Her er du: Indsigtsartikler - Digitalt TV til danskerne i 2007 22. november 2017 | 02:46   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Digitalt TV til danskerne i 2007
Af: BFE  [03.10.2002] Print artikel
De analoge tv-programmer forventes udfaset i 2007, hvorefter skal et jordbaseret net skal leverer fremtidens digital Tv!

Digital TV!De analoge tv-programmer forventes udfaset i 2007. Det fremgår af medieaftalen, der ligger til grund for Kulturministeriets lovudkast om radio- og fjernsynsvirksomhed, som netop er sendt til høring.

Hovedformålet med Kulturministeriets lovforslag er at gennemføre den aftale om mediepolitikken for perioden 2002 - 2006, som Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 3. juni 2002.
Medieaftalen medfører bl.a., at dertilvejebringes mulighed for at gennemføre udbud af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder med henblik på, at der på grundlag af en auktion efterfølgende udstedes tilladelse til en "gatekeeper", som på forretningsmæssige vilkår skal drive en jordbaseret, digital tv-platform.

Disse muligheder undersøges for øjeblikket. Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler:
- Der forhandles ikke med udbuddet om det jordbaserede sendenet endnu. Som det fremgår af den nye medieaftale, er der nedsat en styregruppe, der skal foretage det praktiske arbejde i forhold til interessetilkendegivelser fra de forskellige parter. Styregruppen har repræsentanter fra Finansministeriet, Videnskabsministeriet, Konkurrencestyrelsen samt Kulturministeriet. Det arbejde er i gang i øjeblikket og vil udmunde i det materiale, der så skal bruges til selve udbuddet, som varetages af Radio- og tv-nævnet.

Digital-tv til alle
I det omtalte materiale vil man også behandle problematikken omkring dekodere og must carry/ must provide.
- Vi vil selvfølgelig gøre alt for at sikre, at public service-kanalerne er tilgængelige for hele befolkningen. Uanset, hvordan man modtager radio og tv. Men det skal naturligvis ske på rimelige vilkår for alle parter, siger kulturministeren.

Det ligger fast, at DR og TV2 skal sikres en passende plads på den jordbaserede digitale tv-platform. Det er derimod endnu ikke fastlagt, hvordan man vil sikre hele den danske befolkning dekodere, således at alle kan få adgang til de jordbaserede digitale tv-tjenester. Dette spørgsmål behandles også af ovennævnte styregruppe.
Men det ser altså ud til, at dagene snart er talte for det analoge net.
- Som det fremgår af medieaftalen, er det planen at udfase det analoge net i 2007. Den beslutning kan naturligvis revideres, når vi kender udbredelsen af digitalt tv " eller hvis det er nødvendigt i forhold til det materiale, der kommer fra styregruppen, siger Brian Mikkelsen.

Klar til opgradering af sendenettet
Hos Broadcast Service Danmark, som driver sendestationerne for DR og TV2, er man klar med planerne for en opgradering af nettet, så man kan udsende digitale terrestriske signaler.
- Nogle steder i landet er antennesystemet allerede parat til udsendelse af DVB-T signaler, da man kan benytte de eksisterende antenner placeret på toppen af masterne i UHF sendenettet. Andre steder skal de eksisterende antenner udbygges til udsendelse af digitale signaler, for at man kan blive landsdækkende. Alle steder skal der anskaffes nyt sendeudstyr, og der skal foretages en udbygning af fordelingsnettet, der skal bringe signalerne ud til sendestationerne, siger Finn Søndergaard Pedersen, administrerende direktør hos Broadcast Service. " Vi er altså klar til at påbegynde drøftelser om opgraderingerne med den kommende gatekeeper, som jo skal afholde udgifterne til det jordbaserede digitale net, tilføjer han.

Kulturministeriets lovudkast er sendt til høring hos en lang række relevante organisationer og institutioner.
- Lovteksten er skabt på baggrund af den nye medieaftale. Det er her, den politiske aftale om at skabe kvalitet og konkurrence på medieområdet, bliver udmøntet i lov. Og altså her, Regeringens ønske om at privatisere TV 2 og åbne DR til resten af kulturlivet bliver konkretiseret i den konkrete lovtekst, slutter Brian Mikkelsen.

Andre artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Nye Besøgsartikler
Hifi & Surround 2017
29.10.2017
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Seneste Nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Nye Anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes