| HIFI4ALL.DK | ||
| Auralic Vega & SOtM sDP-1000 Mikkel Gige [07.12.2014] | ||
| ||
Streaming er det nye sort, og CD skiverne må efterhånden se sig helt hægtet af medieræset, og er snart et nichemedie ligesom vinylen. Og det betyder også, at producenterne af Dac’s ikke længere er hæmmet af et fast signal fra de sølvfarvede skiver. Og det er der kommet der nogle særdeles spændende produkter ud af, som nærmest opnår kultstatus. Auralic Vega og SOtM sDP-1000 er nok blandt de hotteste for tiden. De er ikke ligefrem billige, men de er omvendt heller ikke ”det hvide ud af øjnene” dyre. De ligger sig lige dér, hvor mange entusiaster godt kan være med. Og at de så samtidig yder som de gør, gør dem faktisk næsten ”billige”. Men mere om det senere… SOtM er den "billigste" af de to, men er faktisk den bedst udstyrede. Udover digitale tilkoblinger af enhver art, så har den også analoge indgange, og kan fungere som en forforstærker. I denne anmeldelse, er det dog kun den digitale del, vi har testet. Jeg vil ikke kunne yde de digitale kredsløb retfærdighed ved, at forsøge at omtale dem. Men de er af højeste kvalitet, og understøtter alle formater inkl. HD-formater i 32bit/192kHz & DSD. Men det mest specielle ved sDP-1000 er, at den kører på batterier. 2 stk., hvor kun det ene er forbundet til lydkredsløbene, mens det andet er koblet fra og evt. lader op. Der medfølger en "Laptop"-lader, men det er muligt at købe en større lader/forsyning, som matcher Dac’en af udseende. Rent lydmæssigt vil den ikke udgøre en forbedring, da sDP-1000 jo er frakoblet elnettet, når den spiller. Kvaliteten af de indvendige kredsløb ser ikke ud af meget, men jeg kan berolige med, at der er tale om kredsløbsdesign af bedste klasse. Den digitale sektion er skærmet i sin egen sektion, så de analoge og digitale kredsløb ikke kan sende støj frem og tilbage… selv om dette miljø nok er så støjfrit, at det slet ikke er aktuelt. Men så er vi da sikre… Kabinettet er lavet af et bukket stålchassis, beklædt med aluminium på front, top og sider. Der er en smal sprække hele vejen rundt, som sikrer en vis ventilation. Fit og finish er god, og meget ligetil med et neutralt design. Betjeningen er meget ligetil, men knapperne virker lidt upræcise i deres virkemåde. Ligeså er stikkene på bagsiden af almindelige standard.
Auralic Vega er så den dyreste af de to, og har som sagt ikke de samme tilkoblingsmuligheder. Den er en ren digital dac, men kan også fungere som forforstærker for digitale kilder. Vega er mere traditionelt opbygget, med en almindelig strømforsyning. Men de har benyttet egenudviklede kredsløb til det digitale domæne, i stedet for at vælge en hyldevare. På den måde har de ekstremt godt styr på, at data kommer korrekt frem. Og de "reklamerer" da også med ekstrem lav jitter, som er "digital" støj. Ligeledes understøtter Vega alle formater inkl. HD-formater i 32bit/384kHz & DSD. Til den analoge udgang har Auralic valgt at benytte deres eget Orfeo modul, som egentlig er en "forstørret" opamp, men lavet med diskrete komponenter i stedet, og derfor fylder det en del mere. Men igen giver det større kontrol med hvad der sker i kredsløbet. Alt sammen i lydens tjeneste. De kører i øvrigt i ren Kl. A, og bliver derfor en lille smule varme. Af samme årsag sidder der en køleprofil henover Orfeo modulerne. Kabinettet er ligeledes et bukket stål-chassis, beklædt med aluminium på front, top og sider. Fit og finish har lige fået et ekstra nøk opad, og er af høj klasse. En interessant og god detalje er multi-knappen på fronten, som styrer alle funktioner med stor præcision. Stikkene på bagsiden er ligeså af rigtig god kvalitet.
Men, men, men, men… Vedrørende opsætningen af de to apparater til streaming, så kommer der lige et surt opstød fra en gammel sur mand: Hvorfor pokker skal det være så bøvlet, at sætte en PC op til at kunne streame til disse to ellers fremragende produkter? Først skal man finde en driver på nettet eller fra en CD. Den skal så installeres, før apparatet tilsluttes via USB… ellers fejler installationen! Men det er ikke nok, for derefter skal det interne lydkort i PC’en deaktiveres manuelt før, at der kommer lyd ud til USB-stikket. Nu er jeg heldigvis IT-mand i det daglige, og kunne derfor nemt finde ”fejlen” til den manglende lyd, efter at USB-driveren var korrekt installeret. Men det er ikke alle, der har det privilegie. Og her vil hjælp fra en forhandler være påkrævet. Men det behøver ikke, at være sådan. Audiophilleo 2 der benyttes som USB konverter i lytterummet, gør det hele selv, når den kobles til. Argumentet fra nogle producenter er ellers, at denne automatiske installation forringer kvaliteten af lyden. Men Audiophilleo er blandt de absolut bedste til USB interfaces, og de kan sagtens få det til at virke nemt og lyde godt på én gang! Det trækker desværre lidt ned på den samlede bedømmelse af disse ellers fremragende produkter. Lytteindtryk Disse to Dac’s har nok været de nemmeste produkter at teste nogensinde, i dette lytterum. De blev sat til hver for sig, og med input fra McIntosh MCD500’s CD-drev. Samtidig blev Mc’en sat til via dens analoge udgang. På den måde kunne der hurtigt laves A/B sammenligning. Både Auralic og SOtM blev sat til neutralt output uden forstærkning eller dæmpning. Og det allermest utrolige er, at uanset hvordan og hvorledes jeg vendte og drejede tingene, så var der ikke nogen forskel mellem de to Dac’s, og McIntosh’en. Og det er intet mindre end sensationelt. Vi har altså at gøre med to Dac’s, som på ingen måde hæmmer det signal, de modtager. Og derfor kan de beskrives med en og samme omtale på lyden.
Der blev flået plader op af skuffer og ned fra hylder, og kun i ét tilfælde oplevede jeg en lille bitte forskel mellem Mc’en og SOtM. Det var i diskanten, hvor niveauet var en lille bitte smule lavere, men uden tab af information eller naturlighed. Samtidig kunne fokus også spores som værende en lille bitte mindre præcist. Men det er absolut kun ved denne form for direkte A/B sammenligning, at det vil blive bemærket. Og det var altså også kun på én plade ud af rigtig mange! Så det påvirker på ingen måde min samlede vurdering af SOtM’en. De spiller begge med samme naturlige letflydenhed som MCD500, og nedefra mødes man af en bas, der lyder fuldstændig som det var meningen. Tørt og præcist, men samtidig med fylde og tyngde. Stortrommen får den rette plads i lydbilledet med sin kendte 3-i-1 lyd, som i særdeleshed er en kæphest for undertegnede. Det skal bare lyde helt rigtig… pedalen der rammer skindet, skindet der flytter sig, og til sidst luften der skubbes ud af trommen. Og ligeså får alle former for bas den plads og luft i lydbilledet, som giver den optimale oplevelse. Uanset om det er en elbas med hurtige funky ryk på strengen, eller om det er en strygerbas med lyde fra både streng og trækassen. Det hele er med. Og det fortsætter videre op i mellemtonen, som bare flyder afsted på aller naturligste vis, uanset om der er tale om stemmer, messingblæsere eller træinstrumenter. Det lyder fuldstændig, som det skal. Og man bemærker med tydelighed ”lagkagelyden”, hvor alle instrumenter, personer eller detaljer får deres eget lag i musikken, og dermed fremstår lige tydeligt. Og der er ingen begrænsning i hvor mange lag, der kan lægges ind. Lige så er diskanten naturlig og luftig, og der er hverken er hårdhed eller kant… kun en masse luft, og bækkener der ringer ud på naturligste vis. Og det giver en letflydenhed og naturlighed, som ikke engang overgås af vinyl! Lydbilledet er ligeså stort med stort S, og man når helt derind bagved, hvor jeg er vant til at bagvæggen står. Og der er både bredt og højt. Vaskeægte 3D lyd, hvor placeringerne er ultra-tydelige, og man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvor alle de udøvende står eller sidder. Detaljerne flyder ud af skiverne, og både dynamik og nuancering er af absolut allerbedste klasse.
Og ved skift til streaming via USB, er det fuldstændig samme umiddelbare lyd, der flyder ud til højtalerne. Nogle gange benytter jeg sammen med Audiophilleo’en et lille program på PC’en, der hedder Fidelizer. Dette lukker for unødige services på PC’en, og kan give en mere luftig lyd. Men det var slet ikke nødvendigt med Auralic og SOtM. Deres USB interfaces er simpelthen lige en klasse bedre end Audiophilleo 2, og kan bedst sammenlignes med Audiophilleo 1 med PurePower. Jeg kunne sagtens blive ved med, at komme med floskler om hvor fantastisk, disse to Dac’s spiller. Men jeg ville blot gentage mig selv fra anmeldelsen af McIntosh’en. Men det understreger også, at vi har med to yderst habile produkter at gøre. Samlet vurdering Jeg er intet mindre end imponeret over disse to Dac’s fra Auralic og SOtM. Til under den halve pris af reference CD-afspilleren i lytterummet, leverer de fuldstændig den samme rene, luftige og umiddelbare lyd. Men så skal man selvfølgelig lige have et CD-drev, hvis man skal lytte til sine CD-skiver, og her er McIntosh MCD500 i en klasse for sig. Men de er egentlig også lavet med fokus på streaming, som slet ikke koster så meget. En almindelig bærbar med en NAS eller lign. kan sagtens gøre det. Og dermed får man nemt topklasse lyd, til en relativt overkommelig pris. Jeg er som sagt ret begejstret, og efter at havet lyttet via CD-drev, var jeg ikke i tvivl om, at det her var til en ”Editors Choice”. Men så skulle der streames via USB, og det var simpelthen for bøvlet at sætte op. Her kunne de begge lære noget af Audiophilleo. Men ”Topklasse” det har de, så den titel får de begge med. Og med et lille bitte forspring til Auralic.
SOtM sDP-1000
SOtM sDP-1000: Kr. 22.495,-.
StudioSound Web: www.studiosound.dk
Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og over 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Rummet dæmpet med absorbenter og diffuserende paneler.
| ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |
