Her er du: Anmeldelser - Test af Primare DVD30 - en go' CD-afspiller ! 19. april 2024 | 13:56   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Test af Primare DVD30 - en go' CD-afspiller !
Anmeldelse af: Bruno Barcelli  [17.02.2004] Print testen
Så fik vi endelig Primares flagskibs DVD på testbænken. Det er en lille gedigen multiafspiller sag til ca. 23.000, men så får du også både lyd og billede – mest lyd !

Den danske industrielle designer Bo Christensen fostrede i 80’erne tankerne om et unikt produkt, som ud over high-end lyd også skulle kunne profilere sig på designet. Primare 900 serien sammen med 200 serien slog for alvor Bo’s navn fast i den internationale hifi-branche. Senere indgik Bo i et større samarbejde mellem svenske Zena Audio, der er firmaet bag mærker som Copland og QLN, samt Xenas Lars Pedersen, der havde en stor produktionsmæssig erfaring. Primares egen Bent Nielsen bidrog stærkt til det produktive samarbejde, der endte ud i en virkelig solid platform for Primares kommende produkter.
I 1993 drog Bo Christensen videre til nye opgaver og 5 år senere blev Primare udviddet med en særdeles kendt og erfaren mand blandt konstruktører, Mike Bladelius, som tidligere have arbejdet for firmaer som Treshold og PassLabs.

Seneste skud på den digitaliserede stamme af Primares produkter er DVD30, som roligt kan karakteriseres som en multimaskine, idet den klarer såvel CD, som MP3,  DVD-V, DVD-A og SACD.

DVD30 fås både i sort og silver. Vi havde den i sort, som absolut står fornemt og diskret på hylden med de otte alu-knapper placeret symmetrisk omkring den centermonterede værk – aldeles nysseligt ! Bagsiden er ganske velforsynet og kan tilpasses efter behov. Testmodellen var på billedsiden udstyret med to sæt componentvideo, som er den eneste analoge udgang, der understøtter progressive scan. Desuden findes en scartudgang, en S-VHS og en almindelig composit videoudgang. På lydsiden finder du frontudgange med både XLR og RCA stik, et komplet sæt 5.1 analoge udgange, samt tre digitale udgange i form af optisk, coaxialt og XLR. Endelig findes der styriing til remotesignaler, en data indgang samt en RS232 port. DVI kan fås ved at tilkøbe et modul.

Vi havde flere forskellige muligheder for opkobling gennem testforløbet. På lydsiden blev de balancerede udgange anvendt, men ændringer i kabelbeholdningen gjorde, at den sidste del af testen blev udført med single-ended kabler.

Så til selve maskinens ydelse…

Dette er faktisk én af de meget få gange, hvor jeg får lyst til at tage konklusionen først. Her får du nemlig en ualmindelig vidunderlige CD-afspiller, der næsten alene kunne retfærdiggøre prisen på ca. 23.000. Oven i hatten får du en glimrende SACD og DVD-Audio spiller og som ekstra bonus på toppen af kransekagen får du en aldeles hæderlig DVD maskine til dine film, som oveni købet understøtter progressive scan i 625p.

Den store overraskelse ved DVD30 er den ualmindelig forrygende CD-afspilning. Jeg har faktisk aldrig lyttet til en DVD-afspiller, der magter så vidunderlig, indlevende gennemmusikalsk og loyal gengivelse af alle musikarter som denne DVD30. Det eneste, jeg kan brokke mig over, er, at det varer cirka to timer efter maskinen er tændt, til den virkelig lukker op for godteposen.
Vælger du at lytte CD’ere kan du så sikkert som amen i kirken vinke farvel til alle andre samtidige gøremål. Ligegyldig hvilken skive, jeg satte på som baggrundsmusik, kunne jeg ikke foretage mig noget som helst fornuftigt ud over at lade mig henføre.
Da jeg efter adskillige dages forførende betagelse kom lidt til mig selv, var det naturligt at gå lidt mere i dybden med, hvad det egentlig er, DVD30 hoster op med for at spille så forrygende vidunderligt.
For det første er formidlingen af musikaliteten på CD’erne forrygende loyal mod kildematerialet. Det betyder i min terminologi, at maskinen ”lever sig ind” i materialet og gør alt, hvad der er mekaniske og elektrisk muligt for formidle den indleven så loyalt som muligt. Læg hertil en enestående timing, der skaber dyb sammenhæng og en forrygende naturlig dynamik. Hele dette musikalske kompleks pakkes ind i en forbilledlig gengivelse af scenens akustiske særpræg, hvor hver enkelt lille detalje i koncertsalen fremstår med al ønskelig tydelighed. Det er i disse tilfælde, at musikelskere med indgående kendskab til deres favoritkoncertsales geometri vil frydes over en utvetydig genkendelsesglæde. Det ville naturligvis ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke placeringen af instrumenter i lydbilledet havde været førsteklasses. Selve lydbilledets størrelse ligger præcist indenfor nøje markerede grænser uanset hvilken af de tre dimensioner, der er tale om. Endelig er homogenitet i dynamiske aspekter ganske flot. Der er faktisk ikke mange CD-spillere i prisklassen, der gør så meget så godt.

Mange af disse positive egenskaber går igen, når der spiller SACD i stereo. Du kan faktisk blive helt overvældet af de milliarder af detaljer, formatet byder på. Men når der afspilles SACD og DVD-Audio i multikanal, får jeg det lidt besynderligt. Det har bestemt ikke noget som helst at gøre med DVD30’s evner, men mere det triste faktum, at vores samling af SACD og DVD-A i multikanal stort set alle benytter de mange kanaler til effekter frem for seriøst at arbejde med gengivelse af optagerummets eller koncertsalenes akustisk egenskaber. Testmodellen tilbyder desværre ikke mulighed for digital overførsel af SACD, så det tager hårdt på samlingen af analoge liniekabler.

Som DVD-maskine betragtet, er der tale om en særdeles respektabel afspiller, som understøtter progressive scan i 625p over componentudgangene. Der er ikke mulighed for upscaling til 750p, som eller ville passe perfekt til eksempelvis projektorer med 1280 x 720 paneler i ægte 16:9. Til gengæld er de grundlæggende kvaliteter i maskinen ganske udmærkede. Det betyder et flot billede, som i standardopsætningen på enkelte områder i farveægtheden kan virke en smule overdynamisk. Der er dog rige muligheder for at justere en lang række parametre både på lyd- og billedsiden. For lydens vedkommende kan du tilpasse dit setup fuldstændig, hvis du vælger at benytte den analoge 5.1 udgang. I maskinens egen setup er der et par guider, som leder nybegyndere let og smertefrit gennem en række basale indstillinger. Flot ! Maskinen understøtter naturligvis alle gængse hjemmebioformater.

Primare DVD30 bør som antydet opfattes som en high-end CD-afspiller med god SACD og DVD-A gengivelse. Oven i hatten får du en aldeles kompetent DVD-video maskine, men det er i denne rækkefølge, maskinen bør opfattes. Går du efter allersidste skrig inden for DVD-afspilning til hjemmebiffen, og er du mindre følsom overfor audiogengivelsen, er der klart mere interessante modeller på markedet til prisen. Primare’n sætter sig faktisk særdeles tungt på toppen af ønskelisten hos de audiofile, der også gerne vil have filmoplevelser og surround i kombination med deres high-end stereoanlæg !

Tech Spec:

Video Performance Features:
PureCinema Progressive Scan (2-3 Pulldown)
108MHz/12bit VideoDAC for high-quality DVD pictures
6 MHz Bandwidth
Twin-Wave Laser Pickup for CD/Video
CD/CD-R/CD-RW/DVD-R/RW (DVD Video Format) Playback
Super-Fine Focus Filter with 4:4:4 Video Up-sampling
16 Video Parameter Adjustments w/3 User Memories (Progressive Motion PureCinema (on, off, auto), YNR, CNR, Mosquito NR, Block NR, Sharpness High, Sharpness Mid, Detail, White Level, Black Level, Gamma, Black Setup, Hue, Chroma Level, Chroma Delay)
3 Factory Video Settings (CRT/PDP/Professional)
Still/Step Play (Forward/Reverse, Except VCD Reverse)
Slow Motion Playback (Except VCD Reverse)
Output Terminals Video:
Component Video (Y, Cr, Cb) Output x 2 (Gold Plated)
S-Video (S2 Compatible) x 1 (Gold Plated)
Composite Video Output x 1 (Gold Plated)
21-spin Scart x 1, RGB Compatible
Construction:
2mm non-magnetic Heavy Duty chassis
Convenience Features:
Resume Function (DVD, Video CD)
Repeat Mode
ProgramPlay

 
Audio Performance Features:
Multi-channel DVD Audio Playback
Multi-channel SACD Playback (1 bit)
MP3 Playback Capability
Bass Management
Triple 192KHz/24-bit (3x2 channel) Audio DAC's for Superior Sound Quality
Fully balanced circuitry, front outputs
THD + Noise, 0.004% at 1 KHz
Dynamic Range, 100dB
Signal-to-noise Ratio, 100dB
Channel Separation, 100dB
Output Level, 2.0V Maximum
Dolby® Digital and dts® Digital Outputs
Dolby® Digital and dts® Decoders
Output Terminals Audio:
Dolby® Digital/dts®/LPCM Coaxial Output x 1
Dolby® Digital/dts®/LPCM Optical Output x 1
Dolby® Digital/dts®/LPCM XLR Output x 1
Analog Output x 1 (Gold Plated)
6 Channel Audio Output x 1
Terminals Others:
IR input, 3,5 mm
Data input
RS232input
Power Consumtion:
Operating: 38 W, Standby: 14 W
Dimensions (WxDxH): 430 x 100 x 380 mm
Weight: 7,5 kg

Primare
Web: www.primaresystems.com 
 
Distribution:
System Audio
Web: www.system-audio.com

Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
CD-afspiller test
23.08.2006
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes