HIFI4ALL.DK
Ny Dynaudio Excite Serie
Dynaudio  [10.09.2013]
Den nye Excite-serie kombinerer High End kvaliteter, og et elegant og moderne design

Med den nye Excite-serie satte Dynaudio sig som mål at skabe en serie med High End kvaliteter, der ville give den bedste lyd i sin prisklasse; alt dette pakket ind i et elegant og moderne design, som kan integreres i en moderne stue. Bl.a. fastsættes frontstoffet med magneter, og 4 nye finishtyper er tilgængelige: Mat hvid, mat sort, valnød og en ny type rosewood.
 
Enhederne er alle designet og optimeret specifikt til hver enkelt model for at give den bedste lydkvalitet. Derudover er de håndbyggede i Skanderborg for at opnå en samlekvalitet og tolerancer, som er uhørte i branchen. Selve delefilteret er opgraderet, så det næsten er på Focus-niveau, hvilket sikrer en lydkvalitet, der er prisklassen overlegen. En del af hemmeligheden ligger i, at Dynaudio trækker på erfaringer fra deres super High End højttalere, som koster op til 600.000 kr. for et sæt, og studiemonitorer, som mange store stjerner indspiller deres musik og film på.
 
Resultatet er den nye Excite-serie, der giver mere High End lyd pr. krone end nogensinde før. Højttalerne er nu 8 ohm (på nær X38), så de kan trækkes af enhver forstærker og give et fremragende resultat.

X14 glider let ind i ethvert hjem med dens elegante design. Men hvor du normalt er nødt til at gå på kompromis med baskvaliteten, har den nye X14 en basenhed med ekstra lang slaglængde, der giver bas, som var det en gulvhøjttaler. Basenheden sidder under den velkendte diskantenhed fra Dynaudio, som giver en utrolig detaljeret og autentisk lyd uden at blive lytte-trættende.Det smukt forarbejdede kabinet er utrolig stabilt og dæmpet for at opnå optimal lydkvalitet. For bedste klang kan anbefales den elegante Stand 3x.

X34 er en elegant gulvhøjttaler med 2 bas/mellemtoneenheder, der giver den et kraftigt fundament. Disse enheder er komplementeret med en klassisk Dynaudio-diskant, der sikrer myriader af detaljer samtidig med, at den er silkeblød. I delefilteret har man lavet en lille genistreg ved at kontrollere spredning fra de to basenheder til at bevæge sig væk fra gulvet og dermed give en lyd, som er mindre påvirket af rummet. Dette resulterer i renere og mere naturlig lyd. Om Man vil lytte til techno eller klassisk eller noget midt i mellem, er denne højttaler klar til at takle enhver udfordring.

Fødderne, hvorpå højttalerne står, er en intelligent konstruktion med integrerede spikes, som kan skrues ned oppefra og ned i gulvtæppet. Hvis man har trægulv, skal man ikke skrue spikesne ned; i stedet vil højttaleren stå på gummi.

Flagskibet er den nye X38 3-vejs gulvhøjttaler, der leverer ægte fuldskala lyd. 2 stk. 18 cm (7”) basenheder sørger for det solide basfundament. Enhederne er opbygget med MSP-membraner og enormt store aluminiumssvingspoler (75 mm). Disse gør, at X38 kan indgå i ambitiøse hjemmebiosystemer og gengive koncerter på realistiske niveauer. Denne dynamiske præstation bringes endnu mere i centrum af en separat mellemtone- og diskantenhed. Denne enhed kan gengive de mest sarte toner i kor eller klassisk musik, men samtidigt også levere energikontrol på højt niveau. Fødderne er de samme som findes på X34.

X24 centerhøjttaleren er perfekt tilpasset resten af serien, så den lyder præcis som de store højttalere. X24 er 8 ohm, så enhver surround receiver kan få vellyd ud af den. Selvom X24 har et slankt design, kan denne højttaler levere lyd, som vil matche enhver actionfilm eller koncert. Man vil kunne høre stemmer med præcis alle de detaljer, filmen var indspillet med.

Den nye Excite-serie er tilgængelig fra midten af september.

Pris pr. sæt:

Excite X14: Kr. 7.495,-.
Excite X34: Kr. 16.999,-.
Excite X38: Kr. 23.999,-.
Excite X24: Kr. 4.999,- (pr. stk.).


For yderligere information, kontakt venligst:

Dynaudio A/S

Tlf.: +45 8652 3411
Mail: info@dynaudio.dk
Web: www.dynaudio.dk


 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.