HIFI4ALL.DK
Ny Monitor Audio Gold-serie
KC Audio  [08.01.2019]
Monitor Audio har kombineret det bedste i materialer med årtiers erfaring i design og udvikling af højttalere og skabt den femte generation af Gold-serien

Den nye Gold-serie er ikke blot en ansigtsløftning, men en helt ny serie som skeler kraftigt til reference-serien Platinum II. Højttalerne er monteret med enheder udviklet til Platinum-serien, og trimmet til at yde optimalt i det nye Gold-design. Gold-serien er håndværk af allerhøjeste kaliber hvor ekstremt høj lydkvalitet komplementeres af fremragende finish, materialevalg og design. Kabinetternes afrundede hjørner kombineret med den skarpe profil giver et klassisk og tidløst udseende, som i samspil med soft-touch overfladen på toppen (Gold 100, 200 og 300) oser af kvalitet.
 
Den femte generation af Gold-serien består af en standerhøjttaler, to gulvhøjttalere, en centerhøjttaler, en bag-/sidehøjttaler og en subwoofer. De regulære højttalere er udstyret med Monitor Audios egenudviklede RDT II bas- og mellemtoneenheder samt MPD Transducer. Subwooferen er monteret med en aktiv 12” C-CAM Cone og to passive 8” slave-enheder. Al intern kabling er trukket med Monitor Audio PureFlow sølvkabel. Som forventet er her naturligvis mulighed for bi-wiring for optimal ydelse, takket være højkvalitets, guldbelagte terminaler.

Gold-serien leveres i sort højglans og satin hvid lakering og i to ekstremt flotte finérer af ægte mørk valnød eller ibenholt. Prismæssigt er der ingen forskel på finish. Alle modeller leveres med magnetmonteret frontstof. Serien kan leveres fra februar.

 

Sætpriser:

Gold 100: Kr. 13.598,-
Gold 200: Kr. 31.600,-
Gold 300: Kr. 43.000,-
Gold C250: Kr. 12.300,-
Gold FX: Kr 7800,-
Gold W12: Kr. 20.500,-


For yderligere information, kontakt:

KC Audio

Web: www.kcaudio.dk
Mail: claus@kcaudio.dk
Tlf: 2810 3160

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.