Her er du: Anmeldelser - Nicetex NE-512 Universal fjernbetjening 21. oktober 2014 | 13:55   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Ordbogen
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Brugeranmeldelser
Services
Kontakt
Søgning


Nicetex NE-512 Universal fjernbetjening
Anmeldelse af: Morten Witzel, fotos: Bjarke Rasmussen  [01.03.2006] Print testen
Vi ser her nærmere på en universal fjernbetjening, med touch screen, stort display og makrofunktion.

Nu har jeg efterhånden haft et godt stykke tid til, at vænne mig til udseendet af denne lille og buttede fjernbetjening. Men jeg kan stadig ikke bestemme mig for, om jeg synes den er pæn eller ej. Ved første øjekast virker den meget indbydende, runde former, stort display og kun to almindelige knapper på fjernbetjeningen. Displayet er funktionelt, stort og farvevalget er faldet på grå, det gælder både skallen og displayet.

På den ene side er det store display en fordel, det giver god mulighed for placere og forme knapperne lige som man vil have det. Men måske er det lidt for bredt, det er det ihvertfald for mig. For det gør fjernbetjeningen alt for bred, så den ikke længere er god at have i hånden. Den virker for klodset, og jeg kan ikke finde en ordentlig måde at holde den på, så jeg kan betjene den med en hånd. Istedet er man næsten tvunget til at holde den med den ene hånd, mens man trykker på knapperne med den anden. Lidt ligesom at bruge en PDA. Netop som med en PDA medfølger der her også en pen, som kan bruges til at trykke på knapperne på displayet. Desværre er den bare alt for kort, så den ligger heller ikke godt i hånden.
Fjernbetjeningen virker robust, selvom materialet primært er plastic er den ikke skrøbelig. Desværre er vægtfordelingen ikke jævn, den er markant tungere i den nederste del, hvor batterierne er placeret. Det gør den lidt sværere at holde ordentligt med een hånd, for skal man have ordentligt greb om den, kan tommelfingeren ikke nå alle tasterne på displayet.

Displayet er som nævnt dejligt stort, baggrundsbelysningen er behagelig og programmeringen er nem og smertefri. Man kan vælge mellem at programmere den via selve fjernbetjeningen, eller bruge det medfølgende software til PC. Softwaren til PC’en virker amatøragtig og simpel, men dog funktionel. Knapperne på displayet fåes i en række former, lige fra små runde til store firkantede. Teksten i knapperne kan også rettes til, men ofte skal man være kreativ for at få noget brugbart ud af navngivningen.
Når man har programmeret displayet, så er selve indlæringen af knapper ligetil. Placer de to fjernbetjeninger overfor hinanden, tryk først på den knap der skal læres på Nicetex’en, derefter på originalen, hold i 2-3 sekunder og knappen er gemt. For mit vedkommende tog det under 5 minutter at indkode cdafspiller, forstærker, projektor og tvtuner.

Trykfølsomheden på fjernbetjeningen kunne være bedre, man kan vælge at bruge den medfølgende pen, eller bruge klør fem. Uanset hvad man vælger, vil der komme et tidspunkt hvor man bliver i tvivl om fjernbetjeningen har mærket hvilken knap der trykkes på. Men som en lille hjælp, er der øverst i displayet et ikon der træder frem, når fjernbetjeningen sender et signal afsted. Det er en stor hjælp, især fordi man ofte trykker så mange gange og har tendens til at trykke hårdere, selvom man godt ved at det er ligegyldigt, og i værste fald bare ødelægger skærmen.

Fjernbetjeningen byder også på makrofunktioner. 24 stk. kan indprogrammeres og angiveligt med et ubegrænset antal kommandoer, jeg har ikke prøvet at se hvor langt man kan gå, så jeg vælger at tage importørens ord for gode varer.
Makroer gør hverdagen lettere for den krævende bruger. I stedet for at skulle bladre gennem flere menuer på fjernbetjeningen, kan man ved et enkelt tryk tænde forstærkeren, slå over på den rigtige indgang, tænde cdafspilleren, trykke play, og alt imens man kun skal sørge for at trykke på én knap, og ellers få sat sig godt til rette i sofaen.
Eller måske er det hjemmebio ejeren der vil se en film. Tryk på en knap, og det elektriske rullegardin kører ned, motorlærredet kører også ned, projektoren tændes, det samme gør forstærkeren der iøvrigt vælger den rigtige indgang, dvdafspilleren tændes og kører skuffen ud så den er klar til at få sat en film i. Med timedelay kan man fintune det, så når man har haft sine 15-20 sekunder til at lægge filmen i drevet, så kører skuffen ind igen, filmen starter, og efter endnu 20 sekunder har man fundet pladsen i sofaen, hvorefter lyset slukkes. Og alt dette bare ved at trykke på en enkelt knap, se det er jo smart nok, men kræver en del præcision fra brugeren.

Fjernbetjeningen har et par andre funktioner, fx kan man klone to fjernbetjeninger, men hvorfor det skulle være smart, kan jeg ikke se. For hvorfor have 2 ens universalfjernbetjeninger med de samme komponenter indkodet?
Af de mere ligegyldige ting, indeholder fjernbetjeningen også lommeregner og temperaturmåler. Lommeregner delen kan jeg til dels forstå, men temperaturmåleren er mig stadig en gåde. Måske kan den bruges hvis man glemmer fjernbetjeningen i køleskabet, så man stadigvæk kan være sikker på, at ens øl bliver holdt i den rette temperatur?

Rækkevidden er opgivet til 10-14 meter, og det passer meget fint med min erfaring. Men der må helst ikke være nogen objekter mellem fjernbetjeningen og apparatet, dog behøver man ikke pege den direkte mod apparatet.

Fjernbetjeningen bruger fire AAA batterier, og levetiden lader til at være udemærket. Men jeg savner en indbygget lader til genopladelige batterier, samt en dockingstation.

Som det kan læses er jeg ikke for vild med den fysiske størrelse på fjernbetjeningen, trykfølsomheden er heller ikke den bedste, og den er svær at holde ordentligt på. Kan man leve med ovenstående ting, så kan man se frem til en fjernbetjening med stort display, nem programmering, og makrofunktioner.

Tekniske Data:

  • Forsyning: 4 X AAA (ikke inkluderet)
  • Display: FSTN LCD 240 x 160 pixel
  • Rækkevidde: 10-14m
  • Makro: 24 stk. med ubegrænset antal kommandoer
  • Makro delay mellem kommandoer: 0,5 - 99,5 sek.
  • Mål: 140 x 71 x 33mm

Pris: 1.495 kr

For mere information, kontakt:

Koz Electronics
Ahornvej 14
4390 Vipperød
Tlf: 2264 0022

Web: fjernbetjeninger.dk
Email: koz@koz.dk

Eller producentens hjemmeside

 

Nye anmeldelser
B&W CM6 S2
09.10.2014
Block CVR-100+
14.09.2014
Vincent SV-237
11.08.2014
Kabel-lyntest: Talk 3
06.07.2014
Dynaudio Excite X38
30.06.2014
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
4 bøffer fra Sennheiser
29.03.2005
Seneste Nyheder
Genelec G-Five
21.10.2014
Triangle får ny forhandler i DK
20.10.2014
Densen B-250XS
14.10.2014
Audio Classic Model KT150
11.10.2014
Eryk S Concept
09.10.2014
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2014 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes