HIFI4ALL.DK
Pylon Audio
Musiklageret  [04.12.2017]
Vi er meget glade for at have fået agenturet på Pylon højttalere i Danmark, da deres modeller er utroligt velspillende og musikalske med en helt utrolig åben lyd. Kabinetterne er udført i topklasse, og det hele kan sælges til fornuftige priser

Pylon audio er er ret nyt firma, grundlagt i 2005 i Warszawa. Pylonaudio har på kort tid markeret sig som én af de vigtigste producenter fra Østeuropa, og fungerer også som underleverandør for andre højttalerfabrikanter, deriblandt producerer Pylon kabinetter til Tyske Audio Physic. Kvaliteten af såvel kabinetter som højttaler enheder er i top, og der benyttes ofte enheder fra Seas og Scan-Speak i de forskellige Pylon modeller. Da Pylon producerer alle kabinetterne selv, kan deres højttalere leveres i intet mindre end 11 forskellige træfinerer såvel som man kan få dem lakeret i alle RAL farver.

Emerald HF er topmodellen i det nuværende Pylon program, og udviklet i samarbejde med anmelderne fra polske High Fidelity, og der er benyttet den kendte Engelske Monitor HP 40 fra Harbeth som reference. Enhederne er alle custom udviklede enheder til Emerald HF af Seas. Emerald HF koster Kr 24.995,- sættet.

Diamond serien består af to gulvmodeller samt en monitor højttaler. Der benyttes disantenhed fra Scan-Speak og en custum udviklet basenhed fra Seas, enten en 180 mm eller 150 mm størrelse afhængigt af modellen. Diamond serien koster fra kr. 8995,- sættet til kr. 14.995,- sættet.

Opal serien er en entry level serie bestående af to gulvmodeller samt en stor stander højttaler med 180 mm bas/mellemtone enhed. Opalserien er en rimelig let belastning for forstærkeren, således man kan opnå godt resultat selv med mindre forstærkere. Opal seriens enheder er igen custum udviklede enheder til Pylon Opal serien, men denne gang er enhederne fremstillet af Visaton.


For yderligere information, kontakt:

Musiklageret

Web: www.musiklageret.com
Tlf: 2085 5564

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.