Her er du: Anmeldelser - Klasse D forstærker test 28. marts 2024 | 09:27   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Klasse D forstærker test
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [02.12.2006] Print testen
Kl. D-, PWM-, og digital forstærker! Kært barn, mange navne. De tre udtryk dækker over variationer af én og samme type forstærker. Teknikken er ikke ny, men er i mange år blevet benyttet til spændings- og strømstyring ved alle mulige andre formål end audiofile.

Grunden til, at teknikken er kommet ind i audiobranchen skyldes, at kredsløbene fylder mindre, er mere effektive, og  at de udvikler mindre varme end f.eks. kl. A/B forstærkere. Køleprofiler er nærmest ikke-eksisterende i Kl. D forstærkere, fordi transistorerne kun trækker den spænding, som de skal bruge her og nu. Ergo kører der ikke en masse spild-strøm ind i transistorerne, som udvikler en masse varme. Effektiviteten i kl. D kredsløb ligger typisk omkring 90 %, dvs. at 90 % af den strøm som løber ind i transistorerne, bliver brugt til ren forstærkning. Tilsvarende tal for kl. A/B er meget lavere (40-45 %). Samtidig smider disse små kredsløb uhyrlige effekter af sig, helt op til 1000 watt vedvarende i 4 ohm, uden at det fylder meget mere end en madkasse!

Hvorfor kalder nogen det så digital forstærkning? Det skyldes, at selve forstærkningen kun kan ske hvis analogsignalet først ændres til et PWM-signal (Pulse Width Modulation). Et PWM-signal er af natur et digitalt signal, men minder af udseende meget om en (firkantet) analog signalkurve. Derfor er det i princippet også ret nemt, at ændre det tilbage til analogsignal igen efter forstærkningen ved hjælp at et lavpas-filter i udgangen på forstærkeren.

Ren digital forstærkning er, når forstærkeren får et rigtig digitalt signal direkte fra digital-udgangen på f.eks. et CD-drev. Dette signal er typisk et PCM-signal (Pulse Code Modulation), der konverteres til et PWM-signal, som i f.eks. Lyngdorf TDA2200. Kun her er der tale om ren digital forstærkning. De fleste kl. D forstærkere er hybrider, altså analog til digital til analog forstærkere.

Disse kredsløb kan kombineres med en traditionel strømforsyning a la kl. A/B forstærkere, andre vælger at gå hele vejen og benytter switch-mode strømforsyninger, som igen fylder mindre. På denne måde kan forstærkerne gøres mindre. Dog har kl. D teknikken også begrænsninger. De kan simpelthen ikke levere det samme strømoverskud som traditionelle kl. A/B forstærkere. Dette vil typisk kunne høres på højtalere, som har meget lave dyk i impedansen, og/eller store fasedrej i bassen. Lyden vil typisk blive ulden og mudret. Det har intet at gøre med de mange watt, som kl. D forstærkere typisk leverer, men strøm. Ampere er det, som kan holde en drilsk højtaler fast, og her kommer kl. D teknikken til kort. De kan simpelthen ikke levere store strømme vedvarende.

Ved de første kl. D forstærkere der kom på markedet, var lyden mildest talt uudholdelig. Hård og firkantet som en PWM-signalkurve. Teknikken er siden hen blevet perfektioneret af mærker som B&O med deres ICE-teknik, men også Tact/Lyngdorf med deres Millennium, har en stor del af æren. En ting er teori, en anden praksis. Lyder de så bedre nu? Ja, det gør de! Og her følger nogle eksempler på, hvor god teknikken er blevet:


Jeff Rowland Concerto, 55.500,-:

Dette er en fantastisk flot forstærker, jeg vil næste kalde den smuk. Frontpladen er i 2½ cm tykt aluminium, som er blevet slebet i nogle cirkulære bevægelser i højden. Det får den til at fremstå som om, at frontpladen bølger ud og ind i hele bredden. Ren faktisk minder denne slibning om en lignende teknik som bruges i ure, til udsmykning af pladerne i urværket. Det kaldes Cotes de Geneve og har samme bølgende effekt. Fronten er efter slibningen påført flere lag klar autolak (samme som Mercedes bruger!), som giver en ekstra tredimensionel virkning. Resten af kabinettet består af en solid klump aluminium, der er fræset ud som en monoque, så der kan blive plads til elektronikken inden i. Derfor fremstår kabinettet også uden deciderede top- og sideplader, men har i stedet en bundplade, som giver adgang til forstærkerens indre. Også denne er af aluminium. Toppen af forstærkeren er ligeledes slebet så den fremstår som fronten, dog med en lidt grovere finish.

De fysiske mål på forstærkeren er nu ikke så voldsomme, men det betyder ikke noget da vi jo har med kl. D teknik at gøre. Selve effekt-kredsløbene kommer fra B&O’s ICEpower division, og yder 250 konservative watt i 8 ohm. Som jeg umiddelbart kan se, så er der tale om to standard 500ASP moduler med switchmode strømforsyning. Selve forforstærkningen står Jeff Rowland selv for, inkl. digital styring af volumen. I indgangen sidder en ”Input Audio Transformer”, som gør forstærkeren ufølsom over for ohmske variationer på RCA indgangene. Under testen har jeg udelukkende benyttet balanceret input, da ICE-modulerne fra naturens side kører i balanceret form. Dette er en dyr forstærker, hvilket tydeligt ses udefra, men når bundpladen fjernes og jeg kigger indeni, er det desværre ikke, det indtryk jeg får. Her overgås Jeff Rowland af både Onkyo og Lyngdorf’s finish. Kredsløbene fra Concerto findes også i separate løsninger, som Concerto Preamp og Model 201 Mono (201 er tidligere testet her hos HIFI4ALL.DK).

Stik og højtalertilslutninger får topkarakter, alt er af fineste kaliber. 3 RCA & 3 balancerede indgange. Hertil en balanceret indgang til surround, kaldet ”bypass”, som går uden om forforstærkeren og direkte til effektdelen, samt balanceret preout. Højtalerterminalerne er lidt specielle ved, at de kun tager spadestik, og at tilspænding af spaderne samtidig foregår ved hjælp af den store drejeknap, der dækker både plus og minus. Bagpå finder du også tænd/sluk knappen, og af hensyn til lyden bør denne forstærker være tændt hele tiden.

Kontrol, kontrol og atter kontrol.

Du bemærker med det samme, at denne forstærker har et fantastisk stort og præcist perspektiv. Det er ikke bare tredimensionelt i traditionel forstand, hvor perspektivet befinder sig mellem og bag højtalerne. Med Concerto’en kommer lyden også ud foran højtalerne. Dette er et meget sjældent fænomen, som jeg personligt kun har oplevet to gange, denne inklusiv. På Rammstein’s ”Hilf mir” kommer Till Lindemann’s stemme skræmmende tæt på, og stemningen er mørk og dunkel, fuldstændig som tiltænkt. Nu er det ikke fordi. at denne forstærkers kun er til hård rock. Den er fuldstændig ligeglad med, hvad du føder den med. Orgelmusik præsenteres med majestætisk magt, hvor hele kirkerummet er med. Perspektivet breder sig ud forbi højtalerne. Uanset prisklasse løfter denne forstærker simpelthen resten af anlægget op på et nyt niveau.

Tool’s ”Forty Six & 2” er ikke helt så mørk og dyster, som jeg oplevede med Lyngdorf’en, men er til gengæld plastisk i sin fremføring, forsangerens konturer i ansigtet kan fornemmes, og bæknerne i starten af nummeret er stikkende præcise. Du kan nærmest se trommestikken ramme bækkenet. Det er 3D musik hvor jeg føler, at jeg kan rejse mig og gå rundt imellem bandets medlemmer. Klangbalancen er helt perfekt, intet stikker ud eller mangler. Stemmer præsenteres med en fantastisk glød og naturlighed. Detaljerne vælter frem, og jeg troede, at jeg havde fået alle detaljerne ud af mine plader, men der var mere at hente på et par stykker. Bassen er præcis og tør med masser af detaljer, dog har Concerto’en ikke helt det samme stramme hug i bassen som Lyngdorf SDAI2175.

Concerto’en var spillet til ved modtagelsen, men skulle alligevel stå tændt i en uge, før den var klar til at spille musik. Efter 24 timer satte jeg mig ned første gang for at lytte til et par stykker musik, men hold da op hvor blev jeg skuffet. Jeg gider ikke engang beskrive det, for det er slet ikke værd at skrive om. Efter en uge var den næsten faldet på plads, men skulle så lige have et par timer med musik, og så var den der. Det er helt ekstremt, og ikke noget jeg har oplevet før.

Jeff Rowland Concerto koster fire gange mere end de andre deltagere i testen, men hvis du vil have lyd af denne kaliber, så er det prisen. Det er de små forskelle, der koster mest. Det er simpelthen en fantastisk forstærker, der viser hvor moden, kl. D teknikken er blevet. Her er absolut ingen hårdhed eller digital lyd. Dette er high end, og den fortjener at blive koblet sammen med det bedste grej, der kan opdrives. 

Specifikationer:

Udgangseffekt: 2 x 250 w 8 ohm; 2 x 500 w 4 ohm.
Spidsstrøm: >35 ampere.
Dimensioner: 43 x 33 x 8 cm; vægt: 12 kg.


Lyngdorf SDAI2175, 11.899,-:

Det første du lægger mærke til, når du pakker denne forstærker ud, er den totale mangel af en volumen-drejeknap på fronten. Al betjening foregår enten via de små knapper, som sidder på en række under displayet, der er nydeligt sænket ind i fronten, eller via fjernbetjeningen. Det testede eksemplar var sort, og igen mener jeg, at dette får apparatet til at fremstå mere elegant end den tilsvarende sølv-version. Stablet sammen med CD-1, er der dømt rent ”dansk design”. Meget nydeligt og diskret. Kabinettet er udført i lækker aluminium, og alt passer sammen som hånd i handske. Indeni er der næsten fyldt til bristepunktet, og det første man her bemærker, er den store ringkernetrafo og et batteri af otte små men hurtige ladelytter, der leverer strøm til resten af elektronikken, som i øvrigt er af en overordentlig god kvalitet. En anden detalje som man leder lidt efter, er køleprofilen eller mangel på samme. Bevares, den er der, men den fylder kun en lille del af den samlede plads i kabinettet.

Der er syv analoge indgange inkl. en (ægte) balanceret, og tilsvarende er der også udgange – inkl. (ægte) balanceret, til at koble en ekstra SDA2175 effektblok på til bi-amping. Det er en fordel at benytte sig af den balancerede indgang, da forstærkeren er opbygget med balancerede kredsløb helt frem til højtaler-terminalerne. Også stikkene er af en rigtig god kvalitet. I det hele taget er denne forstærker så gennemført, at det bliver rigtig dyrt, før man finder et produkt, som matcher kvaliteten.

I denne forstærker finder man også en menu - som hos resten af Lyngdorf’s produkter, der kan styre alle mulige og umulige funktioner. Samtidig kan du koble din computer til via RS-232 indgangene bagpå, og herfra betjene både forstærker og menu. Det er også herfra, du kan navngive alle indgangene efter dit eget valg. Det er ret blæret, at se ændringen mens du sidder ved computeren og taster.

Nu skal jeg huske at holde igen på flosklerne og superlativerne, når jeg beskriver de lydmæssige egenskaber på denne klump, men den spiller simpelthen bare så godt! Den har autoritet, kontrol, og styr på alle aspekter i musikken. Denne kasse på 45x36x10 cm (BxDxH) lyder som en kæmpe.

Bassen er noget af det strammeste jeg nogensinde har lagt ører til, og det er uden, at der mistes niveau og ”oomph”. Stortrommen slår dig hårdt i maven, og strengene på bassen holdes i et jerngreb. Et godt eksempel på dette er Tool’s ”Forty Six & 2”. Det er sådan, det skal lyde for at kunne kaldes korrekt og neutralt. Samtidig er stemningen ved dette nummer så dyster og klam, at fugten nærmest driver ned af væggene. Som at vade gennem en mose i tyk tåge. Så selv om gengivelsen er korrekt og neutral, så forsvinder stemningen ikke. Tværtimod forstærkes den, fordi så mange små detaljer får lov at slippe igennem.

Trenden fortsætter op gennem mellemtone og diskant, med en overflod af detaljer og et STORT perspektiv med masser af luft, dybde, bredde og højde. Her bliver reference forstærker-sættet næsten sat til vægs. På Pink Floyd’s ”Money” (nyindspillet ’81) er lydbilledet som et stort 3-dimensionelt vægmaleri. Også her er der masser af stemning og liv. Det er helt vildt imponerende, at det kan lade sig gøre til den pris og i den størrelse. Jeg kan simpelthen ikke sætte en finger på noget som helst, som ikke er korrekt og neutralt, og samtidig så musikalsk. Koblet sammen med CD-1 fra samme leverandør, kommer udtrykket ”soulmates” til sin fulde ret. SDAI2175 sender ALT videre, som modtages. Intet holdes tilbage! Stemmer leveres med en glød og varme, som kun overgås af en ”live” oplevelse. ALLE instrumenter lyder som de skal. Det kan ikke gøres bedre via elektronik. Til gengæld slår denne forstærker hårdt igen, hvis kildematerialet ikke er i orden. Det bliver præsenteret som det er indspillet, på godt og ondt. Igen så jeg til fra sidelinjen, mens mit andet jeg flåede plader ned fra hylderne, for han (det andet jeg) ville bare høre mere og mere musik.

SDAI2175 er et af de produkter, som dukker op med mellemrum og sparker bagdel til alt uden skelen til pris. Du skal op i virkeligt dyrt grej, før du oplever en væsentlig forbedring i forhold til denne forstærker. Hurra for Lyngdorf, de har gjort det igen!

Specifikationer:

Udgangseffekt: 2 x 200 w 8 ohm; 2 x 375 w 4 ohm.
Spidsstrøm: +/- 40 ampere.
Dimensioner: 45 x 35,5 x 10 cm; vægt 13 kg


Onkyo A-1VL, 13.795,-:

Minimalisme er det første ord, der falder mig ind, når jeg ser på denne forstærker. På den lækre sølvfarvede aluminiums-front finder du kun indgangs-valg, volumen, power, og en ”direct”-knap, som bruges til at gå uden om forforstærkeren og direkte til effekt-delen. Resten af kabinettet har samme høje finish, med aluminiums-paneler på siden i samme sølvfinish som fronten. Designet virker lidt retro med den specielle dreje-knap til indgangsvalget. Efter min mening er det lige i øjet. Meget pænt og stilfuldt. Det lille Onkyo-mærke er støbt ind i fronten som på CD-afspilleren C-1VL fra samme mærke. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at denne forstærker designmæssigt er tilpasset netop denne afspiller. Indeni finder du to ringkernetrafoer af pæn stor størrelse, et gedigent lager af ladelytter og de små køleprofiler, som er kendetegn for en kl. D forstærker. Kvaliteten af elektronikken er absolut i top, igen er der ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest.

Indgange og udgange er til UG med kryds og slange, der følger endda en diskret opbygget RIAA med i købet. Der er pre-out, main-in, og 5 ingange inkl. RIAA’en. Den ene indgang har også tape out. Højtaler-terminalerne er af overordentlig god kvalitet og kan tage det hele: Spader, bananer, og afisoleret kabel med stort tværsnit. Udemærket!

Lyden er lige på og direkte uden svinkeærinder. Denne forstærker gengiver alt, hvad den får ind, uden nåde. Udtrykket analytisk kunne godt komme på tale her. Bassen er lidt løs i kanten, og har masser af ”punch”, dog uden at blive stor og blævrende. Mellemtonen er lige på og rå, du hører, hvad der skal høres. Også stemmer lyder som de skal, forudsat at indspilningen er i orden. Diskanten kan godt lyde lidt presset ind i mellem, men det er i småtings-afdelingen. Der mangler noget luft i denne ende af spektret. Dog er der masser af detaljer lige fra den dybeste bas til den lyseste diskant, og perspektivet er stort og rummeligt. Især bredden imponerer. Men generelt mangler der noget præcision, hvilket gør at instrumenterne ikke kan placeres helt præcist i lydbilledet.

Netop på grund af den manglende præcision, er stemningen på Tool’s ”Forty Six & 2” heller ikke helt den samme som hos Lyngdorf. Lyden er mere klinisk, og får næsten nummeret til at minde om en tur hos tandlægen i stedet for en tur i mosen. Det er vel også en slags stemning, men ikke lige den der var tiltænkt.

Denne forstærker balancerer lydmæssigt på en knivsæg, og er lige på nippet til at blive ”digital” i sin gengivelse. Her skal du passe på med signalkilden, du tilslutter. Onkyo’s egen C-1VL er tilpas tilbagelænet, og vil supplere denne forstærker helt fint. Igen kommer udtrykket ”soulmates” til sin ret. Lystklingende udstyr skal holdes væk, ellers går det helt galt. Tager du chancen alligevel, flår denne forstærker din trommehinder i stykker, og slår dine tænder ud gennem nakken. Sådan vil det i hvert fald føles, når straffen prompte kommer dig i møde, for det bliver hårdt, firkantet og ulideligt at lytte til. Onkyo’en stiller store krav til sin signalkilde, og kan du finde et godt match, så bliver du belønnet med et stort og flot lydbillede, fra en meget afslørende forstærker. Den kan sagtens matche en CD-afspiller, som koster det dobbelte. Bare kom an!

Jeg har nævnt det før i en anden test: Onkyo har en meget speciel plads i mit hifi-hjerte. Det gælder også denne forstærker. 1: Den er lækker, både udenpå og indeni. 2: Den spiller godt. Er neutral, tangerende til analytisk. Og 3: Matcher du den med den rigtige signalkilde, så bliver du belønnet i tusindfold. Behøver jeg sige mere? Dette er en rigtig god forstærker.

Specifikationer:

Udgangseffekt: 2 x 100 w 8 ohm
Spidsstrøm: -
Dimensioner: 43,5 x 39 x 8 cm; vægt 11 kg.


Samlet konklusion:

Kl. D teknikken er kommet for at blive. Det beviser de tre testede forstærkere til UG med kryds og slange. At der også er forskel på ”digitale” forstærkere, kan tydeligt høres i denne test. Jeff Rowland Concerto er den bedste forstærker i testen, ingen tvivl om det, men det er småting, der skiller den og de andre i testen ad.

Bare husk på at disse forstærkere, og kl. D generelt, har det bedst med forstærker-venlige højtalere, uden voldsomme fasedrej og dybe dyk i impedansen.


Distribution:

Jeff Rowland

McIntosh Nordic
Web: www.mcintosh.dk
Mail: mac@mcintoshnordic.dk
Tlf.: 33 25 89 00


Lyngdorf

Hi-Fi Klubben
Web: www.hifiklubben.dk
Mail: online@hifiklubben.dk


Onkyo

Scandinavian Audio Systems
Web: www.sas-audio.dk
Mail: info@sas-audio.dk
Tlf.: 43 43 17 77

Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
CD-afspiller test
23.08.2006
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes