HIFI4ALL.DK
Advance Paris
Audioconcept  [05.03.2015]
Advance har lanceret de 3 første produkter i deres nye high end serie, og der er tale om et sæt højttalere, en integreret forstærker og en CD afspiller

XL 1000 højttalerne er udviklet og fremstillet i Frankrig af Advance Paris 'teknikere. Deres design, er kun baseret på akustik regler, og gør det muligt at opnå rene, moderne og elegante kurver. Målet med X-L1000 højttalerne var, at kunne gengive en perfekt gengivelse af instrumenter og stemmer. MDF kabinettet er bygget i 3 uafhængige kabinetter,  og kabinettykkelsen når op på hele 4 cm. Kabbinetterne er forbundet med separationer og afkobling, hvilket sikrer en fuldstændig kontrol af vibrationer. Placeringen af enhederne blev beregnet for at opnå den bedste udfasning.

XL 1000 højttalerenhederne er udviklet i i samarbejde med en europæisk producent specialiseret i professionel lyd. Disse enheder kombinerer fremragende ydeevne der sjældent er opnået. Basenhed og mellemtoneenhed er opbygget med en cellulosemasse membran. Stiv og let og med meget kraftige magneter. For eksempel har 12” bassen en svingspole 10 cm i diameter, og magneten er 22 cm i diameter, hvilket giver et magnetfelt på 1,17 Tesla!

XL 1000 højttalere leveres som standard i 4 farver, men kan leveres i den farve man måtte ønske. Pris: Kr. 130.000 pr. par.

Xi 1000 er den nye high end integrerede forstærker fra Advance, og er den første under Paris linjen. Der er tale om en særdeles strømstærk forstærker på 2 x 220 watt i 8 ohm, og den har mulighed for at skifte til Klasse A, hvor den således kan give 2 x 45 watt. Opbygningen er balanceret, og der er anvendt første klasses komponenter, som ikke står tilbage fra andre high end producenter, og man finder høj præcisions metalfilmsmodstande, polypropylene kondensatorer m.m. internt i forstærkeren. Kabinettet er særdeles solidt opbygget og er meget resonansdødt, bl.a. er siderne og top/bundplade 5 mm tykke.

Indbygget er også en højkvalitets 1796 DAC fra Burr Brown med alle nødvendige digitale tilslutninger i form af coax, optisk og AES/EBU. USB indgangen varetages af den berømte X MOS asynkrone DAC, som gør det mulgt at dekode masterfiles fra PC/Mac. Desuden er analogfolket ikke ladt i stikken, da der er indbygget en mm riaa, som fuldt ud kan udnytte high end MM pick ups såsom Ortofon 2M Black.

Xi 1000 leveres med system fjernbetjening og koster Kr. 22.000,-.

X CD 1000 er i 2015 noget så sjældent som en nyudviklet High end Cdafspiller, men Advance har ønsket at kunne tilbyde en High end musikafspiller til de tusindvis af musikelskere, der stadigvæk har en stor samling af Cdplader stående. Teknisk er X CD 1000 flot opbygget med PCM 1796 Burr Brown DAC`s med 24 bit opløsning, og analogdelen som er et Advance speciale, er virkeligt kræset for. Man har mulighed for at benytte en transistorbaseret Klasse A udgang via den ene singleended udgang via RCA stik, eller en lidt fyldigere lyd igennem en ECC 83 rør baseret single ended udgang via enten RCA stik, eller via den balancerede XLR udgang. Kabinettet er solidt opbygget og alle trin er afskærmet fra hinanden, for at mindske interferens imellem de enkelte kredsløb.

Prisen for en Advance Paris X CD 1000 Cdafspiller er Kr. 12.000,-.


For yderligere information, kontakt:

Audioconcept

Web: www.audioconcept.dk
Mail: audioconcept@live.dk 

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.