HIFI4ALL.DK | ||
Carlsson OA-52 Ultimate Edition CarlssonUpgrade [15.04.2013] | ||
| ||
For knap 2 år siden, anskaffede vi et sæt Carlsson OA-52. Muligheden for at købe et standard opgraderingssæt var der naturligvis, men det blev hurtigt besluttet at gå ”all in”, og der startede det hele. Carlsson OA-52 var Stig Carlssons top-of the-line højttaler i midten af 80’erne, hvor den solgte i knap 1000 sæt i primært Skandinavien I forbindelse med UE versionen, var det vigtigt at bevare den oprindelige konstruktion og bygge videre på 2-vejs konceptet med en 6,5” enhed. Efter en længere udvælgelses proces, faldt valget på en AudioTechnology 6” som bas/mellemtone. Den har stort set samme mål som den gamle bas/mellemtone og passer direkte i kabinettet. Scan-Speak’s ringradiator diskanten var højt på ønskelisten, men passede ikke umiddelbart til disse højttalere, hvorfor der er arbejdet meget med filtret for at den virkelig viser hvad den kan. UE projektet er gået en del skridt videre end de oprindelige OA-52’ere Stig Carlsson udviklede. Højttaleren er løftet ca. 400 mm op fra gulvet, og er nu nærmere en stander højttaler end en gulvhøjttaler. Det betyder at bassen bliver knap så voluminøs, men mere ”tight” og præcis. Samtidig er musikken kommet i øjenhøjde og har ikke samme tendens som tidligere til at man kigger ”ned” på musikerne. Der kunne førhen være en tendens til at musikerne stod på en lavere liggende scene og lytteren sad på en stolerække højere oppe end musikerne. Nu er musiker og lytter kommet tættere på hinanden og i samme øjenhøjde. Med en bas fra 32 Hz -3dB mangler der absolut intet i gengivelsen, med mindre OA-52 UE anvendes i en meget stor stue. Til dem der trænger endnu mere fylde i bunden, er der godt nyt, for der er en helt nyudviklet basextension på vej. Dette nye opgraderingssæt bringer de gamle Carlsson højttalere op på absolut elite niveau blandt 2-vejs konstruktioner og tåler sammenligning med de bedste. Får du lyst til at vide mere, så følg med på CarlssonUpgrade's hjemmeside. Opgraderingssættet koster ca. Kr. 10.000,- og kan kun købes på internettet via vores hjemmeside. Specifikationer: Orto-akustisk standerhøjttaler.
CarlssonUpgrade
| ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |