Her er du: Anmeldelser - GamuT D 200 effektforstærker 23. september 2017 | 23:36   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


GamuT D 200 effektforstærker
Anmeldelse af: Bruno Barcelli  [01.02.2003] Print testen
Det er snart 5 år siden, jeg sidst testede denne konstruktions forgænger under navnet SiriuS. Siden er det kun blevet bedre.

Det er snart 5 år siden, jeg sidst testede denne konstruktions forgænger under navnet SiriuS. Siden har Ole Lund Christensen på traditionel håndværkervis forfinet mindre ting, men selve grundkonstruktionen er bevaret for, som Ole siger: ”Don’t change a winner” !!

Fronten er i en tyk, børstet aluminiumsplade og i testversionen forsynet med lige så smukke håndtag. Jeg har altid ment at håndtag påp en hifi-forstærker svarer til en trækkrog på et løbehjul, men med de 26 kg og den fantastisk smukke udformning, er der både praktiske og etiske grunde til at bestille din nye GamuT D200 med håndtag.

Resten af chassiset er sort med de enorme køleprofiler ned langs siderne, mens bagsiden afslører fire højttalerterminaler i drømmekvalitet, et centerplaceret strømindtag og både balancerede og RCA indgange.
Indvendig lugter det langt væk af håndværk og løsninger baseret på lytteresultater i langt højere grad end målinger. Der er ikke meget strømlinet masseproduktions layout, men masser af sund fornuft lige fra de to enorme trafoer, de store Rifa-lytter til et solidt og gennemtænkt design af hovedprintene med ultra kort signalvej. GamuT benytter kun en enkelt, umanerlig kraftig transistor i hver kanal. Ifølge Ole betyder det, at alle traditionelle samarbejdsproblemer mellem rækker af mere eller mindre ensmålende transistorer undgås. Samlet giver kvaliteten løfter om flere tiår af ukompliceret drift. Sammen med Ole Lund Christensens hidtidige (uofficielle) kundepolitik med mulighed for opgraderinger, tilbagekøb ved større nyanskaffelser og en fornem håndtering af garantien, anslås brugtværdien af en D 200 at være særdeles høj.

Liv i dyret !!!
Den traditionelle blå diode er stadig lige stjerneformet at se på. D 200’eren får lige en times tid alene sammen med P3 for at få varmet alle komponenterne op. Første skive i CD-spillen er Trisha Yearwood med en HDCD indspilning i særdeles høj kvalitet og lige pludselig går tiden hurtigt. Den ene CD afløser den anden mens jeg gumler på en fællesnævner for oplevelserne. Pludselig står det lysende klart: GamuT D200 har to altoverskyggende evner: For det første og bedste bliver alle musikgenrer opløst i de elementer musikken består af. Musikken bliver ganske enkelt gjort så uhyre simpel, at du ikke har det fjerneste problem med at overskue dens indhold. Bivirkningen ved det er den anden fællesnævner: At du må leve med milliarder af detaljer, som hovedparten af verdens effekttrin kun kan drømme om at gengive.
Samlet sluses du ind i et tredimensionelt univers, hvis bestanddele står klokkeklare i al deres enkelthed og kompleksitet – nærmest som fraktaler. Du kan hele tiden zoome tættere og tættere på enkeltdele af musikken med det ene resultat, at detaljeringen konstant forøges. Ganske enkelt imponerende !

Ganske som for fem år siden, har Ole valgt at lægge fokus på det svære øvre mellemtoneområde og diskanten, som bredes langt ud over den fysiske bredde mellem højttalerne og isoleret set er den egenskab, der giver den forrygende enkelthed, selv i komplekse musikgenrer. Men misforstå det ikke: Bassen er særdeles nærværende og med et uhyggeligt potentiale. GamuT D 200 formår dog på forunderlig vis at tæmme både nedre mellemtone, bas og dybbas, så disse områder IKKE lever deres eget high-end liv, men tvinges til at indtage de roller, som musikken kræver. Det er især den enestående timing, der giver homogeniteten i musikken. Hermed har jeg også løftet sløret for, at en D 200 kan bruges til alle musikgenrer.
D 200 stiller dog visse krav til din forforstærker og CD-spiller, men kan på grund af sin ligefremme spillestil og potente dyder sagtens kobles ind som motor til et sæt gode fronthøjttalere i hjemmebiografen. Det prøvede vi naturligvis, men måtte bedrøvede erkende, at lyden i frontkanalerne simpelthen stak af fra de andre kanaler. Til film betyder det mindre, mens gode multikanalsoptagelser af musik led under det. Løsningen er naturligvis bare at købe et tilstrækkeligt antal GamuT D 200 !!!

Gennem mine år som anmelder har jeg haft fornøjelsen af at lægge ører til nogle af klodens absolut dyreste effektforstærkere, som naturligvis alle har fremragende kvaliteter, men jeg kan ikke lade være med både at blive stolt og forundret over, at vi i lille Danmark for det første kan producere lyd i samme verdensklasse og samtidig gøre det til sølle 38.000, som denne D 200 koster. Jeg er dog ikke den eneste, der forundres over den lave pris, når Danmarks ulidelige skatte- og afgiftstryk tages i betragtning. Erfarne anmeldere verden over forundres også over dette faktum.

Tænk hvad Ole og de andre danske high-end producenter kunne drive det til, hvis de kunne få lov at konkurrere ude i verden på lige fod med japanere, tyskere og amerikanere, hvis produktions-, løn-og skatteomkostninger ligger laaangt under Danmark !!!!
Selv om 38.000 kroner er mange penge isoleret set, må GamuT D 200 siges at være et sandt røverkøb. Jeg tilslutter mig dermed flokken af erfarne anmeldere, der varmt anbefaler GamuT D 200.

Opgivet effekt: 2 x 200 watt RMS
Målt effekt: 2 x 243 watt RMS v. 0,006 % THD

Pris: ca. 38.000 kr.

GAMUT AUDIO
TLF.: 7020 2268
Web: www.gamutaudio.com

Nye anmeldelser
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes