Her er du: Anmeldelser - På med vinylen 10 29. maj 2017 | 00:11   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


På med vinylen 10
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [24.08.2016] Print testen
Så er vi - efter en velfortjent sommerferie - atter tilbage med test af flere produkter til afspilning af den sorte vinyl. Og der er bestemt ikke mangel på produkter, at vælge i mellem. Faktisk har vi måtte begrænse os, og udvælge de mest spændende

At vinylen på ingen måde er død, bliver i denne tid i den grad bekræftet, med de produkter vi ser nærmere på i denne test. Først er der en RIAA fra Bryston, som er så ny, at vi nærmest har modtaget den direkte fra produktionslinjen. Og en ny pickup fra Grado, som har opdateret deres topserie fuldstændigt. Og om et par måneder er det planen, at lytte nærmere til et par spritnye pladespillere fra Rega og Pro-ject… så der er altså gang i vinylen derude!

Bryston BP2 & PS3

Som sagt går det fremragende med vinylen, og at et mærke som Bryston også kaster sig over udvikling af en RIAA siger i den grad noget om det. Faktisk greb det så meget om sig, at de efterfølgende udviklede deres egen pladespiller!

BP2 findes i 2 versioner, både som MM og som MM/MC med indbyggede trafoer. Disse fås også som en separat stepup, TF2. Men i denne test har vi fået MM versionen til test. Den skal benyttes sammen med den separate strømforsyning PS3. Rent teknisk er BP2 meget ligetil, da der ikke er mange indstillingsmuligheder. Det er bare Plug’n play. Dog kan kapaciteten ændres fra 100pf til 200pf via en jumper inde i kabinettet.

Kabinetterne er meget enkle, med en lækker fræset og smedet aluminiumsfront og et kabinet af kraftig bukket stålplade. På fronterne sidder der en enkelt knap til mute på BP2 og tænd/sluk på PS3, samt en grøn diode, der indikerer, at nu kan der spilles musik. Ved mute på BP2 skifter denne til rød. På bagsiden af BP2 finder man nogle lækre RCA stik til input/output, samt et 5-polet stik til strømmen. Af samme årsag findes et lignende stik på strømforsyningen PS3.

Indvendigt i BP2 bydes der på lækkerier, hvor layout’et på printet er spejlvendt for de to kanaler. Signalet kommer ind gennem de yderste stik, og sendes ud fra de midterste stik. Dette er helt sikkert gjort for, at de svage signaler fra pickup’en forstyrres mindst muligt fra strømforsyningens input i midten. Alle komponenter er af SMD-typen, og af rigtig god kvalitet. I PS3 er forholdene lidt mere ordinære, og præges af en - til behovet – pænt stor trafo, samt et overbevisende lager af ladelytter på 13.000µf. Men altså ikke noget superspecielt, og i det lys kan det undre lidt, at strømforsyningen faktisk koster mere end selve RIAA’en?!

Lytteindtryk

Lydmæssigt er BP2/PS3 tydeligt bedre end Vincent RIAA’en i lytterummet, ingen tvivl om det. Men som med Perreaux’s VP3 i sin tid, så er forskellene ikke som nat og dag, og klangen kan bedst beskrives som meget naturlig og ligetil, og lig det jeg er vant til. Det er på præcisionen, at forskellen til BP2/PS3 høres. Især i bassen strammes der op, hvilket får nuancer og detaljer til, at stå endnu mere præcist frem, hvilket kan give indtryk af, at niveauet er sænket lidt, da det dermed også ”buldrer” mindre. Men det er der ingenlunde tale om, for de store Audiovector SR6 får stadig lytterummet til, at ryste, når vinylens riller bliver sendt gennem Bryston RIAA’en.

I mellemtonen er det særligt på placeringer og præcisionen af disse, at forskellen høres. Samtidig bliver de udøvende også mere realistiske i deres fremtræden, og fremstår endnu mere skarpt i lydbilledet. Stemmer fremstår med letflydende naturlighed, og alle instrumenter fremstår ligeledes klart i hvert deres lag i musikken. Det er den velkendte ”lagkage-lyd”, som jeg efterhånden er blevet så vant til, i lytterummet. Og her forstærker BP2/PS3 denne oplevelse en tand mere.
 
Videre op i diskanten er det igen præcisionen, som gør sig bemærket, og der er mere luft i lydbilledet og omkring de udøvende. Samtidig er lydbilledet stort og åbent med langt ind til bagvæggen, som jeg er vant til. Ligeledes klinger bækkener med den største naturlighed, uden nogen som helst antydning af forvrængning eller støj.

Faktisk gør BP2/PS3 det så godt, at jeg slet ikke kan sætte en finger på noget forkert! Men det var alligevel lidt mærkeligt, da jeg satte den til første gang, og den havde varmet op. For på en eller anden måde, så lød den meget anonym, uden at det på nogen måde skal forstås negativt, for den spillede jo bare som den skulle! Men det fortæller også, at BP2/PS3 ikke har nogen fejl eller artefakter, hvormed den gør opmærksom på sig selv. Og derfor serveres musikken med allerstørste naturlighed, uden at man skal tænke over teknikken.

Så ingen tvivl om, at BP2/PS3 er blandt de bedste RIAA’er jeg har hørt, men den er også den dyreste, der har besøgt lytterummet, og får stærk konkurrence fra Perreaux’s VP3. Men da BP2 ”kun” er en MM RIAA, og PS3 i sig selv er lidt (for) dyr, så rækker det ikke helt til en ”Editors Choice”. Den skal dog have titlen ”Top Klasse” med, for den spiller absolut med blandt de bedste. Havde PS3 strømforsyningen været noget billigere og havde BP2 haft flere features, så havde den stået lige så stærkt som Perreaux’en.

Specifikationer:

  • Princip: MM RIAA
  • Dimensioner: 14,5 x 6 x 21 cm (B x H x D) pr. kabinet
  • Vægt: 4,25 kg.

Pris: Kr. 18.490,-

Importør:

Home Theater Professionals

Web: www.htp.dk
Mail: [email protected] 
Tlf.: 2728 1212


Grado Reference Master 2

Grado har med deres Serie 2 vendt bøtten i vejret, og er startet helt forfra med efterfølgerne til deres kendte Reference og Statement serier. Disse har nogle år bag sig, men omvendt skulle en opgradering også være reel, før det gav mening. Og det gør det nu, hvor stort set alt er nyt!

Først og fremmest har Grado investeret i nye værktøjer til vikling af de små spoler, der indgår i deres pickup’er. Hertil kommer bedre kvalitet af det kobber, de benytter. Men også magneter med bedre fokus af magnetfeltet, samt et endnu mere præcist forarbejdet metalanker, er kommet med. Men den nok mest tydelige forskel er det meget STORE(!) træhus. Størrelsen på dette handler ikke om design, men skyldes Grado’s forskning i husets indflydelse på dæmpning af resonanser, samt hensyn til de tonearme som findes på markedet i dag, som er anderledes end for 10-15 år siden. Blandt er kulfiber blevet mere almindeligt.

Alle Grado’s pickup’er er af Moving Iron typen, hvilket betyder, at spoler og magnet sidder fikseret inde i huset, mens et stykke magnetisk påvirkeligt jern sidder i den anden ende af nålefanen. Det betyder, at massen kan reduceres væsentligt i forhold til MM og MC high output. Og mindre masse er lig med bedre sporing. Dette giver frihed til, at spolerne stadig kan have en vis størrelse, så output stadig holdes højt, og støj og brum får mindre indflydelse. På en MI kan man meget nemt og ganske enkelt selv bestemme sit output, uden at det har indflydelse på sporingsevnerne. Og det gør Grado da også, hvilket præcis er forskellen mellem Reference og Statement modellerne, hvor sidstnævnte har mindre spoler, og dermed lavere output. Det giver yderligere den fordel, at spolernes modstand er mindre ”træg”, så signalet nemmere kommer igennem. Til gengæld stiller det store krav til RIAA’en, da denne skal være særdeles støjsvag.

Det store hus giver på den ene side en del lydmæssige fordele, men også ulemper ved monteringen, der besværliggøres noget. Dels er gevindene meget ”hårde”, at spænde skruerne i, og der er i forvejen ikke meget plads i et tonearmshus. Men det store pickuphus har også et meget stort overhæng fortil, hvilket gør det svært at se nålefanen på ProTractor’en… eller også er jeg bare ved at blive småblind! Så der skal altså bruges god tid ved opsætningen, eller også skal en fagmand gøre det. Til gengæld vidner målingen af azimuth via Fozgometeret om, at Grado’en er samlet perfekt! Lige så sporer den rigtig godt, og gav kun næsten op på tortursporet på testpladen. Der var masser af støj, men den sporede 100 % ens i begge kanaler alligevel. Det er kun overgået af et par andre – og meget dyrere – pickup’er!

 

Lytteindtryk

Grado Reference Master 2 er en meget umiddelbar pickup, og har en neutral klang, uden fokus på bestemte områder eller afrunding af toppen. Som en god MI konstruktion, så er den mere udstrakt mod toppen, end man normalt forventer. Her minder den utroligt meget om den tidligere reference pickup Decca Jubilee, eller endda digitale kilder på den gode måde. Det betyder også, at detaljer i dette område fremstår meget tydeligt. Til sammenligning er den dobbelt så dyre Benz Ebony TR let afrundet i dette område.

Men at have denne udstrakthed stiller også store krav til opløsningen, og selv om Master 2 er rigtig god i denne disciplin, så er der en gang imellem en lille smule tendens til lidt ”tst”-lyde. Der er ikke helt den fornødne præcision til, at håndtere det til perfektion. Men det er jo også derfor, at førnævnte MI pickup Decca Jubilee, eller for eksempel SoundSmith Hyperion, koster henholdsvis dobbelt eller 5-6 gange så meget.

Til gengæld er det også den eneste skønhedsfejl Master 2 har, for i mellemtoneområdet glider det afsted på en igen direkte, men alligevel meget naturlig måde. Ting lyder som ting skal, men alligevel lidt anderledes, og det er altså MI-teknikken, som bare er lidt ”hurtigere” og mere dynamisk, end de fleste andre pickup’er. Og det giver lyden en mere direkte oplevelse, hvilket Decca Jubilee også gjorde.

I basområdet er der dømt MI til fingerspidserne, for det er virkelig der, at MI-teknikken har en stor force. Det er tørt og præcist med masser af tyngde og detaljer, og kun nuanceringen efterlader lidt at ønske.

Og det er lige præcis dét, der er med Master 2, for selv om den er meget umiddelbar og meget dynamisk pickup, så er det på præcisionen, at den mangler lidt… ved sammenligning med dyrere modeller. Men lydbilledet er stadig stort, og de udøvende står præcist i lydbilledet, og der er en god mængde luft omkring dem.

Sammenligner man med de ”gamle” Grado modeller, så er den nye Reference Master 2 model mere fremme i skoene, og fremstiller musikken på en meget ærlig og ligefrem måde, og man må sige, at den udnytter MI princippet næsten til fulde. Og jeg kan sagtens forestille mig hvor godt et match, den vil være, med for eksempel rør-grej i den rigtig gode ende.

Specifikationer:

  • Princip: MI pickup
  • Output: 4,8 mV
  • Frekvensområde: 10-60.000 Hz
  • Vægt: 10 gr.

Pris: Kr. 7995,-

Importør:

Tekni-fi Import

Web: www.tekni-fi.dk
Tlf: 3325 0620


Samlet konklusion

Igen må jeg bare sige, at intet tyder på, at vinylen giver op. Salget af plader er stadig stigende, og udviklingen af grej til afspilningen har fået et voldsomt boost. Og bare det, at Bryston kaster sig ud i at udvikle både en ny RIAA og en helt ny pladespiller, understreger dette i voldsom grad. Grado har også satset på nye værktøjer, og har leveret en serie pickup’er, som er udviklet på ny, helt fra bunden!

Men der kan også ryge lidt malurt i bægeret, for selv om den nye Bryston BP2 RIAA spiller fremragende, og er blandt det bedste, jeg har hørt, så er den også meget dyr! Især den medfølgende – og nødvendige – strømforsyning PS3, presser citronen. Den er dyrere end selve RIAA’en, og burde faktisk kun koste det halve, men så ville BP2/PS3 også repræsentere et vaskeægte ”Bang for the buck”. Lige nu må den se sig slået på stregen af Perreaux’s VP3, som er både billigere og mere fleksibel. Men Bryston BP2 & PS3 får udnævnelsen "Top Klasse" for sin fuldstændigt ubesværede præstation.

Grado Reference Master 2 er en ærlig og ligefrem pickup, og den spiller som den skal. Kun ved sammenligning med dyrere pickup’er, fremstår den med mindre præcision i lydbilledet. Men fysisk er det også en meget stor pickup, der kræver noget ekstra snilde og opmærksomhed ved monteringen, men så belønnes man også til fulde. Og så bør det til sidst også lige nævnes, at det viste sig, at den er usædvanlig præcist samlet… der var ikke behov for efterjustering af azimuth!


Reference-udstyr:

  • Pladespiller: Michell GyroDec SE, Reed 3P
  • Pickup: Benz Micro Ebony TR, Goldring Legacy
  • Stepup/Riaa: Ortofon ST-80SE, Vincent PHO-700
  • CD-afspiller: McIntosh MCD500
  • Streaming: Audiophilleo 2
  • Forstærkere: Audio Analogue Bellini, Norma Revo PA 150
  • Højtalere: Audiovector SR6 Avantgarde II
  • Kabler: Vincent XLR, SilverSonic AirMatrix RCA, SilverSonic Q10, SilverSonic D-75, AM USB
  • Strømfilter: Isotek Syncro, PS Audio Dectet
  • Tilbehør: Sound InVision paneler, SoundSmith EZ-mount


Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og over 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Rummet er dæmpet med absorbenter og diffuserende paneler.

 

Nye anmeldelser
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
På med vinylen 12
05.03.2017
På med CD’en 3
28.01.2017
Belles Aria
27.12.2016
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny forhandler i Vodskov
24.05.2017
Thorhauge M. 70
17.05.2017
Ortofon MC Windfeld Ti
15.05.2017
Rogue Audio
21.04.2017
Ny KEF distributør
12.04.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes