Her følger svaret i sin fulde ordlyd - vi anbefaler, at du læser artiklen Viasat sat på plads af Forbrugerstyrelsen:
Til Bruno Barcelli
Tak for Deres e-mail sendt den 29. maj 2003 vedrørende Viasat A/S, som Forbrugerombudsmanden har fået til opgave at besvare.
Vi kan til Deres orientering oplyse, at Forbrugerombudsmanden for tiden har sat Viasat A/S under skærpet tilsyn. Dette er en konsekvens af, at Viasat A/S i januar måned 2003 lovede Forbrugerombudsmanden at forbedre sine kundeforhold, men ikke efterfølgende ville skrive under på en erklæring, der afspejlede løfterne. Vi vil inden længe kunne konstatere, om Viasat A/S' løfter også føres ud i livet.
Derudover kan vi oplyse, at vi også for tiden forhandler aftalevilkår med Viasat A/S, efter vi har foretaget en gennemgang af vilkårene. Resultatet skal gerne blive nogle rimelige og afbalancerede vilkår. En enkelt af vilkårene handler om bindingsperioder/opsigelsesvilkår. Dette spørgsmål afgøres dog særskilt ved domstolene, efter at Forbrugerrådet har anlagt retssager herom, idet Viasat A/S ikke har ville efterkomme Forbrugerklagenævnets afgørelser. Forbrugerombudsmanden har indtrådt i sagerne til støtte for forbrugerne.
Såfremt den enkelte forbruger ikke kan få løst sin sag ved henvendelse til Viasat A/S, kan forbrugeren klage til Forbrugerklagenævnet. Klageskema og vejledning kan findes på , eller rekvireres på tlf. nr. 70 13 13 30.
Håber dette var en besvarelse på Deres spørgsmål. Såfremt De måtte have yderligere spørgsmål, er De naturligvis velkommen til at rette henvendelse igen.
Med venlig hilsen På Forbrugerombudsmandens vegn
Jane Frederikke Land Fuldmægtig, cand.jur.
Vi du vide mere kan du kontakte Forbrugerstyrrelsen her:
Forbrugerstyrelsen Amagerfælledvej 56 2300 København S Telefon: +45 3266 9000 E-mail: jfl@fs.dk http://www.fs.dk http://www.net-tjek.dk |