HIFI4ALL.DK
Nye mærker hos Audiophile
Audiophile.dk  [13.03.2016]
Udvidelse af sortimentet og nye brands hos audiophile.dk

Audiophile.dk har valgt at udvide samarbejdet med flere nye leverandører, nogle er gamle kendinge fra år tilbage, andre er nye på det danske marked.

Tyske Audio Physic er kommet tilbage til Danmark efter længere tids fravær. Højtaleren, der i den grad understreger tysk grundighed og tanke for hver detalje samtidigt med et enestående lækkert design. Audio Physic har produceret højtalere i over 30 år og har derfor stor erfaring med at få alle detaljer og nuancer i musikken med på den helt rigtige måde. Som deres overordnede filosofi lyder ”No loss of fine detail”. Audio Physic kører som udgangspunkt med 3 serier af deres højtalere: Classic Line, High End line & Reference Line.

Sidst men ikke mindst har de deres nye Avanti, som på alle måder er en moderne højtaler, der er designet til at kunne passe ind i alle omgivelser. Nem at placere i moderne hjem.

Audiophile.dk har også fået det danske agentur på de amerikanske YG Acoustics højtalere. Med fabrikken lokaliseret i Denver, Colorado, hvor 98% af højtaleren og dens komponenter er bygget inhouse. Da de, ud fra eget udsagn, ikke kunne købe komponenter i den ønskede kvalitet nogle steder, har de selv måtte til tegnebrættet. YG Acoustics blev grundlagt tilbage i 2002 og har siden produceret ultra high-end højtalerere.

Som et led i udvidelsen har audiophile.dk også fået to nye producenter ind, som dækker resten af HiFi-kæden inden for elektronikken, og som repræsenterer de to gængse forstærkertyper; transistor og rør.

På transistor siden har vi den canadisk HiFi producent, Simaudio MOON, der har over 30 års erfaring inden for forstærkere, CD-afspillere og DAC’s. MOON dækker bredt og har integrerede forstærkere, CD/DAC.

Knap 100 km øst for Los Angeles ligger Amerikanske VTL, der trækker på over 20 års erfaring, når de udvikler deres rør-forstærkere. Alle forstærkere er håndbyggede på deres fabrik i USA. De arbejder primært ud fra 3 keywords; Power, Purity og Simplicity. VTL har stort fokus på ”usability” – altså at gøre det nemt og ukompliceret at betjene sin rør-forstærker. De har bl.a. Auto Bias og Fault Sensing på alle deres Signature- og Referenceforstærkere. Fault Sensing ”tjekker” alle rør for fejl eller svagheder og advarer, hvis der skulle være et rør, der ikke performer 100%.


For yderligere information, kontakt:

Audiophile.dk

Web: www.audiophile.dk
Mail: info@audiophile.dk
Tlf: 6072 8524

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.