Her er du: Anmeldelser - Vincent SV-237 19. marts 2024 | 08:42   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Vincent SV-237
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [11.08.2014] Print testen
Cirklen er næsten sluttet med denne test af Vincent's SV-237, da det første produkt vi i sin tid testede fra Vincent, var forgængeren SV-236. Det er sket en udvikling, om end lyden stadig er tro mod det oprindelige

Vincent SV-237 er den tredje version i rækken af Vincents integrerede forstærker i Tube Line serien. De tidligere modeller var SV-236 og SV-236 mk II. Forskellene mellem disse modeller er ikke stor, da det tekniske design grundlæggende har været på plads fra starten.

Hvor forskellen mellem SV-236 og mk II versionen mest var af optisk karakter, hvor blandt andet køleprofilerne blev mere ”blottede”, så er forskellen mellem SV-236 mk II og SV-237 større. Blandt andet er rørene udskiftet til nogle andre typer, samt det nok mest spændende, at SV-237 er trådt ind i den digitale alder med en USB-indgang med egen konverter. Desværre er der ikke meget data tilgængelig, så hvilken bit/sampling-rate der er tale om, kan vi desværre ikke oplyse.

Generelt ligner SV-237 – og forgængerne – mest af alt et effekttrin, og det bærer indmaden også tydelig præg af. For det er trafo, ladelytter og effekttrinnene i hver side, der optager mest plads. Men lige bag fronten sidder forforstærker-delen, med rørene til den indledende forstærkning. Udgangstrinnene er baseret på transistorer, og SV-237 er dermed det man kender som en hybrid-konstruktion. Komponent-kvaliteten er rigtig god, og der er ikke noget at komme efter til prisen! Blandet andet benyttes der ikke opamps i signalvejen. Her er der kun gode, diskrete komponenter.

Men det er ikke kun indvendigt, at det er lækker lavet. Fronten er af tyk smedet aluminium, med en udfræsning nederst, som rummer dioder til indgangsvalg, samt knapper til tonekontrollerne og loudness. Designet er generelt lidt ”old-school”, og har holdt igennem de tre modeller. Men jeg er ikke udelt begejstret for de nye drejeknapper, som er ført videre fra mk II. De er lidt tynde og ”fimsede”, med en forkromet kant. De originale på SV-236 var noget heftigere og lækre.

Resten af kabinettet domineres af de store køleprofiler, som ikke bare er pynt. Vincent er kendt for deres brug af høj bias, hvilket giver kl. A drift på de første 10 watt, hvorefter forstærkeren ”glider” over i mere og mere kl. B drift. Derfor bliver profilerne lidt håndlune. Resten af kabinettet er af kraftig bukket stålplade, inklusiv de interne opdelinger, som adskiller strømforsyning, og for- og effekttrin. Dermed undgås, at brum og støj spreder sig. Ja, det er seriøst bygget det her!

På bagsiden finder man fem almindelige linjeindgange, og dermed er der ikke indgang til en pladespiller. Men her har Vincent deres fremragende PHO-700, der benyttes som reference her på siden! Hertil kommer den førnævnte USB-indgang, samt udgang til båndoptager og pre out. Det kunne have været interessant med en indgang til effekttrinnet ligeledes. Men med forforstærkerudgangen kan man nemt koble et ekstra effekttrin på til biamping.

Der er to sæt højtalerudgange, som er koblet i parallel til brug for biwiring. De kan altså ikke benyttes som A og B sæt. Type og kvalitet er den samme som på de større effekttrin SP-995, der benyttes i lytterummet til daglig. De gaber over alt(!), og er i WBT-liga!

På konstruktionen er der ikke noget at komme efter… det er solidt, gedigent og lækkert lavet.


Lytteindtryk

Slægtskabet til de tidligere modeller skinner også igennem på lyden, om end klangen er blevet mere korrekt. Det er stadig rørene, der sætter dagsordenen, men på en mere neutral vis. Og det betyder, at SV-237 er blevet en musikformidler af bedste skuffe. Og det er tydeligt, at det er musikken, og ikke teknikken, der er i højsædet.

Dermed betyder det ikke, at SV-237 ikke sætter er stort og flot lydbillede op, for det er både højt og bredt, med en rigtig god fornemmelse af rum og perspektiv, og med gode placeringer af de udøvende. Og masser af detaljer. Men dybden savner noget, når man sammenligner med forstærkersættet i lytterummet.

Men at de tekniske sider ikke er helt i top, betyder mindre i dette tilfælde. For efter mere end en måned i SV-237’s selskab, har jeg en meget stærk fornemmelse af, at det aldrig har været Vincent’s hensigt, at skabe en forstærker, hvor man hele tiden skal sidde i hotspot mellem højtalerne for, at nyde musikken maksimalt. For uanset hvor jeg befandt mig i lytterummet under testen, så var det, det samme ”drive” og engagement, jeg oplevede, når SV-237 spillede.

Klangen er generelt mere neutral i forhold til den første SV-236, men bassen har stadig lidt ekstra tyngde, hvilket klæder musikken godt, da det sætter et solidt fundament for rytmen. Man bliver fanget ind, og foden rykker automatisk med hele tiden. Og da det præsenteres med den præcision og nuancering, som tilfældet er, så betyder den lille smule ekstra fylde intet.

I mellemtonen flyder tingene afsted på naturligste vis, og der er slet ikke grund til at udstykke tingene, for det lyder bare som det skal. I diskanten trækker SV-237 en trumf, for det lyder så dejligt og afslappet, helt naturligt uden kant eller hårdhed, og udstrakt og luftigt, uden at der følger nogen form for afrunding fra rørene. Her er det meget tydeligt, at Vincent’s valg af nye rør har stor betydning.

Via USB indgangen har kvaliteten af streaming-kilden stor betydning, for DAC’en i SV-237 honorerer det, den modtager. Og det var således meget tydeligt, når der blev tweaket på indstillingerne på den laptop, der leverede strømmen af nuller og éttal. Og gengivelsen var meget tæt på det, MAC’en leverede via den analoge indgang! Dog var mellemtonen lidt markeret og fremtrukket i lydbilledet, hvilket godt kunne give en oplevelse af en smule kant og hårdhed. Men det krævede en direkte sammenligning mellem de to kilder, for at opdage det! Dog havde diskanten den samme dejlige letflydenhed, som via de analoge indgange. Og samlet er gengivelsen fra USB indgangen meget lig dét, man kan forvente fra en CD-afspiller i samme prisklasse som SV-237.

USB indgangen er i øvrigt ren ”plug’n play”, hvor computeren selv finder driver og software. Samtidig var der ingen udfald i lyden. Tonekontroller og loudness funktionen blev aldrig benyttet, da SV-237 klarede sig så fint uden.


Samlet konklusion

Vincent SV-237 er i den grad en værdig aftager for et af Vincent vigtigste produkter. Og den brillerer med en gengivelse, som sætter musikken i højsædet, uden at man behøver at befinde sig i hotspot. Den tekniske side af musikken er dog på ingen måde middelmådig, kun dybden af lydbilledet efterlader lidt at ønske.

Samtidig er SV-237 så gennemført konstrueret, at man skal op i væsentligt dyrere grej for, at finde den samme finesse for detaljen. Den minder med de kraftige køleprofiler mest af alt om en kraftig effektforstærker, som har fået tilføjet en god forforstærker.

Til prisen giver Vincent SV-237 rigtig meget for pengene, og jeg er derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at den skal have udnævnelsen ”Best Buy”! Og Vincent er efter testen af SV-237 stadig en af mine ukronede favoritter i Hifi-branchen…


Specifikationer:

  • Princip: Integreret hybrid forstærker.
  • Rør: 1 stk. 12AX7 & 2 stk. 6N1P-EV.
  • Udgangseffekt: 2 x 150 Watt, 8 ohm (10 Watt Kl. A).
  • Dimensioner: 43 x 15 x 43,5 cm (B x H x D).
  • Vægt: 20,5 kg.

Pris: Kr. 13.999,-.


Importør:

Vincent-Hifi.dk

Web: www.vincent-hifi.dk
Tlf: 29 40 43 82


Reference-udstyr:

  • Pladespiller: Michell GyroDec SE, Reed 3P
  • Pickup: Benz Micro Ebony TR, Goldring Legacy
  • Stepup/Riaa: Ortofon ST-80SE, Vincent PHO-700
  • CD-afspiller: McIntosh MCD500
  • Streamer: Audiophilleo 2
  • Forstærkere: Audio Analogue Bellini, Vincent SP-995
  • Højtalere: Xavian XN360
  • Kabler: Vincent XLR, SilverSonic AirMatrix RCA, SilverSonic Q10, SilverSonic D-75, AM USB
  • Strømfilter: Isotek Syncro, PS Audio Dectet
  • Tilbehør: Sound InVision paneler, SoundSmith EZ-mount


Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og over 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Rummet dæmpet med absorbenter og diffuserende paneler.

 

Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
CD-afspiller test
23.08.2006
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes