Her er du: Anmeldelser - Blue Light District amp fra LCAudio (updated) 23. september 2017 | 23:48   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Blue Light District amp fra LCAudio (updated)
Anmeldelse af: Bruno Barcelli - tekst og fotos  [19.02.2004] Print testen
LCAudio er nu aktuel med en digital pulsbredde modulerende effektforstærker, som med rekordsmå dimensioner fyrer 2 x 200 watt RMS af i 8 ohm. Mød LC Audio Predator SE !!

LC Audio med Lars Clausen som navngiver startede i 1986 på samme måde som 90 % af alle andre mindre audio-virksomheder: ”Det må jeg kunne gøre bedre…. ”
Herfra gik det slag i slag med udvikling og research i den bedste udnyttelse af eksisterende teknologier. Det første egentlige hit var et byggesæt, effektforstærkeren The End, som blev vel modtaget og videreudviklet siden fødslen. Siden har LCAudio udviddet områderne, og du kan læse meget mere om historien bag firmaet HER.

Seneste inkarnation af effektforstærkere er den her testede Predator Special Edition, som er specificeret til 2 x 200 watt i 8 ohm og også kan fås som byggesæt.

Fronten er domineret af af tre aluminiumsplader side om side og testeksemplaret havde monteringsvinger til 19” rackmontering. Både de tre alu-plader og vingerne er råt (billigt) forarbejdet med meget skarpe kanter og kan give grimme sår på fingre og andet udstyr, de kommer i kontakt med. Bag alu-pladerne har LCAudio monteret en række blå lysdioder, som lægger et veldæmpet lytterum i et veritabelt neon-agtigt lysbad svarende til JVC’s billigste DVD-maskiners lyshav. Det er naturligvis en smagssag – men når man ikke kan slukke lyset jeg finder det personligt….  grimt og uhensigtsmæssigt – og så er jeg endda diplomatisk !Synd, for ideen med de tre alu-plader holder. Højden er kun 44 mm svarende til 1 unit i et standardrack.

Helt anderledes forholder det sig, når det handler om bagsiden. Her er der orden, fornuft og de helt rigtige tilslutning. Terminalerne er fra WBT og isæt højttalerterminalerne er af allerbedste skuffe.
Du kan benytte både RCA og XLR til indgangene. På basiden finder du desuden en lille ”SYNC” terminal, så du kan tilslutte en ekstern clock for at synkronisere de to PWM-moduler med andre. LC Audio arbejder i øjeblikket med en ekstern pulsgenerator, som vil kunne fås senere.

Under låget afsløres den diminutive konstruktion med det store potentiale. Forstærkeren har to parallelkoblede trafoer, mens de to PWM moduler deler lytter. De to PWM trin (ZapPulse 2.2 SE) er forbavsende små, deres effektivitet taget i betragtning og køling klares udelukkende med små lokale køleprofiler, mens resten af varmen afsættes i chassis’et. Chassis’et ser ud til at rumme mulighed for udbygning til en tredje kanal for surroundfolket. Størrelse, ydelse og fleksibiliteten gør, at forstærkeren vil kunne finde anvendelse i både studier, på scener og i hifi lytterum.

ZapPulse 2.2 SE

Vel installeret i vores stereo-lab lykkedes det efterhånden at abstrahere fra det blå lys, som selvbyggere naturligvis kan undlade at aktivere. Efter en meget kort opvarmningsperiode begyndte lyden at falde på plads. Og jeg må tilstå, at jeg blev konfronteret med en lyd, jeg overhovedet ikke havde forventet fra PWM amp til 12.000 dask.

Lyden er overraskende kraftfuld og med en kontrol over udladninger, der giver vores GamuT D200 til mere end det tredobbelte kamp til stregen. Stereoperspektivet er som skåret ud i marmor med denne herlige holografiske fremstilling af scenen med orkesteret, som jeg ynder at tage en virtuel vandretur igennem og betragte musikerne fra forskellige vinkler. Her har du ingen problemer med at skridte sceneafgrænsningerne af og samtidig får du en klokkeklar fornemmelse af højden på scenen. På denne glimrende baggrund placeres orkesteret med en præcision, jeg ikke umiddelbart kan mindes at have hørt i denne prisklasse. Alt dette kan naturligvis ikke lade sig gøre, med mindre forstærkerens håndtering af frekvens- og dynamikområderne er i orden. Specielt de minimale ændringer, som kræver fornemme mikrodynamiske egenskaber er ualmindelig gode og nærmer sig faktisk D200’s evner, der, som mange vil vide, er helt i særklasse.
Når alle disse essentielle evner er i orden er det jo altid spændende at opservere, om musikken så er i stand til at fortrænge den vestre hjernehalvdels analytiske dominans. Her kommer den sidste store overraskelse. Predator SE er nemlig helt fantastisk musikalsk. Den evner i sjælden grad for prisklassen at leve sig ind i den musik, du har valgt at sætte på. Timingen er fremragende og musikken swinger med masser af liv og ikke mindst nærvær. Du skal have en særdeles hårdnakket interesse i kliniske analyser for ikke bare at glemme alt om teknik og bare lade dig rive med. Jeg får den samme fornemmelse af engagement, som jeg kender fra store Audio Research og hundedyre klasse A konstruktioner.
Det betyder naturligvis, at du skal være opmærksom på det øvrige udstyr i din kæde, som enten skal være pinligt neutralt eller understøtte den musikalske indstilling, som Predator SE er eksponent for.

Konklusion

Det har været nogle meget spændende uger med Predator SE, som gang på gang har redefineret ydelsen for prisklassen og varsler godt for kommende konstruktioner med den digitale PWM teknologi. Set ud fra ydelsen af alene er forstærkeren et hit til prisen , et stort hit til prisen, hvis du selv bygger den. Malurten ligger udelukkende på designfronten, hvor de gode, nye ideer skæmmes af blåt lys og skarpe kanter.

Tech Spec:

  • 2 x 200 Watt RMS i 8 Ohm.
  • 2 x 400 Watt RMS i 4 Ohm.
  • XLR / RCA inputs.
  • WBT Terminaler.
  • DC - 100.000 Hz.
  • 0.02% THD.
  • Max 5 mV DC out.
  • Black Gate kondensatorer i både ind- og udgangstrin.
  • Ekstern Sync. mulighed til multikanals installation.
  • Ekstern styring af Standby.
  • Valgfri 19" Rack Bracket.
  • Senere udbygning med preamp eller elektronisk delefilter.
  • Baseret på ZAPpulse 2.2 SE

Pris færdigsamlet: 11.999,-

L C Audio
Christiansgade 1
7500 Holstebro
Tlf.: 97410863
www.lcaudio.dk

 

Nye anmeldelser
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes