dog også en negativ side: I direkte sammenligning med flere af de andre CD-afspillere står det med ét klart, at Classic’en accentuerer presensområdet en smule. Det høres f.eks. ganske tydeligt på Tina Dickows fremragende plade Notes, hvor andet nummer ender i ren symbiose mellem hendes stemme, korstemmerne og de forskellige instrumenter.

At området omkring øvre mellemtone er fremhævet, gør, at man som lytter fristes til at konkludere, at Classic’en har en særdeles åben gengivelse, simpelthen fordi der på mange CD’er ligger mange informationer i dette område. Ved nærmere lytning står det dog klart, at man til gengæld for den informative mellemtone må ofre noget af sammenhængen eller homogeniteten i lydbilledet.

Den dynamiske kontrast er heller ikke er så udtalt som på flere af de andre afspillere. Dermed forsvinder nogle af de for musikken livsvigtige transienter. Derudover må lydbilledet siges at være lidt for endimensionalt i sammenligning med de dyrere CD-afspillere – der mangler simpelthen informationer om højde og dybde før man for alvor kan tale om 3D og en ægte holografisk gengivelse.

Hvis budgettet ikke rækker længere end til Classic’en får man isoleret set en glimrende signalkilde. I sammenligning med de dyrere CD-afspillere i testen får man dog meget for sine penge ved at gå en klasse højere op pga. den lidt for pågående mellemtone. Er resten af anlægget ikke specielt åbent i presensområdet kan Classic No18 dog være aktuel, så giv den et lyt.

Pris: 4.200,-

Venligst udlånt af:

Ardency Audio

Nibevej 204
DK-9530 Støvring

Tlf.: + 45 9838 5216
Mobil: + 45 2082 8560
Mail: Ardency-Audio@adr.dk
Web: www.Ardency.adr.dk

 

Cambridge Azur 740C
Hifiklubbens engelske mærke Cambridge har fyldt denne budget CD-afspiller med teknologi, som ellers kun er forbeholdt meget dyrere konstruktioner.

I hjertet af de digitale kredsløb finder man en 32-bit DSP (Digital Signal Processor), der upsampler det digitale signal til 24-bit/384 kHz. Det er dobbelt frekvens i forhold til 24-bit/192 kHz teknologien, som nærmest er blevet standard i CD-afspillere i den dyrere mellemklasse kategori. Dernæst benyttes den velkendte WM8740 24-bit DAC fra Wolfson dobbelt, dvs. en til hver kanal. På den måde kan de analoge kredsløb skilles ad for højre og venstre kanal for bedre separation mellem kanalerne. Resten af det interne layout ser ligeledes flot ud med en nydelig ladelytbank og en rimelig stor trafo. Læg også mærke til den kobber-farvede afskærmning af de precisionskredsløb, som styrer drevet. 

Cambridge har også været smarte nok til at inkludere digitale indgange på bagsiden, således at man kan udnytte de fremragende digitale kredsløb bredere, ved at bruge englænderen som digital processor for f.eks. en DVD-afspiller. Det er virkelig en intelligent løsning!

Fjernbetjeningen må heller ikke glemmes. Den er afrundet i bunden og ligger super godt i hånden, har en passende vægt og dermed en glimrende ergonomi. Læg dertil et simpelt design, lækre, bløde trykknapper og en flot metaloverflade – den cocktail giver gruppetestens bedste fjernbetjening.

Lyden
Ud fra konstruktionen og dataarket er det helt tydeligt, at Cambridge-folkene virkelig har lagt sig i selen, for at give mest lyd pr. krone. De har tænkt sig om, da de lavede dette produkt, og derfor ville det også være glædeligt, hvis den skilte sig positivt ud fra mængden.

På i hvert fald ét område har Cambridge’n skilt sig ud fra første lyt: I basområdet. Der er simpelthen mere tryk i mellembassen og basinstrumenter fylder derfor mere i lydbilledet. Det skal ikke forstås sådan at bassen går decideret dybere end på de andre afspillere – der er bare mere tryk på og smæk i bassen. Det er farvet lyd, som nok klæder en rock- eller bluesplade bedre end jazz og klassisk. Endnu vigtigere er det dog at pointere, at hvis man som undertegnede, har højttalere med en meget tør bas (ATC SCM 40 med lukket trykkammer), så kan denne CD-afspillers karakter i basområdet virke lidt bombastisk og dermed ødelægge hele systemets balance.

I testperioden stod der flere andre sæt højttalere i lytterummet (alle med basrefleks), som havde en mere fyldig basgengivelse. Her blev CD-afspillerens basgengivelse ikke oplevet som et problem. Basområdet behøver altså ikke være et problem, og som altid med hifi er god lyd et spørgsmål om parring af de rigtige komponenter!

Ellers er det generelle indtryk, at Cambridge som signalkilde føder anlægget med en yderst inciterende og charmerende lyd, hvor navnlig transientgengivelsen og den dynamiske kontrast springer i øjnene, eller rettere sagt, i ørerne. Desværre er Cambridgen også lidt grovkornet og ”rå” i lyden opover i frekvens. I forhold til at Cambridge benytter den unikke DSP med ”dobbelt” upsamplingsfrekvens sammenlignet med vanlig standard, var det overraskede at ordet ”grovkornet” skulle snige sig ind ved siden af de rosende adjektiver. Omvendt burde det ikke komme som et chok, at der til denne pris er visse kompromisser rent lydmæssigt, selvom det konstruktionsmæssigt umiddelbart ser imponerende ud.

Objektivt set er Cambridge Azur 740C et flot apparat med mange intelligente løsninger og smarte features. Om man kan lide den førnævnte in-your-face impulsgengivelse samt acceptere den lette tendens til grovkornethed, er i sidste ende et spørgsmål om smag og behag, men afholder den fra at være et regulært best-buy. Afspillerens lydsignatur kan være problematisk, hvis resten af kæden er meget afslørende, for så duer det ikke med en signalkilde, der bare er lidt uhomogen – men det skyldes selvfølgelig også at Cambridge’n er blevet testet med langt dyrere udstyr for at frigøre de små nuancer. Giv derfor Cambridge Azur 740C et grundigt lyt!

Pris: 5.500,-

Venligst udlånt af:

Hi-Fi Klubben Online

Mølbakvej 4
DK-8520 Lystrup
Tlf.: +45 7010 4434
Mail: online@hifiklubben.dk
Web: www.hifiklubben.dk


Audiolab 8000 CDE
Hvor Cambridge byder på et væld af tilslutningsmuligheder og smarte features har Audiolab’en blot et sæt analoge udgange samt en digital SPDIF udgang!

Rent visuelt er det hvad man ofte kalder et no-nonsense produkt, med rene linier og få funktioner. Det betyder f.eks. at den vejer langt mindre end Xindak’en (nedenfor) eller Classic’en (ovenfor), som tydeligvis følger en anden filosofi. Vægt er jo som regel en god indikator for kvalitet, og ser man på kabinettet samt det interne chassis føles det tyndt og blik-agtigt. Fjedrene bag trykknapperne på fronten giver en mærkelig blik-agtig lyd, men ifølge importøren er netop fjedrene lavet til at holde knapperne funktionsdygtige langt ud i fremtiden.

Ser man på den indvendige side af sagen er indtrykket det samme: Spartansk opbygning med en lille trafo, få print og få komponenter. Det skyldes det føromtalte no-nonsense princip, som Audiolab selv har opfundet. De stræber efter så kort en signalvej som muligt, så selvom indmaden er skuffende for øjet må man sætte sin lid til, at Audiolabs egen stil giver plusser på lydsiden. F.eks. anvender Audiolab IDE-kabler til megen af den interne kabling, og sammen med de tynde stykker metal, som er med til at forstærke konstruktionen og fastholde drevet (i venstre side af billedet), ligner det opbygningen af en billig, stationær computer! Det ER dog et stykke gennemarbejdet ingeniør-arbejde!

Der er nogle detaljer som ikke kan forklares med henvisning til filosofier og designlinier: 8000 CDE’ens display er mildest talt elendigt. Det er dårligt oplyst og med alt for små tal, hvilket gør det helt umuligt at aflæse på få meters afstand. Dertil kommer gruppetestens ringeste fjernbetjening: Minus ergonomi, minus vægt, plus plastic!

Nu sidder den ellers nok så kritiske læser måske og undrer sig over, om ikke bare skribenten enten skulle være blevet i sengen, eller i hvert fald have fået det andet ben ud først. Faktum er bare, at det ikke drejer sig om ophobet galde, men simpelthen at der ikke er megen imponator-effekt over det ellers så velrenommerede Audiolab. Selvom de går egne veje, hvor alle de udvalgte komponenterne har sin egen funktion, giver displayet, fjernbetjeningen, den blik-agtige feel flere steder m.v. et for dårligt kvalitetsindtryk totalt set.

Det er typisk engelsk, hverken mere eller mindre!

Lyden
Når nu det ser lidt vissent ud overfor kineserne, så kan den da for katten ikke spille ret godt? Eller hvad?

Uden overhovedet at være et decideret audiofilt eller High-end produkt er denne spilledåse faktisk et fornuftigt produkt rent lydmæssigt, hvilket bekræfter no-nonsense filosofiens berettigelse. Det begynder snart at minde om testen af Audiolabs engelske kollega, Musical Fidelity A3.5!

Audiolab 8000CDE formår faktisk at distancere sig fra Cambridge og Classic på nogle punkter, bl.a. ved at give flere informationer om rummet på optagelserne. Det bevirker ikke at den lyder decideret større end den ellers så sprudlende Cambridge, men der er flere nuancer i dybden og bredden indenfor rammerne af lydbilledet. På en god jazzoptagelse som f.eks. Manu Katché – Neighbourhood eller Lisa Nilssons’ Between a Smile and a Tear er differentieringen mellem de enkelte instrumenter klarere, således at man pludselig helt klart i baggrunden kan høre et bækken, hvor trommeslageren holder takten med whiskers, mens man samtidig kan høre de mere fremtrædende dele af trommesættet og resten af orkesteret ligge længere fremme i lydbilledet.

Det hænger også sammen med at Audiolab’en ikke overdriver nogle frekvensområder samt klarer både mikro- og makrodynamikken fornuftigt. På Classic’en kan man f.eks. høre en kvindestemme klarere, fordi fokus ligger i presensområdet. På Audiolab 8000 CDE lægger man pludselig mærke til et bækken, som klinger længere og mere autentisk ud bagved kvindestemmen. Den førnævnte symbioseeffekt på Tina Dickow pladen lykkes da også langt bedre her. Det hele smelter bedre sammen så man bare må overgive sig og læne sig tilbage i ren nydelse. Det skyldes at Audiolab’ens største kvalitet er et gedigent, rytmisk drive, som bringer liv ind i musikken. Alligevel lider Audiolab’en lidt af samme fænomen som plager Cambridge, nemlig at lyden er for grovkornet samt at der er lidt for meget hårdhed opefter.

Den udmærkede gengivelse markeret med et glimrende rytmisk drive sætter den ikke imponerende byggekvalitet i et andet lys: Imponator-effekt behøver ikke at have noget som helst med god lyd at gøre, og den spiller jo faktisk ret godt selvom byggekvaliteten skæmmer noget i mine øjne! Mens den overfor Cambridge’ens mange features blegner en smule med sine tre RCA-stik, lyder den bedre og mere homogen end Classic No18, hvilket igen beviser, at god lyd ikke altid er et spørgsmål og mange komponenter og overdimensionering.

Pris: 5.500,-

Venligst udlånt af:

Interceptor Audio ApS
Tlf.:  +45 4827 7979
Mail: info@interceptor.dk
Web: www.interceptor.dk


C.E.C. CD 3300 R
C.E.C. er et japansk mærke og hører til de etablerede mærker. Navnlig indenfor løbeværker har C.E.C. i mange år været bannerfører for den gode lyd og har i dag patent på deres unikke remdrevne princip. CD 3300 R er entrymodellen i C.E.C.’s serie af CD-afspillere, konvertere og drev. Derfor er det remdrevne princip ikke anvendt i denne model. Selvom selve skuffen ikke er noget at råbe hurra for, så er selve drevet robust og fornuftigt afstivet.

Vægten er på 5,5 kg, hvilket skyldes et kabinet, hvor man har valgt tyndere og mere blikagtigt metal sammenlignet med kinesernes overdådige brug af aluminium. Inden i kassen virker bundchassiset dog meget stabilt. Samtidig har C.E.C. anvendt den kendte PCM1796 24 bit/192 kHz DAC fra BurrBrown i vanlig høj kvalitet.

C.E.C.’en har almindelige single-ended RCA udgange samt balancerede XLR-udgange, men ligesom på Classic’en er C.E.C.’en kun balanceret i udgangen. Her har C.E.C. anvendt sine egne lækre CC75-CI ”opamps”, som er standard i alle CEC’s digitale produkter og derfor er at finde i alle de dyrere konstruktioner. Lyden er for øvrigt fuldstændig ens hvad enten man vælger at køre single ended eller balanceret. Som den eneste i gruppetesten er der mulighed for at køre et digitalt signal ud balanceret, hvis man f.eks. skulle få lyst til at opgradere med en af C.E.C.’s konvertere. Som en lille detalje er der udgang til hovedtelefoner. Strømforsyningen er hverken bedre eller værre end flere af gruppetestens andre duellanter med en trafo på størrelse med Audiolab’ens samt tre lytter på hver 4700 uF.

Lyden
Førstehåndsindtrykket fra denne japaner var, at her er en afspiller, som giver en særdeles velartikuleret gengivelse, der ikke på nogen måde mudrer tingene sammen. Her er der alt andet end farveladelyd! Instrumenter og stemmer træder frem på en sort baggrund, og det bemærkelsesværdige ved denne afspiller er simpelthen støjniveauet. Det er så lavt, at man lægger mærke til det med det samme – eller rettere sagt, så lægger man mærke til manglen på støj.

C.E.C.’en udmærker sig ved at give en meget ren og uforfalsket lyd, hvor f.eks. Tina Dickow eller Lisa Nilssons flotte klang træder frem på meget elegant vis. Man får i højere grad følelsen af, at kunstneren står foran sweetspot. Det skyldes at øvre mellemtone og diskant er blandt de mest åbne og informative i testen.

I forhold til andre hifi-parametre som opløsning, 3D og lydbilledet generelt samt homogenitet er der ikke meget at komme efter. Omvendt gør C.E.C.’en det i disse discipliner ikke bemærkelsesværdigt godt. Den gør bare det den skal, og det tyder jo på, at den hverken trækker noget fra eller lægger noget til. Omdrejningspunktet og det som jeg i noterne gang på gang har nedskrevet, er, at så snart C.E.C.’en er sluttet til og spiller, så breder der sig en nærmest stoisk ro ud i lokalet, hvor afspilleren sender selv de svageste signaler ud som små silhuetter, hvor man altid kan fornemme hvor konturerne starter og slutter. Præcisionen er simpelthen til UG og gør C.E.C. CD 3300R til en af gruppetestens bedste CD-afspillere.

Pris: 6.999,-

Venligst udlånt af:

Radioactiv ApS
Kirkegade 150
DK-6700 Esbjerg

Tlf.: +45 2097 4721
Mail: info@radioactiv.dk
Web: www.radioactiv.dk


Jungson DA-CD3
Jungson er den tredje kineser i gruppetesten og er en forholdsvis ny spiller på det danske marked, selvom virksomheden har eksisteret i Kina siden 1993. Jungsons CD- og DVD-afspillere har med det trapez-formede kabinet et lidt andet design end de mere konventionelle, firkantede kabinetter. Design og æstetik er naturligvis en smagssag, men kombinationen af den anderledes form, buen på fronten som giver plads til det simple display og skuffen, samt den lækre finish i ”natur alu”, gør efter min mening Jungson’en til den flotteste og lækreste CD-afspiller i gruppetesten rent designmæssigt. En flot detalje er de fem små knapper på toppladen, som lyser op når man trykker på dem. Denne afspiller er mere end nogle af de andre lavet til at pryde tophylden af et ethvert gedigent hifi-rack!



Under låget fortsætter Jungson den flotte stil. Strømforsyningen er glimrende med separate trafoer til analog- og digitaldel, hvilket sammen med kabinettet er med til at trække vægten op over 8 kg. Der benyttes almindelige viklede spoler og ikke ringkerner, uden at det dog kan siges at være en bedre løsning rent lydmæssigt.

Ifølge manualen er denne CD-afspiller fuldt balanceret. Kan man så stole på det? Groft sagt er det sådan, at enten er signalvejen balanceret med dobbelt op på ALLE komponenter, eller også er den ikke. Selvom Jungson’en indeholder parrede komponenter mange steder i signalvejen bl.a. i filteret og udgangen, er der f.eks. kun én DAC, som for øvrigt er fra BurrBrown. I analogdelen mangler der også bl.a. flere transistorer. Dermed er der tale om en pseudo-balanceret konstruktion, men Jungson har da gjort et forsøg og komponentkvaliteten er stadig høj med bl.a. en række gode kondensatorer. Drevet er fra Philips og er godt afstivet samt afskærmet fra filteret og analogdelen. Netop dette Philips-drev findes også i flere dyrere konstruktioner (Se bl.a. den føromtalte test af Lyngdorf CD1 og Musical Fidelity A3.5).

Lyden
Det springende punkt er naturligvis, om det kun formgivningen der skiller sig ud, eller om lyden også er noget særligt?

Da den første skive lå i skuffen på CD3’en var lyden fra denne kinadåse så åben, at undertegnede funderede over, om potentiometret til volumen var blevet rykket et hak opad. At gå fra den ellers så udmærkede C.E.C. og over til denne afslører nemlig, at der er mere saft, kraft og åbenhed i denne spilledåse end i nogen af de andre i testen. Den dyrere Xindak, som er beskrevet nedenfor, får ganske meget med og er også en glimrende afspiller isoleret set, men med Jungson er der bare mere hul igennem!
På alle de anvendte testplader blev det noteret, at lydbilledet er kæmpestort fra venstre mod højre og i dybden. Alle instrumenterne har hver sin plads med luft omkring sig, hvor de lever sit helt eget liv, således at man lynhurtigt kan spore sig ind og lytte til netop dét lille kantslag. Det er takket være den høje opløsning, men især den glimrende dynamiske kontrast, som differentierer den enkelte plades stemmer og instrumenter meget realistisk, og bringer derved liv ind i musikken. På sin vis minder Jungson’en om Audiolabs autenticitet og drive – kineseren har samme egenskab, men er bare bedre når det kommer til lydbilledets størrelse og den generelle åbenhed over hele frekvensspekret. Pludselig lyder heppende koncertgængere mere som rigtige, heppende koncertgængere, og deres klappen er bedre skilt ad og med flere nuancer. Sådan er det med alt det man ellers kunne finde på at kaste efter den. Hvis resten af anlægget tillader det kan man med Jungson’en også for alvor begynde at tale om rigtig 3D med ekstravagant holografi – en egenskab der ellers kun er forbeholdt deciderede audiofile produkter.

Jungson DA CD-3 er en fremragende signalkilde, og selv i et anlæg bestående af langt dyrere komponenter falder den ikke igennem. Den er et vældig godt køb til prisen og tildeles HIFI4ALL.DK’s Best-Buy award!

DA CD-3 fås i den såkaldte LUX udførelse med sort kabinet og krom front til kr. 7.990,-.

Pris: 6.995,-

Venligst udlånt af:

AUDIOcompagniet
Skovhaven 115
DK-5320 Agedrup

Tlf.: +45 6010 9783
Mail: vittrup@audiocompagniet.dk
Web: www.audiocompagniet.dk

og

Jehifi.dk
Tlf.: +45 2283 1853
Mail: info@jehifi.com
Web: www.jehifi.dk


Xindak Muse Deluxe 1.0
Sidste CD-afspiller i testen er ligesom Jungson og Classic fra Kina og er et nyt mærke i Danmark. Alligevel er det snart tyve år siden at fabrikken blev etableret i Kina. Xindak laver et væld af forskellige hifi-produkter, både med og uden rør, og det, kombineret med den højeste pris i denne gruppetest, gav høje forventninger til lyden.

Dog først et hurtigt blik på konstruktionen. Kabinettet OG fjernbetjeningen er i aluminium, og vægten er oppe på imponerende 9 kg! Der er absolut ingen plastic-feeling nogen steder! Drevet er et Sony-løbeværk med KSS-213 laser og Philips CD-18 servo-kreds. Det er fint afstivet, hvilket det tunge chassis også bidrager med. Upsampling til 24 bit/192 kHz sker ved hjælp af en AD1852 converter fra Analogue Devices. Ligesom med de to andre kinesiske spilledåser kan man kun nikke anerkendende i forhold til strømforsyningen: Xindak har anvendt en rigelig stor ringkernetransformator og bruger også gode lytter. Læg for sjov skyld mærke til, at de røde, firkantede kondensatorer også er brugt i Classic No18.

Den single-ended udgang anvender et 6922-rør mens den balancerede udgang bruger opamps! Om der her er tale om en ægte balanceret konstruktion eller ej er ikke så interessant, idet rørudgangen lyder langt bedre. Her er lyden sprødere og varmere uden at miste præcision – derfor vil undertegnede anbefale at bruge den.

Igen en kineser med en imponerende byggekvalitet. Derfor er det springende punkt nok en gang, om lydkvaliteten så også følger med.

Lyden
Et svar på det spørgsmål afhænger naturligvis af, hvad man vil have ud af sin CD-afspiller. Vil man blot have en signalkilde, som på roterende vis transformerer de blanke skiver til et pænt afmålt og let tilbagelænet lydbillede uden de store dikkedarer, så er Xindak’en et godt bud på en ny CD-afspiller.

Den får fine karakterer i flere af de typiske hifi-parametre. Her er en god fornemmelse af dybde i lydbilledet og instrumenterne er rimelig klart placeret i stereo-perspektivet. Xindak’en får virkelig mange detaljer med og udpensler i højere grad de forskellige instrumenter og stemmer i lydbilledet end f.eks. den billige Classic formår. Klangen er også rigtig god – en egenskab der tilfører Tina Dickows stemme en ekstra, skræmmende, snert af realisme.

Dog er jeg nødt til at putte lidt malurt i bægeret...

I forhold til de klanglige egenskaber og den ro som C.E.C.’en har og Jungson’ens helt sublime åbenhed mangler Xindak’en noget for at skille sig ud fra mængden. Om man skal vælge den ene eller anden afspiller, vil i sidste ende i høj grad afhænge af, hvad man har brug for i sit anlæg. Ord som neutralitet og transparens, men også en halvkedelig poleret forudsigelighed hænger for undertegnede snævert sammen med Xindak Muse Deluxe 1.0, men har man brug for dette til at give den rigtige symbiose, så er Xindak et glimrende bud!

Pris: 8.195,-

Venligst udlånt af:

ExclusiveHiFi.dk
Wichmandsgade 9
DK-5000 Odense C

Tlf.: +45 7022 7037
Mail: info@exclusivehifi.dk
Web: www.exclusivehifi.dk


Konklusion
Classic No18
burde alene ud fra kabinettet at dømme koste mere end 4.200,-. I globaliseringens hellige navn kan dette dog lade sig gøre rent prismæssigt, men lydmæssigt skuffer den med sin lyse og lidt for pågående mellemtone. Engelske Cambridge er lidt af en fyrig fyr, der med sin potente basgengivelse og skarpe transienter kan være det rigtige valg i mange anlæg. Desuden trækker de mange tilslutningsmuligheder og detaljer som en glimrende fjernbetjening og et super godt display op. Masser af features og god lyd til pengene. Audiolab, der også stammer fra øen mod Vest, overrasker med sine dejlige, nærmest analoge gengivelse, som er et glimrende valg for den, som blot vil have en signalkilde til et simpelt  og vellydende anlæg i to kanaler. Giver meget vellyd for pengene, men blegner rent teknisk ved siden af de mange muligheder i Cambridge 740C. Har man til gengæld brug for en cd-afspiller, som mere end noget andet kan male sort baggrund og give anlægget en indsprøjtning stilhed mellem transienterne, så er japanske C.E.C. nok det bedste bud. Mens Xindak skuffer med sin lidt for pæne og polerede gengivelse til undertegnedes smag og reference-udstyr overrasker Jungson med en super åben og dynamisk gengivelse, som uden problemer kan bruges i et anlæg med langt dyrere komponenter. Med Jungson’en går det både konstruktions- og lydmæssigt op i en højere enhed. Selvom Jungson DA CD-3 er i den dyreste halvdel giver den både bedst lyd totalt set OG mest lyd for pengene.
Netop derfor er Jungson mit valg - dog med CEC’en som seriøs runner-up.

Diskografi

  • Lisa Nilsson, Niels Lan Doky, Mads Vinding m.fl. – Between a Smile and a Tear
  • Dream Theater – Images and Words
  • YES – 90125
  • Alison Krauss – Union Station live
  • Tina Dickow – Notes
  • Metallica – Black Album
  • Manu Katché – Neighbourhood
  • Anne Sophie Mutter – Mozart Violin Concertos Nos. 1,2 & 4. Adagio in E.
  • Janis Ian – Breaking Silence

Reference-udstyr

  • Forforstærker: NAD Silverline 100 og ATC SCA 2
  • Effektforstærker: Parasound HALO A21
  • Højttalere: ATC SCM 40 og Pioneer S-3EX-QL
  • Kabler fra Black Rhodium og Chord Company.

Lytterum
Lytterummet er rektangulært og omkring 20 m2. Anlægget spiller på tværs af rummet, med 2,5 meter mellem højtalerne, 60 cm til bagvæggen, og 2,5 meter fra højtaler til lytteposition. Rummet er indrettet som stue.

Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
CD-afspiller test
23.08.2006
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes