Her er du: Nyheder - BeoVision Avant 28. marts 2024 | 10:03   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


BeoVision Avant
Af: Bang & Olufsen  [09.05.2014] Print nyhed
Med det innovative BeoVision Avant redefinerer Bang & Olufsen tv'ets plads i hjemmet, og samtidig er det klar til Ultra HD (4K)

Dette underholdningsflagskib fra Bang & Olufsen er resultatet af mange års forskning og innovation og har både kræfterne og finessen til at levere storslåede lyd- og billedoplevelser, når familie og venner samles omkring det. Men det har også tilpas gode manerer til diskret at træde i baggrunden og give plads til andre aktiviteter, når det ikke er i brug. Og da det er skabt til at holde længe i en meget omskiftelig digital verden, er det fuldstændig kompatibelt med alle de enheder og kilder, som familien kan finde på at bruge – helt ukompliceret.  Bang & Olufsen har en lang tradition for at udnytte teknologien i enkelhedens tjeneste og introducerer med BeoVision Avant en lang række nyskabelser, der forener avanceret elektronik og magisk bevægelse.

BeoVision Avant lyder større end det slanke design antyder. Det har kun været muligt, fordi designerne har skabt et diskret, men kraftfuldt lydpanel, der vipper ud, når tv'et er tændt, og diskret vipper ind igen, når det slukkes. Lydpanelets bevægelser er koordineret fuldstændigt med tv'ets bevægelige stande, så ét smukt koreograferet forløb gør tv'et klar til brug.

Den nye serie af stande til BeoVision Avant omfatter både bord- og gulvstande samt vægbeslag og gør det lettere end nogensinde før, at integrere selv et meget stort tv i hjemmets øvrige indretning. Visionen var at skabe et tv, som diskret holder sig i baggrunden i stuen, når det er slukket, men fungerer som et naturligt midtpunkt, når det tændes. I stedet for at arrangere hele rummet omkring et tv, drejer de nye stande tv'et hen mod brugeren – og tilbage på plads efter brug.

Som man ville forvente fra Bang & Olufsen, lyder BeoVision Avant godt fra første øjeblik. Men man bør forberede sig på at opleve, hvor godt et tv med ikke færre end otte højttalerenheder med hver deres separate forstærker egentlig kan lyde. Det er også utroligt enkelt at tilslutte eksterne højttalere for at skabe en ægte surroundsound-oplevelse – enten trådløst eller med kabler – med det integrerede 7.1-surroundsound-modul.

Den nye funktion Chromatic Room Adaptation analyserer lyset i omgivelserne ved hjælp af to sensorer og justerer skærmen for at kompensere for rummets påvirkning af billedet. Antirefleksbehandlinger af højeste kvalitet på begge sider af skærmen dæmper refleksionerne med hele 98 procent. Uanset hvor det er placeret, leverer BeoVision Avant flotte Ultra High Definition-billeder (4K).

Den nye BeoRemote One er udstyret med den nye funktion "MyButtons", der gør det muligt for brugeren at lave op til tre personlige indstillinger, som kan hentes frem med en enkelt berøring. En indstilling kan f.eks. indeholde oplysninger om kanal og lydstyrke samt standens positionering af tv'et og kræver kun ét tryk på en knap for at blive hentet frem.

Det er lige så let at tilslutte Bang & Olufsens trådløse højttalere via den indbyggede Immaculate Wireless Sound-løsning, som at tænde for tv'et. BeoVision Avant er klar til at gå på internettet og har plads til Apple TV og en harddisk bag bagpanelet – og er det perfekte centrum for alle former for webindhold.

Pris:

BeoVision Avant 55" inkl. BeoRemote One: Kr. 54.995,-.

Pris for gulvstand, bordstand eller vægbeslag starter fra Kr. 4995,-.


For yderligere information, kontakt:

Bang & Olufsen

Web: www.bang-olufsen.com
Tlf: 96 84 51 00


 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes