HIFI4ALL.DK | ||
Supertræf 2008 Bestyrelsen i Viborg Musik- og Hi-fi-Klub [04.03.2008] | ||
| ||
Så var det igen blevet tid for Supertræf. Et arrangement som oprindeligt var tænkt som et uformelt møde mellem medlemmer af de forskellige hi-fi-klubber i Danmark. Og det er det stadig. Men de senere år er det blevet mere end det, for nu er det også en hi-fi-udstilling, som hver gang besøges af flere udstillere, som viser deres udstyr frem for et efterhånden pænt antal besøgende. Viborg Musik- og Hi-fi-klub har de senere år været arrangør af dette træf, og det var da også tilfældet den 23. februar i år, hvor stævnet vanen tro blev afholdt i smukke rammer i Søndermølle Kultur- og Naturcenter, som er beliggende i Viborgs sydlige udkant. I år var følgende udstillere indbudt til Supertræf: Vassago, Danish Audio Design, Studiosound samt Holfi i samarbejde med Peak Consult. Desuden var AmforaMusik, Torben Pedersen, Dyrholm Design Audio og Classic Audio til stede med stande, hvor der kun blev fremvist produkter og ikke decideret demonstreret ved at spille musik. Som sidste år har vi valgt at lade medlemmer af vores klub besøge de fem aktive stande for at danne sig et indtryk af udstyret og lyden. Det er der kommet følgende beretninger ud af.
Anlægget der blev spillet på var følgende:
En af de ting, Peter gjorde meget ud af at forklare om, var Virtuel Center, der gør, at man kan kombinere sit eksisterende stereoanlæg med en Holfi forforstærker, en SACD-afspiller (eller dvd-afspiller til film) og et par baghøjttalere og dermed få adgang til 5.1 lyd. Peter forklarede og demonstrerede på fornemste vis, hvilke fordele det indebar. En anden ting, der blev gjort meget ud af, var fordelen ved batteridrift. En lytter spurgte, om ikke det var en ulempe at lade batterierne op løbende, mens der blev spillet musik. Peter svarede, at det var i princippet rigtigt, men at fordelen ved ikke at lade op imens kun ville vare ca. 15 minutter. Derefter ville man være nødt til at lade op igen og i praksis var det umuligt. Herefter løb denne ellers interessante diskussion lidt løbsk i form af snak om helikopter- og ubådsbatterier.
Godt tilbage på sporet spillede Peter noget klassisk musik af Mahler. Først i multi-channel 5.1 med alt koblet til. Derefter koblede han fronthøjttalerne og subben fra, så vi kunne høre hvor lidt lyd, der egentlig kommer ud af baghøjttalerne. Han forklarede også, at det ikke var i baghøjttalere, man skulle lægge pengene, da signalet var af alt for ringe kvalitet til, at det kunne betale sig. Dernæst blev fronthøjtalere og subben koblet til igen uden baghøjttalere. Og for at pensle det ud for alle gentog man lige proceduren med at koble baghøjttalerne til og fra et par gange. Da vi blev spurgt, hvor mange der foretrak den rene stereolyd, rakte så vidt jeg kunne se ingen hånden op. Forskellen var massiv! Så jeg må hellere komme lidt til lyden.
Den rene stereolyd er lidt svær at bedømme, da der blev spillet ganske kort tid på denne måde. Men generelt både med og uden baghøjttalere var lyden meget behagelig. Diskanten var lidt tilbagetrukken, der kunne jeg godt savne lidt mere opløsning og luft, men på den anden side sværger jeg jo selv til den varme, ikke alt for analytiske lyd. Mahler nummeret havde jeg lidt svært ved at bedømme, da jeg normalt sjældent lytter til klassisk. Mine præferencer ligger et helt andet sted. Så var det straks lidt nemmere for mig at bedømme noget musik med masser af stemmer - og især senere et nummer vi alle kender til ukendelighed med Dire Straits. Det virtuelle center virker! Jeg kunne ikke høre, at dette var et anlæg med en forforstærker, der skabte et virtuelt center, og at der ikke var en centerhøjtaler til stede. Stereolyden lød noget kedeligt og flad. Men det var jo sikkert også Peters intention med demonstrationen, at lige så snart han åbnede op for baghøjttalerne blev rummet åbnet op i fantastisk grad og musikken blev levende og svævende. Vi hørte Dire Straits i flere forskellige versioner, bl.a. en remastered på normalt Cd-format og den seneste SACD. Sikke en forskel! Nu svævede Mark Knopfler lige pludselig i rummet som om man var til koncert, og selvom dette album med Dire Straits aldrig bliver et af mine yndlingsalbums, så var forskellen markant for alle, der sad og lyttede.
Alt i alt var oplevelsen på Holfis stand virkelig noget, der gav en stof til eftertanke. Og demonstrationen har sikkert fået nogle (som jeg) inkarnerede stereofans til at revurdere, om der findes andre veje end lige netop to-kanal til den hellige gral. Link til Holfis hjemmeside: www.holfi.com
DAC´en, i det separate kabinet, indeholder to Burr-Brown 24 bits convertere. Konstruktøren Morten Oksbøl benytter en enkelt field-effect transistor pr. kanal i analogdelen i en såkaldt jordet gate kobling. Forsyningsspændingen er her hele 400 volt, således at man får samme høje udsyringsmargin som i et rørtrin. Hørnings Hybrids triodebaserede forstærker har en solid strømforsyning på separat chassis. Naturligvis med rørensretter, som alle vi triodefreaks foretrækker det!
Der er en 520B direkte opvarmet triode i hver kanal (Parrallelkoblinger eller push-pull for at øge effekten bryder vi os heller ikke om)! 520B røret fra Emission Labs i Tjekkiet er en forlænget version af røret 52B, som igen er en forstørret version af det berømte 300B. Aristoteles højttalerne er den mindste model i Hørnings program. Der er hele 4 stk. 8 tommer basenheder pr. side i en såkaldt push/pull compound opstilling. Mellemtoneenheden er en Hørning modificeret Lowther DX 45, og diskanten en ligeledes Hørning ombygget konus enhed.
Alle kablerne var fra danske Bushmaster, også et ganske imponerende syn. Og hvordan lød det så? Vi lagde ud med et par numre fra Blues Masters CD´en fra Audioquest. Der var masser af saft, kraft og engagement i tonerne! Bestemt ikke hverken velopdragen eller poleret Hi-Fi-lyd! Da vi fortsatte med Dire Straits fik vi imponerende megen rock og rul fra de på papiret beskedne 15 watts udgangseffekt!
Link til Danish Audio Design: www.danishaudiodesign.dk
Jeg var spændt på at høre Karsten Elkjærs opsætning, da jeg i hvert fald har hørt højttalerne før på Supertræf og husker lyden som direkte, dynamisk, full range.
Karsten, som er ejer af firmaet, siger selv om systemet: ”Systemet er hovedsageligt strikket sammen for at anskueliggøre mulighederne i hvad jeg selv ser som fremtiden indenfor audio. Som nævnt er planen at PC’en skal udskiftes med en kompakt enhed i stuevenligt design og fjernbetjenes via en PDA (palmtop computer) eller lignende anordning.” Hjemligt forspil Det skal siges at jeg forinden, under hjemlige forhold, fik demonstreret Karstens PC-front end (bærbar pc med DAC af egen avl, se udstyrsliste) på mit eget system; lyden: Overbevisende, frem for alt rent, homogent og med en naturlig opløsning og homogenitet, som er svær at beskrive. F.eks. fandt jeg ud af, at visse basproblemer og vigende dynamik og impulsvillighed nærmere skyldes min Cd-spiller end højttalerne - og så kan det angiveligt blive endnu bedre med en skræddersyet harddisk løsning. Da de (fysisk) små Nuforce forstærkere (mono-trin) erstattede min egen integrerede forstærker, blev det endnu bedre på samme parametre. Mine tidligere erfaringer med moderne kl. D koblede trin – tynd, klinisk klang – blev gjort til skamme. Og jo, der blev spillet numre, jeg selv har på Cd, i A-B test. John D., som var med i lytteseancen, var bestemt ikke begejstret over min Cd spiller. Det viste sig nu efterfølgende, at den ikke er så dårlig, blot er Karstens pc løsning langt mere overbevisende. Der er ”hul igennem”, og du oplever at være tæt på de musikalske begivenheder, hvilket også betegner min oplevelse af Studiosounds opsæt på Supertræffet.
På Supertræffet Da jeg lyttede, blev der - ud over pc front end - spillet på Spectron Musician forstærker, som drev de store SP Tech. Revelation højttalere. Disse er bestykket med 2x8’’ bas-mellemtoneenheder med dome tweeter i et waweguide system. Bassystemet virker yderst kompetent og spiller ned til 25 Hz. Systemet er samtidig effektivt med en følsomhed på 91 dB. Dette er et resultat af en designfilosofi, hvor der bl.a. tilstræbes naturlig klang og dynamisk formåen i hele frekvensområdet.
Lytteindtryk Opsamling vedr. StudioSound Jeg kan ikke finde egentlige fejl i dette system, da det i mine ører performer fremragende. En mindre tendens til ”tragt-lyd” i en del af øvre mellemtone kan måske henføres til waweguide princippet. Jeg ved det ikke, men udstilleren var opmærksom på fænomenet og forklarede det med en ikke helt optimal opstilling. Dette grej spiller på en forward måde, homogent med live-feeling, som jeg synes fremmer musikoplevelsen. Vil nogen foretrække bidrag fra rør i signalkæden? Noget med ”fløde i kaffen”? - jeg ved det ikke (det skal der nu nok være), men ikke jeg, sådan umiddelbart, selv om de letdrevne højttalere kunne indbyde til eksperimenter...
Udstyrsliste:
Link til StudioSounds hjemmeside: www.studiosound.dk
Vassago Hifi var igen repræsenteret ved dette års supertræf, og sædvanen tro kunne Rene Jensen fremvise noget af det ypperste i high-end klassen. Interessen for Vassagos stand var stor blandt de besøgende. Det er selvfølgelig ikke mærkeligt, for de præsenterede produkter har et imponerende ry i hifi verdenen.
Standen bestod af følgende:
Avalon har hidtil ikke været et ret udbredt højttalermærke i Danmark, selvom enhver sand hi-fi-entusiast nok kender navnet. For mange år siden læste jeg en anmeldelse i et dansk hi-fi-magasin af en Avalon højttaler, der nok var temmelig pebret i prisen men til gengæld kvitterede med en lydkvalitet, der kun var at finde blandt den absolutte super-elite af højttalere. Avalon Ascendant er en af de mindre modeller, der kommer fra amerikanske Avalon Acoustics i Colorado. Det er en tovejs konstruktion med basrefleks, der består af en titanium dome diskant og to 7” enheder til mellemtone og bas. Avalon er absolut ikke for folk på et stramt budget, og denne Ascendant udstråler da også højkarat luksus. Kabinettet har denne særprægede diamantslebne udformning på fronten, der nærmest er et kendetegn for Avalons højttalere. De er smukt udført i lækkert finer, og prøvede man at banke på siderne, kunne man høre denne lyd, der kendetegner et fuldstændigt massivt dæmpet kabinet. Førsteklasses håndværk fra ende til anden!
Kvalitetsindtrykket fortsatte i forstærkningen, hvor både forforstærker og effekttrin kom fra Californiske Pass Labs. Der blev spillet på statement forforstærkeren X.02, der er delt op i hele 3 kabinetter. Der er tale om en ægte dual mono klasse A konstruktion, hvor det første kabinet isolerer strømforsyning og digitale kredsløb fra de analoge trin, der er placeret i de to andre kabinetter. Effektrinene var to XA100.5 klasse A mono effekttrin. Ingen kan løbe fra, at disse bamser udstråler supertungt amerikansk high-end med de monstrøse køleprofiler og med en unik designet front domineret af et stort VU-meter i midten indrammet af smukt udskårede plader i børstet alluminium. Hvis der er overhovedet nogensinde har været tale om en trend i retning af deminuitive klasse D forstærkere, der både er skånsom mod ryggen, konen og elregningen, trækker disse kæmper alvorligt i den modsatte retning! Lyd kan diskuteres men byggekvalitet er en langt mindre subjektiv størrelse. Forstærkerne fra Pass efterlader næppe lange diskussioner om kvaliteten af deres konstruktion.
Den digitale kilde kom fra franske Adio Aéro og tilhørte sammen med resten af udstyret den absolutte hi-fi-elite. Den toploadede Capitole Classic CD Player er konstrueret med det anerkendte Phillips CD Pro 2 og er ligesom dens forgænger Capitole Reference med 192/24 upsampling og rør i den analoge udgang. Capitole Classic kan i modsætning til forgængeren ikke fungere som forforstærker. De numre, jeg lyttede til på Vassagos stand, var i den rytmiske genre, med overvejende vokal og med relativ enkelt instrumentering. Den slags musik sætter selvfølgelig høje krav til den vigtige mellemtone, og efter min mening klarede setuppet dette fremragende. Lyden havde den lidt varme karakteristik, som gør mange timers musiklytning mulig uden at blive træt i ørerne. Stemmer lød naturligt og musikken flød derudaf med god rytmisk drive. Jeg savnede ikke detaljer og dynamikken i mellembassen var god. Der manglede nok lidt kraft og kontrol i de nederste oktaver, men højttalerne er altså også kun en tovejskonstruktion, og fysikken sætter således naturlige begrænsninger for de vilde udfoldelser i det leje. Hvis man er til store rockkoncerter eller orkesterproduktioner for fuld damp, er der rigelig med muligheder for at kaste kærligheden på de større medlemmer i Avalon familien, men for mange vil dette nok forblive en hemmelig, uindfriet forelskelse. Ikke alle er til stort, tungt amerikansk hi-fi, men man kan som ægte hi-fi-aficionado næppe undgå at blive bare en smule fascineret over udstyr, der overskrider det almindelige i både design, forarbejdning og, ja, pris. Når det kommer til fascination, vil jeg vove at påstå at lyden er sekundær. Jeg skulle være den sidste til at klage, hvis jeg skulle kigge på dette anlæg hjemme i min stue. Link til Vassago Hifis hjemmeside: www.vassagohifi.com
Her drejede det sig om et rent JBL/Accuphase system. En strømrenseenhed leverede strømmen til en forforstærker samt en todelt SACD- afspiller og to klasse A effekttrin - alt sammen fra japanske Accuphase. Højttalerne var JBL Project K2 S-9800SE WG. Jeg besøgte standen et par gange i løbet af dagen, når der havde spilletid. Den første gang var først på dagen, hvor anlægget måske knapt var gennemvarmt. På det tidspunkt blev der bl.a. spillet klassisk musik ved ganske realistiske lydtryk - fx uddrag af ”Also sprach Zarathustra” af Richard Strauss. Her kunne man virkelig fornemme trommeskindet på paukerne og næsten lade sig omslutte af lydtrykket fra det store orkester, som blev gengivet dynamisk og realistisk.
Klangbalancen kunne på dette tidspunkt synes at være en anelse lys, hvilket jeg ikke mindst tilskrev det store, udæmpede lokale med de mange reflekterende, hårde flader. Det var ens for alle i centrets store sal, men anlægget udfordrede uden tvivl rummet allermest på dette punkt med sin enorme dynamik- og lydtryksformåen. Men en yderst realistisk oplevelse var det under alle omstændigheder - det tegnede godt for det videre forløb. Senere på dagen var jeg igen forbi standen, og da var det noget helt anderledes musik, der blev spillet. Der var åbent over for musikønsker fra publikum, og numre med vidt forskellige kunstnere som Kim Larsen & Kjukken og Nils Lofgren blev bl.a. spillet på det store anlæg. I begge de nævnte tilfælde var der tale om liveindspilninger, og begge gange lod jeg mig imponere.
Især den sidstnævnte indspilning kender jeg rigtig godt, da den i lange perioder har været en af de Cd’er, som jeg har brugt til testformål i mit eget anlæg - og det er jeg næppe ene om. Det er en indspilning, som giver kontant afregning med det samme, hvis man har ramt en forkert klangbalance, har jeg erfaring for. Det havde Sannerúd ikke på denne dag i Viborg med sit nu driftsvarme anlæg, for aldrig har jeg hørt Lofgrens liveplade gengivet med tilsvarende dynamik, åbenhed, sprødhed og dermed realisme.
Alt i alt et anlæg, som viste glimrende takter på vidt forskellig musik, hvilket er noget jeg personligt værdsætter. Og samtidig et anlæg, som jeg er ret sikker på, at man i det store, udæmpede rum på Søndermølle Centret - hvad lydkvalitet angår - kun fik hørt toppen af isbjerget fra. Opstillet i en typisk, tilpas veldæmpet dagligstue af tilstrækkelig størrelse er jeg aldeles sikker på, at dette superanlæg - med de klassiske JBL-højttalere med fornemme aner og med de velanskrevne A60-effektblokke fra Accuphase som grundpiller - ville komme endnu mere til sin ret. Pga. det store rum i Viborg havde Sannerúd i øvrigt valgt at brokoble A60’erne med 240 klasse A-watt pr. kanal til følge. Alt i alt vil jeg dog sige, at anlægget i mine ører var et rigtig godt bud på bedste tokanalslyd ved Supertræf 2008!
Vanen tro havde vi også i år nogle udstillere i køkken- og spisesal på Centret. I køkkenet havde Torben Pedersen opstillet en lille rørforstærker, som blev demonstreret over et par hovedtelefoner fra AKG. Deres topmodel tror jeg endog, der var tale om, og signalet hertil blev leveret af en Cd-afspiller fra TEAC. Desuden testede Torben løbende nogle rør på en Avo CT160 rørforstærker, som han lige havde færdigrepareret og -justeret. Som tidligere år blev Torbens stand det sted, hvor rørentusiaster kunne mødes og få en snak med ligesindede - herunder naturligvis Torben selv, da han besidder en stor paratviden på dette område, som man tydeligt kan mærke, at han brænder for.
Link til Classic Audios hjemmeside: www.classic-audio.dk
Link til Dyrholm Design Audios hjemmeside: www.dyrholmdesignaudio.dk
Link til AmforaMusiks hjemmeside: www.amforamusik.dk
Viborg Musik- og Hi-fi-klub | ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |