Her er du: Indsigtsartikler - Ny teknologi gavner lyden 21. november 2017 | 05:28   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Ny teknologi gavner lyden
Af: Ole Witthøft, System Audio  [20.11.2002] Print artikel
System Audio A/S har taget en usædvanlig teknologi i brug, der skal være med til at give bedre lyd i fremtiden.

System Audio A/S har taget en usædvanlig teknologi i brug, der skal være med til at give bedre lyd i fremtiden. Den rummer noget så mærkværdigt som et computerprogram, der kan huske den lyd menneskets øre foretrækker.
 I ”gamle dage”, det vil sige for fem år siden, var det en utroligt omstændig affære at lave målinger på en højttaler. Man skulle have et målelaboratorium med dimensioner på omkring 12x12x12 meter. 
Alle flader skulle dækkes med op til 1 meter rockwool, og højttaleren skulle hænges op i midten af dette gigantiske rum. Det var jo højttaleren man skulle måle, ikke dens omgivelser.

Det kunne tage timer at lave bare en simpel måling, og den var ikke engang særligt præcis. Og efterhånden som højttaleren blev ændret, kunne man tage hele proceduren om og om igen.
 
Så gjorde computeren sit indtog.
I dag har man væsentligt bedre udviklingsværktøjer, for avancerede computerprogrammer har elimineret behovet for et kæmpe laboratorium og målingerne er blevet langt mere præcise. De kan ydermere udføres på nogle få minutter.
System Audio gik et skridt videre.
Hos System Audio gik vi for nogle år siden videre endnu, for vi laver ikke bare målinger på computeren. Vi har også avancerede programmer, der kan simulere delefilterets opbygning og dets samarbejde med højttaler-elementerne. På computeren kan vi endda belaste højttaleren og se hvordan komponenterne reagerer på temperatursvingninger osv. Vi kan simulere kabinettets geometri (bredde, højde, dybde og overflade) og placere højttalerelementerne hensigtsmæssigt i forhold til hinanden i kabinettets geometri. Selv de skruer, som højttalerelementerne er monteret med, har en indflydelse som vi kan se. Det betyder der er mange prototyper vi er fri for at bygge, mange små justeringer vi kan gøre på forhånd, inden vi starter de egentlige lyttetests. Det er ind i mellem de mange små forbedringer, der til sammen giver det største fremskridt.

Et computerprogram der anvender menneskelig erfaring.
System Audio er muligvis de eneste, der er gået endnu længere i anvend-elsen af computerkraft i forbindelse med højttalerudvikling. Det kommer sig af vores erfaringer gennem hundredvis af lyttetests. For uanset hvor meget man måler og beregner, så kan en computer ikke måle sig med det menneskelige øre. Slet ikke endda. Men de erfaringer som en lyttetest giver, kan lægges ind i en computer, og efterhånden som erfaringerne hober sig op, kan computeren ”tegne et billede” af den lyd det menneskelige øre kan lide.

Det lyder som noget fra en science fiction, men er faktisk anvendelig teknologi i dag. Det hele bygger på såkaldt ”neurale netværk”, der er i stand til at foreslå en videreudvikling i en given retning. Hvis man altså har udstyret den med de rette forudsætninger i forvejen. Neurale netværk anvendes f.eks. i børsverdenen hvor tusindvis af kurser på valutaer og aktier kan få børsfolkene til at miste overblikket, med fatale følger. Her kan programmerne tage udgangspunkt i historien og beskrive hvordan det plejer at gå, når bestemte kurser falder mens andre stiger osv. En nyttig hjælp, med andre ord, der også kan overføres til lyd. Hvis vi gennem utallige eksperimenter har erfaret at en bestemt højttaler lyder bedst, når den opfylder nogle meget specifikke krav, er det bedre at computeren husker det, end vi selv forsøger. Den husker nemlig også alle de andre karakteristika, som vi foretrækker rent lydmæssigt. Og efterhånden som problemstillingerne bliver mere og mere komplekse, er computeren i mange tilfælde den eneste mulighed for at finde en rød tråd gennem junglen af tekniske muligheder og lyttemæssige indtryk.

Det er vel lyden det handler om..
System Audio er nok blandt de varmeste fortalere for, at man hellere skal gå op i oplevelsen, frem for teknikken. Så hvorfor denne fascination af målinger og avancerede computerprogrammer? Fordi vi vil fortsætte med at bevæge os fremad. Alle kan skabe et godt produkt ved et lykketræf, men kun få kan videreudvikle det. Hvis man ret beset ikke ved hvad man laver, så kan man heller ikke forbedre det.

Vores branche har set utallige eksempler på produkter, der var fantastiske i begyndelsen – lige indtil mk 2 modellen kom, for så forsvandt magien… Det var simpelthen godt gammeldags held, der gjorde den første version så god. Der er endda eksempler på forstærkere, der har været helt fantastiske på grund af en fejl. Komponenterne var teknisk set dårlige, men den utroligt heldige kombination af egenskaber lød fan-tastisk. Da fejlen blev rettet forsvandt den gode lyd. Så meget for teknik for teknikkens skyld.

www.system-audio.com 

Andre artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Nye Besøgsartikler
Hifi & Surround 2017
29.10.2017
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Seneste Nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Nye Anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes