HIFI4ALL.DK
Innuos musikserver
High Performance Audio  [16.12.2016]
High-Performance Audio præsenterer med stolthed Innuos på det danske marked

Innuos er ZEN-ripservere, som tager lydkvaliteten ved digitalt lagret musik til nye højder og med et intuitivt brugerinterface som alle kan benytte. Mange musikservere kræver en computer for at administrere musikbiblioteket, men med ZEN-modellerne og innuOS operativsystemet håndteres både server, ripper og dataredigering fra en smartphone eller tablet. Lydkvaliteten er i top, bl.a. takket være et fokus på at skabe mindst mulig støj, fremfor blot at bortfiltrere støj.

Sortimentet omfatter tre audiofile modeller samt en model velegnet til både lyd og billede. De forskellige modeller findes med flere størrelser HDD eller SSD. Alle modellerne ripper CD’erne imens innuOS automatisk finder albumdata fra adskillige online databaser. CD’erne rippes bit-perfect til FLAC eller WAV. Musikafspilleren håndterer den lagrede musik, internetradio eller online musiktjenester som Spotify, Tidal og Deezer. Der understøttes op til 32-bit / 384 kHZ, DSD256 og MQA via USB til ekstern digital/analog-konvertere. Serveren kan benyttes som UPnP Server, NAS eller netværksafspiller og kan trådløst integreres med multirumsløsninger som Sonos, Naim Mu-so, Denon HEOS.

Databasen har et væld af funktioner som betjenes direkte fra en smartphone eller tablet, såsom redigering af albumdata og albumcover, import af eksisterende biblioteker fra USB, musikservere, NAS eller computer. Filer som accepteres er FLAC, DSD, Apple Lossless, WAV, MP3, M4a og AIFF. Automatisk back-up til USB-drev eller NAS.

De forskellige modeller er:

Zen Mini: Kr. 6350,-
Zen Mini XL: Kr. 6950,-
Zen: Kr. 13.450,-
Zen XL: Kr. 15.650,-
Zenith: Kr. 19.950,-
Zenith XL: Kr. 25.950,-
Zenith XXL: Kr. 39.250,-
Zen+: Kr. 25.950,-


For yderligere information, kontakt:

High-Performance Audio

Web: www.high-performance.dk
Mail: info@high-performance.dk
Tlf: 28 90 54 54

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.