| HIFI4ALL.DK | ||
| Test af Meadowlark Nighthawk højttalere Ronni Pedersen [30.04.2004] | ||
| ||
Meadowlark Audio hører hjemme i den ”lille” by Watertown, tæt på grænsen til Canada i staten New York. De startede ud i 1987 som leverandør af one-of-a-kind konstruktioner, fordelt i tre kategorier: Hjemmebio og stereosystemer til krævende kunder som ikke kunne få kravene opfyldt hos andre mærker, specielle løsninger i form af f.eks. skjulte ”in-wall”-højttalere og lydsystemer i kommercielle henseender f.eks til restauranter, cafeér osv. Primærforretningen var dog i slutningen af firserne og halvfemserne hovedsagligt baseret på højttalere konstrueret på bestilling fra ultra-hardcore audiofile som stillede ekstreme krav til højttalernes performance og samtidig selv ønskede at sætte et fingeraftryk på højttalerens fremtræden. Det har på sigt resulteret i hundredvis af forskellige konstruktioner med brug af stort set alle typer enheder og komponenter til rådighed på markedet som alle er blevet prøvet i samtlige designfilosofier: Lukkede systemer, basrefleks systemer, D´appolito-systemer, transmissionslinier, hornsystemer, dipole og bipolare systemer og stort set alt andet mellem himmel og jord. På baggrund af al den erfaring fremstår Meadowlark Audio, med chefkonstruktør Pat McGinty i spidsen, som en producent med styr på tingene og nogle grundlæggende filosofier, som afspejler sig hele vejen ned gennem kæden. Hovedprincippet bag en Meadowlark højttaler er i dag transmissionslinien, en konstruktion som med få undtagelser har været væk i de sidste 15-20 år, primært pga. at de er relativt dyre at konstruere. Transmissionslinien, som i forvejen er en kompleks konstruktion, består af et labyrintsystem, som forstærker de laveste frekvenser ved brug af selv meget små enheder. Det er kombineret med deres eget BASSIC-princip, (oversat: Impedanskoblet bas), som i grove træk består i at få basenhederne til at arbejde med luften i rummet i stedet for at leve sit eget liv i området, der ligger under systemets egenresonans og derved opnå både kontrol over bevægelserne samt væsentligt lavere frekvenser end ellers muligt. Et Q&A-skema med konstruktøren som midtpunkt kan findes her: http://www.6moons.com/industryfeatures/bassic/bassic.html og her forklarer Pat McGinty baggrunden for ideen. Udover selve transmissionslinien har Pat McGinty stor fokus på timealignment, som basalt set betyder, at man tilstræber, at lyden fra samtlige enheder rammer lytteren på samme tid. Med udgangspunkt i diskantens akustiske center er de resterende enheder placeret på en skrå frontbaffel for derved at opnå noget nær perfekt timing enhederne imellem (se tegningen). Først når selve delen med timingen er på plads, arbejdes der videre med resten af konstruktionen. Man hører derfor ikke udtryk som ”fase korrektion” som en del af Meadowlarks redskaber i højttalerkonstruktionen, fordi som Pat McGinty skriver ”Man kan ikke rette fasefejl. Ordene faseskift og fasefejl betyder reelt set tidsforsinkelse, og når først et signal er forsinket, vil det kræve at man rejste tilbage i tiden for at rette det, og fordi tiden kun kører en vej, kan man kun gøre fejl i timingen værre – aldrig bedre!”
Acoustic centers not aligned Sortimentet spænder i dag fra den prisbillige Eagle-serie og op til Blue Heron 2, som er Meadowlarks 100.000,00 kr´s højttaler. Udpræget brug af specielle og dyre træsorter samt mange forskellige, unikke design-mønstre i form af såkaldte stringers, som er striber af forskellige træsorter flot integreret i fronten på utallige måder på højttalerne, kan bestilles for en beskeden merpris, og køberen har derved en mulighed for at få designet en højttaler, så den kan stå stort set som det eneste sæt i verden. Alle højttalere fra Swift til knap 10.000,00 kr pr sæt og opefter er konstrueret med front og topplade i massivt 25 mm træ. Desuden er der også center- og baghøjttalere i sortimentet, så der er rig mulighed for at sammensætte et seriøst hjemmebio setup. Selve højttaleren. Optakten til denne test var en relativt opsigtsvækkende og rygødelæggende oplevelse i form af en palle på lidt over 200 kg. Hver højttaler var nemlig pakket ind i en solid kasse af 25 mm. MDF-plade, hvor hver forplade var fornemt fræset ud med et billede af Nathøgen samt Meadowlark-navnet osv, hvilket bragte vægten op på over 100 kg. pr side.
Grunden til den høj vægt skal findes i kabinettykkelsen, som ligger på mellem 30 og 75 mm. Selve frontbaflen er 75 mm, hvilket må siges at være imponerende. Fronten, som er en femlags konstruktion, består af 25 mm massiv valnød, et lag Keldamp som er et resonansdæmpende materiale udviklet af firmaet selv, 20 mm MDF, endnu et lag Keldamp, 20 mm MDF og til slut en beklædning af en art filt. Så selve basen for enhederne må siges at være på plads – jeg kan ikke mindes mange konkurrenter med så kraftige dimensioner i godset. Selve kabinettet lufter i øvrigt ud på fronten, hvilket letter placeringen en hel del.
Delefilteret er som sagt et 1. ordens filter opbygget af et minimum af komponenter, som udelukkende er af førsteklasses kvalitet bl.a. custom designede ”Canary Caps” og 14 ga. ”Perfect Lay” luftspoler. Enhederne er, næsten vanen tro, primært af dansk herkomst i kraft af Vifa´s Premium Line PL18 bas/mellemtone, som der i Nighthawk sidder to styk af i hver side i syv tommer-udgaven med papirmembran. Enheden er tilpasset Meadowlarks ønsker og yderligere dæmpet med Keldamp, der som beskrevet ovenfor er et vibrationsdæmpende materiale. Mellemtone enheden er en variant af Vifa MG-10, som er udstyret med en dobbeltmagnet og ligeledes dæmpet med Keldamp. Selve enheden er en fire tommers udgave med en ekstrem let membran. Diskanten er, for første gang hos Meadowlark, en SEAS 27TDC i en modificeret udgave med Keldamp og dæmpet bagkammer. Selve diskanten rækker op til 32.000 Hz, og blev valgt pga. dens usædvanlige fri og luftige gengivelse. Hele den interne kabelføring er udført med Tara Labs RSC, og alt er håndlavet. Samtlige lodninger er udført med sølv, og delefilteret er, i lighed med alle andre ting i højttaleren, ligeledes dæmpet med Keldamp. Lyden.
Placeringsmæssigt var en afstand til bagvæggen på 45 cm det optimale, og med et minimum toe-in. Det første jeg bed mærke i var bassen – den er fra transmissionslinien nærmest afgrundsdyb, og på Nighthawk er den da også opgivet til 28 Hz. Der var under forløbet ingen tvivl om, at den går så langt ned. På trods af det blev bassen dog aldrig for meget, men der er ingen tvivl om, at hvis den luftede ud på bagsiden, skulle murværket nok have haft en overhaling. Selvom vi har med en amerikansk højttaler at gøre, er der bestemt ingen traditionel amerikanerlyd over Nighthawk. Den fuldfede lyd er passé, og her er der i stedet en hurtig højttaler hvor det hele går op i en højere enhed. Bassen er dyb og velartikuleret og den følger samtlige anslag med fornem præcision og uden tendens til bulder. Et nummer som ”Speechless” fra Laurie Andersons plade ”Bright red” fremviser Nighthawks kvaliteter til punkt og prikke. Rumgengivelsen er simpelthen i særklasse, og man fornemmer hvad der foregår i lokalet under indspilningen. Et hurtig omgang Lofgren ”Acoustic Live” var dog noget af det, der imponerede mig mest under sessionen – her er rent faktisk en højttaler, der spiller guitar som en guitar skal lyde. Vibrationerne på strengene står tydeligt, og det er nemt at høre, at de kunne være stemt bedre. Selv når det går hedt for sig, følger Nighthawk fornemt med, og intet stikker af undervejs. Det mest imponerende ved gengivelsen af guitaren var dog selve oplevelsen – for en gangs skyld kunne man rent faktisk høre, at her er tale om et instrument, der er konstrueret omkring en trækasse. Det er bare en af adskillige discipliner, der altid kan peges fingre ad, men her er intet at udsætte. Artikuleringen og nuanceringen gør simpelthen at guitaren rykker ind i stuen – det står næsten pin-pointet i rummet nøjagtigt hvad Lofgren gør ved hans guitar, og strengene kan følges hele vejen til de står stille, mens man selv får følelsen af at være til stede. Selve lyden af kassen er en udfordring for mange, men den lyd ligger så naturligt til Nighthawk at jeg stadig kan blive forundret over detaljeringen i dette område. Yello´s ”Junior B” fra pladen “The Eye” viser med stor overbevisning hvad Nighthawk kan lave I lavfrekvensområdet – bassen går så dybt at den næsten får ubalance i de indre organer, men alligevel foregår det hele med imponerende autoritet og kontrol. Det havde selvfølgelig ikke fungeret uden en ordentlig forstærker spændt for, og det blev varetaget af Pathos Logos som er blevet en del af min foretrukne reference. Den har nøjagtigt den dosering af kræfter der skal til for at styre de store udladninger, og Nighthawk forsøger på intet tidspunkt at stikke af på nogen som helst måde. Gode gamle Ivan Pedersen har leveret et nyt mester-stykke kaldet ”Uden for nummer, men venlig stemt” og på den plade finder man blandt andet nummeret ”Menneske (som du er)”. Ivan Pedersen har en ting med tekster og musik og kombineret med hans, efter min mening, fremragende stemme, er der tale om en meget nærværende oplevelse. Nummeret viser klart Nighthawks egenskaber i mellemtone-området: Stemmen står perleklart med fornem detaljering ned til stemmebåndets mindste vibrationer, og det hele fremstillet med den helt rigtige varme og klang – intet klinisk eller koldt her. Indspilningen er i topklasse, og oplevelsen af rummet er god. Stort set alle musikgenrer er blevet rendt igennem under testen af Nighthawk, og det har hele vejen igennem været et særdeles interessant bekendtskab netop fordi vi er oppe i en prisklasse hvor der både sker noget, men også hvor man rettelig kan tillade sig at stille krav ud over det sædvanlige. Stort set på ingen områder har Nighthawk forfejlet sin mission med at spille musik for musikkens, og ikke teknikkens skyld. Den akustiske guitar-gengivelse er som sagt i særklasse, trommer står med fornem dynamik og nuancering og specielt stortrommer og congas fremstår med den rette portion ”kød” – her er alle toner repræsenteret og ikke kun affordret med et ”boom”, men klart og tydeligt repræsenteret helt fra selve slaget og til de sidste vibrationer på skindene dør ud. Timingen er ganske enkelt i særklasse, og er klart noget af det bedste jeg har hørt i denne prisklasse. Selve diskant- og mellemtonespektret står perlende rent og frit. Detaljeringen er fornem, og der er skøn luft i lydbilledet. Stemmer står med lige nøjagtigt den grad af varme og nuancering, jeg kan lide at høre. Nighthawk er udpræget neutral hele vejen igennem, og spiller alt, hvad der bliver serveret med fornemt perspektiv og en høj grad af indlevelse. Den serverer en musikalsk oplevelse, som man kan forstå. Højttaleren evner at gengive rummet med alt, hvad dertil hører – lydbilledet er både højt, bredt og dybt. Perspektivet er fornemt, når man får fundet den optimale placering, og baggrunden er kulsort. Roger Waters´ ”Amused to Death” står fornemt optegnet, og samtlige detaljer i billedet kan udpeges. Dream Theater gengives med rette attack og hele ”scenen” holdes i et jerngreb – intet roder eller mudrer, og man får faktisk et godt indtryk af hvor mange højttalere, der egentlig har for meget fokus på basgengivelse på bekostning af resten af områderne. Når alt dette er sagt, er der så intet negativt at sige?? Jo, det er der, for intet er som bekendt perfekt, og det er det heller ikke her. Højttaleren fremstår som en fornem konstruktion, men et valg undrer mig i sammensætningen, nemlig brugen af den relativt lille mellemtone enhed. Den er behageligt åben og medvirker klart til den fornemme stemmegengivelse, men ved meget højt niveau kan den virke lidt presset. Det skal siges at niveauet skal være meget højt, men så kan den til gengæld også godt knække lidt, og stemmer kan i nogle tilfælde blive lidt skingre og miste noget af gløden. Her havde jeg nok set en 5 ¼ tommer enhed af samme fabrikat i stedet, som har bedre evne til at følge de store udladninger fra systemet når det går virkelig hedt for sig. Konklusion I prisklassen ligger konkurrenter som Dynaudio, System Audio og Audiovector, og inden man går ud og investerer denne portion penge burde man unde sig at lytte til Meadowlark inden man vælger ud. Transmissionslinien repræsenterer en anden indgangsvinkel til musikken, og der er ingen tvivl om at denne højttaler kan nogle ting, som jeg ikke har hørt fra andre til prisen. Kan man kombinere med seriøst grej og kan finde pladsen – i dette tilfælde ikke under 20 kvm, så venter der en ægte high-end oplevelse og en performance specielt i de lave frekvenser, som jeg ikke har hørt bedre til denne pris, og jeg vil ikke tøve med at udråbe den til en af de bedste i prisklassen.
Priser:
Udstyr benyttet under testen:
Forhandler / importør: StudioSound.dk Producent-link: | ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |
Mærker som JBL, Infinity og Martin Logan har i mange år været synonymt med amerikanske højttalere, og det på trods af at også amerikanerne fostrer en stor portion mindre og meget engagerede producenter af højttalere konstrueret ud fra varierende indgangsvinkler. En af disse er Meadowlark Audio, som for første gang er repræsenteret i Danmark. 
Meadowlark Nighthawk er i enhver henseende også en stor og flot højttaler at betragte. Testeksemplaret stod i mørk valnød med en stringer på fronten lavet af samtlige træsorter som højttalerne kan leveres i fra lys ask til Honduras-mahogni og videre til den valnød, højttaleren også står i, og som samtidig er den dyreste træsort i sortimentet.
På bagsiden er der monteret en flot akrylplade med indgraveret Nighthawk logo. Selve delefilteret sidder direkte på den anden side af pladen monteret i sit eget akustisk isolerede kammer for at forhindre mikrofoni. Der er mulighed for biwiring og biamping, og højttalerterminalerne tager både bananstik og spader, men terminalerne måtte godt være af en større og kraftigere type, så man kan komme til at spænde dem ordentligt ved brug af spader. Samtidig ville det være en klar fordel, hvis de var monteret lidt længere fra hinanden, så der ikke er så stor mulighed for en evt. kortslutning.
Efter timers baksen rundt med de store kasser, kunne jeg endelig smide mig i mit foretrukne sweet spot og hvile min efterhånden godt brugte ryg til et sæt højttalere der stod så friske fra fabrikken, at duften af træet stille og roligt bredte sig til hele underetagen. Meadowlark anbefaler minimum 300 timers tilspilning, så der var intet andet at gøre end at klø på, og at høre højttaleren gå fra en halvkvalt version af en reolhøjttaler og frem til den rigtige vare, var en sand åbenbaring. Hele vejen igennem fik jeg gentaget bemærkningen ”nu er den der sgu” utallige gange, og hver gang forandrede højttaleren sig igen. Efter en god måneds tid var jeg dog temmelig sikker, og resultatet er en fuldblods high-end højttaler som spiller med en fornem autoritet.