HIFI4ALL.DK | ||
Vincent SV-236 Mikkel Gige [04.12.2007] | ||
| ||
Vincent er produktet af et tysk-kinesisk samarbejde, hvor al udvikling sker i Tyskland, mens produktionen foregår i Kina. Dermed får man et produkt, som er udviklet til ”europæisk” lyd, samtidig med, at produktionsomkostninger holdes nede. Forstærkeren i denne test, SV-236, er en nyhed fra Vincent. Der er tale om en hybrid-konstruktion med rør i forforstærkerdelen og transistorer i udgangstrinnet. Der benyttes to rør til selve bufferen og ét til strømforsyningen i forforstærkerdelen. Selve strømforsyningen er bygget op omkring én stor ringkerne-trafo på 1000 VA, og SV-236’s indre er bygget op i fire separate rum, som skærmer kredsløbene fra hinanden. Rørene har deres eget højspændingsforsyningsprint, som deler plads med trafo’en i midten bagtil. Fortil sidder printet med forforstærkerkredsløbene, og i siderne sidder udgangsprintene med to store aluminiumskøleprofiler, som går langs hele forstærkerens dybde. Udgangstrinene har hver 20.000 µf til deres rådighed. Kvaliteten af komponenterne er generelt høj. Udvendigt domineres SV-236 af ”øjet” på fronten. Her kan man se det ene rør som sidder i forsyningen til forforstærkerdelen. Der er en orange baggrundsbelysning i ”øjet”, som kan dæmpes i tre trin, eller slukkes helt fra fjernbetjeningen. Herudover finder man på fronten knapper til indgangsvalg, volumen, og ... tonekontroller!? Come on, i disse dage burde det ikke være nødvendigt med tonekontroller og loudness på en forstærker i denne prisklasse. Gudskelov kræves der en aktiv indsats via en knap, for at kunne benytte disse. Jeg hælder mod at tro, at de er tilføjet for at understrege retro-designet på SV-236, for den ligner helt sikkert noget, som er trukket lige ud af ’70-erne. Personligt synes jeg, at den er ganske flot, men tonekontrollerne er og bør forblive pynt. Fronten og køleprofilerne er lavet af aluminium, mens resten af kabinettet er lavet af kraftig stålplade. Finishen er skuret på alle flader, og udover sølv, som det testede eksemplar blev leveret i, fås SV-236 også i sort. På bagsiden er der 6 indgange med udmærkede RCA-stik, en pre-out udgang fra forforstærkerdelen, samt to sæt højtalerterminaler i en WBT-lignende kvalitet. Der medfølger en diskret, slank fjernbetjening lavet af aluminium. Det må siges, at Vincent gør noget ud af sine produkter. Under et besøg hos importøren fik undertegnede mulighed for at kigge på flere produkter, og de samme dyder gik igen: Kraftige chassis’er, overdimensionerede strømforsyninger og en finish, der er til UG med kryds og slange. Her har Vincent virkelig ramt sømmet lige på hovedet, for efter et besøg af SV-236 sidder man tilbage med lyst til at se, og høre, flere produkter fra denne producent. Lytteindtryk Mellemtonen er naturlig og behagelig. Her kommer rørene i indgangstrinnet til sin ret. Stemmer lyder som stemmer skal uden farvelade eller lignende. Her kan jeg ikke umiddelbart sætte en finger på noget, som stikker ud eller af. Der en udmærket fornemmelse af luft om de udøvende i dette område. I mellemtoneområdet holder Vincenten sig rimelig neutral. Længere oppe i diskanten begynder det dog at virke noget afrundet. Der mangler opløsning og luft heroppe, og specielt på bækkener, kan det høres, at de ikke står helt så tydeligt frem, som de burde. Her skal der lyttes koncentreret. Selv om opløsningen måske er lidt grov opefter, så er der ikke tale om et ubehageligt fænomen – bare sådan lidt ”laid back”. Det samlede lydbillede er engagerende, og især pige-pop som SugarBabes, og rock, kommer til sin fulde ret. Den generelle placering af kunstnerne i lydbilledet lader også noget tilbage at ønske. Specielt klassisk musik lider under et begrænset perspektiv. Der mangler den præcision, som placerer musikerne præcist i lydbilledet. Et godt eksempel er Tryllefløjten (DG Archiv), hvor det normalt er muligt at placere sangerne præcist i alle tre dimensioner. Jeg savner bedre definition af bredde, højde og dybde. Det er hørt bedre i prisklassen. Rumfornemmelsen og detaljeringen er generelt god. Dynamikken halter dog også lidt efter. Det er ikke noget stort problem, men høres især på perkussionsinstrumenter. SV-236 krævede, lidt usædvanligt, rimelig meget tilspilning/indbrænding. Den første uge lød den lidt klemt. Dybbassen buldrede derudaf, mens mellem- og øvre bas fuldstændig manglede niveau. Vincent’en fik lov at stå tændt en uges tid til, både med og uden musik, og det hjalp svært på lyden. Nu var det manglende niveau i bassen blevet udjævnet, og den begyndte at spille musik. I øvrigt har SV-236 herefter også godt af at stå tændt en halv times tid, inden der lyttes seriøst. Vincent nævner selv, at de første 10 watt er kl. A, men SV-236 bliver ikke specielt varm. Som tidligere nævnt klarer Vincenten sig bedst uden tonekontroller og loudness i brug, så lad dem forblive i ”bypass”. De ødelægger klangen mere end de gavner, lydbilledet klapper sammen og den generelle klang bliver anstrengt. En lille detalje jeg skulle vænne mig til, var et lille ”plop”, som Vincenten giver i højtalerne, når relæerne slår til eller fra ved tænd og sluk af forstærkeren. Det er ikke grelt, men alligevel en lille detalje, der bør nævnes. Konklusion Specifikationer:
Pris: 11.495,-. Importør: HiFi-Teamwork
Lytterum: Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Anlægget spiller på tværs af rummet med 2 meter mellem højtalerne, ½ meter til bagvæggen, og 2 meter fra højtaler til lytteposition. Rummet er dæmpet med absorbenter fra Foamzorb. | ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |