Her er du: Anmeldelser - NuForce UDH-100 19. marts 2024 | 04:07   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


NuForce UDH-100
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [28.03.2013] Print testen
Streaming er det nye sort, og det er da også et ofte debatteret emne her på Hifi4all. Og selv om jeg er traditionalist, så er jeg ikke afvisende over for nye medier. Så da tilbuddet kom om at teste en USB dac i budget-klassen, slog jeg til

Den hedder NuForce UDH-100, og fylder ikke meget i reolen med reference-udstyret. Det er et minimalistisk produkt set udefra. På forsiden er en hovedtelefon-udgang og en ”kombi”-knap, der fungerer både som tænd/sluk og volumen-kontrol. Bagpå finder man en netbrønd til strøm, udgange med standard RCA-stik, samt en USB-indgang... that’s it. Super minimalisme!

Men kigger man indvendig, så overraskes man af et rimelig veludstyret indre. Strømforsyningen er ikke bare en switchmode, som ville være oplagt. Nej, her finder man en fint dimensioneret ringkerne-trafo, et rimeligt lager af ladelytter - 25500 µF, og nogle rigtig gode komponenter til prisen! Kabinettet er konstrueret med aluminiums front og kraftig stålplade, og fit og finish er lige så rigtig god.

Setup er rimelig enkel, når man først har driveren til apparatet. Men problemet var, at der ikke fulgte nogen driver med i kassen. Et kig i manualen var desværre ikke til meget hjælp. Her blev primært beskrevet hvor fantastisk produktet er i alle dets facetter. Jeg måtte selv ind på NuForce’s hjemmeside, og lede lidt rundt, før jeg fandt en driver til produktet. Men da den var installeret, så kørte det fra første strofe.

Men her kommer lige et surt opstød fra en gammel sur mand: Hvorfor pokker skal det være så bøvlet? Jeg har oplevet andre produkter, hvor driveren lå i apparatet, og automatisk blev overført til PC’en... super! Andre lægger en CD-skive med... det er også ok. Men at man skal lede efter en driver selv, på en ikke super-overskuelig hjemmeside... det er ikke noget der fremmer begejstringen for streaming hos denne gamle sure mand! Det er en ommer, NuForce!


Lytteindtryk

Men når det først spiller, så spiller det faktisk ganske godt til prisen, og udover plug’n’play delen, så har CD ikke nogen lydmæssige fordele her.

Lyden er ikke helt neutral, men er tunet i det jeg vil kalde en mere rytmisk retning. Bassen har lidt mere tyngde end normalt, men det klæder faktisk musikken rigtig godt. For det er ikke svulstigt, der er bare lidt mere af det. Men det betyder også, at der mangler noget præcision, når man sammenligner med dyrere udstyr.

Mellemtone-området er meget ligetil, og tingene lyder generelt som de skal. Jeg savner kun noget mere af den naturlighed, man f.eks. finder på vinyl i samme prisklasse. Men i diskanten høres det tydeligere, at vi befinder os i budget-klassen. Tingene flyder ikke helt så frit, og der mangler den luft og definition, som man hører på dyrere produkter. Samtidig får bækner noget kant, som ikke er helt naturlig... også kendt som ”digitalitis”.

Lydbilledet er smallere, og ikke alle detaljer kommer med. Jeg savner at have fornemmelsen af at komme helt ud i hjørnerne, når jeg lytter til Tryllefløjten. Men derudover er placeringen af de udøvende faktisk helt okay.

Som hovedtelefon-forstærker er det generelt den samme lyd man mødes af. Og jeg må indrømme, at min bærbare PC til sammenligning har en bedre hovedtelefon-lyd at byde på. Men praktisk taget giver det jo heller ikke rigtig mening, først at sende lyden via USB til UDH-100, og så retur til en hovedtelefon, når denne bare kan kobles direkte til PC’en.

Men... dette er ikke et high end produkt, og det skal da heller ikke betragtes som sådan. Og derfor er min sammenligning med dyrere produkter lidt uretfærdig. Faktum er nemlig, at NuForce UDH-100 gør det rigtig godt til prisen. Og er ens budget ikke til dyre apparater, så får man faktisk masser af vellyd til prisen.

En ”fed” oplevelse jeg havde mens UDH-100 var på besøg var, da jeg lige surfede en tur forbi YouTube, for at finde et par live-klip, samt andre forskellige interessant ting, som kunne byde på anderledes lyd-oplevelser. For her er UDH-100 lige i sit es... den er som tunet til klangen af streaming fra nettet. En ting var at musik i HD lød rigtig godt... men prøv lige at afspille en video med et gammelt damp-lokomotiv i HD, ud på et par store højtalere, som kan levere bas i det helt dybe område... her havde UDH-100 masser af saft og dynamik til, at levere den helt rigtig oplevelse!


Summa summarum...

Streaming er det nye medie... ingen tvivl om det. Men som med CD mediet for 30 år siden, er det ikke uden ”børnesygdomme” her i opstarten. Ofte er det bøvlet at sætte op, og ikke alle producenter sikrer at man har den rette driver med. Det var også tilfældet med NuForce UDH-100 i denne anmeldelse...!

Men når den først kører, så går det faktisk rigtig godt. Man mødes af masser af vellyd, til prisen. For selvfølgelig vokser træerne ikke ind i himmelen. Og slet ikke når man har et budget. Men sammenlignet med CD-afspillere i samme prisklasse, så følger UDH-100 helt med. Jeg tror ærligt talt ikke, at nogen vil opleve den store forskel.

Det betyder omvendt også, at der er nogle få begrænsninger, sammenlignet med dyrere udstyr. Generelt et lyden ikke lige så velopløst, og der mangler nogle detaljer. Lige så er toppen også plaget af ”digitalitis”, hvilket er helt normalt for prisklassen.

Men til prisen er det helt, som det skal være, med NuForce UDH-100!


Specifikationer:

  • Princip: USB D/A-konverter.
  • Dimensioner: 21,5 x 5 x 25 cm (B x H x D).
  • Vægt: 1,8 kg.

Pris: Kr. 4895,-.


Importør:

StudioSound

Web: www.studiosound.dk
Mail: bm@studiosound.dk
Tlf: 50546919


Reference-udstyr:

  • Pladespiller: Michell GyroDec SE, Reed 3P
  • Pickup: Benz Micro Ebony TR, Ortofon Rondo Bronze
  • CD-afspiller: McIntosh MCD500
  • Forstærkere: Ortofon ST-80SE, Audio Analogue Bellini, Vincent SP-995
  • Højtalere: Xavian XN360
  • Kabler: Vincent XLR, SilverSonic AirMatrix RCA, SilverSonic Q10
  • Tilbehør: Brinck Br507 strømfilter, Sound InVision paneler.


Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og over 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Rummet dæmpet med absorbenter og diffuserende paneler.

 

Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
CD-afspiller test
23.08.2006
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes