HIFI4ALL.DK
Ny Piega distributør
AV-Connection  [31.01.2015]
Det schweiziske højttalermærke, Piega får ny distributør i Danmark

AV-Connection A/S er fra 2015 ny distributør af Piega. Vi har en vision om at få bedre fokus på dette højttalermærke, som måske har været lidt overset i Danmark igennem de seneste mange år.

Piega blev startet af Leo Greiner og Kurt Scheuch, et umage par med meget forskellige forcer. Kurt Scheuch kom til at stå for innovationen og alt det tekniske, mens Leo Greiner varetog firmaets økonomi og strategi. Firmaet har altid haft en meget loyal stab af dygtige folk, og blev hurtigt en veldrevet højttalerproducent, med stor succes op gennem årerne, specielt på hjemmemarkedet i Schweitz. Piega er et firma med et meget højt erfaringsniveau, høj fleksibilitet og en kort beslutningsvej. I de senere år hos PIEGA er 2. generation af det familieejede firma kommet med ind, hvilket har givet firmaet et frisk pust og virkelig fået Piega med på verdenskortet.

Piega er således godt rustet til fremtiden inden for High-end lyd, og der er en masse nye spændende produkter på vej. Piega er nok mest kendt i Hi-fi kredse, specielt for deres egenudviklede bånddiskanter (LDR - Linear Drive Ribbon), som er så specielle at fremstille, at de ikke engang har haft behov for at tage patent på dem - kun meget få folk i verden kan lave dem, og de sidder hos Piega.

Et andet stort kendetegn ved Piega højttalere, er at de fleste modeller er fremstillet i aluminium, hvilket giver en fantastisk stærk konstruktion, samtidig med at godstykkelsen er meget mindre, og derved er det muligt at lave en højttaler der fylder mindre end traditionelle træhøjttalere, med samme kabinet volumen.

T-Micro højtalerserien fra Piega er en serie slanke elegante højttalere, som virkelig formår at skille sig ud fra mængden. Udvalget i serien spænder bredt i både størrelser og farvevarianter, lige fra de helt små satellithøjttalere, som normalt kombineres med en subwoofer, til de større reol- og gulvmodeller. Hele TMicro serie er fremstillet i aluminium og fås i tre farve varianter, naturlig børstet aluminium, sort eller hvid lakeret.

Den mest populære High-end højttalerserie fra Piega er Premium serien. Premium fås i en lang række størrelser og farvekombinationer, som gør det muligt at matche de flestes behov.

Coax serien er topklasse serien af højttalere i aluminiums kabinet, som minder i design meget om Premium serien, blot med endnu bedre lydkvalitet. Højttalerne kendes let ved alle at have det koaxiale C1 eller C2 båndelement til at varetage de høje toner. Højttalerne ligger naturligvis i den høje ende af prisskalaen, men i prisklassen sætter de virkelig ny standard.

Classic serien er i princippet en Coax højttaler på steroider, bare en tand billigere, dog større, men i et frækt designet trækabinet. Classic serien er skabt til musikelskeren, der ønsker en højttaler der spiller alt musik. Classic serien er i øvrigt den eneste serie fra PIEGA der er lavet i et træ kabinet, hvilket giver mulighed for at nyde bånddiskant teknologien, i et mere traditionelt højttalerdesign.


For yderligere information, kontakt:

AV-Connection

Web: www.av-connection.dk
Mail: salg@av-connection.dk
Tlf. 7442 1078

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.