Her er du: Indsigtsartikler - Lytning – få nye oplevelser 26. september 2017 | 05:34   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Lytning – få nye oplevelser
Af: Bruno Barcelli  [09.02.2006] Print artikel
Redaktøren fortæller, hvordan du kan få meget mere ud af din lytning. Print ud og læg dig på sofaen !

 At lytte til musik er en utrolig disciplin. Der er så mange facetter, at det vil være komplet umuligt at skrive dem alle sammen ned, men lige som med alle andre omfattende discipliner, kan man gøre et forsøg på at afgrænse området og generalisere så langt hen ad vejen, som det giver mening.

Det er det, jeg vil forsøge at gøre i denne artikel.
Ideen er nemlig at give dig nogle fuldstændig håndfaste og konkrete teknikker til, hvordan du kan udvide din daglige oplevelse af den musik, du godt kan li’. Der vil ikke være noget med fine fornemmelser eller guruagtig indsigt, men en række teknikker og øvelser, som er lige så konkrete som en slankekur.

Måske er du allerede i besiddelse af en række teknikker, som sætter dig i stand til at lytte til musik på forskellige planer. Jeg skulle blive slemt forundret, hvis du ikke kan nikke genkendende til nogle af de teknikker, du vil få præsenteret i denne artikel.

Lad mig lige slå fast med det samme at anvendelse og mestring af teknikker er en læreproces. Det betyder, at hvis du aldrig har spekuleret over alternative lytteformer end at sidde og nyde, men synes det kunne være spændende, så skal du øve dig. Det er præcis som at lære alle mulige andre teknikker – der skal træning og tålmodighed til. Hvis du forventer at læse artiklen og derefter sætte dig ned og høste nye oplevelser, så tager du fejl. Du kan jo heller ikke at spille samtlige klaverværker fra Liszt, bare fordi du får et nodehæfte og et flygel. De få teknikker i denne artikel kan (og bør vel) formes af dig til former og praktisk anvendelse, så det i sidste ende passer ind i din verden.

1) Ro i sindet – formalisering af lytteperioder

Én af de primære forudsætninger for at kunne leve sig ind i musikken er ro i sindet. At tilbringe 9 timer på et hæsblæsende job, hente trætte børn, suse ud og handle ind for til sidst at sætte Tryllefløjten på anlægget mens du laver mad med klynkende ungerne om benene for at blive færdig inden du skal til aerobic, er naturligvis dømt til fiasko. Er din hverdag stresset med tonsvis af gøremål er værktøjet at formalisere lytning på lige fod med andre gøremål. Når du kan sætte tid af til aerobic to gange om ugen, se TV-avisen onsdag og søndag, handle ind fredag aften osv., kan du begynde med at sætte eksempelvis en eller to aftener af om ugen, hvor du eller I hører musik. Sørg for, det i starten bliver mindst en time, at børnene sover, sæt telefonsvareren på og beslut at glemme alt om TV, ugeblade og aviser.
Hvis du alligevel oplever, at musikken overskygges af praktiske tanker, planlægning eller andre distraherende faktorer, kan du bruge 5 - 10 minutter på et forsøg på at komme ned på jorden og få ro i sindet. Der findes et utal af teknikker til det - personligt finder jeg det ret nemt efterhånden ved brug af almindelige åndedrætsøvelser, hvor jeg med hvert åndedrag anmoder hver enkelt af de stressende faktorer ( hvis fysiske manifestation, du gerne skulle have defineret ) om at forlade sindet ved hver udånding. men er du mere til yoga, meditation eller boksebolde, er det fint, hvis det virker.

2) Kæl for dine sanser

Én af de væsentligste årsager til at det kan være svært at lytte til musik er, at hele vores verden er bygget op omkring visuelle indtryk og information. Nogle reklamefolk arbejder endda ud fra parolen: Kan det ikke ses, eksisterer det ikke. Du er derfor nødt til at arbejde på at genoptræne din lyttesans, nøjagtig som du skal genoptrænes efter et brækket ben.

Når du sætter dig i din stue eller lytterum, så sørg for, at understimulere dine øjne - dvs dæmp lyset evt. helt ned til stearinlys-niveau, så din høresans ikke udkonkurreres. Sluk eventuelle generende støjkilder som opvaskemaskine, sørg for frisk luft og rar temperatur i lokalet og sæt dig godt tilpas evt. med lidt (helst) rødvin, kaffe, the eller koldt. Du skal helst ikke lige have spist en mægtig flæsketeg, men maven skal heller ikke knurre om kap med trafoerne…

3) Gå til koncerter

Det er næsten så oplagt, at det er overflødigt at skrive, men alligevel… Hvis du ikke regelmæssigt hører musikken, som den lyder, når den opføres af levende musikere, kan det være svært at danne sig et indtryk af, i hvor høj grad dit anlæg er i stand til at efterligne den virkelighed, der eksisterer, når du er til koncert. Grunden til at jeg formulerer dette lidt kryptisk er, at virkelighed ALTID er en individuel oplevelse og altid kun eksisterer i nuet og kun for dig ! Lidt mere firkantet sagt kan man sagtens argumentere for, at det lydbillede du hører over dit anlæg jo er den virkelighed, der eksisterer i det øjeblik og rent filosofisk ikke har noget at gøre med den virkelighed, du oplever i koncertsalen.

Men hvis du eksempelvis sætter dig som mål at få så naturtro en violinklang som muligt derhjemme, er det måske ikke nogen helt dum idé at gå til en del koncerter, hvor der også optræder violiner. Nogle af de teknikker, jeg gennemgår senere, vil endda kunne anvendes, når du sidder i koncertsalen.

Forskellige koncertsale er i princippet lige så forskellige i klangen som forskellige stuer. Hvis du har mulighed for det, kan jeg kun anbefale, at du de næste mange år planlægger mindst ét besøg i en koncertsal, når du skal på ferier. Jo flere sale du besøger, jo bredere bliver dit referencegrundlag.
Når jeg taler om koncerter, er det primært akustisk musik, jeg tænker på. Selv med min bedste vilje, kan jeg ikke bruge en koncert med Metallica i KB-Hallen til noget som helst. Langt de fleste indendørs rockkoncerter, jeg har været til, har budt på elendig og alt for høj lyd med et par behagelige undtagelser. Når det endelig lyder godt bliver man helt forundret. Udendørs er det noget bedre, hvis ellers vinden er i ro. Jeg har mange store oplevelser fra eksempelvis Roskildefestivallen, hvor lyden har været misundelsesværdig god.

4) Vælg musikken med omhu.

Når du skal til at træne lytteteknikker, er det vigtigt at du ikke lægger alt for svært ud. Igen er det ligesom at lære at spille klaver eller bygge huse – man starter med fundamentet. Vælger du på dag 1 at tage hul på et enormt orkesterværk i en stilart, der er forholdsvis ny for dig, gør du dig selv en stor bjørnetjeneste. Det er langt bedre at starte med et musikstykke, du allerede holder af og kender nogenlunde, så du ikke skal bruge mental energi på at fordøje genren og andre variable, du ikke har et forhold til i forvejen.
Tager du hul på eksempelvis klassisk musik, så start med de indspilninger, der er lettest tilgængelige. De kaldes ofte for ”Highlights” eller uddrag af eksempelvis en opera. På disse uddrags-CD’ere har pladeselskaberne oftest fjernet en helt del af recitativerne og ladet de mere ørevenlige arier og korstykker komme frem. Tag ikke Carl Orff som første komponist, men start i den lettere genre med f.eks Vivaldi, Haydn, Handel, Mozart og gem de senere og mere romantiske komponister til næste etape. Her tænker jeg på Verdi, Rossini og andre af 1800 tallets berømte komponister.

5) Psykoakustiske forhold

Den menneskelige psyke er en pusseløjerlig særling, som har det med at skabe sine egne forestillingsverdener. Det gælder også ved musiklytning. Den musik som bare var tæskefed i går, kan i dag være det rene kattejammer. Det store og opløste lydbillede, du fandt vej igennem sidste uge, kan i dag være på størrelse med en skotøjsæske og i øvrigt også lyde sådan.

Heldigvis er psyken skruet sådan sammen, at den er med til at beskytte os mod ubehageligheder. Det gælder på alle planer. Det er meget sjældent, at et virkelig tilredt trafikoffer kan huske noget som helst fra selve ulykken. Psyken er med til at beskytte vores oplevelsesverden.
Det gælder også på det musikalske plan. Hvis du ikke har godt af musik på et givet tidspunkt, skal psykoakustikken nok sørge for, at det lyder skidt, så du hurtigt finder det meget mere interessant at sidde på en taburet og bøje tyske verber, mens du kigger på, at vaskemaskinen klarer den kulørte vask.

Der går ikke ret mange gange før du med det samme er klar over, hvornår du er motiveret og hvornår du ikke er. Men lad det nu ikke blive en sovepude for at undlade at lytte. Hvor tit har du først fået appetitten EFTER du har sat dig til bords ?? Pointen er, at du ikke skal opgive med det samme. Mennesker er suveræne til at give sig selv undskyldninger for ikke at gøre dette eller hint, og for mange af os kræver det stor anstrengelse at gennemføre selv mindre, planlagte projekter. Så giv musikken en chance, også selv om du egentlig trænger til at få sat den vaskemaskine i gang.

Så er der endelig den sære situation, som jeg kalder ”positiv psykoakustisk test”. Det er måske ét af de enkleste værktøjer til at komme hen foran højttalerne: Tag et stykke kendt musik, du ved, der appellerer til dig og sæt det på midt i første nummer – altså ikke fra starten, men spol gerne et par minutter ind i nummeret. Kig på uret og giv dig selv 1 minut, hvor du bliver stående i stuen og koncentrerer dig om at bestemme, hvor bredt lydbilledet er. Ligger det helt inde mellem højttalerne eller breder det sig ud i hele stuen. Er sangeren i humør i dag ?

Måske slukker du igen, men bemærk dig de dage, hvor du næsten ikke kan få dig selv til at trykke på stop-knappen. Du kender med garanti den følelse af, at du bare ikke VIL af med musikken. Der er her, du skal følge din psykoakustiske intuition og lade dig falde ned i stolen til en times tid sammen med musikken.

6) Placering af anlæg

Det er bestemt ikke en ukendt sag, at placeringen af anlægget – og højttalerne i særdeleshed. Har en afgørende indflydelse på den samlede oplevelse. Placeringen er uløseligt forbundet til indretningen af rummet, og begge faktorer skal supplere hinanden bedst muligt. Selv verdens dyreste anlæg kan lyde aldeles afskyeligt i den forkerte omgivelser, hvilket det tyske blad Audio på bedste (værste) vis demonstrerede på IFA-udstillingen i 2003, hvor de havde samlet et anlæg til 7-8 millioner kroner, der spillede mere utydeligt og udefineret, end det Schneideranlæg fra Føtex til 800 kr, jeg har hængende i mit køkken ( Så’n lidt groft sagt =;o))
Igen er der en pointe: Der er ingen grund til at ofre yderligere på et eller godt anlæg, så længe placering og rumforhold ikke er optimale – eller i det mindste har været genstand for overvejelser.
Ofrer du f.eks 5000 kroner på dit rum EFTER at have identificeret uhensigtsmæssigheder, er der en chance for, at du får en forbedring af din lyd, som selv ikke 150.000 i merudgifter til isenkram kan hamle op med.

Forslag til forbedringer af rummet, kan du læse mere om i denne artikel: http://www.hifi4all.dk/content/templates/artikler.asp?articleid=366&zoneid=2 som dog er begrænset til overvejelser omkring gulve.

Placering af højttalere er en disciplin, der kræver lige dele logisk sans, masser af forsøg og en hel del overraskelser.
Den logiske sans tages i brug, når du stiller dine højttalere og første gang. Langt de fleste går efter en eller anden form for symmetri, hvor der er nogenlunde lige langt til alting: Lige langt til de to højttalere, nogenlunde samme afstand mellem højttalerne, en anden, men ens afstand til vægge osv. Det er et fornuftigt udgangspunkt. Her bør du dog også medtage overvejelser som ”Hvor spiller lyden hen”. Er bagvæggen en betonvæg, som sofaen står klods op ad, så kan du med sikkerhed regne med et ”ekko” af få millisekunders varighed, som vil forringe lyden drastisk. Den hurtige løsning er at rykke sofaen 5 – 10 cm ud og sørge for at have store, gode puder i nakken, så du ikke får refleksionen direkte ind i øret fra betonvæggen lige bag dig.

I den forbindelse er der mange, der oplever en forbedring i lyden ved at spille ”på tværs” i lokalet i stedet for ”på langs” i rektangulære rum. Det viser, at refleksionerne fra sidevæggene undertiden er meget mere ødelæggende for oplevelserne end fra bagvæggen. Så har du prøvet ”alt”, kan du prøve at spille ”på tværs” i stedet.

Vinkelstuer er ofte et stort problem. Placering af anlægget langs én af endevæggene giver et højst uheldig rumindretning med sofaen midt i lokalet, men kan du leve med det, er det erfaringsmæssigt en god måde at starte på. Efter at surrounden har invaderet parcelhusene, har det medført store indretningsmæssige problemer i vinkelstuerne – ofte med det resultat, at anlægget er kogt ned til et mini- eller mikroanlæg eller kompromiset er truffet ved at stille fronthøjttalerne ved kanten af vinklen i stuen. Dels begrænser det indretningen, men det er ofte årsagen til, at højttalerne placeres urimelig tæt på sidevæggene.

Uanset hvilken type stue, du har, er det om ikke andet en god start af sikre ”frie luftveje” i form af god afstand til væggene. Placering af højttalere helt inde i hjørnerne giver stort set altid en besynderlig bas og det er naturligvis en regulær synd, at hænge højttalerne op i hjørnet under loftet, som man så en del for 10 – 20 år siden – lad supermarkederne om det !!

Selve rummet skal ikke være helt dødt i lyden. Der må meget gerne være en kontrolleret efterklang med en hurtig udringning – dvs at anden og tredje generations refleksioner skal være godt dæmpede. Det er de færreste, der direkte måler sig frem, men en udringningstid på 0,6 – 0,9 sekunder er sjældent helt skidt, hvis de primære refleksioner er tilpas dæmpede.

Uanset om det er en gulv-, stander-, eller minihøjttaler, så få den placeret på gulvet på en fod eller på anden måde lidt ude i lokalet. Benyt kun vægge og hjørner til at fremhæve bas eller nedre mellemtone, hvis du er absolut sikker på, at det giver en lyttemæssig fordel. Den øvrige del af anlægget skal naturligvis placeres på en overflade, der er lavresonant. Der findes masser af glimrende stereomøbler – og her tænker jeg IKKE på stereobænken til 99,- i det lokale byggemarked.  Når anlægget placeres, skal du naturligvis tage højde for kabler, stik, antenne osv.

Når du har været i gang med logikken kommer turen til afprøvningen, hvor du sagtens kan risikere at skulle rykke rundt med højttalerne adskillige gange. Har du en test-CD med et langsomt lavfrekvens sweep, kan du med fordel benytte den til at justere bas og nedre mellemtone. Igen kan 100 kr til sådan en CD måske forebygge, at du ofrer tusindvis af kroner på dyrere udstyr uden den store effekt. Det langsomme sweep skal helst lyde så homogent som muligt i lyttepositionen. Det betyder, at hvis der pludselig er en frekvens, der ”stikker voldsomt ud” fra de øvrige, enten ved en forstærkning eller måske dør helt ud, så er der noget der tyder på, at rummet spiller med og enten resonerer ved frekvensen (forstærkning) eller udfases (bliver svagere eller helt forsvinder).

Selv om du har brugt al din sunde fornuft, er der stadig plads til overraskelser, hvor et ellers veldæmpet rum med fornuftig placerede højttalere opfører sig som en spoleret skoledreng, der bare ikke VIL tilpasse sig. Går du helt i stå, må du hente hjælp fra venner eller i sidste ende fra en erfaren branche-fætter.

7) På med musikken

Når nu alle de ydre omstændigheder, som jeg har omtalt ovenfor, er i orden, kommer tiden til selve lytningen, som i høj grad er afhængig af den valgte musikstil.Der er dog en række metoder til lytning, som er fælles. Igen skal jeg understrege, at du sikkert vil støde ind i andre hifi…. lad os bare kalde dem nørder – som vil påstå, at andre metoder er bedre. Men de her virker for mig !

Musik er grundlæggende funderet i bassen og eventuelt i rytmen. Rent principielt er det ”nedefra” at klngene bygges op. Spiller du klaver, vil det svare til, at akkorderne ligger i venstre hånd, mens melodi og ”krydderier” ligger i højre hånd. Er akkorderne avancerede med lidt skæve klange indbyggede ( maj7, mol9 osv ) vil de adderende toner som 9’eren osv oftest ligge i den lyse ende af akkorden. Lægger en pianist eksempelvis 9’eren nederst i akkorden, vil det i bedste fald lyde eksotisk og i de fleste andre tilfælde lyde forkert – så’n overordnet fortalt. Princippet med at lade bevægelserne i akkorderne fundere i bassen og de dybeste mellemtoner går igen i både klassisk og moderne musik. Det er nærmest en ur-fornemmelse, som rendyrkes i både pop, rock, techno og de andre ”ungdomsgenrer”, hvor bassen i øvrigt er en del af rytmesektionen.

Anyway – så kan dette udgangspunkt danne grundlag for de første del af lytningen og er i øvrigt et godt sted at starte, når du kommer ud for ukendte musikgenrer.

Vælg et musikstykke, du VED, du kan holde ud at lytte til en hel del.
Start med at lade grundrytmen manifestere sig i kroppen. Det kan tage lidt tid, men sørg for at bruge den nødvendige tid. Går det ikke, er det dog vigtigt at stoppe, inden du lader dig irritere af det. Prøv igen med lettere tilgængelig musik. Når du har en kropslig fornemmelse af rytmen, er det tid at få bassen med i oplevelsen. Koncentrer dig udelukkende om bas og trommer, hvis du hører moderne musik indtil du er helt med på, hvad ideen med denne grundrytme er.
Lad derefter din opmærksomhed få lov til at inddrage melodien, men du må ikke slippe din fornemmelse af rytmegruppen. Opdager du, at bas og trommer har forladt din opmærksomhed, må du ”tilbage og samle dem op” igen.

Melodien eller temaet sætter du op som et ”perspektiv” i forhold til bas og trommer. Det betyder, at du træner dig i at sammenholde de forskelligheder, de to ”grupper” repræsenterer. Sammenligner du med et foto eller et maleri, kan eksempelvis et billede af et ansigt opleves forskelligt afhængig af den valgte baggrund. Det er også nærliggende at tage et eksempel fra madkunsten. De samme råvarer kan jo få et vidt forskelligt smagsudtryk afhængig af den sammenhæng, de tilberedes og serveres i. Det samme gælder musikken. Det er sammenhængen mellem musikkens elementer, der danner helheden og dermed den samlede oplevelse.

Når den basale rytme og akkorderne er sat sikkert sammen med melodi eller tema, kan du begynde at inddrage alle ”krydderierne”, som jeg vælger at kalde alt det, der har en stemningsafsmittende, klanglig kosmetisk eller anden effekt, der sammen med grundrytme, akkorder og melodi danner den samlede oplevelse og stemning. Den sidste del er et sandt orgie i deloplevelser, som du igen skal sætte i perspektiv sammen med de basale elementer. Det kan tage tid og medføre adskillige afspilninger af samme nummer, men bliv ved !! Spil nummeret igen og igen indtil du kan tage et hvilket som helst instrument ud af sammenhængen og nynne med på lige præcis dette instruments stemme. Prøv at få det hele med – alle de små triller i keyboardet, lækre fills på guitaren, fraseringer hos sangeren, basgange, optakter, rumlige effekter osv. Det tager naturligvis tid, men ideen med at kende musikstykket så intensivt er, at det leder videre til øvelserne af den analytiske del af lytningen. Først når musikstykkets musikalske elementer sidder fast, bør du gå videre til den intellektuelle analyse af musikkens øvrige parametre.

Tekniske parametre i musikken

Jeg har valgt at kalde dette afsnit for de tekniske parametre i musikken, idet en del af subjektiviteten over musikkens sjæl ”ofres” i forsøget på at identificere de parametre, der omgiver musikken. De kan i høj grad opfattes som tekniske, men er dog alligevel en del af informationsstrømmen fra CD’en, som det kan være en stor oplevelse at forholde sig til. Jo bedre musikken er optaget, jo mere information kan du hente ud af denne del af lytteoplevelsen, kan man sige.
Målet er at blive så øvet til at overskue og nyde både de ”musikalske” og de ”tekniske” sider af det samlede informationsindhold, så du til enhver tid kan koncentrere dig om den ene del, den anden del eller selv vælge i hvor høj grad og på hvilke parametre, du vil kombinere den musikalske og tekniske oplevelse. Jeg er klar over, at denne påstand kan opfattes som dårligt dækkende for noget så kompliceret som musik, men et eller andet sted, skal man jo starte.
Når du er i stand til at vælge, om du vil opleve musikken som en helhed eller om du får lyst til at bruge opmærksomheden på delelementer af den, så kan du rent faktisk benytte teknikkerne til at opbygge et overblik over selv de mest komplicerede værker ved at gå systematisk til værks. I sidste ende lærer du anlæggets måde at formidle musikstykket på ned til de allersidste elementer.
Når det er på plads har du friheden – friheden til at studere musikken og anlægget som det passer dig.

Som anmelder af udstyr går der en hel del tid med netop denne disciplin. Alene det faktum, at der er tale om en anmeldelse af UDSTYR og ikke den musik, der benyttes under anmeldelsen, betyder, at fokus rettes mod produktets evne til at forholde sig til både den ”musikalske” og den ”tekniske” del af den samlede oplevelse. Mere om det senere….

1) Frekvenslytning

Anlæggets opgave er at få omsat kildematerialet til frekvenser – altså dets evne til at få sat luftens molekyler i bevægelse, så de kan komme ind og påvirke din krop. En del musik henvender sig udelukkende til trommehinderne, mens andre dele af de musiske genrer også retter sig mod en kropslig oplevelse ud over trommehinderne. Fællesnævneren er frekvenser.
Hvilke variable kan du med fordel vælge at studere, når det handler om frekvenser og hvordan ?

Lineariteten har gennem årtier været en teknisk parameter, men den er i og for sig ikke særlig anvendelig i lyttemæssig sammenhæng. Stort set al elektronik til hifi på denne planet spiller lineært, når der måles på det. Højttalere har altid deres egen frekvensgang med masser af variationer, men de er så afhængige af det rum, de spiller i, så en samlet frekvensmæssig evaluering kun kan foretages i det aktuelle rum. Der er dog stadig højttalere på markedet med begrænsninger rent frekvensmæssigt.

En del hornkonstruktioner ruller forholdsvis tidligt af – det betyder, at de ikke spiller hele det hørbare område i diskanten. Et mere kendt fænomen er dog i den anden ende, hvor meget små højttalere af naturlige årsager ikke spiller særlig dybt. Havde der været en fremragende teknisk genvej til at løse dette problem med, havde subwooferen aldrig været aktuel.Hermed være også sagt, at skal du have det hele med, skal du - som udgangspunkt - vælge dig en højttaleropsætning, der dækker hele det hørbare område.

2) Dynamik

Dynamikken er variationer i musikkens volumen. Enhver kan høre et kæmpe brag fra en pauke, der sammen med et sæt bækkener kan få en hel koncertsals publikum på panikkens rand, men så snart vi beskæftiger os med de mindre variationer i dynamikken, er der virkelig noget at hente ved at træne sig op til at nyde dem. Misforstå mig nu ikke – dynamikken er en teknisk parameter, som kun er en delmængde af den samlede musikalske oplevelse, og derfor giver det ikke mening kun at lytte efter dynamik – præcis som det heller ikke giver mening udelukkende at lytte efter andre delparametre af den samlede oplevelse. Men dynamikken er en uendelig vigtig delmængde af den samlede oplevelse. Uden den ville mange andre af musikkens parametre ikke få liv.

Een af de helt store variable ved indspilninger af musik, er det rum, hvor musikken optages. Sammen med refleksionerne fra det givne rum, er dynamikken også her en af hovedaktørerne i at give dig illusionen af at være så meget til stede som muligt.

Det skyldes, at koncertsalen – lad os nu bare for nemheds skyld kalde optagerummet for koncertsalen – påvirker de dynamiske aspekter ganske voldsomt. Der er altid områder i musikken som en for forstærket visse dynamiske aspekter eller får dem dæmpet i forhold til f.eks et lyddødt rum. Men da musik aldrig lever i lyddøde rum, bliver koncertsalens indflydelse på musikken rent faktisk en integreret del af selve musikken. Det betyder, at koncertsalens indflydelse godt nok er en variabel parameter, men den kan ikke undgås. Opgaven for pladeselskabets lydfolk er så at fange den aktuelle koncertsals særpræg og få den integreret i musikken.

Som lytter foran anlægget er din indflydelse på denne proces naturligvis fraværende. Din ”opgave” er, at suge informationerne til dig og opfatte det samlede lydbillede som den integrerede enhed, der kan kaldes musikken, idet dynamikken som selvstændig parameter ligger i koncertsalens akustiske egenskaber. Optagelser udført som næroptagelser på mange spor giver producerne udviddede muligheder for at manipulere med dynamikken og pynte på virkeligheden. Nogle gange slipper de heldigt fra det – andre gange går det galt.

Studioptagelser har en helt anden mulighed for manipulation af de dynamiske parametre. Især sangere er ofte udsat for mere eller mindre heldig kompression for at stemmen skal holde en homogen konsistens på det dynamiske område for at eliminere toppen af de dynamiske udladninger, der kan presse sangeren for tæt på lytteren. Årsagen er ren behagelighed, hvor musikken ikke må tvinge sig adgang til lytteren. Vi er nu blevet så vant til kompression, at det nærmest er lige så naturligt for os, som at æg købes i en æggebakke.

Måske kender du situationen, hvor du lige har haft en pop CD i afspilleren og skifter til en topklasseindspilning af klassisk musik. En del af musikken er så lav, at du fristes til at skrue op, men erfaringen har lært dig, at når der kommer et dynamisk peak, er du ved at ryge baglæns ud af sofaen, så derfor lader du remoten bliver liggende ved siden af kaffekoppen.

Skal du have fuld glæde både af de stille passager og de dynamiske eksplosioner, er du derfor nødt til at sikre så minimal baggrundsstøj som muligt. Du er også nødt til at ofre din fulde opmærksomhed, idet den slags musik hurtigt bliver særdeles anstrengende, hvis den skal konkurrere med forskellige dagligdags gøremål, hvor dit personlige overskud på lydfronten kun magter at håndtere musik på ren behagelighedsniveau. Du skal altså udelukke forstyrrende elementer og koncentrere dig om musikken.

Som anmelder af udstyr er det vigtigt at kende sin musik indgående på forhånd for at kunne detektere afvigelser i den måde, udstyret håndterer de dynamiske aspekter på. Anmelderen må naturligvis have en reference, men det er egentlig ikke så vigtig, hvilket udstyr referencen udgører, da anmelderen til enhver tid kun kan beskrive afvigelser fra referencen.

Det hjælper unægtelig særdeles meget, hvis anmelderen kender de koncertsale, musikken er optaget i og har klare definitioner i hukommelsen af den enkelte koncertsals egenskaber. Jo tættere referenceudstyret kommer på den oplevelse anmelderen har i hukommelsen, jo lettere er det for anmelderen at beskrive de ændringer, udstyret på testbænken præsterer. Men du skal være opmærksom på, at selv om du selv har en lang række oplevelser forskellige steder fra, så er der til enhver tid tale om individuelle oplevelser. Dermed ligge det indbygget, at beskrivelserne er subjektive. Hvis du læser anmeldelser er du derfor nødt til at altid at tage anmelderens ord som udtryk for HANS oplevelse – og det et menneske oplever, kan aldrig tages fra mennesket – uanset om du er enig eller ej. En oplevelse er altid personlig.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at når anmelderen analyserer udstyrets dynamiske parametre, vil vurderingspunkterne typisk være graden af overensstemmelser med referencerne – uanset om de stammer fra koncertsalen eller fra eget udstyr. Dynamikken bør efter min opfattelse være homogen i den forstand, at udstyret ikke skal tilføre bestemte områder ekstra dynamiske egenskaber. Du kan sagtens sidde i et lytterum, som har sin eget dynamiske klangprofil og vurdere anlæggets indflydelse på dynamikken – bare lytterummet er kendt på forhånd.

Undertiden støder du sikkert på udtrykket ”mikrodynamik”. Jeg benytter selv begrebet om de allermindste dynamiske informationer, der kan ligge i f.eks overtoner, 2., 3. og fleregangs refleksioner, udklingning af instrumenter – kort sagt alle de akustiske situationer, hvor forskellen mellem kildens svageste og stærkeste volumener er særdeles små. De er disse dynamiske variationer, der ofte kan fortælle dig en masse om de enkelte instrumenters egenskaber. Tænk bare på, hvorfor du egentlig kan skelne eksempelvis 10 violiner fra hinanden, der spiller præcis det samme. De er bl.a. de dynamiske forskelle i overtoneprofilerne, der giver dig den mulighed. Et studieobjekt med masser af underholdningsværdi !

3) Refleksioner (3D)

Refleksioner er en af musikkens uundgåelige metoder at integrere sig i den fysiske verden på. Lydbølger er som bekendt flytning af luft, og i enhver koncertsal, studie eller dagligstue, hvor der spilles musik, vil lydbølgerne ramme en eller anden overflade et utal af gange. Lyden reflekteres fra overfladen i svært definerbare grader, men det hele ender med, at rummet så at sige fortæller dig om sin klangprofil. Da musikken ikke er tiltænkt at skulle spilles i et lyddødt rum, kan du kun få en idé om et rums klangprofil ved at sammenligne det med andre rum.
Dermed ligger det nærmest som en naturlov, at rummet er en af de allervigtigste parametre i den endelige oplevelse af musikken. Når en hifi-glad person ved det, forpligter det et eller andet sted til at tage action på det. Det første er erkendelsen af, af netop din stue har sin egen klangprofil, som i øvrigt varierer særdeles meget afhængig af både placering af højttalere, møbler osv, men i lige så grad af det niveau, der spilles med. I afsnittet placering af anlæg har jeg berørt dette kort.

Det gode ved menneskers lytteevner er, at de er i stand til at kompensere for en lang række parametre. Det er f.eks ganske kendt, at selv om et stykke musik kun findes på en virkelig skod-optagelse foretaget på en ældre mobiltelefon i et badeværelse, kan man sagtens høre, om musikerne kan få musikken til at leve eller ej. Det samme gælder, hvis mennesket har et bredt referenceområde. 

Kender du koncertsalens egenklang, kan du efter ganske kort tid kompensere for et ukendt lytterums egne refleksioner og tilkæmpe dig de på indspilningen kendte rumlige parametre. Din psykoakustiske evner er altså i stand til at tage den samlede oplevelse og fratrække de informationer, som det ukendte rum tilfører og dermed tvinge kendte parametre igennem oplevelsen. Selv om det er et særdeles velkendt fænomen, er det det ikke mindre imponerende af den årsag. Det gode ved ligningen er, at du samtidig får en klar idé om lytterummets indflydelse, som du senere kan bruge, når du lytter til ukendte værker.

Inden du kan tage på den ”virtuelle vandring” beskrevet i næste afsnit, er det vigtigt at kunne afgrænse optagerummets dimensioner. Det vil sige at finde ud af, hvor meget bredde, dybde og højde, der er i optagelsen. Det kan i sagens natur være lidt besværligt på lagkageoptagelser eller isolerede optagelser, hvor musikerne enten spiller instrumenter ind et eller flere ad gangen, hvor de står og spiller samtidig i hvert deres rum med forskellige klangkarakteristika eller en kombination. Her er det mest producerens intentioner, der kan fanges.


Jeg anbefaler derfor at starte denne disciplin med enkle optagelser fra koncertsale – gerne med 2-mikrofonteknik. Korværker er i øvrigt alle tiders til at få en fornemmelse af både bredde, dybde og højde i salen.
Start med at beslutte, om optagelsen så at sige går ud over højttalernes fysiske placeringer. Det kan ofte forstælle en hel del om efterklangen i optagerummet, da faseforskydninger kan have en helt utrolig effekt på opfattelsen af rummet. I bund og grund handler det om tidsforskydninger, men her er det vigtigere at få fornemmelse for rummets indretning. Rum med mange og dårligt dæmpede refleksioner kan være meget svære at bestemme – tag bare visse kirkeoptagelser… Mindre kirkerum er svære, da de første generationer af refleksioner kommer tæt på hinanden, mens en optagelse fra fx Peterskirken i Rom vil have særdeles lang tid mellem de enkelte generationer af refleksioner. Med generationer mener jeg antallet af gange den samme lyd reflekteres i rummet.

En særlig fornøjelig disciplin er dybden af rummet, som på fx operaer kan være herlig at bruge opmærksomhed på. Ofte vandrer sangerne rundt på scenen og synger i forskellige retninger – alt sammen noget, du kan bruge i din kortlægning af både scene og scenografi.

Visse koncertsale har en enestående evne til at gengive højden i rummet. Jeg kommer lige i tanker om en optagelse af Mozarts Tryllefløjten på Decca 433 411-2  fra slutningen af 70’erne, hvor koncertsalen  afsløres i hver en detalje af Nattens Dronnings parti sunget af en sopran, jeg har glemt navnet på. Stemmen starter med at gå direkte i ørene på dig kun med få refleksioner fra sidevæggene, mens stemmens udbredelse via loftet ender i en nærmest ydmygende respekt over både rummets indflydelse og sangerens evne til at kontrollere det enorme rum. Lyt selv på…

Når du har fået en god fornemmelse af rummets tre dimensioner er det tid til 

4) Den Virtuelle Vandring

Når du går til koncert og vælger at henlede din opmærksomhed på de rumlige aspekter af oplevelsen, er der især en disciplin, jeg finder særdeles fornøjelig. Nemlig det, jeg kalder ”Den Virtuelle Vandring”. Det er faktisk en ret præcis beskrivelse, for opgaven går i al sin enkelthed ud på, at vandre en tur igennem lydbilledet, hvor der er plads. Det betyder, at jeg starter med at definere grænserne på instrumenterne. Dvs. hvor meget plads fylder de i lydbilledet og er der plads til, at jeg eksempelvis kan lade min opmærksomhed vandre i rummet mellem to violiner. Hvis jeg selv skulle tage en fysisk vandring ville det gå helt galt – alene min solide omkreds ville vælte violinisterne af stolene, men en flyvsk størrelse som opmærksomhed kan snildt finde vej uden at genere nogen. Igen er det de psykoakustiske evner og vilje til at manipulere dem, der er en grundlæggende drivkraft.

For det første skal du kunne bekæmpe lysten til bare at nyde den musikalske oplevelse og de følelser, musikken er skrevet for at sætte i gang. Du skal altså i gang med dine analytiske evner. Det er et valg, du skal tage, men når du har øvet dig tilstrækkelig mange gange, kan du uden videre switche mellem de følelsesmæssige oplevelser og de analytiske oplevelser. I mit univers er den ene oplevelse ikke mere ”ægte” eller ”fin” end den anden – de er begge ”bare” oplevelser !

Du skal bruge dine analytiske evner til at få separeret musikken i dens bestanddele med det formål, at få en klar opfattelse af hvert enkelt instruments eller stemmes opgave og fysiske tilstedeværelse i det samlede lydbillede. Koncertsalen er det perfekte sted at øve sig, fordi du kan lade dit syn hjælpe dig med at stedfæste musikerne.

At separere de enkelte instrumenter betyder, at du i første omgang skal definere dem. Det kan understuden være ret svært at afgøre, om det nu er hende violinisten med det brune hår, du har isoleret eller makkeren ved siden af. Igen kommer synet til hjælp. Studer den enkelte musiker, mens din opmærksomhed rettes mod instrumentgruppen og dens særpræg. Du skal ikke være ked af, at du i starten bliver voldsomt forstyrret af de andre instrumentgrupper eller din opmærksomhed bliver forstyrret af din egen indre utålmodighed. Kobl fra og prøv igen. Lige pludselig er den der ! Har du først identificeret et par musikere, går det rimelig hurtigt med resten. ( I den forbindelse er det nok værd at understrege, at jo bedre du er placeret jo lettere er det. Øverste balkon på sidste række er ikke nemt )

Når du har fået isoleret et beskedent antal musikere fra samme instrumentgruppe, skal du så at sige vende din opmærksomhed 180 grader. I stedet for at fokusere på instrumenterne, skal du trække grænserne mellem dem. Her kommer der en stor opgave, idet du skal benytte dig af en bevidst manipulation af psykoakustikken samtidig med, at du skal træffe nogle personlige, subjektive valg.

I din fantasi skal du nemlig skabe et akustisk ”neutralt ingenmandsland” mellem musikerne. Man kan næsten sige, at du skal tvinge din oplevelse af den enkelte musiker til at holde sig inden for nogle snævre grænser. Ideen er, at få defineret det rum mellem to musikere, hvor din opmærksomhed kan vandre. Det er faktisk din fantasi, der skal forsynes med så mange hårde data om de akustiske interaktioner mellem musikerne, at du kan tvinge den til at forestille sig, at du står mellem musikerne. Jo flere musikere du får isoleret og defineret afgrænsningerne i mellem, jo længere kan du lade din opmærksomhed vandre gennem orkesteret. Men lidt øvelse – eller…. en del øvelse vil du også blive i stand til at kunne gå rundt om musikere eller grupper af musikere og processere informationer fra lydbilledet om musikernes akustiske udstråling i flere retninger. Her skal din psykoakustik for alvor fodres med data fra både refleksioner, dynamik og frekvensgang for at have tilstrækkelige data til at du kan danne dig disse billeder.

5) Og hvad så ?

Der er et uendeligt antal andre parametre, som du kan vælge at medtage i din lytning, men for at denne artikel ikke skal tage modet fra dig ved at gøre det hele til en uoverskuelig opgave, vil jeg stoppe her. Du kan være enig eller uenig i ovenstående betragtninger og teknikker, men det viser bare, at lytning i sidste ende er et spørgsmål om at vælge. Hvad er det, du gerne vil have ud af lytningen ? I nogle tilfælde er det måske den nærmest transcendentale, bevidsthedsuafhængige, følelsesudvidende, grænsende til guddommelig trancetilstand, mens det i andre tilfælde kan være en ustyrlig trang til at afgøre, om trævæggen bagved trommeslageren er lavet af cedertræ eller krydsfiner. I mit univers er der plads til det hele, men visse parametre er lidt sværere end andre at få lyttet sig frem til.

Igen er øvelse nøgleordet. Der er ikke forskel på, hvilke sanser du træner for at opnå en vis færdighed. Om det er linedans, vinsmagning, sprog, bordtennis, guitarspil eller lytning er i princippet ligegyldigt. Til alle discipliner, hvor du ønsker lidt mere ud af det, kræver det en eller anden grad af indsats for at komme videre. Metoderne kan være vidt forskellige – det vigtige er bare, at du har en idé med indsatsen og målretter den efter det resultat, du ønsker.

Rigtig go’ fornøjelse

Bruno Barcelli

Andre artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Nye Besøgsartikler
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Det danske hi-fi videns-samfund
17.04.2015
Seneste Nyheder
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
Nye Anmeldelser
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes