| HIFI4ALL.DK | ||
| Audiophilleo 1 & PurePower Mikkel Gige [29.07.2013] | ||
| ||
Ja, men så skal man have et USB til S/P-dif interface! Og hvad er det så? Det er en konverter, der ændrer signalet i det digitale domæne fra USB til et almindeligt digitalt signal, som kan gå direkte ind i en traditionel digital indgang. Dette kaldes S/P-dif (Sony Philips digital interface), og kan både være elektrisk med et RCA stik, kaldet coaxial, eller via en lysleder, kaldet TosLink. Og selv om opgaven lyder meget ligetil, med at konvertere et signal i det digitale domæne, så er opgaven faktisk ganske svær. Af en eller anden årsag ser mange streaming som den reneste form for musik, men faktum er, at mange af de produkter der benyttes til det, er nogle frygtelige støjkilder. De er nemlig ikke lavet til formålet oprindeligt, og derfor er computere, NAS harddiske og lignende et rimelig støjfyldt miljø.
I denne test ser og lytter vi nærmere til cremen af cremen inden for USB til S/P-dif konvertere: Audiophilleo. Audiophilleo er et amerikansk firma, og indtil videre er dette deres første produkt inden for streaming og hifi. Deres tilgang til opgaven har været kompromisløs i jagten på, at få fjernet al støj, men især at få fjernet den digitale støj (jitter) helt. En udredning af hvordan det er gjort, vil jeg ikke vove mig ud i. Her kan et besøg på Audiphilleo’s hjemmeside varmt anbefales. Konverteren laves i 2 versioner, hvor det indvendige er fuldstændig ens. Forskellen skal findes udenpå, hvor model 1 har et display og model 2 er uden display. På displayet kan en lang række information aflæses, blandt andet i hvilket format data overføres. Men den mest spændende funktion er VU-meteret, som med tydelighed afslører om musikken er komprimeret. Og det var faktisk ganske sjovt, at få bekræftet ens mistanke på visse plader. Kabinettet er derudover det samme støbte aluminiumskabinet, som kan leveres i en række lækre farver til model 1. Model 2 leveres kun i sort. Som noget nyt kan Audiophilleo leveres med batteri-forsyning i form af produktet PurePower. Dette er faktisk lidt af en genistreg, da USB signalet skal gennem denne boks først. På den måde kan batteriet lades op, men samtidig afkobles USB-strømmen, så den ikke føres videre til selve konverteren. Vælger man ikke PurePower fra starten, så kan denne ikke tilføjes senere, da kredsløbene i selve konverteren skal ændres. Som standard medfølger der en traditionel stik lader. Til forbindelse mellem PurePower og Audiophilleo medfølger der udover det korte strømkabel, også et lille kort USB kabel model ”lakrids”... hvilket kan undre en hel del, da der i kassen også medfølger et fint USB kabel fra WireWorld til forbindelse mellem kilden og PurePower. Dermed røg debatten om hvorvidt USB-kabler kan udgøre en forskel. For hvorfor skulle Audiophilleo nøjes med at putte et ”lakrids”-kabel med i kassen, hvis det var så vigtigt. Jeg forstår det ikke?! Og allerede her kan jeg afsløre, at der ikke var forskel at spore mellem WireWorld og AM kablet som traditionelt benyttes i lytterummet, eller et standard printer USB kabel for den sags skyld! Installationen af Audiophilleo var forbilledlig nem, da driveren ligger i selve kredsen til USB interfacet. Derfor overføres driveren med det samme til PC’en ved sammenkobling via USB. Fantastisk! Dog var der lidt problemer med at få forbindelsen etableret igen, hvis PC og konverteren havde været frakoblet hinanden. Men det var underligt nok ikke hver gang? Jeg ved ikke hvorfor det skal være sådan, men jeg synes altid, at jeg oplever, at streaming bare skal være lidt mere bøvlet i brug. Hvornår kommer den vaskeægte plug’n play løsning? Her har CD altså stadig en stor fordel! Audiophilleo blev koblet til McIntosh MCD500’s digitale S/P-dif indgang, via et SilverSonic D75 coaxial kabel.
Lytteindtryk Hvordan lyder den så? Har en digital/digital konverter egentlig en egen lyd? I det her tilfælde, ja. Det handler simpelthen om, at støjen i det digitale domæne er fjernet i en grad, så mere ”ren” information når frem til digital til analog kredsløbene i D/A konverteren. Audiophilleo giver signalet en meget ren og klar lyd, som adskiller sig fra det McIntosh MCD500’s eget drev leverer. Det betyder også, at noget af den musikalitet og ”varme” jeg selv fortrækker, er væk. Audiophilleo er High Fidelity i så ren en grad... men dog uden at musikken bliver hård eller på anden måde forkert. Det opleves blandt andet i bassen, som er så ekstremt tør og præcis, at jeg ikke tror, at jeg har hørt det så godt fra en anden signalkilde før, nogensinde! Både MCD500 og den gamle Lyngdorf CD1, som begge er bas eksperter, må se sig slået med flere længder. Det er ganske enkelt helt uden sammenligning! Det betyder, at alle detaljer i basområdet bliver eksponeret på en helt ny måde. Men det betyder også, at den nuancering som jeg kender fra CD og vinyl ikke er med. Det er næsten for rent... dog uden at det ødelægger musikken! I mellemtone og diskant området, er lyden meget lig det jeg kender fra de bedste CD-afspillere. Og den har en meget ligetil facon og naturlighed, og er meget lig MCD500, dog uden det hint af varme jeg kender fra denne. Når det kommer til de tekniske sider af musikken, er der også en meget hørbar forskel mellem det digitale input fra Audiophilleo og MCD500’s eget drev. Med Audiophilleo er det igen det meget rene digitale signal, som trækker det længste strå. Det kommer blandt andet til udtryk ved en oplevelse af mere luft i lydbilledet, med en tydeligere aftegning af de udøvende. Det er nærmest som forskellen mellem en almindelig film, og så en rigtig god 3D version af selvsamme. Man fornemmer simpelthen endnu bedre hvor de enkelte instrumenter er, og afstanden mellem forsanger og kor er ligeledes endnu tydeligere. Men det er ikke en gennemgående trend fra plade til plade. For eksempel er der ikke forskel mellem CD og streaming, på den fantastiske Saint Saens CD/SACD, fra Ondine. Men på en helt almindelig CD med Bruce Springsteen (Tunnel Of Love) var der himmelvid forskel. Og sådan fortsatte det med de plader jeg hørte. Så der kan være en fantastisk forskel i Audiophilleo’s favør, men det kan også være uafgjort! Ellers er der ikke forskel på ting som lydbilledets størrelse, mængden af detaljer, eller fornemmelsen af perspektiv. Dybde, højde og bredde af lydbilledet er helt det samme.
Har man ikke en USB indgang på sin ellers fremragende D/A konverter, og vil man stadig have det bedste af det bedste fra streaming, så er der ingen vej uden om en high end USB til S/P-dif konverter som Audiophilleo. Men en pris på over 10.000 for et produkt, som ikke kan lave lyd uden en kilde eller en D/A konverter, er måske lige lovlig dyrt?! Men når det er sagt, så vil jeg også gøre helt klart, at dette er den bedste lyd jeg nogensinde har oplevet fra streaming! Og set i det lys, så er det prisen. Der ligger en masse udvikling bag et produkt som Audiophilleo, og denne teknik vil sandsynligvis blive mere tilgængelig i billigere prisklasser i fremtiden. Bliver man alligevel lidt afskrækket, så laver Audiophilleo også model 2, som kun koster Kr. 4495,- med standard strømforsyning. Og så er man altså kommet et godt stykke af vejen. Vil man have displayet med, så starter priserne for model 1 ved 6995,-. Men husk, at de derudover er fuldstændig ens. Begge kan ydermere leveres med PurePower mod merpris. Audiophilleo får udmærkelsen "Top Klasse".
Pris: Kr. 10.495,-.
StudioSound Web: www.studiosound.dk
Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og over 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Rummet dæmpet med absorbenter og diffuserende paneler.
| ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |
Samlet konklusion