Her er du: Anmeldelser - Wilson Benesch Vertex 23. november 2017 | 13:56   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Wilson Benesch Vertex
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [25.12.2011] Print testen
Vertex er fra Wilson Benesch’ nye Geometry serie og er speciel ved, at det er en af de første modeller med deres egen nyudviklede diskant. Men det nye stopper ikke her, for i Geometry serien har man også droppet delefilteret til mellemtonen

  

Wilson Benesch er på mange måder en utraditionel hifi producent. Dels udvikler og fremstiller de selv størstedelen af komponenterne til deres produkter. Men også deres udprægede brug af kulfiber er meget utraditionel, og det er kun få hifi producenter, som mestrer kunsten at forarbejde kulfiber. Det kræver dyrt værktøj, og stor disciplin i fremstillingsprocessen. Resultatet er et produkt med ekstremt stor stivhed og indre dæmpning.

Det første produkt Wilson Benesch udviklede, var en pladespiller med et subchassis af kulfiber. Efterfølgende kom ACT tonearmen, og sidenhen produktionen af højtalere. I dag producerer de stadig en pladespiller, tre tonearme og 2 pickup’er, hvor kulfiber indgår i alle produkter. Hertil kommer de mange forskellige højttalermodeller, hvoraf den ene serie dog har traditionelle trækabinetter. Wilson Benesch specielle produktion har fået dem med i en dokumentar på Discovery Channel.

Hvor langt de fleste producenter af højttalere er afhængige af underleverandører af enheder, har Wilson Benesch længe gået mod strømmen med deres egen bas- og mellemtoneenhed Tactic (I & II). Og i lige så mange år har de sværget til den samme diskantenhed fra danske ScanSpeak.

Men nu har de lavet deres egen diskant - SemiSphere, og som er udviklet helt fra bunden. Selve membranen ligner en softdome, men den er faktisk helt hård. Det er en stofmembran uden coatning, men alligevel er membranen helt stiv.

Der er ikke tale om et OEM produkt, men det er tydeligt at se, at Wilson Benesch har skævet til andre ”top”-enheder under udviklingen. F.eks. er der seks små runde magneter i stedet for en stor. De er placeret i en ring mellem det forreste og bagerste polstykke. Det bagerste polstykke er åbent bagtil, og stråler ud i sit eget bagkammer, hvor bunden er formet som en art difuser, der spreder lyden i stedet for at sende den tilbage til membranen. Bagkammeret er yderligere dæmpet.

Chassis og bagstykke er lavet i aluminium, og fronten har fået en let hornladning, som hjælper med spredningen. De to stykker skrues sammen med et gevind, og giver diskanten sit eget – ganske store – kammer. Enheden rager dybt ind i højtalerens kabinet, sammenlignet med mange andre diskantenheder.

Bas- og mellemtoneenheden er også Wilson Benesch egen. Det er modellen Tactic II, som er anden generation af denne enhed. Det mest iøjnefaldende ved enheden er membranen vævet af et materiale kaldt Isotactic Polypropylene. Materialet består også af kulstof, men kombineret med brint danner det nogle helt specielle egenskaber, som har deres bedste virkeområde ved rumtemperatur. Det er både ekstrem stivhed, men også evnen til at flekse hensigtsmæssigt, når det tilføres et audiosignal, som f.eks. i en enhed. For de meget teknisk interessede kan man se mere i denne video.

Chassis’et til Tactic enhederne er ligeledes af aluminium, men er specielt ved kun at have tre stivere til bagstykket, der holder magneten. Det giver luften bag membranen er friere ”flow”, og man fjerner dermed en detalje, som kunne være årsag til støj eller kompression. Der er så nogle der vil mene, at det ikke er særlig specielt. Det har andre jo også gjort nogle år. Forskellen er bare at Wilson Benesch har gjort det i mange år!

Wilson Benesch kalder selv magnetmaterialet til Tactic II Rare earth magnet, og det dækker over den stærkeste type magneter der findes. De er ikke lavet af ferrit eller keramiske materialer, som oftest er meget billige at lave. Det betyder også, at de qua magnetens høje styrke, kan laves mindre end andre materialer, men indeholde samme styrke. Det samme er samme type der benyttes til diskantens magneter. Polstykkerne til Tactic II er lavet specielt med henblik på at give luften bag enheden så fri passage som muligt, og samtidig fokusere magnetens energi ind mod spolen i svingspolegabet.

Kabinetter fra Wilson Benesch er – bortset fra Square serien – lavet af en kulfiber. Sider og bagstykke på Vertex er lavet som én skal, en art monocoque. Her er finishen udvendig til gengæld helt glat og blank, som man normalt kender det fra kulfiber. Top og bund er lavet i blank akryl og fronten er af mat sort aluminium. Mellem kulfiberskallen og frontbaffelen sidder et separat stykke, som kan fås i flere forskellige finishs, inklusiv flere træfinerer.

Vertex er ikke en standerhøjttaler, selv om man nemt kunne få den opfattelse. Standeren er en integreret del af højtaleren, og er blandt andet tilpasset de to basporte, som stikker ud i bunden af kabinettet. Terminalerne sidder nederst bag på sokkelen, og ledningsføringen går hele vejen igennem stand og kabinet, og ud til enhederne.

Hvilket bringer os videre til den næste specielle detalje ved Vertex og resten af Geometry serien: Det manglende delefilter på mellemtoneenheden. Vertex indeholder kun én enkelt delefilter komponent: En kondensator på diskanten! På den større gulvmodel Vector, som har to basenheder, er der dog en spole forbundet til den ene bas.

Terminalerne er platinerede, og er af typen med møtrik og skive, men de tager også bananstik. De er lidt mere bøvlede at have med at gøre, end de traditionelle typer med finger-møtrikker. Det er en fordel, at have en lille svensknøgle ved hånden, når man sætter kablerne på. Til gengæld kan de spændes fastere. Der medfølger også jumpers, hvis man ikke ønsker at biwire. De er af samme type kabel, forsølvet kobber med teflon, som benyttes internt i Vertex.

En speciel højttaler bør også have en speciel finish, og det har Vertex. En ting er den tidligere nævnte kulfiber-finish, hvor man tydeligt kan se det vævede mønster på kabinettet. Det er ren formel 1, at beskue. Hertil kommer top og bund i blank sort akryl, der ligner pianolak. Baffelen er også lækkert udført, selv om den er af mat sort akryl, for fronten har et fint buet mønster fræset i bredden. Hertil kommer finishen på de to enheder, og frontstoffet på en aluminiumsramme, med fastgørelsesknopper i drejet metal! Det hele skriger ”High End”.

Desværre er sølvfarven på testeksemplarets stander ikke det bedste valg til Vertex. Det fremhæver den lidt grovere finish, som standeren har. Men vælger man den sortlakerede version, evt. sammen med træsider,
så fjernes fokus, og Vertex virker straks mere helstøbt.


Lytteindtryk

Vertex er en fantastisk højttaler, om end den er svær at komme i gang med. Testen af Vertex er nok den sværeste højttalertest, jeg nogen sinde har været igennem. I starten tilføjede højttalerne en hårdhed i øvre mellemtone, når jeg spillede vinyl. Men de lød pragtfuldt når musikken kom fra en CD?! Og det er ikke just fordi min Lyngdorf hører til den musikalske af slagsen!

En uge efter havde billedet vendt sig, netop som jeg var kommet godt i gang. Så lød CD’en pludselig på denne måde, mens vinylen sang som engle. Det var simpelthen ikke til at finde hoved og hale i. Men jeg prøvede alligevel, og konklusionen må være, at Vertex simpelthen bare er så meget mere afslørende, end jeg nogensinde har oplevet før. Og her tænker jeg ikke på, at de afslører flere detaljer eller mere information. Næ, de afslører nok nærmere hvordan éns setup har det!

Det er kun gisninger, for jeg har intet teknisk eller videnskabeligt belæg for det, men noget siger mig, at Vertex er ekstremt følsomme over for hvordan f.eks. kvaliteten af den strøm der når dit setup er. Og at de skånselsløst afslører når effekttrinene ikke helt får den ”rene” strøm, de gerne vil. Men når alting passede sammen i en højere enhed, ja så sang Vertex’erne, uanset lydkilde! Og jeg vil i de følgende afsnit beskrive Vertex, når de var bedst. Vertex er en udpræget neutral højtaler, uden at de dermed skal tillægges egenskaber a la monitorhøjttalere. Men de spiller kun det, de modtager. Og som nævnt før, så spiller de også fejl, eller fremhæver mangler, fra dit setup.

Bassen er super tør og stram, og alle detaljer fra basstrenge eller trommer kommer med. Der er masser af tryk fra f.eks. stortrommen, men den sidste tyngde mangler ind imellem, hvilket ikke kan overraske med en højtaler af denne størrelse. Der er trods alt grænser for hvor meget man kan ændre de fysiske love.

Mellemtone gengivelsen bærer tydeligt præg af det manglende filter, og der er ikke noget negativt at komme efter her. Stemmer og instrumenter fremstår meget naturlige, og detaljeringen er rigtig god, dog uden at stikke fra det jeg er vant til. I nogle tilfælde med højttalere uden delefilter har jeg før oplevet, at det manglende filter kunne give lige lidt ekstra detaljer.

Den nye diskant gør det rigtig godt, og fremtryller en meget ren og ligefrem diskantgengivelse. Vi er næsten på niveau med Revelator diskanten i Xavian’erne, men den nye Semisphere mangler lige det sidste ”puf”, for at lyden slipper helt fri. En sjælden gang imellem oplevede jeg også lidt tendens til, at de forstærkede ”tst”-lyde fra indspilninger, som indeholdt disse lyde. Det kan skyldes, at membranen i Semisphere er hårdt coatet i stedet for mere traditionel blød coatning. Spredningen fra den nye diskant er rigtig god, og jeg oplevede det bedste resultat med højttalerne pegende lige frem fra bagvæggen.

Samlet set oplever jeg, at Vertex fokuserer en anelse på de høje frekvenser fra midt mellemtone og opefter, hvilket betyder at de kunne have en fordel af at blive sat sammen med lidt mere afrundet eller varmt lydende grej, end hvad tilfældet er med reference setup’et. Hvis man sætter frontstoffet på, så hjælper det en anelse på dette. Jeg vil dog pointere, at når Vertex først spillede, så var de en fryd at lytte til med masser af ”drive”. Dog skal der åbnes lidt mere op for volumen, hvilket er ganske normalt for en højtaler af denne størrelse.

Lydbilledet er stort, næsten lige så stort som med Xavian’erne, og placeringer af de udøvende på Tryllefløjten er lige i skabet. Man fornemmer med stor tydelighed, når de bevæger sig rundt på scenen, både i bredde og dybde. Detaljer er der generelt i rigelige mængder, og jeg savnede på intet tidspunkt information fra de plader der blev lyttet igennem. Dynamikken er til UG med kryds og slange, og den samlede lyd bærer stort præg af, at mellemtone og bas ikke er hæmmet af en stor spole i serie med signalvejen.

Samlet konklusion

Wilson Benesch Vertex er en speciel højtaler. Både rent teknisk, med den nye diskant, kulfiberen, og det manglende delefilter på bas/mellemtone enheden. Men også rent musikalsk, hvor de stiller store krav til kvaliteten af det grej, du spænder dem for. Tag ikke fejl af prisen, for Vertex har det helt sikkert bedst med grej, der er væsentlig dyrere end den selv indikerer. Og gerne noget der afrunder lyden lidt, eller har lidt varmere klang end tilfældet er med mit setup.

I starten af lyttetesten var Vertex’erne svære at få til at spille optimalt. Først ville de ikke spille sammen med vinyl, men sang fantastisk med min ikke udpræget musikalske CD-afspiller! Efterfølgende vendte billedet sig, og vinyl blev ren fryd at lytte til, mens de blanke CD-skiver fik den kolde skulder. Det var simpelthen ikke til at blive klog på.

Men efter et par uger fandt de deres plads, og jeg kunne nyde både CD og vinyl. De er simpelthen ekstremt afslørende over for, om resten af setup’et har det optimalt. De er helt klart tæt på, at være i liga med mine egne Xavian, men stiller større krav til udstyret de er spændt for, på en mere kræsen facon. Men er du tålmodig, og har du styr på dit grej, så får du også styr på Vertex.


Specifikationer:

  • Princip: 2-vejs basrefleks gulvhøjttaler på stand.
  • Enheder: 6,5” kulfiber bas/mellemtone, 1” hårdcoatet tekstildome.
  • Frekvensområde: 45-25000Hz, +/-3dB.
  • Følsomhed: 89dB.
  • Delefrekvens: 5kHz.
  • Delefilter: 1.orden på diskant, intet filter på bas/mellemtone.
  • Dimensioner: 23 x 105 x 37 cm (B x H x D).
  • Vægt: 23 kg.

Pris: Kr. 43.800,- pr. sæt, i sort, titanium eller sølv.

Merpris for sidestykker i træfinish: Kr. 2300,- pr.sæt.
Merpris for hvid ”high-gloss” på sidestykker og stand: Kr. 5920,- pr.sæt.


Importør:

Radioactiv

Web: www.radioactiv.dk
Mail: info@radioactiv.dk
Tlf.: 2097 4721


Reference-udstyr:

  • CD: Lyngdorf CD-1, Holfi Stabilizer.
  • Vinyl: Michell GyroDec SE, Rega RB300/Incognito, London Jubilee.
  • Forstærkere: Audio Analogue Bellini & Vincent SP-995.
  • Højtalere: Xavian XN360.
  • Kabler: Vincent XLR, Silver Sonic AirMatrix RCA & Silver Sonic Q10.
  • Tilbehør: Brinck Br 507 Netstøjsfilter.


Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Væggen bag højtalere og lyttepositionen er dæmpet med THX-godkendte paneler.

 

Nye anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes