Her er du: Nyheder - CD'en fylder 35 år! 28. marts 2024 | 16:24   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


CD'en fylder 35 år!
Af: Philips Danmark  [10.08.2017] Print nyhed
Ikke just en nyhed, men alligevel et bemærkelsesværdigt jubilæum

Dette syn møder du formentlig kun i hjem, der bebos af danskere over 50 år!

Lyder som et kup med Olsen Banden: En hollandsk mønt, en japansk skjortelomme og Beethovens 9. Symfoni var nogle af ingredienserne der gjorde muligt at lancere CD’en for 35 år siden. 3 ingredienser som har været med til at præge én af de største, teknologiske succeser: CD’en. Og 17. august i år er det 35 år siden den første CD blev trykt på Philips’ fabrik i tyske Hannover: ABBA’s The Visitor, den svenske gruppes sidste studiealbum. Et album som knapt et år før – 30. november 1981 - var lanceret på vinyl.
 
Det er også en historie, som handler om, at der hele tiden sker en teknologisk udvikling. Forhistorien er, at Philips i 1963 lancerede kassettebåndet, som blev en formidabel succes. Men Philips tænkte videre og da den digitale teknik var kommet til, viste et rundspørge, at forbrugerne godt ville have musikken med sig på en mere handy måde.

Og sådan gik det til, at CD’en afløste kassettebåndet, hvor pladeselskaberne udgav det sidste album i 2003. Og CD’en blev senere afløst af mp3 og i dag har streamingtjenester på den nærmeste gjort det af med CD’en, der ellers med et salg på over 2,5 milliarder eksemplarer er én af de største teknologiske succeser – og det første markante skridt fra den analoge til den digitale tidalder!

Philips viste den første prototype på en CD-afspiller i slutningen af 1978. Den benyttede infrarød laser. Men hollænderne var godt klar over, at for at få udbredelse og dermed kommerciel succes, var det nødvendigt at samarbejde med andre, og i 1979 tog Philips til Japan for at vise den for Sony.

Japanerne, der er kendt for stenansigter, kommenterede ikke sagen og hollænderne var noget slukørede - men da Philips’ leder af udviklingen, Joop Sinjou, var ved at pakke for hjemrejsen, ringede telefonen på hotelværelset. Sony's præsident Morita gav tilsagn om, at selskabet ville samarbejde med Philips om at videreudvikle og få skabt en standard. Philips gav til gengæld en åben licens til industrien, så andre producenter kunne være med. Så gik det stærkt, og den første offentlige præsentation fandt sted i 1981, hvor dirigenten Herbert von Karajan fra Berliner Philharmonikerne blåstemplede den nye compact disc.

Det tog lidt tid at finde størrelsen på CD'en. Philips insisterede på, at den skulle være lille, så den kunne tages med, eksempelvis for at blive spillet i bilen. Den første udgave fra Holland var 11,5 cm i diameter og med plads til én times musik. Imidlertid havde én af udviklerne hos Sony en favoritversion af Beethovens 9. Symfoni - dirigeret af Herbert von Karajan i en udgave, som er langsommere end normalt. Og den kunne ikke være på 11,5 cm. Philips arbejdede videre og nåede frem til en forøgelse til 12 cm i diameter og plads til 73 minutter, så hele den langsomme udgave kunne være der. Senere har det været muligt at udvide til 77 minutter.

Japanerne havde også et tillægsønske, som passede fint med Philips' intentioner: CD'en skulle kunne være i en skjortelomme - og 12 cm passer i en japansk skjortelomme. Hollænderne i Philips valgte hullet størrelse i midten. Det svarer nemlig til størrelsen på en hollandsk 10 cent, som på hollandsk hedder en »dubbeltje«.

Og i Philips designcenter i Eindhoven sad englænderen Peter Doodson, som blev sat til at lave en æske til CD’en. Han tog inspiration fra kassettebåndets plastikæske, hvor der var plads til medie og en tryksag med informationer om indspilningen.

Ikke ukendt var den forrygende teknologi baseret på noget gammelt: Thomas Edison lancerede i 1877 en manuelt roterende cylinder dækket af et tyndt lag tin, hvor en nål indgraverede lydbølgerne. Og i 1889 fulgte Emil Berliner efter med den første flade plade. Philips kom i begyndelsen af 1970’erne med Laser Vision Systemet som så førte til den lille Compact Disc.

1. oktober 1982 viste Sony CD-afspilleren CDP-101, og en måned var Philips klar med CD100. Og i 1983 kom CD'en på markedet og fik en forrygende modtagelse af forbrugerne. Senere blev formaet videreudviklet til SACD, DVD og Blu-ray.

Kigger vi på de seneste tal fra musikbranchen, IFPI’s »Musikselskaber 2016«, så har CD’en været på konstant nedtur fra 44 % af markedet i Danmark i 2012 til 6,3 % i 2016, mens streaming har sat sig på 80 % i 2016. Men pudsigt nok er salget af vinylplader i 2012-2016 steget fra 1 % til 5 % - så det kan jo være CD’en på et tidspunk gør comeback...

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes