HIFI4ALL.DK
Marantz PM6005
Hififreaks  [01.10.2013]
Ny integreret forstærker fra Marantz med digital indgang: PM6005

PM6005 byder på analoge kvaliteter, som normalt forventes i en højere prisklasse. Men med tilføjelsen af en  D/A-konverter bliver forstærkeren en brobygger mellem de analoge signalkilder og en ny, digital verden. Men PM6005 er andet og mere end blot en opdatering til en populær integreret forstærker. Takket være den nye indbyggede D/A-konverter får du adgang til en verden af digitale signalkilder og medier.

Den analoge del er selvfølgelig bibeholdt. PM6005 har en signalvej bygget med udelukkende udvalgte, diskrete komponenter. Og med en udgangseffekt på 2 x 45W er der tilstrækkeligt med kræfter til at drive både store og små højttalere i en normal stue. Strømforsyningen er bygget over en skærmet ringkernetransformator for mindst mulig brumudstråling og lav udgangsimpedans.På analogsiden byder PM6005 på fem sæt stereoindgange, heraf én RIAA-indgang for pladespiller med MM-pickup. Der er tilslutning for to sæt højttalere eller ét sæt med biwiring.

De analoge indgange er suppleret med to digitale (én optisk og én coax). Den vigtige signalkonvertering varetages af den velrenommerede Cirrus Logic CS4398, som arbejder ved 192 kHz/24-bit. De digitale kredsløb er indbygget i en skærmet metalboks inden i forstærkeren, for at sikre, at de ikke påvirker de følsomme analoge kredsløb.

Marantz PM6005 fås i både sort og klassisk champagnegylden aluminiumsfinish.


For yderligere information, kontakt:

Hififreaks.dk

Web: www.hififreaks.dk
Mail: support@hififreaks.dk
Tlf.: 7219 0045

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.