Her er du: Indsigtsartikler - Hi-Fi & Hørelsen 21. november 2017 | 03:29   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Hi-Fi & Hørelsen
Af: Ricky Petersen  [16.05.2003] Print artikel
Man har længe haft den opfattelse, at hjernen behandler lyd på samme måde, som en computer behandler informationerne, men meget tyder på at vores hørelse er mere kompleks en som så.

Hi-fi er efterhånden en gammel hobby og med fødslen af flerkanals-lyd er flere interesserede mennesker kommet til.
En meget brugt sætningen i hi-fi & surround miljøet er: ”Det er dine ører, der afgør, hvad der er lyder bedst” eller ” det afgørende er, om du synes det lyder godt”.

Disse udsagn er mere sande end man umiddelbart skulle tro.

Man har længe haft den opfattelse, at hjernen behandler lyd på samme måde, som en computer behandler informationerne, når man trykker på en tast på tastaturet. Men meget tyder på at vores hørelse og den efterfølgende bearbejdning af lydindtrykket er mere kompleks en som så. Det kræver en uddybende forklaring og formålet er at beskrive sammenhængen i et tempo, så alle kan være med.

Det, som i første omgang ligger til grund for at vi kan nyde musik, er vores unikke sanseapparat i form af hørelsen og ikke mindst bearbejdningen af lyden, som finder sted i hjernen. Det er det, vi tager udgangspunkt i, når vi diskuterer og bedømmer lydindtryk i form af musik. Derfor er det vigtigt at forstå, både hvordan lydinformationerne omformes i øret, og hvorledes disse tolkes i hjernens lydcentre, som sidder i på overfladen af hjernens temporallapper (cortex cerebri) ikke så langt under ørerne.

Det menneskelige høresans er primært udviklet som en fjernsans for at beskytte det enkelte individ og flokken mod at blive overfaldet. Dette medfører en oplevelse af frygt og stress, som igen aktiverer de bundter af nerver i kroppen, som muliggøre en flugtreaktion – det hele forgår ubevist.

Til senere brug lagres alle modtagne lydindtryk til sammenligning ved en fornyet kontakt med aggressoren. Således bliver individet hurtigere i stand til at vurdere, om det er en farlig hændelse, som er forestående eller ej. Denne vurdering eller sammenligning med tidligere opfattede lydindtryk kan foregå såvel ubevidst som bevidst..

I dag behøver vi ikke at være bange for at blive overfaldet i samme grad, men lydindtrykkene lagres stadig, fra vi er små. Hjernen husker de lyde, vi møder og i hvilke sammenhænge, de hører til.

Hvis du går på fortovet og hører et par hvinene dæk, vil du på lydens styrke og retning automatisk vende dig om for at se, om bilen er udgør en fare. Kroppen gøres samtidig parat til at reagere – helt ubevidst.

Efter lugtesansen er hørelsen den mest følsomme sans overfor stimuli.

Dette udnyttes bl.a. i stormagasinerne, der med deres ”beroligende”  musik i højttalerne skal forsøge at få os til at slappe af under vores indkøb. Når vi slapper af åbnes sanserne og lidt ekstra ryger ned i indkøbskurven.

Lyden
Lyd er trykbølger eller molekylesvingninger i luft, vand eller faste stoffer.  Lydbølger kan derfor ikke transmitteres gennem det tomme rum, som fx radiobølger eller lys kan. Lyd er en energitransport af mekanisk energi (bevægelsesenergi). Svingningerne er i princippet ”veksel-signaler” – d.v.s symmetriske trykvariationer omkring en nullinie. Man kan derfor sammenligne lydbølger med de bølger der dannes ved vekselstrøm.

Lydens hastighed bestemmes af mediet og temperaturen i omgivelserne. Hastigheden er ved stuetemperatur i luft ca. 340 m/sek. I vand ledes lyden markant bedre end i luft, hvor hastigheden omkring det femdobbelte.

Hvis man slår til en violinstreng, skubber den til de luftmolekyler, der befinder sig udenom. Svingningerne fra violinstrengen trykker luftmolekylerne sammen og dette tryk forplanter sig udad i alle retninger.

Øret er designet til at opfange og behandle disse trykbølger, der vil blive registreret som en tone. Øret kan registrere både lydens frekvens, styrke, retning og kvalitet.

Frekvensen eller tonehøjden måles i antal svingninger pr. sekund kaldet Hertz (Hz).

Øret kan opfatte lyde mellem 20 og 20.000 Hz  - men er mest følsomt for lyde mellem 1000 – 3000 Hz. Almindelig tale ligger mellem 500 – 2000 Hz. Al lyd behøver ikke at være hørbart. Lyd under det hørbare frekvensområde i det såkaldte infralyd-området ligger pr. definition mellem 0 - 20 Hz. Lyd over det hørbare frekvensområde kaldes ultralyd-området, der pr. definition går fra 20.000 Hz og opefter. I takt med at vi bliver ældre aftager følsomheden for høje toner og ved 50-års alderen høres frekvenser over 10.000 Hz ikke særlig godt.

Ofte kan ældre mennesker ikke opfatte toner over 5.000 Hz. Denne degeneration af lydopfattelsen skyldes oftest forkalkninger i det indre øre.
Lydstyrken er den mængde af lydenergi, der pr. tidsenhed trænger igennem til det indre øre – altså hvor hårdt man slår på violinstrengen. Lydstyrken måles i Decibel, dB(A). Smertegrænsen for lydstyrke er ca. 120 dB(A). Skalaen for dB er en såkaldt logaritmisk skala, hvor en fordobling af dB ikke er det samme som en fordobling af lydstyrken. Ud over tonehøjde og styrke er ørene i stand til at afgøre lydens retning, da lyden høres stærkest i det øre der er nærmest lydkilden.

Fig.1

Lydens vej gennem øret

Ydre øre
Det første lyden rammer på sin rejse til hjernen er øreflippen eller øremuslingen – se fig.1. Øremuslingen er det eneste af høresansens organer, som er synligt og opfanger de svingninger, der dannes af en lydkilde. Denne brusklap har især betydning for retningsopfattelsen. Fra øremuslingen går lyden gennem den ca. 2,5 cm lange øregang, der er beklædt med en masse udadrettede fimrehår. De beskytter sammen med ørevoksen, trommehinden mod støv og småpartikler. Derfor er det vigtigt, at der hele tiden findes en vis mængde af ørevoks i øregangen. Renser man ører alt for tit vil produktionen af voks blot stige for at opretholde balancen.  Øregangen har dimensioner, der medfører, at den optræder som en resonator, hvilket har indflydelse på ørets frekvensområde. I bunden af øregangen sidder trommehinden, der sættes i svingninger, når den rammes af luftens vibrationer.

Mellemøret
Mellemøret er et rum bag trommehindens bagflade, hvor der sidder tre små øreknogler, hammeren ambolten og stigbøjlen, som tilsammen danner en knoglestang.

Hammeren er fastgjort til trommehindens bagside og i den anden ende er stigbøjlen gjort fast i en membran – det ovale vindue – som har forbindelse til det indre øre. Når lyden rammer stigbøjlens fodplade sættes en væske i det indre øre i bevægelse. Den transformation fra luft til væskeoverføring medfører et betydeligt energitab. Men mellemøret er faktisk en lille forstærker, fordi den energi som rammer trommehinden bliver forstærket på grund af størrelsesforskellen mellem trommehindens og fodpladen på stigbøjlens areal samt på øreknoglekædens vægtstangvirkning.

I mellemøret udmunder ”det eustakiske rør” , også kaldet øretrompeten, som står i forbindelse med næsesvælget. Dette rør åbnes, når man gaber eller synker og på den måde opretholdes det samme tryk på hver side af trommehinden. Sker der en ulighed i trykket opleves det som ubehag, som kendes fra en flyvetur eller når man dykker.

Ved f.eks. forkølelse kan det eustakiske rørs slimhinde svulme op, så der lukkes for trykudligningen. Den tilstand påvirker høresansen.

Undgå at gå på hi-fi indkøb hvis du er forkølet, da din hørelse kan være påvirket. Selv en simpel ”snotnæse” kan give dine ører forkert lydinformation.

Indre øre
Det indre øre – også kaldet labyrinten – består af sneglen og det såkaldte runde vindue. Sneglen er et ca. 3 cm langt væskefyldt rør, der har form som et sneglehus. Det er her ”magien” finder sted. Det indre øre er et organ, som aldrig vokser og her forekommer ingen regenerering af ødelagte eller døde celler.  Sneglen opdelt i tre kanaler – se fig.2. Når stigbøjlen ved en svingning presser det ovale vindue indad, vil trykket forplante gennem væsken til den runde vindue, som buler ud og udligner trykket.

Samtidig presses den øverste og nederste kanal mod hinanden og imellem dem ligger den midterste kanal der indeholder sin egen væske. I den midterste kanal findes omkring 16-20.000 hårceller, som igen har forbindelse med de ca. 30.000 nervetråde der udgør hørenerven. Når disse hårceller sættes i bevægelse af væsken sender de tilknyttede nerveceller et elektrisk signal afsted til hjernen.

Så kort fortalt; Ydre øre opfanger trykbølger, mellemøret transformerer lyden fra luft til væske, indre øre transformerer fra væske til nerveimpulser ( elektricitet ).

Fig. 2

Ørets følsomhed varierer med frekvensen. På grund af øregangens udformning er følsomheden størst i området omkring 2-4 kHz.

Denne frekvensafhængighed er ikke konstant, men ændrer sig med lydstyrken. Man vil derfor opleve klangforskelle i et lydbillede, afhængig af lydniveauet det gengives ved.

Lydens retning har også betydning for hørestyrken. Igen afhængig af frekvens kan klangen opleves forskelligt. Dette kan have betydning ved bedømmelse af lydbilleder i en surroundopsætning. Klangfarven kan forekomme forskellig afhængig af om lyden kommer fra centerhøjttaleren, fra højre eller venstre front- eller fra højre eller venstre baghøjttaler.

Det er derfor, at lyden i en centerhøjttaler ikke umiddelbart kan skabes af et phantom image skabt af venstre og højre fronthøjttaler.

Følsomheden varierer ligeledes med den tid øret påvirkes. Sansehårene kan blive ”kørt” træt af kontant, langvarig stimuli. De fleste kender udtrykket ” at hvile ørene”. Gør man det, vil følsomheden blive skærpet, jo længere tid øret udsættes for ingen eller svag lydpåvirkning.

Hvilken tonehøjde man hører bestemmes af hvilke sanseceller der påvirkes mest.

Dybe toner (bas -  nedre mellemtone), der indeholder meget energi, vil bevæge sig dybt ind i sneglen og stimulere de inderste hårceller. Derimod vil høje toner registreres fra den del af sneglen, der er nærmest mellemøret.

Fig. 3

Styrken hvormed en lyd høres er derimod afhængig af hvor mange sanseceller, der stimuleres og i hvilken grad. Desuden spiller forskellen i de indre og ydre sansecellers følsomhed en rolle for styrken.

De ydre hårceller er meget følsomme overfor svage stimuli. De kan opfatte svage toner, men da de ikke har fat i så mange sanseceller som de inderste, er den nuancerede og detaljerede opfattelse meget begrænsede.  De indre hårceller, der har fat i langt de fleste sanseceller, har en høj nedre tærskel.

De indre hårceller er i stand til at opfange lydens intensitet og detaljerigdom. Man kan sige at evnen til at høre bas øges med lydtrykket. Når du lytter til hi-fi, bør volumen ikke være for svag. Hvis man prøvelytter med for svag volumen, er det kun de ydre følsomme hårceller, der stimuleres.  Derved mistes en masse detaljer og dybde. Man kan groft sige, at det skal være så højt, at du kan høre de svageste toner tydeligt.

Hvis hårcellerne stimuleres for kraftigt kan de briste eller deformeres. Det høres som en konstant tone i øret, der dog fortager sig igen. Det kan ofte opleves efter en koncert eller et diskoteksbesøg, samt ved enkeltstående hændelser som eksplosioner, hylende højttaleranlæg mv.

Langvarig påvirkning med et større lydtryk kan medføre et varigt øretab. Hver gang det sker, forringes høresansen en smule, hvilket mindsker ørets frekvensområdet og detaljeopfattelsen. Høretabets sker især ved de høje toner, da disse hårceller er mere følsomme.

En særlig plagsom form for hørelidelse er Tinnitus. I den milde form, som kendes af mange musikere, optræder der en ringen eller en susen for ørerne som følge af den lange lydpåvirkning. Normalt vil det aftage igen efter nogle timer, men det kan ende med at aldrig at forsvinde. Så høres en konstant susen, kimen eller hylen.

Så der er grund nok til at passe på sin hørelse!

Hjernens bearbejdning
Vores opfattelse af lyden er ikke fuldstændig klarlagt endnu. Når der skal tages højde for ting  som underbevidsthed, er det svært at komme med en endegyldig teori. Men ved hjælp af forskning og tusindvis af forsøg er man alligevel på sporet af noget, der ligner en teori som alle eksperter på området nikker anerkendende til.

Når de elektriske impulser fra hårcellerne rammer lydcenteret i hjernen, skal lyden passere to ”filtre” før lyden er behandlet, og vi har den samlede vurdering af lyden.

Det første filtre er egentlig signalbehandling. Her analyseres lyden i forhold til styrke, tonehøjden, retning og kvalitet. De fleste med normal hørelse kan godt bestemme om lyden er stærk, svag, høj, dyb osv. Det er næsten det samme som man kan måle sig frem til med måleudstyr.

Nummer to filtre fortolker lyden i forhold til vores humør, baggrund, præferencer, humør osv. Især forventningen til en lyd kan havde betydning for, hvordan selve lyden opleves.

Mennesker synes som regel at det de har lyttet til en tid (dage, uger) er det, der lyder ”rigtigt”. Vores hjerne bliver langsomt låst fast på bestemte frekvens og fase parametre, hvilke vi lærer og derefter gemmer som en slags ”skabelon” eller reference, så den kan genkendes ved gentagelse. Det er f.eks. sådan vi genkender hinandens stemmer.

Dette gør, at det kan lyde ”forkert” hver gang man bliver introduceret for noget nyt. Det er indtil hjernen efter nogen tid har fået omstillet sig til det nye lytteindtryk, og det lyder nu mere ”rigtigt”.

De fleste har sikkert prøvet det, at man har købt en ny Cd-plade, der faktisk ikke er så spændende de første gange, man hører den, men efter nogle gange opdager man, at den i virkeligheden svinger meget godt. Er du på højttalerkøb, bør du derfor låne højttalerne i mindst et par dage, før du beslutter dig. Så har dine ører tid til at vænne sig til den nye lydgengivelse.

Lige fra fødslen kobles forskellige handlinger og forventninger sammen med nogle bestemte situationer. Barnet udvikler sig igennem adaptation, altså en tilpasning.

Adaptation består af to processer: assimilation og akkommodation.  Her udgør lydindtrykket en meget væsentlig faktor. Dette er fordi, hørelsen er en følsom sans, men også fordi man i den vestlige verden i høj grad opøver børns fjernsanser, syn og hørelse. Det normale er, at vi holder barnet foran os og taler til det. Alle disse situationer, forventninger og handlinger bliver organiseret sammen med lydindtrykkene i små ”kasser” inde i bevidstheden.

På den måde skaber hver enkelt individ en forståelse af den verden, der omgiver det. Hvis man bliver konfronteret med noget nyt, f.eks. et sæt nye højttalere, vil man sammenligne det med af de erfaringer (kasser), man allerede har. Ved assimilation vil det ny lydindtryk bliver rettet til så det passer ind i de erfaringer, man allerede har.

Omvendt vil ens egne erfaringer ved en akkommodation blive passet til, så de nye indtryk kan begribes.

Fig. 4

Snakker vi surroundlyd bliver det endnu mere komplekst. Her skal skabes en illusion om at ”være til stede” i filmen.

Her skal ører og øjne arbejde sammen med filtrene i hjernen for at skabe et korrekt lydbillede.  Hvis ikke lydindtrykkene stemmer overens med synsindtrykkene falder illusionen på gulvet.

Et eksempel:  Hvordan lyder en skov, et stormvejr eller en biljagt, når det lyder rigtigt?? 

Svarer lydindtrykkene ikke til vores opfattelse og erfaringer af, hvad der er levende og naturligt i den pågældende situation, kan vi ikke genkende lyden i den sammenhæng, vi ser den eller sagt på en anden måde: Det svarer ikke til vores erfaringer og forventninger.

Til forskel fra musik, hvor man jo prøver at gengive lyden så naturtro som muligt, tilføjer man i filmlyden en masse designede actionlyde. Hvis man viste den rå film, ville de fleste nok forlade biografen ret hurtigt, så derfor er mange af lydeffekterne lagt på efterfølgende for at forstærke eller underbygge illusionen, så oplevelsen af filmen bliver så ”realistisk” som muligt. Publikum er blevet mere bevidst om lydkvalitet.

En af årsagerne er hjemmebiografens popularitet. Folk forventer bedre lyd og en mere intens oplevelse end den, de tidligere kunne opnå derhjemme. Der skal mere og mere til før man lader sig forbløffe. Alt dette er filmindustrien og biograferne klar over. De ved godt, at hvis ikke de laver noget, der svarer til publikums forventninger, så vil biografsalene hurtigt blive tomme. Der bruges meget energi for at opnå en oplevelse i biografen, der svarer til de intentioner produceren og lydfolk havde, da de miksede filmlyden.

Konklusion
Høresansen er en meget kompleks størrelse, og der er mange ting, der gør sig gældende, når vi definerer ordet ”kvalitetslyd”. Derfor definerer vi det forskelligt.

Det er da også derfor de fleste højttalerkonstruktører anvender lyttetest som et meget vigtigt instrument ved den afsluttende bedømmelse af højttalersystemerne. Det kan enten være en erfaren lytter eller en gruppe af lyttere.

Det er jo sådan set ligegyldigt, hvad indviklede målesystemer kan fortælle, hvis et lyttepanel –  og kunderne der skal lytte til de færdige højttalere i sidste ende - ikke kan lide det, de hører. Der forskes ihærdigt i sammenhængen mellem de objektive målinger og den subjektive oplevelse, men det er nok meget usandsynligt, at man alene på baggrund af måleresultater kan udtale sig om, hvordan højttaleren vil påvirke lytterne.

En ting er vores ører, som rent sensorisk opfatter lyd lidt forskelligt alt efter medfødte ressourcer og slitage. En anden ting er så den psykologiske og psykoakustiske lydbehandling.

Man kan selvfølgelig godt ”træne” sine evner til at blive en bedre lytter - blive bedre til at skelne de forskellige toner fra hinanden, bestemme klangfarven, dynamikken osv. Men en 100% objektivt vurdering bliver det næppe aldrig, da lyden vil passere begge filtre. Det bevirker, at uanset hvor garvet en lytter man er, vil en del af ens vurdering være præget af de subjektive filtre i underbevidstheden. Vi lytter alle med vores egne ”briller” på.

En vurdering af en lydoplevelse er kompleks. Netop derfor er det svært eller umuligt at afgøre, hvad der er godt eller skidt for andre. Alligevel kan man naturligvis drage en masse nytte af andres erfaringer, når man pejle sig frem til, hvad der er det rigtige for en.

Men uanset hvad andre siger: For du kuldegysninger af fryd hver gang du lytter til film eller et stykke musik på dit anlæg, så smil, læn dig tilbage og nyd det….

Andre artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Nye Besøgsartikler
Hifi & Surround 2017
29.10.2017
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Seneste Nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Nye Anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes