HIFI4ALL.DK
Hifi & Surround 2014
DHES  [19.05.2014]
Efter 19 år i midt København rykker Danmarks Hifi & Surround messe til Kastrup Lufthavn og Hilton Hotel

Hifi & Surround blev sidste år et langt større tilløbsstykke, og for at imødekomme den voksende succes er lokationen i år blevet omlagt til Hilton Hotel ved Kastrup Lufthavn. Dette betyder nemmere adgang for gæster og udstillere, da hotellet ligger lige ud til motorvejen, og samtidig har direkte adgang til Metro, tog og bus fra København og resten af landet, såvel som Øresundstog fra Sverige. Det har aldrig været nemmere at komme til en Hifi udstilling i Danmark.

Der vil i år være over 1100 kvm udstillingsareal, og lokalerne er moderne, med en virkelig god akustik som vil kommer både udstillerne og besøgende til gode. Dette vil være med til at gøre messen til et endnu bedre sted at opleve det nyeste og bedste indenfor Hifi & Surround. Vi håber i år at kunne få en endnu bredere sammensætning af udstillere både nationalt og internationalt, og igen at kunne fremvise både det ypperste inden for High End, såvel som at kunne vejlede den studerende til, hvordan man får mest for pengene.

Vi glæder os til at byde de besøgende velkommen d. 25-26. oktober på Hilton, Kastrup Lufthavn.


For yderligere information, kontakt:

Team Hifi & Surround

Web: www.hifisurround.dk

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.