Her er du: Anmeldelser - Canton Vento 807 25. september 2017 | 22:43   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Canton Vento 807
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [02.10.2006] Print testen
Canton er tysklands største højtalerproducent, og den 5. største på verdensplan, så det var med en vis forventning at jeg satte Vento 807 sættet til reference anlægget. Vento er Canton’s topserie, og modellen her koster 14.600,- sættet.
Det første jeg bemærkede var det meget afslappede design, som på ingen måde gør opmærksom på sig selv. Måske var det også den lyse ahorn som virkede så afslappende på mig. Faktum er i hvert fald, at disse ca. 1 m. høje højtalere let forsvinder ind i resten af møblementet. Uden fronstoffet monteret ser de måske lidt futuriske ud, grundet aluminiums-enhederne, men det forsvinder så snart det kommer på igen. Vento 807 er en 2½ vejs konstruktion, hvor de to 6½” enheder deles om bassen, mens kun den ene spiller med i mellemtonen. De suppleres af en 1” alu-diskant. Sjovt nok, så er det den nederste enhed som også varetager mellemtonen. Det kan ikke høres, men noget i mig mener, at det ville være mere logisk, at benytte den øverste enhed til dette i stedet, da den sidder i ørehøjde.

Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg har endnu ikke oplevet en 2½ vejs højtaler med to 6½” enheder, som spillede dårligt. Selvfølgelig set i forhold til prisen. Men om det har været en 2½ vejs højtaler til 2000,- eller 10.000,-, så synes jeg altid at de er sluppet godt fra det. Det kan også være måden de to 6½” enheder supplerer hinanden. Fællesnævneren har altid været en forholdsvis neutral og homogen lyd, og det gælder også Vento 807. Er dette princip den hellige gral for højtalere?!

De tre enheder i Vento 807 har alle chassiser lavet af et plast-lignende materiale. Dette er et plastmateriale, som er mere stift end trykstøbte metal-chassis’er, og også uden disses ringning. Alt er fabrikeret in-house, og derfor kan alle parametre strengt kontrolleres. Der bydes på kraftige magneter og spoler på 6½” enhederne. Gummi-ophængene på basserne er et specielt ”wave”-ophæng som tillader stor vandring, samtidig med at det ikke stikker langt frem, og dermed heller ikke forhindrer lyden i at sprede sig optimalt. Også diskanten er udstyret med en stor magnet. Delefilteret er bygget op med et minimum af komponenter af ganske god kvalitet. Den interne kabling er i ordinær ofc-kobber. Hertil store og kraftige højtalerterminaler af en udsøgt kvalitet med mulighed for bi-wiring.

Kabinettet er af basrefleks-typen med porten monteret foran, og det hjælper svært på opstillingen af højtalerne. Under testen stod Vento’erne med fronten ca. 65 cm fra bagvæggen og 35 cm fra den ene sidevæg - mens den anden havde over 1½ m. - uden at det havde nogen som helst negativ indflydelse på lyden. Ud over den lyse ahorn som jeg fik leveret til testen, fås Vento 807 også i en mørk rødlig kirsebær og i en grå/sølv metallak. De er ydermere matchede i finerstrukturen. Desværre har det ikke været muligt for mig at fotografere den fine lyse ahorn som den bør se ud, da en uopmærksom forhandler har ladet højtalerne stå i et vindue i solen, så den fine lyse ahorn er blevet misfarvet. Det er ikke nødvendigt at anvende spikes, da højtaleren i forvejen er afkoblet via den sorte fod den står på. Imellem ligger fire gummiringe som løfter højtaleren fri, så der er ca. ½ cm luft imellem fod og kabinet. På den måde er der ikke fuld kontakt mellem højtaler og gulv, og de vibrationer som måtte være til stede, bliver dæmpet af gummiringene. Rent faktisk er der ikke nogen intern afstivning i kabinettet, da de buede sider i sig selv er så stive, at det ikke er nødvendigt med yderligere afstivning.

Vento 807 spiller på en afslappet og neutral vis, uden de store forsøg på at gøre opmærksom på sig selv, de forsvinder ganske enkelt i lydbilledet. Dermed ikke sagt at de er kedelige og udynamiske. Tværtimod, så leverer de varen når dette er påkrævet, men trækker sig hurtig tilbage til udgangspunktet og fortsætter som om intet var hændt. Klangen er neutral uden nogen svinkeærinder overhovedet. Bassen er knastør, enhver tone høres og den fysiske fornemmelse af bas og stortromme er lige i øjet/øret. Hvert tramp på stortrommen mærkes i maveregionen, mens basgangen dirrer i resten af kroppen. Mellemtonen er usædvanlig åben, og alle instrumenter gengives på naturtro vis. Stemmer gengives klasser bedre end prisen måtte antyde, og de adskilles flot fra hinanden med masser af luft omkring. Her er der virkelig hul igennem. Diskanten fortsætter opefter med en silkeblød klang og igen med masser af luft. Intet stikker ud og generer øret. Selv drilske/dårlige indspilninger gengives på acceptabel vis. Dertil masser af luft mellem de udøvende og instrumenterne. Dette er virkelig en homogen gengivelse af musik. Flere udenlandske målinger viser en meget lineær frekvensgang.

Detaljeringen lader heller intet tilbage at ønske, alle detaljerne serveres på sølvfade. Selv ved voldsomme udladninger står detaljerne tydeligt frem. Perspektivet…? Uha, her rykker det virkelig ved min opfattelse af hvad der er muligt til prisen. Ren 3D oplevelse. Sjældent har jeg hørt så stort og åbent et perspektiv. Masser af bredde, højde og dybde, uden at noget mangler. Præcisionen følger trop, alt står kniv-skarpt i lydbilledet, som i øvrigt fortsætter langt ind bag væggen og ind i det næste rum. Det er næsten som at være tilskuer til surround. Ganske godt gået, Canton!

Konklusion:

Til 14.600,- for et sæt vil jeg vil næsten gå så langt, som at kalde disse højtalere et røverkøb. Du skal op i en helt anden prisklasse for at opleve lyd som fra disse Vento 807. Jeg har ganske enkelt kun godt at sige om disse højtalere. Jeg ser frem til at lytte til flere modeller fra Canton.

Fabriksdata:

  • Type: Gulvhøjttaler
  • Konstruktion: 2½-vejs basrefleks
  • Anbefalet effekt: 120-200 watt 
  • Følsomhed: 88 db (1 W, 1 m) 
  • Frekvens respons: 23-40.000 Hz 
  • Delfrekvens:  300-3.000 Hz 
  • Bas: 1 x 180 mm (7"), aluminum (Wave surround) 
  • Mellemtone:  1 x 180 mm (7"), aluminum (Wave surround) 
  • Diskant: 1 x 25 mm (1"), aluminum-mangan 
  • Nominal impedance: 4-8 ohm 
  • Terminal: Bi-wiring
  • Dimensioner: (BxHxD): 22 x 99 x 31 cm
  • Vægt: 23 kg 

Pris:

14.600,- kr for et sæt. 

Distributør:

Lydcentrum
Essen 32
6000 Kolding
Tlf.: 2834 8346
Fax: 7366 2946
E-mail: info@lydcentrum.dk
Web: www.lydcentrum.dk

Nye anmeldelser
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes