HIFI4ALL.DK
Mirand Audio diy DAC
Mirand Audio  [01.10.2015]
Premium kvalitet diy USB Audio DAC med DSD256 support

Som udvikler af Highend Audio komponenter som Phison Audio, er vi smerteligt bevidst om at selv om de fleste af os ønsker sig det ypperste inden for HIFI gear, så er det ikke altid at økonomien følger med. Hvis man har et godt selvbygger gen, så er muligheden at kaste over DIY kits. Markedet er oversvømmet med en masse Kinesiske kits som har svingende kvalitet. Vi har valgt ikke at konkurrere på prisen med de kinesiske leverandører men i stedet for at sørge for at konstruktionen er af ypperste kvalitet.

Den meget kompakte DAC er todelt. Mainboardet huser USB receiver, spændingsregulatorer samt AK4490 DAC. Man har så mulighed for at vælge, at lave sit eget udgangstrin, eller vælge mellem 2 varianter med henholdsvis de bedst mulige opamps, eller gå skridtet videre og vælge et diskret opbygget udgangstrin.

Som udgangspunkt er den baseret på AK4490 fra AKM semiconductor. Vi har sørget at denne DAC har optimale arbejdsbetingelse, så derfor er mainboardet udstyret med 9 ultra low noise spændingsregulatorer. Printene er 4 lags print for at have ubrudt stel planer i printene. USB delen er baseret på XMOS asynkron firmware og understøtter op til DSD 256 samt DOP 64,128 og PCM op til 384KHz/32bit. USB DAC’en kører på MAC OS/X, Linux, Volumio, Windows. USB DAC’en måler kun 70x110mm.

 

Når man skal vælge udgangs trin, så er der to muligheder. Enten at det er baseret på ADA4898 fra ANALOG devices, eller en komplet diskret løsning. Udgangstrinnet med ADA4898 er singleended. Den diskrete løsning er baseret på 6 styk diskrete opamps med JFET input. Alle trin kører i klasse A. Det diskrete udgangstrin har både balanceret og singleended udgange.

Serien af DAC bliver fulgt op af diskret forforstærker som matcher vores effekttrin TSSA V1.8, V2 og V4.

Pris:

AK4490 uden udgangstrin: Kr. 1535,-.
AK4490 med SE ADA4898 udgangstrin: Kr. 1744,-.
AK4490 med diskret udgangstrin: Kr. 2429,-.

For yderligere info, kontakt:

Mirand Audio

Web: www.mirand-audio.dk
Mail: mail@mirand-audio.dk
Tlf: 6619 4699, mellem kl. 8-16.

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.